Ændret dna-metode sår tvivl om indbrudssag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ændret dna-metode sår tvivl om indbrudssag

Illustration: Bigstock/vladek

Anklagemyndigheden har indstillet til Den Særlige Klageret, at en gammel indbrudssag fra 2018 bør gå om, fordi dna-beviserne ikke nødvendigvis er stærke nok.

Årsagen skal findes i en ændring af praksis, hvor man før 2012 sammenlignede 10 markører i dna fra hhv. mistænkt og gerningssted, mens man i dag bruger 16 markører. (Ingeniøren har tidligere skrevet om sagen og forklaret forskellen på de to systemer her:)

Oprindeligt var mistænkte blevet sigtet på baggrund af et opslag i dna-registreret ud fra spor på stedet, og her viste sammenligningen, at der var en sandsynlighed på 1:1000.000 for et korrekt match.

Sporet på gerningsstedet var imidlertid foretaget ud fra den nylige metode, hvor man kigger på 16 punkter i dna, mens profilet i registeret var af ældre dato og derfor kun indeholdt 10 markører.

Læs også: Politiets nyeste værktøj sænker risikoen for tilfældige dna-match med en faktor 500.000.000

Dommen er afsonet

Derfor krævede forsvarsadvokaten i november 2019, efter at Østre Landsret havde stadfæstet dommen på 60 dages fængsel, at der skulle laves et nyt match af den mistænkte på baggrund af 16 punkter.

Siden har den dømte fået foretaget en ny dna-test efter 16-punkts-metoden, som imidlertid gav et resultat, der vejede lige meget for og imod, at det undersøgte dna stammede fra den konkrete person. Med et så uklart fremlagt svar, har Anklagemyndigheden derfor nu bedt Den Særlige Klageret om at få genoptaget straffesagen.

Den dømte har dog allerede afsonet de 60 dage, for ifølge Anklagemyndigheden skete der en fejl hos politiet, der gjorde, at resultaterne af prøven havde været klar i mere end to måneder, før den nåede frem til statsadvokaten.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har på baggrund af sagen meddelt Rigsadvokaten, at retningslinjerne for, hvordan dna bliver brugt i straffesager skal opdateres inden udgangen af maj, og senest på mandag vil han have en redegørelse over sagens forløb.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Oprindeligt var mistænkte blevet sigtet på baggrund af et opslag i dna-registreret ud fra spor på stedet, og her viste sammenligningen, at der var en sandsynlighed på 1:1000.000 for et korrekt match.

Læren af, at man kan blive anklaget for en forbrydelse udelukkede fordi man på et eller andet tidspunkt har afgivet en DNA-prøve i en eller anden sammenhæng - og oven i købet på så spinkelt et match, er at man simpelthen ikke skal afgive DNA-prøver under nogen omstændigheder.

1:1000000 lyder af meget, men set i forhold til at der er 5 gange så mange mennesker i Danmark og at mange af disse oven i købet er i familie med den person der blev fanget i dette trawl-net, er 1:1000000 fuldstændig ubrugeligt uden andre stærke beviser imod den anklagede.

Uanset om det er 10 eller 16 markører der bruges vil læren dermed altid være, at risikoen for at blive anklaget for en forbrydelse stiger markant, hvis man afgiver sit DNA på en måde, hvor det kan ende op i registret. - Hvilket reelt betyder at man er bedre tjent med simpelthen aldrig at give DNA til noget formål der ikke er direkte relateret til overlevelse.

Det er ganske sørgeligt at retssystemet dermed saboterer livsvigtig forskning i Danmark (og andre steder).

  • 2
  • 2

Det rigtige er at der laves friske prøver at sigtet og gerningssted og de sammenlignes.

På den måde bliver registeret et hjælpeværktøj - men indholdet af registeret har ikke betydning for dommen

  • 1
  • 0

Jo, det er måske en bedre formulering. Som det er formuleret hos Justitsministeriet: "En prøve med 10 dna-punkter viste, at der var en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 for, at det fundne dna stammede fra den dømte frem for en tilfældig, anden person." Vh. Mie, ing.dk

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten