Affaldseksperter: Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større

I den korte form er en sammenligning mellem affaldsgebyrer for en villa i Hvidovre og en lejlighed i Berlin ikke fair.

For det første er det ikke rimeligt at sammenligne en lejlighed med en villa. Husstandsindkomsten og dermed forbruget og deraf følgende affaldsproduktion er typisk noget lavere i en lejlighed end i en villa. Indsamlingen fra lejligheden er typisk mere rationel. Hertil kommer at lejligheder normalt ikke har så meget haveaffald.

For det andet betyder den større anvendelse af produktansvar i forhold til affaldet vel, at en del af udgifterne til affaldsbortskaffelse betales over varernes pris.

For det tredie er det generelle lønniveau er sandsynligvis højere i Danmark end i Tyskland, hvilket afspejler sig i udgifter til bl.a. afhentningen.

Endeligt er forbrænding i Danmark pålagt skatter på forbrænding og moms, Herunder moms af skatterne.

Vi kan givetvis blive bedre og billigere mange steder ved at lære af udlandet, men en forsimplet sammenligning bringer os ikke meget videre.

Venlig hilsen

Torben Forskov

Jeg er, fra min udkigspost som kommunal miljømedarbejder der primært arbejder med affald, skeptisk overfor kurverne i den grundlæggende figur om at Danmark står stille. Dansk affaldsstatistik er under omlægning fra det gamle ISAG system til et nyt affaldsdatasystem. Generelt har der været problemer med kvalitetssikring at data, både i form af at sikre at data blev indberettet og at de var rigtige.

Der er også problemer med fraktionsdefinitioner, som kan være lokalt bestemt og variere over tid. Som et letforståeligt eksempel kan man nævne at papir nogle steder samles separat, andre steder sammen med pap.

I Solrød Kommune indsamlede vi i 2011 omkring 75 kg papir pr. indbygger, hvilket er en stignng i forhold til tidligere. Der indsamles i villaområderne i små containere ved de enkelte husstande en gang om måneden.

Et dakofapapir citerede i 2011 Miljøprojekt 1328 fra 2010 for at papir og pappotentialerne fra husholdningerne udgjorde omkring 540 tons i 2005, dvs. under 100 kg pr. pr indbygger. Hvis disse potentialer stadig er relevante vil vi have svært ved at komme op på de 99 kg pr indbygger, men miljømæssigt er det jo ikke så dårligt hvis vi bruger mindre papir og pap.

Hej Finn Langgaard Du nævner, at energi svarende til en liter olie, fra biogasanlægget i Helsingør, kostede 175 til 200 kr./liter i 1998 inden biogasanlægget lukede.

Hos Lemvig Biogas producere de energi svarende til en liter olie, til en pris på 3,62 kr./liter.

Se evt. mere her https://www.lemvigbiogas.com/driftsdata.htm

Lars

Da man valgte at lukke biogasanlægget i Helsingør, blev der lavet en beregning, der som resultat gav en gevinst, der svarede til 1 liter olie - om året pr. husstand. Udgiften til at indsamle bioaffaldet var den gang - med afhentning hver anden uge ca. 175 kroner årligt til vognmand og køb af sække. Hertil skal nok lægges lidt til administration, så prisen blev altså mindst kr. 200 for den ene liter olie. Det var omkring 1998.

Hvis man vælger at etablere et separat indsamlingssystem for bioaffald, vil man ved opdelingen opnå større udgifter til etablering og drift af den samlede indsamling af dagrenovation, mindre energiproduktion end ved forbrænding, et restprodukt efter kompostering, hvor en del vil skulle til affaldsforbrænding på grund af dårlig sortering - og endelig en smule kompost, som vil være særdeles vanskeligt at sælge med overskud - det skal jo deklareres, emballeres, distribueres og sælges før det ender med at gøre gavn.

Endelig skal man jo stadig have et affaldsforbrændingsanlæg til alt det, som ikke kan genanvendes, men skal brændes for at blive hygiejniseret, så det ikke spreder sygdomme eller giftstoffer i naturen.

Erfaringerne fra indsamling af bioaffald i storbyerne (København og Århus) giver ikke optimisme i forhold til at opnå en sortering og en renhed, der giver et resultat, som kan sammenlignes med de meget optimistiske udmeldinger, som vi hører i øjeblikket.

Der er naturligvis stadig meget i den blandede dagrenovation, der kan udsorteres til genanvendelse - nogen steder temmelig meget papir, en del pap, en del jern og metal og noget plast. Problemet er, at en del af disse emner vil være forurenet med rester af let fordærveligt affald og derfor meget let kan blive ikke kun ulækre, men også sundhedsskadelige at arbejde med efterfølgende.

Når f.eks. Tyskland har så høje genanvendelsesprocenter skyldes det til dels, at man tilfører affald til et genanvendelsesanlæg. Når affaldet er sorteret og behandlet på anlægget bliver en del fraført som brændsel til anvendelse i cementindustrien, en del deponeres i stabiliseret form og en mindre del genanvendes. Men det hele er registreret som genanvendt. Man kan på ingen måde sammenligne landenes genanvendelsesandele. Der findes ikke en standardiseret opgørelsesmetode - og ikke to lande opgør andelene ens. Så tag overskrifterne med den seriøsitet, som de fortjener - det er ikke så meget, at det gør noget. og betænk så, at forudsætningerne for at igangsætte sortering er vidt forskellige. Det er derfor vanvid at bruge tallene som grundlag for fastsættelse af regler, som gælder generelt i EU. Konsekvensen vil blive igangsætning af ordninger, som bliver dyre og uden mærkbar effekt.

Det lyder alt sammen så godt, men kan det lade sig gøre?

Affaldsorteringen ved kilden dur efter min mening kun, hvis materialernes sammensætning er kendt og relativ entydig (egen havekompost, avispapir, bølgepap, kobber, jern, aluminium osv.) eller at der er pant på affaldet, så borgeren personligt får noget økonomisk ud af indsatsen Ellers er tilstrækkeligt mange danskere ligeglade, så systemerne ikke fungerer eller bliver for dyre. Se blot på at øldåser uden pant fra Tyskland ligger og flyder alle vegne. En masse byggeaffald med PCB fra nedrivninger er også gennem årene blevet genanvendt eller blandet med andet affald. Det man ikke ved om, har man ikke ondt af?

Udvinding af værdifulde metaller fra udtjente biler, kabler eller elektronik er vel nyttig, men skrotnings- og sønderdelingsanlæg er samtidigt noget af det mest forurenende, vi har, med støv, støj, metaller, PCB og flammehæmmere etc. Disse anlæg overgår langt deponeringsanlæg og affaldsforbrænding mht. miljøproblemer.

Og det er overfladisk at tro at alt brugt papir, pap og plast kan genanvendes uden problemer. Ofte er handelsprodukter sammensat af flere forskellige materialer, så genanvendelse er umulig eller uøkonomisk. Tænk blot på simple produkter som mælkekartoner og telefonbøger. De brugte materialer indeholder desuden en masse tilsætningsstoffer, bla. persistente stabilisatorer (metaller), overfladeaktive stoffer (PFC!) og bromerede flammehæmmere (PBDE), der gør genanvendelse umulig, da stofferne ofte ikke må forekomme i nye produkter. Man er ikke altid opmærksom på dette forhold. For mere end 30 år siden havde man problemet med selvkopierende papir med PCB, som blev blandet med andet papiraffald og genanvendt, så PCB'en kom ud i samfundet igen, istedet for at blive destrueret eller havne på kontrolleret losseplads!

Hvordan skal borgerne eller Kommunens medarbejdere kunne se om nogle affaldsmaterialer indeholder fx. forbudte bromerede flammehæmmere? I Stockholmkonventionens regi er der lavet omfattende rapporter om problemet uden en løsning er fundet andet end at mærke produkter/affald eller at fraråde/forbyde genanvendelse af sådanne materialer.

Derfor drop de forchromede teorier og lad være med at lave og gennemføre store gennemgribende planer, men start i det små og se om det kan lade sig gøre i praksis. Ellers får vi flere skandaler i fremtiden og kommer til at drukne i affald!

Når man læser kommentarerne med småt kan man se, at det er antaget, at genanvendelsen af metal fra affaldsforbrænding er lille, og at plast generelt kan genbruges uden at blive renset. Begge antagelser er ikke korrekte og burde få læseren til at tvivle på, om artiklens konklusionen om at genanvendelser er bedre en forbrænding i alle tilfælde er korrekt. Når man sammenligner over grænser mellem lande, skal man også tage hensyn til at rammerne og betingelserne for genanvendelse og energiproduktion er forskellige. I danmark udnyttes energien i affald meget effektivt pga., at vi i Danmark både producerer strøm og fjernvarme, når affaldet brændes. Det er ikke tilfældet i alle de lande, som der sammenlignes med.

Det meste af det affald som sorteres i dag, sorteres ved kilden, og det har der været god grund til. Det har nemlig været forbundet med stor sundhedsrisiko for medarbejdere som har været beskæftiget med central affaldssortering.

Desuden har kommunerne generelt været meget lidt begejstret for den mere komplicerede indsamlingsform som er en forudsætning for udvidet kildesortering. Til tider har man ligefrtem hørt at de bare hælder det hele sammen i en pærevælling, og borgerne som gør et stort sorteringsarbejde, bliver til grin.

I artiklen nævnes centrale sorteringsanlæg i Vojens og Holstebro. Jeg formoder at det er nyere anlæg hvor ansatte ikke kommer i berøring med affaldet. Hvorledes er disse anlæg indrettet?

Det er jo lige til højrebenet. Disse eksperter burde straks lave et firma til indsamling og distribution af alt dette værdifulde affald. Det kan ikke gå galt. Men venligst baser det på reel forretning, så ingen besynderlige tilskud og puljer er nødvendige.

Organisk husholdningsaffald flytter ikke meget på landbrugets gylle-udfordringer. Hvis man slipper igennem de mange vanskeligheder med at frasortere organisk husholdningsaffald og får en konsekvent indsamling kan man indsamle 100 kg pr. person og år. Dette bliver måske reduceret i takt med at danskere skal spare, så madspildet bliver mindre, og fedtafgiften reducerer sikkert mængden af energiholdigt madaffald. Satser man stort (og dyrt) kan man i aller bedste fald indsamle 500.000 tons organisk husholdningsaffald om året. Skal dette opblandes i landbrugets totale gylleproduktion på 35 mio. tons (hvilket forudsætter at jyderne skal aftage københavnernes madaffald), får man et ton madaffald pr 70 tons gylle. Da et ton gylle med runde tal kan give 20 m3 biogas, og et ton organisk husholdningsaffald kan give 100 m3 biogas, så "booster" man som hr Wenzel fremhæver 1400 m3 biogas med ekstra 100 m3 biogas. Mon ikke snakken om at booste gylleproblemet med madaffald er et påskud til at frasortere organisk husholdningsaffald og at få landbrugets gylleproblemer gjort til "fælleseje"

Det organiske affald, som kommer fra min husstand, kan staten se i vejviseren efter - det bliver naturligvis anvendt til kompost/forbedring af jorden på min matrikel.

Hvis staten vil have noget af mig som er penge værd, så skal der betales ved kasse et - den anden vej rundt, plejer staten jo ikke at have nogle skrupler!

Mvh. Rune

... at det er godt at få påpeget sagernes gang, påpeger Bo.