Danmark har skiftet coronastategi fra inddæmning til afbødning. Vil det virke?
Det har en række førende forskere gjort overvejelser om i en artitel i The Lancet i sidste uge.
Det korte svar er: Det vil det. Men det er også meget sandsynligt, at antallet af smittede vil stige igen, når folk igen begynder at få tættere kontakt med hinanden.
En afgørende parameter for, hvordan en epidemi forløber, er reproduktionstallet R, der angiver, hvor mange andre personer en syg person i gennemsnit smitter.
Andelen af smittede i alt i befolkningen vil være omkring 1 - 1/R, forklarer fire epidemiologer anført af Roy M. Andersen fra Imperial College London i artiklen. Ud fra situationen i Kina vurderes, at for COVID-19 er R ca. 2,5 - det svarer til at 60 pct. af befolkningen vil blive smittet.
For en typisk sæsoninfluenza ligger R mellem 1 og 1,5. Det vil maksimalt medføre, at en tredjedel af befolkningen smittes.
Alle tiltag, der skal forhindre epidemien, går ud på, at mindske R til under 1.
Det er selvfølgelig lettere, jo lavere R er i udgangspunktet. Da der er erfaring for, at R falder i sommermånederne, er det en af årsagerne til, at sæsoninfluenza dør ud af sig selv. Det samme er langt fra givet med COVID-19, når R ligger et sted mellem 2 og 3.
De tiltag, der nu er taget i brug i Danmark, vil med garanti mindske R, og det er slet ikke utænkeligt, at den endog kan falde til under 1, så vi gradvist vil se et fald i antallet af smittede de kommende dage og uger.
Men som de fire epidemiologer skriver, vil epidemien blusse op igen, så længe der stadig er syge i befolkningen, når man ophæver mange af de tiltag, som skal forhindre smittespredning.
Der er naturligvis stadig nogen usikkerhed både om reproduktionstallet og dødeligheden, og dermed hvordan sygdommen vil sprede sig. Men at vi er i en helt anden situation end med en normal influenza, hersker der ingen tvivl om.
Regeringerne står over for vanskelige beslutninger, skriver forskerne. Men lige så eller endnu mere vigtigt er, hvordan individer reagerer.
