Oprindeligt var mistænkte blevet sigtet på baggrund af et opslag i dna-registreret ud fra spor på stedet, og her viste sammenligningen, at der var en sandsynlighed på 1:1000.000 for et korrekt match.
Læren af, at man kan blive anklaget for en forbrydelse udelukkede fordi man på et eller andet tidspunkt har afgivet en DNA-prøve i en eller anden sammenhæng - og oven i købet på så spinkelt et match, er at man simpelthen ikke skal afgive DNA-prøver under nogen omstændigheder.
1:1000000 lyder af meget, men set i forhold til at der er 5 gange så mange mennesker i Danmark og at mange af disse oven i købet er i familie med den person der blev fanget i dette trawl-net, er 1:1000000 fuldstændig ubrugeligt uden andre stærke beviser imod den anklagede.
Uanset om det er 10 eller 16 markører der bruges vil læren dermed altid være, at risikoen for at blive anklaget for en forbrydelse stiger markant, hvis man afgiver sit DNA på en måde, hvor det kan ende op i registret. - Hvilket reelt betyder at man er bedre tjent med simpelthen aldrig at give DNA til noget formål der ikke er direkte relateret til overlevelse.
Det er ganske sørgeligt at retssystemet dermed saboterer livsvigtig forskning i Danmark (og andre steder).
