Affaldseksperter: Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Affaldseksperter: Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større

Gennem de seneste ti år har genanvendelse af husholdningsaffald i Danmark stået i stampe til fordel for forbrænding - men nu er der en enestående mulighed for at tage et kvantespring og øge genanvendelsen markant.

Det påpeger en række eksperter, der hæfter sig ved faktorer, der gør det mere attraktivt at sortere husholdningsaffaldet - og dermed komme i gang med genanvendelse af plast, metal og papir, mens det organiske affald kan benyttes til biogas.

For det første er der prisen. For ti år siden var det ret dyrt at komme af med affald til genanvendelse. I dag er priserne på genbrugsmaterialer steget så meget, at de i andre lande giver et betydeligt bidrag til at betale for indsamlingen.

Det påpeger chefkonsulent Christian Fischer fra Copenhagen Resource Institute, som arbejder med affald for blandt andre Det Europæiske Miljøagentur.

»For første gang i mange år arbejder miljø og marked i samme retning. Den udvikling burde komme alle til gode i forhold til at sortere affaldet og udnytte dets ressourcer bedre,« siger han.

Christian Fischer påpeger, at det ikke kun gælder husholdninger, men også kontorvirksomheder, hvor indsamlingen af papir lader meget tilbage at ønske.

»Det er lidt ærgerligt, når priserne er blevet så gode, og vi har en helt anden situation end midt i 1990'erne,« siger han.

Christian Fischer påpeger, at han giver godt 3.300 kroner for at komme af med affaldet fra villaen i Hvidovre, hvor dagrenovationen ikke genanvendes. I hans lejlighed i Berlin, hvor der er 16 containere i gården, heraf 12 til genanvendelse, lyder regningen på under 1.000 kroner.

Lektor Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet mener, at økonomien kan få danskerne til at sortere bedre, end vi tidligere har gjort. Han foreslår at gøre det billigere at komme af med sorteret end usorteret affald for dermed at sende den økonomiske gevinst tilbage til husholdningerne.

»Vi bruger økonomien til at styre alt muligt andet i Danmark. Det kan vi også prøve med affald,« siger han.

Centrale sorteringsanlæg rykker

Bedre central sorteringsteknologi er en anden faktor, der kan anspore til et teknologiskifte.

Indtil videre har vi i Danmark stort set kun interesseret os for kildesortering ude hos borgerne - som alle kommuner i dag praktiserer på papir og glas. Omkring 15 kommuner går så endnu længere og adskiller også det organiske affald fra den tørre del af affaldet.

Centrale sorteringsanlæg findes der bare to af i Danmark - ét i Vojens og ét i Holstebro - men det er der ifølge projektchef Jørgen Bjørn Nørgaard fra Cowi god grund til at lave om på. Han forklarer, at teknologien har udviklet sig ganske gevaldigt inden for de seneste fem år, og at vores nabolande har flere store og meget effektive anlæg kørende:

»Det er først for nylig, at optisk sortering ved hjælp af infrarøde stråler rigtig er kommet ind i affaldssektoren. Men i dag findes der anlæg i udlandet, der kan sortere affaldsmaterialerne helt ned til kvaliteter og renheder, som kan sælges, og som der er et marked for,« siger han.

Han tilføjer, at han mærker stor interesse fra kommunerne nu for at komme i gang med udvidede genanvendelsesordninger med central sortering af husholdningsaffaldet. Både på grund af ressourceknaphed og på grund af kommende EU-krav om 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet.

Forbrændingsanlæg betalt ud

Et tredje faktum er, at mange af de forbrændingsanlæg, som i dag står for bortskaffelse af 88 pct. af dagrenovationen, er ved at være noget nedslidte.

Ifølge konsulent Anders Christiansen fra KL har kommunerne derfor ikke mere de store udgifter til forrentning af deres anlæg, og derfor er tidspunktet meget velegnet, hvis disse kommuner vil satse mere på genanvendelse og mindre på forbrænding:

»Når man kigger på signalerne fra EU og den generelle udvikling i Europa, er der nok ingen tvivl om, at mængderne til forbrænding vil falde de kommende år, og at forbrændingsanlæggenes rolle bliver mindre, men de vil stadigvæk spille en rolle,« siger han.

Han tilføjer, at det også hører med, at man skal finde en anden måde at forsyne fjernvarmenettene med energi på, når forbrændingsanlæg nedlægges:

»I dag er 20 procent af vores fjernvarme affaldsbaseret, og det skal man selvfølgelig finde et alternativ til,« siger han.

Biogasanlæg ønsker sig madaffald

Det fjerde incitament frem mod en ny affaldstrategi kan være det faktum, at biogasanlæggene - som politikerne gerne vil have mange flere af - har brug for at få tilført biologisk husholdningsaffald for at booste processen.

Det kræver bio-affald at producere gas af gyllen fra 29 millioner svin, påpeger professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet.

»Svinegylle er meget tyndt og skal blandes op, men vi er ved at løbe tør for industrielle affaldstyper. Vi kan få en stor miljøgevinst ved at forgasse organisk affald, fordi det også trækker biogas fra gylle med sig,« siger professoren.

Ifølge ingeniør Martin Sune Møller fra Miljøstyrelsen vil den kommende ressourcestrategi, som skal realiseres fra 2013-2018, sandsynligvis netop fokusere på den organiske del af husholdningsaffaldet. Andre fokuspunkter vil blive elektronikaffald, bygge- og anlægsaffald samt øget genanvendelse af de fraktioner som pap, papir og plast, som vi allerede indsamler.

Miljøstyrelsen har i øvrigt fået foretaget en revurdering af økonomiberegninger fra 2003, der viste, at separat indsamling af organisk dagrenovationen er alt for dyr. Revurderingen viser, at separat indsamling kan give en pæn besparelse på renovationsregningen.

Fakta:

Østrigerne sorterer affald i 80 forskellige materialer

Korkpropper og madolie. Plastflasker, plastbøtter, plastfilm. Udtjente cd'er og stumper af stearinlys. Glødepærer og elsparepærer. Emballage af pap, flamingo og træ.

Der er nok at holde rede på, når østrigerne begiver sig til genbrugscentret. Hele 80 forskellige fraktioner af materialer, der kan genbruges eller genanvendes, sorterer borgerne i delstaten Oberösterreich deres affald i.

Østrigerne er europamestre i at få det maksimale ud af deres affald. I intet andet land går myndigheder, borgere og affaldsselskaber så grundigt til værks.

Men gevinsten kommer ikke af sig selv, fortæller direktør Christian Ehrengruber fra Lavu, som er affaldsselskabet i Oberösterreich. For borgerne bringer selv 40 procent af deres affald til et af delstatens 185 genbrugscentre. Hjemmefra har de sorteret i fem-seks poser, og på genbrugscentrene hjælper medarbejderne med at nå op på de næsten ubegribelige 80 fraktioner.

»Det er ligesom med vores indkøb. Noget bliver bragt hjem, men det meste køber vi i supermarkeder,« siger Christian Ehrengruber. Han tror ikke på, at mentaliteten i det ultrarene alpeland er afgørende for succesen.

»Alle kan opnå de samme resultater, som vi har gjort. Det handler om at tilbyde borgerne at udvikle systemer og informere dem om miljøfordelene. Så bliver de motiverede til at sortere,« siger han.

I øvrigt hjælper hjemmehjælpere ofte ældre og andre med særlige behov med at køre affaldet til genanvendelse.

I Belgien betaler producenterne hele regningen

Mens Danmark stort set kun genanvender glasemballage fra husholdninger, er udviklingen gået stærkt i Belgien. Genanvendelsen er steget fra 28 procent i 1995 til knap 85 procent i 2010. Det skyldes en unik aftale, hvor producenterne, hvilket vil sige supermarkeder og fødevareproducenter, ganske enkelt betaler hele regningen.

Sammen har de stiftet selskabet Fostplus, som igen har aftaler med de offentligt ejede affaldsselskaber. Fostplus har udviklet sit eget system til indsamling af al emballage fra husholdninger, og følger de offentlige selskaber det, slipper både de og borgerne for regningen.

Den løber op i en lille milliard kroner om året, hvoraf de genanvendte materialer betaler en stadigt stigende del, i 2010 var det 330 millioner kroner.

»Vi er overbeviste om, at vi har verdens mest optimerede system til indsamling og sortering af emballageaffald fra husholdninger. Derfor betaler vi hele regningen,« forklarer udviklingsdirektør Steve Claus og tilføjer, at en stor del af succesen skyldes den opdragelse, som Fostplus har givet den belgiske befolkning. I dag mener borgerne, at deres vigtigste indsats for miljøet er at sortere deres affald.

»Mine børn er vant til at sortere deres affald, for de er vokset op med det,« understreger Steve Claus.

I Danmark kender vi til det såkaldte producentansvar fra andre områder, blandt andet elskrot og pant på flasker og dåser. Mens producentansvaret også i andre lande end Belgien dækker andre typer af emballage, slipper supermarkeder og fødevareproducenter herhjemme helt for den regning.

Ifølge Steve Claus er der intet i vejen for, at et land som Danmark kopierer principperne fra Belgien. Men det skal skrives ind i lovgivningen, mener han.