Ældre løvtræer taber grene under tørken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ældre løvtræer taber grene under tørken

I en lang tørkeperiode prøver træerne at sende proteiner til bladene for at beskytter dem mod nedbrydning af cellerne. Illustration: Espresso Addict / Beech in Holly Rough / Creative Commons

Du er langtfra den eneste, som higer efter ekstra væske og nogle mindre lune, solrige dage.

Træerne herhjemme vil også gerne have nogle flere dage med regn. De er godt nok generelt yderst modstandsdygtige, men trives bedst med en relativt høj mængde nedbør.

Den manglende regn dette forår og sommer skubber til sandsynligheden for, at nogle træer udvikler sig til at blive såkaldte risikotræer: et træ, som har en forudsigelig risiko for at skade personer eller værdier.

Læs også: Varmeplagede træer får huse til at slå revner

Sådan lyder det fra en række offentlige og private rådgivere om træers tilstand. De betoner dog, at der er tale om konsekvenser på både kort og lang sigt med masser af usikre forbehold.

»Ældre løvtræer kan på varme sommerdage tabe store grene uden varsel, og det kan være meget farligt,« fortæller Lars Rosenmeier, som er forstkandidat og civilingeniør og tilbyder akustisk og elektrisk tomografi på træer.

Spændingen falder

At grene pludselig knækker af på sommerdage med stillestående vejrforhold kan skyldes, at grenens vægt har øget grenens tykkelse, og dette er fortrinsvis sket på grenens underside, da det er her, næringsstofferne har den korteste vej fra rødderne.

Men ved solens opvarmning kan saftspændingen i grenen ikke opretholdes, og grenen mister sin styrke, og den knækker. Træers styrker hænger altså i høj grad sammen med tilstedeværelsen af vand.

I denne sommerperiode fordamper væsken hurtigere fra grenene end under en gennemsnitlig sommer. Får grenen ikke hurtigt nok væske tilbage igen, tørrer den ud.

»Så opstår der pludselige brud, for der er ikke den normale binding i træet. Mange træer har heldigvis et stort rodnet, så der er ikke grund til at være bekymret på nuværende tidspunkt. Hvis tørken fortsætter en måned endnu, kan det se anderledes ud, for så er der træer, der mangler vand,« vurderer Lars Rosenmeier.

Et af de seneste tørkeindekser for DMI stammer fra den 29. juni. Langt det meste af landet ligger på et niveau 9 eller derover. Illustration: DMI

Lægger sig ned

Lars Rosenmeier koncentrerer sig om at rådgive private husejere og firmaer om, hvorvidt deres grund indeholder træer med øget risiko for at vælte eller tabe grene. Selv bor Lars Rosenmeier i Troense på Tåsinge på en grund med meget lerjord.

Når sommersolen skinner stort set uafbrudt, som den har gjort i den seneste måneds tid, mister træer og buske mere vand, og de suger derfor mere op gennem rødderne. Træernes tørst betyder, at vandindholdet i lerjorden mindskes.

Da Ingeniøren ringer til Lars Rosenmeier, kan han fra sit kontor se ud til birke- og nåletræerne på sin grund. De træer har et overfladisk rodnet og har vanskeligere ved at få vand, når deres forankring i forvejen er mindre end andre træer. Denne forankring forringes yderligere, når lerjorden sprækker.

»Forankringen kan blive så reduceret, at disse træer lægger sig ned, hvis de får et vindpust. Det kan sagtens ske,« siger Lars Rosenmeier og hæfter sig ved det 18 meter høje birketræ ved sit hus.

Nogle af dets blade er allerede gået fra grønne til gule.

»Under sådan en tørkesommer vil man nok få symptomer, som får træet til at se dårligt ud. Men det kan godt klare sig. Vi ser først effekten om nogle år,« siger Lars Rosenmeier.

Og her betoner han, at det vil være vanskeligt for en lægmand at vurdere, hvorvidt der er fare for væltende træer på grund af tørke. Træets art, alder, jordbundsforhold, rodudvikling og træets geografiske placering er nogle af de faktorer, som skal studeres.

Han supplerer med akustisk tomografiske målinger, der baseres på, at lydbølger forplanter sig med forskellig hastighed i et træ. Dertil elektrisk tomografi, som aflæser et træs elektriske ledningsevne. Ledningsevnen afhænger af vandindholdet og mængden af ioner og opløste forbindelser i vandet i veddet, som udgør selve vækstlaget i et træ.

Er der tale om sundt træ, bliver de potentielt først farlige ved defekter. Beskadigelse af barken og rødder ved græsslåning kan skabe indgangsveje for svampeangreb. Afhængig af svampearten kan træet kompensere for nedbrydning i rødder eller kerne, men hvis træet svækkes af f.eks. tørke, kan angrebet intensiveres.

»Alt afhængig af beskadigelsens type og omfang vil træet kunne udvikle sig til et risikotræ, som kræver tilsyn,« fortæller Lars Rosenmeier.

Tørken stresser

Er der tale om en offentlig grund såsom skov, en allé med træer eller en park, er kommunen forpligtet til at holde øje med, hvorvidt nogle træer udvikler sig til de såkaldte risikotræer, altså træer med tegn på muligt sammenbrud, så de bør beskæres eller fældes.

Ingeniøren har spurgt Aarhus og København Kommune, hvilken effekt den tørre sommer har på deres træers stabilitet i forhold til risikoen for, at træer kan vælte eller grene falde af.

Begge kommuner henviser til deres rådgivere fra Københavns Universitet. Herfra lyder det fra Iben Margrete Thomsen, som rådgiver Københavns Kommune og er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, at borgerne overordnet set ikke bør være ængstelige for væltende træer, hvis de søger læ og skygge under dækket fra en svalende trækrone.

»Tørken har ingen speciel effekt i forhold til risikoen for nedsat stabilitet, ud over de tilfælde hvor tørken har medført tørre grene, som med tiden vil falde ned. Dette er måske især aktuelt for hestekastanje,« siger Iben Margrete Thomsen.

Træets fremtidige vitalitet

En større udfordring er ifølge hende tørkens konsekvenser for træernes vitalitet. Det begreb er et udtryk for træets tilstand - altså vækstkraft, sundhed og overskud til at modstå ugunstige forhold såsom angreb af insekter og svampe.

Vitaliteten afgøres bl.a. af træets alder, men også omfanget af energi og stress. God vitalitet er afgørende for træers overlevelse og tilvækst.

»Tørke giver i den forbindelse mindre fotosyntese og dermed lavere produktion. Samtidig er langvarig tørke en stressfaktor i sig selv,« fortæller Iben Margrete Thomsen.

Nedsat vitalitet hos træerne som følge af tørken betyder lavere modstandskraft mod svampeangreb især i rødder. Specielt efter de varme og tørre somre i 2002-03 observerede Iben Margrete Thomsen udbredt forekomst af kæmpeporesvamp på bøg i Fælledparken i København.

»Fortsætter tørken en måneds tid, kan effekten blive alvorlig og er det egentlig allerede for bytræernes vitalitet og overlevelse,« siger Iben Margrete Thomsen.

Har du investeret i nye træer, er det sandsynligvis med forventning om, at de lever længe og vokser. Men forsømmer man vandingen i denne tørke, risikerer man, at træerne dør helt eller delvist. Mange kommuner vander træerne i tre år efter plantning og stopper derefter vandingen. I en sommer som denne er det vigtigt at tage udgangspunkt i træernes behov i højere grad end plantetidspunktet. Kilde: Simon Skov, seniorrådgiver Københavns Universitet Illustration: dinadesign / Bigstock

Kvit saltningen om vinteren

Simon Skov, seniorrådgiver fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hjælper private kunder og Aarhus Kommune med at holde øje med deres træer. Han synes, at de tørstende træer bør tjene som en øjenåbner, når det gælder effekten af, hvad vi gør i de mørke, kolde vintermåneder for at undgå glat føre på vejene. Simpelthen fordi der ved nogle strækninger med træer er salt i jorden, hvilket medfører, at træerne ikke kan optage det vand, der trods alt stadig er tilbage i jorden. Saltet stammer nemlig fra saltningen tilbage i vintermånederne.

»Det medfører som udgangspunkt, at træerne i saltholdig jord er mere tørstige end andre træer – og denne sommer lider de så yderligere,« siger Simon Skov og fremhæver, at effekten er tydelig, idet vejtræer er gulere eller mere døde end andre træer i denne måned.

Kører du på motorvej, så prøv at se på træerne i kilen mellem motorvejen og afkørslerne, opfordrer han.

»De saltes fra to sider og er tydeligt mere medtagede end andre træer. Anvendelsen af alternative tømidler ville nedsætte denne effekt af glatførebekæmpelsen,« foreslår Simon Skov.

DMI har aldrig før beregnet et så højt tørkeniveau for de datoer, som vi netop passerer igennem. Illustration: DMI
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen bygger på en artikkel hos DMI der blev opdateret d. 18. juli.
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-20...
Den nedbør vi har fået siden, betyder lidt for brandfaren, men ikke nok til træerne. Mange steder er jorden knastør i et par meters dybde. De høje temperaturer vi har haft, har netop fordampet meget mere end der er faldet som nedbør. Det der var tilbageholdt i jorden i rodzonen er enten næsten opbrugt eller helt opbrugt, afhængig af roddybden.

  • 2
  • 0

Artiklen beskriver at træer afstiver grene og for så vidt også stammer ved at forstærke stederne med ekstra trævækst (reaktionsved):

..., at grenens vægt har øget grenens tykkelse, og dette er fortrinsvis sket på grenens underside, da det er her næringsstofferne har den korteste vej fra rødderne....

Reaktionsved dannes i hældende stammer og i grene.
Nåletræernes reaktionsved, trykved, dannes på undersiden af hældende stammer og grene. Tilsvarende dannes trækved på oversiden af løvtræernes stammer og grene. (Den Store Danske)

Så enten:

trykved - underside/læside, eller
trækved - overside/luside.

Hilsen Peter

  • 1
  • 0

En gren består af ved og falder ikke af fordi træet tørrer. Hvis den falder af er det fordi den er skygget ud, og det tager flere år.

  • 0
  • 0

Risikotræer kan tabe grene i varmt vejr uden varsel - på nedenstående link er et foto af en ca 10 m lang og 30 cm tyk gren, der faldt af et egetræ. Grenens vedhæftning var forvejen svækket og da fordampningen blev for stor, var der ikke længere tilstrækkelig styrke til, at den kunne bære sin egen vægt. Fotoet er taget idag.
https://photos.app.goo.gl/GiAsPSqtkC3z5Ew36

  • 1
  • 0

Her i sommeren er mange store uskyggede grene med blade knækket af inde ved stammen. Hvordan hænger det sammen med de bladrige og i øvrigt uskadede grene der ligger på joirden?

  • 0
  • 0