Ærter kan blive det nye protein i vores kost
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ærter kan blive det nye protein i vores kost

Ærter i forskellige former kan måske blive en berigelse af det nordiske køkken, mener Aarhus Universitet. Illustration: David Adam Kess og Wikipedia Commons CC BY-SA 4.0

Vores forfædre spiste store mængder ærter. I dag er ærter dog hovedsageligt noget, der bliver brugt i dyrefoder. Men forbrugerne efterspørger plantebaserede proteiner, og derfor har fødevareindustrien en stigende interesse for både ærtemel og plantefars dyrket på danske marker.

I jagten på en planteerstatning til animalsk protein i vores kost går Aarhus Universitet i gang med at undersøge potentialet i ærter og andre bælgplanter.

I et nyt projekt skal man undersøge hvilke sorter, der er bedst at dyrke og hvordan. Man vil se på håndteringen af afgrøden efter høst, ligesom man vil undersøge, hvor sunde ærter egentlig er i forhold til andre proteinholdige produkter og høre forbrugernes tanker om ærtebaserede produkter. Endelig skal man udtænke nye typer produkter med friske og tørrede ærter. Og se på, hvordan ærte-ingredienser kan benyttes i fødevareindustrien i stor skala.

Gror godt på vores breddegrader

Sektionsleder ved Institut for Fødevarer, Hanne Lakkenborg Kristensen, står i spidsen for forskningen, der også bygger oven på viden fra universitetets øvrige fødevareprojekter.

Læs også: Mindre kød og mere grønt som del af cirkulær økonomi strategi for fødevarer

Hun forklarer, at ærte-afgrøden for få hundrede år siden var en meget udbredt fødevare i Danmark, og var en vigtig proteinkilde for både datidens land- og bybefolkning.

»Dengang dyrkede man også mange flere forskellige sorter af ærter, mens vi i dag næsten kun kender til tørrede flækærter, som bruges i gule ærter – og så grønne ærter, friske eller frosne, med og uden bælg. Derfor er det oplagt at kigge på, om ærter kan få en renæssance i vores kost,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen i en pressemeddelelse.

Ærter gror samtidig godt i det nordiske klima, så afgrøderne får en høj kvalitet. Tilmed er ærter godt i sædskiftet. Så kan man omstille noget af landbruget til ærteproduktion til brug i vores mad, er der væsentlige klima- og miljøgevinster at hente, mener Aarhus Universitet.

Såvidt jeg husker, lærte man i skolen at bønner og ærter havde fint indhold af planteproteiner. Så vegetarer faktisk havde en proteinkilde der.

Det ser ud som "det Nordiske Køkken" bliver beriget med indtil flere mutationer. Den berømte restaurant Noma, som jo er en af de førende indenfor denne trend med at bruge nordiske råvarer, kan vist godt se frem til alvorlig konkurrence fra universitetet :-)

  • 7
  • 0

Engang i min ungdom for meget længe siden lærte jeg at der er proteiner som man kun kan få fra kød. Dog med den undtagelse at proteiner fra boghvede delvis kan erstatte disse.
Så det er måske mere boghvedegrød end en masse ærter vi skal igang med at æde :-)

  • 5
  • 15

Og i Sverige markedsfører en af de store producenter af frosne fødevarer allerede 3 forædlede ærteprodukter, peasy.

  • 3
  • 0

Så er det vist på tide at du betaler skolepengene tilbage til samfundet, for de har åbenbart været spildt.

Det er nu ikke helt forkert, proteiner er ikke blot proteiner. Proteiner består af 20 aminosyre som vi har brug for i kroppen. Nogle af dem kan vi selv lave, men de 8 (9 ved børn) af dem skal vi have gennem kosten, disse kaldes essentielle aminosyre.
For proteiner i kosten arbejdes der i proteinkvalitet, et udtryk for hvor mange af de forskellige essentielle aminosyre der er i proteinerne.
Kød og animalske produkter ligger typisk i 90-100% kvalitetsklassen da de i de fleste tilfælde har samtlige aminosyre.
Kvaliteten af planteproteiner er markant ringere, 45-80% for de fleste plantekilder, hvilket er et udtryk for fraværet af nogle af de essentielle aminosyre i plantebaserede kilder.
Den eneste undtagelse jeg kender til er soja som har en kvalitet på omkring de 90%.

Så for at være sikker på at få samtlige essentielle aminosyre skal man enten spise animalske produkter, eller have stort kendskab til hvilke aminosyre der er i hvilke planteprodukter så man kan sørge for at komme hele runden af essentielle aminosyre rundt dagligt.

  • 20
  • 0

... Og derfor vil flere ærter på markerne betyde udsivning af mere kvælstof til vandmiljøerne. Vil I gerne være med til det?

Ærter og andre bælgplanter har en tendens til at holde på kvælstoffet. Derfor er ærter og raps gode i sædskiftet. De undgår udvaskning det ene år, og leverer tilbage året efter, hvor man kan undlade at tilføre så meget kvælstof.
Det er nyt for mig at ærter skulle øge udvaskningen af kvælstof, så har du en kilde til dette?

  • 18
  • 0

Engang i min ungdom for meget længe siden lærte jeg at der er proteiner som man kun kan få fra kød.

Det er ikke korrekt, men heller ikke helt ved siden af.

"Animalske proteinkilder som kød, fisk, æg og mejeriprodukter har generelt et højere og mere komplet indhold af essentielle aminosyrer end vegetabilske proteinkilder, hvorfor vegetarer og veganere i højere grad bør sikre sig at indtage tilstrækkeligt med protein fra varierede fødevarekilder. Vegetabilske kilder til protein indbefatter blandt andet bønner, bælgfrugter, nødder og kornprodukter."
https://da.wikipedia.org/wiki/Protein#Type...

"Selvom det kræver lidt flere anstrengelser at dække sit proteinbehov, hvis man spiser vegetarisk eller vegansk, så kan det sagtens lade sig gøre. Man skal blot sørge for at indtage komplette proteiner, som sojaprotein, og desuden sørge for at de proteiner man ellers indtager kompletterer hinanden – ved fx både at indtage kornprodukter og bælgfrugter, i stedet for kun én af delene."
https://www.bodylab.dk/protein/

  • 4
  • 0

Er det ikke noget med at man ikke anbefaler særlig stort indtag af soja? Og at det desuden kun må være fermenteret soja.


Soja skal spises med måde, men ensidig kost er aldrig godt og man behøver heller ikke soja i sin diæt hvis man vil spise vegetarisk og stadig få alle essentielle aminosyrer. Hvis man generelt spiser en god blanding af forskellige grøntsager, bælgfrugter, nødder og evt. også mejeriprodukter og æg osv. så behøver man ikke bekymre sig om hvorvidt man er dækket ind.

  • 1
  • 1


Korrekt, men det behøver de heller ikke da de stadig kan blive fint dækket ind udelukkende med grøntsager, nødder og bælgfrugter. Men det er klart at jo flere fødevaregrupper man udelader, jo vigtigere er det at man sørger for at spise bredt af det der er tilbage.

Lige netop sojaprotein kan man købe i halv- og hel-kg poser beregnet til menneskeføde. Så vidt jeg husker sælger (bl.a.) Spejdersport det, og jeg har indtaget en hel del under meget lange bjergvandringer uden at dø af det (så vidt jeg kan bedømme ved at knibe mig i armen :-).


Det er jo ikke ensbetydende med at det er godt i det lange løb. Data fra én person der tilmed kun dækker en kort periode er næppe signifikant ifht. en population.. Hvem ved - det kan også være at lige netop dine gener er velegnede til at du kan leve næsten udelukkende af soja hele livet, men alle os andre på planeten vil jo også gerne leve lange og sunde liv. :-)

  • 5
  • 0

Dét lyder underligt, al den stund soja indeholder store mængder planteøstrogen.
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan...

--- og forleden stod der i en artikel (Ingeniøren, DR?) at soya til svinefoder står for en uhyggeligt stor andel af dansk landbrugs (indirekte) udledning af drivhusgasser.

Det er nok bedst at lade være med at blive vegetar, for slet ikke at nævne veganere. Måske aner de ikke noget om hvor meget deres livsstil koster i udledning af det ene og det andet...? :-)

  • 9
  • 7

Mon ikke nogen bliver sure over kun at få ærter og ingen bøf?!?


Udelukkende ærter, jo, men der er jo ingen der siger at du udelukkende skal leve af ærter fremover. Ensidig kost er ikke spændende og heller ikke sundt. Hvis man kan flytte 50% af folks proteinindtag fra kød til grøntsager, så har vi også vundet rigtigt meget.

Det er nok bedst at lade være med at blive vegetar, for slet ikke at nævne veganere. Måske aner de ikke noget om hvor meget deres livsstil koster i udledning af det ene og det andet...? :-)


Nu er svinekød ellers i den gode ende hvad angår miljøpåvirkning. Men du synes måske det giver mere mening at spise et svin som er blevet fodret med soja frem for blot at spise sojaen direkte? Det kan jeg ikke helt se logikken i.

  • 11
  • 2

Jeg kender antallet af essentielle aminosyrer som 13, men da der lidt uenighed on hvordan man skal opgøre det skal vi ikke skændes.

Men de essentielle aminosyrer har en vigtig krølle som de færreste er klar over: mixet af dem er meget betydningsfuldt.
Hvis én mangler eller kun er tilstede i ringe mængde, hindres optaget af de andre.
Lad os sige, at 12 er til stede i 100% mængde (dagligt optag), mens én kun er der til 5%, så bliver alle aminosyrerne kun optaget til 5%, resten bliver forbrændt som energi.
Dette er naturligvis alt for firkantet, og helt så slemt er det ikke, men har dog stor betydning for proteinhusholdningen i kroppen.

Det eneste sted, hvor man i naturlig form finder alle aminosyrerne i optimalt mix, er i animalske produkter.
Som vegetar skal man altså virkelig "føre bog" over hvad man præcist spiser, ellers kan man ikke ramme dette mix.

  • 4
  • 6

er der noget problem i nedfrysningen , med hensyn til fibrene?
Jeg syntes selv det er svært at bedømme om det bliver mere eller mindre mos, når grøntsager bliver tøet op igen og om det har noget med nedfrysningen at gøre.

  • 0
  • 0

Som vegetar skal man altså virkelig "føre bog" over hvad man præcist spiser, ellers kan man ikke ramme dette mix.


Nu behøver man jo ikke at ramme lige netop 100% ADT på hver enkelt aminosyre hver dag/til hvert måltid. Får man 200% én dag og kun 50% næste dag så tror jeg nu nok at kroppen kan tilpasse sig uden negative følger. Som med de fleste andre stoffer og mineraler, så er der et rimeligt spænd fra min til max for at kroppen kan fungere. Det er desuden også forskelligt fra person til person, så selv om man fører protokol og forsøger at ramme lige præcist 100% ADT hver dag, så er ADT jo blot et gennemsnit for befolkningen og ikke nødvendigvis det der er korrekt for dig.

  • 6
  • 1

Jeg tror ikke du forstod min post. Mangler én, blokerer den for de andre. Fidusen er, at aminosyrerne bliver sammenbygget til proteiner i kroppen (proteiner er meget mere komplekse end aminosyrer).


Jo, den pointe forstod jeg godt, men nu fungerer det nok næppe helt så firkantet som du også selv pointerer. Der er mange mekanismer i kroppen der gør at den kan tilpasse sig den kost man spiser, så længe man ikke går for ekstremt til værks.

At være vegetar vil jeg ikke mene er ekstremt, selvom kød kan være et godt bidrag til en varieret kost. Går man helt veganer, så snævrer det sig lidt ind og så kommer man måske derud hvor man skal til at være lidt opmærksom på det.

Ellers skal du bare spise nok og så udskiller kroppen resten i urinen - ligesom hvis du spiser kød?


Ja, netop. Vi har ikke behov for ret store mængder proteiner/aminosyrer, så hvis man bare spiser varieret så burde man være dækket fint ind over hele linjen.

  • 2
  • 1

Alle planter har alle essentielle aminosyrer. Det er ingen problem at komme på 100% af anbefalet daglig tilførsel af dem alle på en vegansk kost, hvis man får sine kalorier. Lysin er den aminosyre der er sværest at få fuldt hus på, men det kan sagtens lade sig gøre på helt almindelige fødevarer såsom havregryn og rugbrød og ærter osv. Den med at man skal have alle aminosyrer i et måltid er vist blevet tilbagevist. Mangler så ligen kilde her - undskyld for det!

  • 2
  • 4

Man deler i reglen ærter op i markærter (hvortil gråærterne hører) og haveærter. Haveærter deles op i fire grupper: skalært (her finder man bl.a. De gule ærter), marvært (her er de ærter, vi spiser som grønærter), sukkerært og slikært.
Alt dette blot for at fortælle, at ærternes verden er rig, og der er masser at opdyrke og genopdyrke. Vi har jo spist ærter i Danmark siden bronzealderen - gråærterne er dem, der primært har holdt os proteinforsynet vinteren igennem.
Og her er linket til artikelns kilde http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artik...

  • 4
  • 0

Nu er svinekød ellers i den gode ende hvad angår miljøpåvirkning. Men du synes måske det giver mere mening at spise et svin som er blevet fodret med soja frem for blot at spise sojaen direkte? Det kan jeg ikke helt se logikken i.

Næh, jeg påpegede bare at soya er skyld i udledning af drivhusgasser. Den soya som importeres fra udlandet stod for en væsentlig del af det danske landbrugs udledning af drivhusgasser.

https://ing.dk/artikel/dansk-importfoder-u...

Hvis det er tilfældet må vegetarer og veganere jo være klar over den store belastning soyaproduktion medfører for miljøet, hvis man da tror på al den snak om begrænsninger af dit og dat er nødvendig. Hvad siger en vegetar der er tilhænger af IPCCs " nye alarmerende" propaganda rapport om den sørgelige tilstand vi alle er havnet i, som fremadrettet vil kræve drastiske helt fantastiske indgreb i samfund og velfærd mm.
?

En udmærket og afslørende artikel om den seneste politiske IPCC rapports manipulering finder man her :

https://issues.org/opening-up-the-climate-...

Utroligt at man ikke ser omtale i medierne herhjemme af den slags indsigtsfulde artikler fra eksperter.

  • 2
  • 9

Mon ikke nogen bliver sure over kun at få ærter og ingen bøf?!?

Det vil nogen sikkert. Vi lever jo næsten for at blive sure over et eller andet. Det er også derfor du får 3 tommer der vender ned....

Men der findes også mennesker der ikke tåler bælgfrugter og nødder. Graderne er selvfølgelig forskellige men min kone får en grim omgang eksem af at spise bælgfrugter og nødder. Også når de er bearbejdet til et "nyt produkt".

Ud over denne detalje så kan jeg nu kun anbefale at prøve vegetar mad. Det smager ikke grimt og mætter og det er alligevel et fåtal der spiser bøf hver dag. Og så tænker jeg at man kan kalde sig selv flexitar..... ;-)

  • 2
  • 1

så kan jeg nu kun anbefale at prøve vegetar mad. Det smager ikke grimt og mætter og det er alligevel et fåtal der spiser bøf hver dag. Og så tænker jeg at man kan kalde sig selv flexitar..... ;-)

Det er ikke nogen god ide. Jeg har altid elsket kød, mælk og leverpostej. Men efter længere tids gradvise tilvænning - vi taler år her - er jeg holdt op med at spise skidtet. Det er godt for kloden, godt for dyrene og godt for mig. Men så bliver jeg jo både sundere og lever længere.
Og det øger ældrebyrden!
Skulle nogen, på trods af denne indtrængende advarsel, ønske at lære noget nyt er der en vegetar-kokkeskole drevet af to unge mennesker (som får hjælp af flere andre), der holder fremragende korte demonstrationer hvor man også får smagsprøver. Det koster 50kr at deltage.
https://www.facebook.com/149749528514975/p...

  • 2
  • 7

Det er nyt for mig at ærter skulle øge udvaskningen af kvælstof, så har du en kilde til dette?


Det er planteresterne der efterlades i marken vinteren over, der ved omsætning frigiver næringsstofferne(mineralisering). På bedre jorde, hvor der dyrkes vinterkorn, optages det meste. Der er dog mere kvælstof til rådighed end ved grundet det lavere C/N forhold i planteresterne.
Der er målinger lavet med lysimeter.

  • 1
  • 1

Man kan vel ikke udelukke at der simpelthen vil være racer der kommer til at uddø, hvis vi alle bliver dropper at spise kød.

Man kan også forestille sig at vi netop vil opleve en større racediversitet hvis der. f.eks kom en mærkbar punktafgift på kød der afholder de fleste fra at have kød på bordet til hverdag. Det vil betyde at vi i højere grad vil være villige til at give en højere pris, fordi merprisen for den dyre bøf, grundet punktafgiften, er relativt lille. Vi vil forlange en bedre oplevelse i form af smag, udseende, historie osv. De racer der vil opleve tilbagegang vil i så tilfælde i høj grad være dem hvor der har været fokus på kvantitet, ensartedhed og industriel tilpasning på bekostning af kvalitet.

  • 2
  • 1

hvis der. f.eks kom en mærkbar punktafgift på kød der afholder de fleste fra at have kød på bordet til hverdag. Det vil betyde at vi i højere grad vil være villige til at give en højere pris, fordi merprisen for den dyre bøf, grundet punktafgiften, er relativt lille.


En sådan punkt afgift vil primært ramme de laveste indkomstgrupper, disse er i forvejen gode til at spise mindre kød da det er dyrere end brød og grøntsager.

Det er folk/os med penge der skal rammes hvis der skal ændres adfærd med afgifter.

  • 3
  • 1

Kjeld,
'du skriver:
"Ærter og andre bælgplanter har en tendens til at holde på kvælstoffet".
Mange målinger viser en sotr udvaskning af kvælstof fra alle bælgplanter, de største fra Lucerne. Ærter og kløver udleder også store mængder kvælstof til vandmiljøet.
Disse udledninger sker hovedsageligt om foråret, hvor de sætter gang i livet, det oveskydende kvælstof afgasser.
Udledningerne fra landbruget omfatter mellem 5-10% af de samlede tilførsler til vandmiljøet, resten kommer fra udlandet via nedfald fra luften, tilførsel fra vandløb - herunder også fra Jyllandsstrømmen.

  • 3
  • 5

Men du synes måske det giver mere mening at spise et svin som er blevet fodret med soja frem for blot at spise sojaen direkte?


@martin, glimrende indlæg,*En lille bemærkning, hverken svin eller køer fodres med soja (=sojabønner), men de kan omdanne en uspiselig rest fra presningen af sojabønner til sojaolie, den såkaldte sojakage eller sojaskrå.
Dette uspiselige restprodukt erstatter lige så store vægtmængder korn, som så kan anvendes til fødemiddel!
Det må da være en fin fødemiddeløkonomi at udnytte affaldsstoffer til spiselige produkter!
Det er der mange, der ikke synes, men det skyldes måske der ikke er så mange fagfolk i debatten, som kender til husdyrfodring?

  • 9
  • 3

Der er en overrepræsentation af skattesvindlere i de øverste sociale lag.

Begge udsagn er sande, men begge er latterlige argumenter ift at skulle opfinde nye afgifter.

Det kan du sige, men min pointe er bare, at der er en højere tendens til at spise sundt i de øvre sociale lag, herunder at spise mindre kød og mere grønt.

Og det har altså intet med økonomisk formåen at gøre, men undskyld jeg siger det, klassens traditioner.

OT - jeg kan se at ing.dk har implementeret en TinyEdit (eller lignende), men det ville være smart hvis der så også blev implementeret en image uploader.

  • 1
  • 1

Korrekt Erik B. For d ansk hvede er ikke velegnet til brødfremstilling, så det er en fordel, at de lande som fremstiller bagbart hvede, kan købe vor hvede, ikke sandt :)

  • 2
  • 2

Dén må du længere ud på landet med!

Men det er da rart for dig, at du har fået indordnet dine medborgere i en mental skuffereol med fine små skuffer til hver katagori. Du ved, rygere, fattigrøve, "øvre sociale lag" osv.

Måske du i stedet for at sidde og fyre stråmænd af burde forlade Babelstånet og komme lidt ned på gulvet:

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/...

"Der ses en meget klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der ryger dagligt.

Således falder andelen fra 25,4 % blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 6,7 % blandt personer med en lang videregående uddannelse."

https://www.food.dtu.dk/-/media/Institutte...

"Indtaget af grøntsager (excl. kartofler) viser også det mindste indtag blandt de ikke faglærte samt for mændene de faglærte og selvstændige. Det største indtag ses for de højere funktionærer og funktionærer på mellemniveau for kvinderne."

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/su...

"Særligt fremhæver forfatterne til rapporten, at den sociale ulighed, når det kommer til børnenes sundhedstilstand og sunde livsstilsvaner, er markant.

Langt flere børn fra de lave socialklasser er fede, ryger, spiser sjældnere grøntager end en gang i ugen, drikker sodavand hver dag, får fastfood mindst fem gange i ugen, dyrker ingen ingen motion og har oftere smerter. "

  • 1
  • 0

For d ansk hvede er ikke velegnet til brødfremstilling

Overskriften Gammel viden passer godt.
Det er gammel viden at der her i landet, hvis viljen er til stede, kan avles særdeles god hvede til brødfremstilling.
Det har vi bla.a. fra nogle af landets store hvedeeksportører og Valsemøllens direktør, Valsemøllen levere næsten halvdelen af dansk brødmel.
Prøv at læse andet end Jyllands-Posten, Foodculture eller Lars løkkes valgpropaganda.

https://gylle.dk/loegnen-om-det-elendige-k...

  • 0
  • 0