Ældre kvinder kører galt på elcykler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ældre kvinder kører galt på elcykler

Hver tiende trafikdræbte cyklist i årene 2010-2012 kørte på elcykel, viser tal fra Vejdirektoratet. Og det på trods af, at elcykler i samme periode kun har udgjort to til fire procent af det samlede salg af nye cykler.

I alt døde syv mennesker i perioden, mens de kørte på elcykel. Alle var over 63 år – seks af dem over 81 år gamle. Fem ud af dem var kvinder, og alle cyklede en 'fritidstur'. Alle ulykker skete i landområder og i dagtimerne.

Ifølge Mette Fynbo, projektleder hos Vejdirektoratet, er det en tendens, man skal holde øje med.

»Elcykler er jo en lidt særlig form for transport, som er ret ny og i fremgang. Det er selvfølgelig små tal, men vi synes alligevel, det er noget, man bør være opmærksom på, da der er en tydelig lighed mellem tilfældene,« siger hun.

Det er selvfølgelig små tal, men vi synes alligevel, det er noget, man bør være opmærksom på.Mette Fynbo, projektleder i Vejdirektoratet, om antallet af dødsulykker med elcykler.

»Selvfølgelig er ældre mere sårbare i trafikulykker, og elcykler er en del anderledes at køre på. Så man kunne eventuelt forsøge at rådgive folk, der køber elcykler, bedre. Det koster jo ingenting,« foreslår hun.

I Vejdirektoratets årsrapport om dødsulykker i trafikken fra januar, anføres det, at elcyklerne fortsætter med at trække, selvom man stopper med at træde i pedalerne, og at det kan være en årsag til den store repræsentation i statistikken.

Rapporten peger på, at ulykkerne ikke skete på grund af elcyklerne, men på grund af adfærden hos de ældre. Eksempelvis rapporterer et vidne til en af ulykkerne, at elcyklisten slingrede og ikke så ud til at have kontrol over cyklen.

Ingen steder fremgår det, at vejrforhold eller komplikationer med selve cyklen har været årsag til ulykken.

Af rapporten fremgår det, at ingen af elcyklerne bremsede under ulykken. Der er beregnet hastigheder for elcyklerne på mellem 10 km/h og 25 km/h, og der er ikke noget, der tyder på, at hastigheden har haft betydning for ulykkernes opståen.

Men elcyklerne kan være svære at styre for de ældre. F.eks. fortæller 78-årige Rauna Bruun, der kører på elcykel, til dr.dk:

»Jeg væltede engang. Vi har kun håndbremser på vores, og så brugte jeg min forbremse for hårdt, samtidig med at jeg drejede på styret.«

Mette Fynbo og Vejdirektoratet kommer ikke med nogle konkrete løsningsforslag, men Vejdirektoratet vil dele sin viden med andre aktører som f.eks. Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet.

Læs også: Hver tredje trafikdræbte kunne have reddet livet ved at overholde fartgrænsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

elcyklerne fortsætter med at trække, selvom man stopper med at træde i pedalerne, og at det kan være en årsag til den store repræsentation i statistikken.

Det må de da ikke - må de? Der er givet vis en forsinkelse på det, men den må da i EU "hjælpe til", altså skubbe, når man selv træder i pedalerne. Men alle der er blevet overhalet af en 80 årig med 25km/t tror jeg nok har tænkt tanken om, hvornår det går galt. Så måske de skal have et kursus i det, eller måske få den begrænset til en lavere hastighed. El-cykler er en fantastisk ting, og vi skal helst ikke ende i noget med kørekort og forsikring og alt sådan noget.

  • 10
  • 1

Elmotoren fortsætter med at trække efter hvad der svarer til ca. 1 pedalomdrejning efter at der ikke trædes i pedalerne, men ØJEBLIKKELIGT håndbremsen aktiveres.

Tidlige elcykler med navmotor var ligeglade med hvilken vej pedalerne blev trådt rundt, og man kunne derfor blive trukket arbejdsfrit frem ved at træde baglæns på pedalerne, hvis cyklen var uden fodbremse.

I en faresituation, hvor der handles instinktivt, ved at træde baglæns for at bremse, risikerer man altså at motoren trækker endnu et stykke tid.

Hvis de ældre skal lære noget om at køre elcykel, så må det vigtigste være, at de skal indøve altid at anvende håndbremsen, som slår motoren fra øjeblikkeligt, og også giver kortere standselængder end en fodbremse/bagbremse alene, pga. vægtforskydningen.

Har nogen overvejet hvor stor en del af de 80-årige som cykler gør det på elcykel?

Har sjovnalisterne ikke nogle flere giraffer at køre kampagne på i stedet?

  • 8
  • 1

Det er ikke korrekt, hvad Vejdirektoratet hævder - slet ikke uden at anføre kilde.

Det er rystende, at en statslig myndighed ikke sætter sig ind i tingene, før de udgiver en rapport, som endog refereres i pressen som værende en autoritet.

Jeg har selv en el-cykel. Den har 7 gear, er programmeret på forhånd (som alle andre cykler) til maksimalt at trække med hjælpemotor indtil en hastighed omkring 25 km/t. Mig bekendt skal alle el-cykler desuden være udstyret med såvel fod- som håndbremse, netop for at undgå, at man i panik får taget fejl.

På min model er der desuden en såkaldt "træk-assistent". Dvs. motoren kan aktiveres ved at et lille håndtag drejes, mens man trækker cyklen, f. eks. når man skal op fra en cykelkælder. Men den trækassistent kan ikke trække cyklens motor, hverken når der trædes eller når man holder op med at træde, hvis cyklen er i fart.

  • 1
  • 0

Elmotoren fortsætter med at trække efter hvad der svarer til ca. 1 pedalomdrejning efter at der ikke trædes i pedalerne, men ØJEBLIKKELIGT håndbremsen aktiveres.

Ja, det lyder plausibelt. Men jeg tror faktisk at problemet ER hastigheden. Hvis man har set en 80årig på alm. cykel, og så en på elcykel, så vil man se, at der kan være en hastighedsforskel på op til 20km/t. Det er klart, at det er lidt sværere at styre det. Så de skal nok have nogle kurser i hvordan sådan en tingest opfører sig.

Når det er sagt, så tror jeg også der er rigtig meget positivt ved El-cykler for de gamle. Min far, som har haft polio som barn, har ikke længere kræfter til at træde en alm. cykel særlig langt, men på El-cyklen kan han stadig komme ud og få frisk luft og bevæge sig, i stedet for kun at sidde i en bil.

  • 8
  • 0

Ja, det ville være ærgeligt hvis der skal til at komme begrænsninger på. Som det er nu er en elcykel faktisk et ret interessant køretøj - i forhold til en bil er den ekstremt billig i drift, fremkommeligheden i myldretiden er god, der er god rækkevidde, og elmotoren sikrer en minimumshastighed på 25 km/t samt en god acceleration fra stående start.

Og i modsætning til en lille knallert er hastighedsbegrænsningen ikke 30 km/t men det samme som for biler...med det forbehold at hastigheden skal være forsvarlig. Det er altså tilladt f.eks. at køre 45 km/t nedad bakke hvis man vil.

Jeg har en enkelt gang set en kvinde på elcykel inde i København og har siden tænkt at elcykler ville kaste benzin på bålet i myldretiden derinde, men det er ikke sket endnu. Til gengæld har jeg set flere elcykler udenfor Storkøbenhavn, og jeg tror da også der vil komme flere til efterhånden som folk opdager de praktiske aspekter - det kan være at elcyklen bliver det der bryder storbyernes 'monopol' på hverdagscyklismen.

  • 3
  • 0

Hvis man er 80 år kan man vel ligeså vel blive "utilpas" eller svimmel om man er i sit badeværelse eller på en el-cykel.

De fleste i vejdirektoratets tal er mellem 63 og 80 - så de opfylder vel kravet til at flyve til himmels af naturlige årsager.

El-motoren har vel blot medført, at de alle har fået mulighed for at færdes på cyklen - hvilket de højst sandsynlig ikke ville have gjort uden.

  • 8
  • 1

Som det er nu er en elcykel faktisk et ret interessant køretøj - i forhold til en bil er den ekstremt billig i drift, fremkommeligheden i myldretiden er god, der er god rækkevidde, og elmotoren sikrer en minimumshastighed på 25 km/t samt en god acceleration fra stående start.

Enig. Jeg har selv ca. 14km til arbejde, og jeg cykler da engang i mellem. Men jeg er badet i sved, når jeg ankommer, og skal derfor vaske mig (der er ikke bad) og have ekstra tøj med, og i øvrigt det samme, når jeg kommer hjem. Med El-cykel går det noget nemmere, og jeg vil derfor kunne bruge den bedre som transportmiddel i hverdagen, og et rigtig godt alternativ til en knallert.

  • 7
  • 0

Var det ikke en ide om elmotorens hastighed, kunne justeres ned. Specielt når man er ny på sådan en tingest kunne en lavere hastighed være en fordel, så man kunne lære systemet at kende.
Og i det lange løb, så vil en pensionist sikkert være tilfreds med en hastighed på 15 Km/t.
Lur mig om rækkevidden så ikke også bliver større.

  • 3
  • 1

Jo, det er standard, at der er 3-5 powertrin. hvor det laveste ligger omkring 15km/t alt efter model.

Rapporten omhandler også bilister, så det er sjovt, at det er el-cykler som trækkes frem fra rapporten.
Den nævner at 7 personer kunne være reddet ved brug at hjelm (cykel/knallert/motorcykel).

  • 1
  • 0

En smule off-topic om alle cykler: Jeg har altid undret mig over, hvorfor man har forhjulsbremser. Det er da farligt at bremse fortil.

  • 1
  • 14

Det er kun farligt hvis du mister grebet eller drejer imens du bremser. Forhjulsbremsen har en suverænt bedre bremseevne end baghjulsbremsen idet vægten skifter til forhjulet når du bremser.

Men ja, man skal ikke blokere forhjulet, så går det galt.

  • 9
  • 0

Jeg har haft en EL-cykel i 3 år og har kørt mange kilometer især uden for storbyerne og der er en eneste ting som springer i øjnene som den altoverskyggende årsag til usikkerhe og ulykker nemlig. MANGLENDE CYKELSTIER. Det er der det går galt både med og uden elmotor.

  • 6
  • 0

Først en fejl i artiklen, der skriver "Alle ulykker skete i landområder og i dagtimerne." Kun 4 af de 7 ulykker skete i landområderne (rapporten side 62). Der er heller ikke belæg i rapporten for, at ældre kvinder specielt på elcykler er mere udsatte end på andre cykler, så overskriften er useriøs.

Og hvis en elcykel kan trække kort efter, at man stopper med at træde, kan det kun skyldes, at der er pillet ved den, for det må den ikke. Men selvfølgelig, har man hakket sin knallert som ung, så... ! Desuden er det lovbestemt, at motoren skal stoppe med at trække, når farten overskrider 25 km/t.

Vi bør også trække én ulykke ud, der intet har specifikt med el-cykler at gøre, nemlig den hvor cyklisten kørte ind i en bildør der åbnedes. Nu er vi nede på reelt 6 ulykker, hvoraf formentlig 4 på landet og 2 i byområder.

Elcykler betyder, at flere ældre overhovedet kan benytte cykel, også ældre hvor de mentale evner er begyndt at svigte, herunder forvirring, og desuden har de ældre langsommere reaktionsevne og ofte nedsat hørelse. Det vil betyde, at der sker - og vil ske - flere ulykker med elcykler med ældre, især ældre over 75-80 år, simpelthen fordi det er deres eneste mulighed for at cykle. Og på landet er det mere fristende for de ældre at cykle, fordi de offentlige transportmidler ofte er ubrugelige (få busser pr. dag og ofte mange km til bussen). Elcyklen er derfor ofte løsningen på et ellers næsten uløseligt transportproblem.

De manglede mentale og fysiske evner passer med, at ulykkesårsagerne for elcyklistens vedkommende (rapportens figur 27) er
c. Forkert placering (1 ulykke)
d. Manglende/forkert reaktion/manøvre (2)
e. Manglende/utilstrækkelig opmærksomhed (1)
f. Manglende/utilstrækkelig orientering (3)
h. Chancebetonet kørsel (1)
j. Svækket fysisk tilstand (1)

Endelig skal man være forsigtig statistisk med at drage for store endelige konklusioner udfra kun 6 ulykker over 3 år, hvor der i alt sket 78 dødsulykker med cyklister, dvs. elcykelårsager er med i 7,7% af ulykkerne). Elcykler er endnu ikke særlig udbredte (i 2012 androg salget 4,2% af cykelsalget), men næsten alle ejes af ældre, og mange er ældre, der ikke ville kunne cykle uden brug af elcykel.

Bemærk også (tabel 19), at 22% af alle cykelulykker med ældre er i gruppen 65-74 år og 26% 75+ år., dvs. at 48 % af alle dødsulykker på cykel er med cyklister over 65 år.

Min konklusion er, at overrepræsentationen formentlig skyldes, at elcyklen gør det muligt for flere ældre at cykle og især ældre over 80 år.

PS: Jeg er 73, og har selv en el-cykel, som jeg er meget glad for. For mit vedkommende føler jeg, at det betyder sikrere kørsel især op ad bakke, hvor jeg slingrer mindre end på en almindelig cykel.

  • 15
  • 0

I Tyskland lægges pensionister på elcykler for had af visse motorløse cyklister, der pludselig må dele cykelstier i naturskønne områder med horder af pensionister, der ellers har været afskåret fra at komme så langt omkring på cykel.

  • 5
  • 1

Forbremsen giver mulighed for at bremse på begge hjul samtidigt, hvilket giver den mest effektive opbremsning.

De fleste har forstået at man ikke blokker forbremsen alene med 25 km/t.

Ekstremt få der har håndbremser, har kun én.

Men jo, man kan vælte når man bremser på cykel, knallert og MC, ligesom en bil kan skride ud og vælte rundt.

  • 2
  • 0

Det er fuldstændig korrekt. Man kan nu også skvatte hvis man bruger bagbremsen alene og det er en smule fedtet, selv om det er en almindelig cykel.
Hvis man er så tåbelig som det udtrykkes i artiklen at blokere på forbremsen, så skal man være ualmindelig god cyklist uden at det ender galt.

Hvis man kan sige at der er nogen sammenhæng mellem el cykler og ulykkerne, så er det nok at mange , måske især ældre begynder at cykle på el cykel, som aldrig ellers ville cykle og ikke har nogen erfaring.

Jeg cykler mellem 25 og 50 km om dagen, og mener at være rimelig god til at cykle; men jeg kan alligevel komme ud for pludselige situationer, hvor det kræver en særlig reaktion for ikke at vælte. Jeg ser til gengæld mange cyklister i alle aldersklasser, som kører med hovedet under armen, og hvis de så også kørte på el cykel, så skal det gå galt.

Jeg har ikke el cykel endnu og kan stadig køre med knallert fart.

  • 3
  • 0

Det er fuldstændig korrekt. Man kan nu også skvatte hvis man bruger bagbremsen alene og det er en smule fedtet, selv om det er en almindelig cykel.
Hvis man er så tåbelig som det udtrykkes i artiklen at blokere på forbremsen, så skal man være ualmindelig god cyklist uden at det ender galt.

Hvis man kan sige at der er nogen sammenhæng mellem el cykler og ulykkerne, så er det nok at mange , måske især ældre begynder at cykle på el cykel, som aldrig ellers ville cykle og ikke har nogen erfaring.

Jeg cykler mellem 25 og 50 km om dagen, og mener at være rimelig god til at cykle; men jeg kan alligevel komme ud for pludselige situationer, hvor det kræver en særlig reaktion for ikke at vælte. Jeg ser til gengæld mange cyklister i alle aldersklasser, som kører med hovedet under armen, og hvis de så også kørte på el cykel, så skal det gå galt.

Jeg har ikke el cykel endnu og kan stadig køre med knallert fart.

  • 0
  • 0

Jeg vil bidrage med nogle observationer om elcykler. Min baggrund er, at min partner (mand, 49 år) for 1½ år siden væltede på sin elcykel og var så uheldig at blive alvorligt hjerneskadet efter ulykken (han havde cykelhjelm på).

Jeg har derfor tænkt meget over elcyklernes specielle køreegenskaber ud fra mine egne observationer ved kørsel på elcykel.
Det som jeg har bemærket, og som jeg ikke har set omtalt i nogen af de artikler der har været om emnet, er det specielle, at man skal træde rundt for at få hjælp fra elcyklen. Det er jo tænkt som en sikkerhed, så den kun kan hjælpe til, ikke køre som en en ren elcykel/knallert.
Denne mekanisme er ikke en procentvis forstærkning af den indsats, man selv yder. Den giver fuld effekt, når man bare selv yder et minimum.
Følgende situationer har overrasket mig (nu er jeg opmærksom på det, men det kan være et faremoment, som der bør fortælles om i instruktionsbøger og andet):

  1. Man skal vende på en vej, og kører derfor meget langsomt. Undervejs i vendingen har man måske mistet lidt for meget fart, så man giver lige et lille tråd i pedalerne, som man ville gøre på en alm. cykel, men nu giver elcyklen fuld støtte og fuld fart midt i vendingen. Det er overraskende og kan være farligt, hvis man ikke er opmærksom på det.

  2. Man kommer fra en sidevej ud på en stor vej, hvor man skal holde tilbage for trafik på den store vej. Man bremser og sætter farten ned for at afvente fri bane. Måske kommer man til at bremse lidt for meget, så man skal give lidt mere fart for at holde balancen. Igen: ved en alm cykel får man kun den kraft, man selv giver med pedalerne, men elcyklen registrerer, at man yder noget, og så giver den fuld hjælp, og man kan få større fart end man umiddelbart havde troet, og i værste fald kører man utilsigtet ud på den store vej.

Ovenstående er selvfølgelig bare noget, man skal være opmærksom på og tage højde for. Og øve sig i. Det kan være en stor overraskelse første gang, og måske især for ældre mennesker, som ikke reagerer så hurtigt.
Jeg undrer mig over, at dette forhold aldrig bliver nævnt i forbindelse med elcykler. Jeg har direkte frarådet en ældre kvinde (70 år) at købe en elcykel af samme grund.

  • 3
  • 0

Hej
en ikke dinogstiseret sukkersyge, jeg har slæpt rundt på i flere år, gav mig. ( det kan aldrig 1005 verifeseres, men det lyder godt), der gav en lille blodprop i hjernen, jeg er 60 år, jeg kunne ikke tale, heldigvis, er det handigkap genoptrænet og diabetes i behanlig.
Jeg fik også slået min aflde og fik en diskopolas i halsen.
Så de er sikkert "verdensmestre" på deres el-cykler, man kan komme rigtig galt af sted.
Folk har ikke omtake i trafiken

det en kort vesion
mvh
Jen Staal

  • 0
  • 0

Fornuftig analyse, Peter.

Måske kan man også inddrage, at risikoen for at en given ulykke bliver fatal, sandsynligvis stiger med den ulykkesramtes alder. Mon ikke syv 20-årige samlet set var sluppet bedre fra de samme ulykker.

  • 1
  • 0

Hvis de ældre skal lære noget om at køre elcykel, så må det vigtigste være, at de skal indøve altid at anvende håndbremsen, som slår motoren fra øjeblikkeligt, og også giver kortere standselængder end en fodbremse/bagbremse alene, pga. vægtforskydningen.

Med mit kendskab til fx encodere (glaslinealer på dansk?) o.a. så er der ikke meget hokuspokus is at kigge på retningen af pedalerne, så et kort hak bagud vil virke ligesådan.
Og da den allerede virker kun ved fremadkørende bevægelse, så er det indbygget. Med andre ord en enkelt ledning og/eller en linie i det software der er i den.

Det skulle da ikke være så svært

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig små tal, men vi synes alligevel, det er noget, man bør være opmærksom på, ...

Ja, det er små tal. 7 dødsfald på 3 år.
Hvor mange mon der dør de næste 3 år af div. sid-stille sygdomme, fordi de nu bliver skræmt væk fra at være cykel-mobile og i stedet holder sig hjemme?
Jeg er ikke overbevist om, at gruppen af ældre er tjent med al det medie-halløj der har været om dette emne.

  • 5
  • 0

Elcykler med krankmotor har momentsensor, og hjælper med mellem 50-150% af den menneskeligt påførte kraft.

Af typer kan nævnes Yamaha/MBK, der var den første elcykel på det danske marked for ca. 10 år siden, Kalkhoff med Panasonic og Bosch motor samt SCO med Panasonic motor.

Disse elcykler har ikke problemer med at motoren er ustyrlig.

  • 2
  • 0

første jeg bemærkede da gik fra alm cykel til elcykel var mange bilister slet ikke forventer man kommer med den fart man gør, de ser mig og tænker nå en cyklist så kan jeg godt nå køre over gaden, de observere ikke ens fart, tænker kun at normalt når de ser en cykel påp afstand, de nemt nok nå passere, er det så tillige en gammel dame der kommer kørende tænker de sa ork her er da masser tid.
Undre mig man ikke er kommet frem til det i rapporten.

  • 3
  • 0

Jeg er faldet 2 gange på min el cykel i glat føre. Heldigvis uden at komme alvorligt til skade. Den ene gang da jeg kørte lige ud! Jeg har en E FLY model, som forhandles af NP motorservice, og vægten ligger meget højt. Jeg synes køreegenskaberne er dårlige i glat føre, og tør ikke bruge den i vintervejr.

  • 0
  • 0

Alle ved at jo hurtigere man kører, jo mere stabilt er køretøjet. Sæt fartgrænsen op til 60 KM/t og effekten til 5KW, så bliver det både sjovere og mere sikkert, tror jeg nok :).

  • 0
  • 3

Forhjulsbremse er meget mere effektivt end baghjulsbremse. Ved opbremsning forskydes vægten frem på forhjulet. For biler ligger 70% af bremseeffekten på forhjulene, mens kun 30% er på baghjulene.

  • 2
  • 0

Ole, det er faktisk en ret vigtig ting du bringer op her.
Jeg kører selv en del på motorcykel, og oplever desværre nøjagtig det samme problem igen og igen: Bilister undervurderer farten...
Der er flere gange lavet undersøgelser hvor man lader folk bedømme hastigheden på et køretøj som kommer imod dem, og det viser sig gang på gang at de fleste mennesker har store problemer med at vurdere hastigheden korrekt på tohjulere, og i disse tilfælde undervurderer de hastigheden stort set hver gang.
Som motorcyklist er jeg selv meget opmærksom på dette når jeg kører i bil, men det kan jeg jo kun være fordi jeg har en erfaring og viden fra motorcyklen.
Elcykler kan som du påpeger blive et stort problem i trafikken fordi bilister (og andre trafikanter) ikke har noget erfaringsgrundlag at bygge deres vurdering på, så "elcyklister" bliver nød til at adoptere motorcyklisternes tilgang til problemet: Kør som om alle andre er fuldstændig inkompetente i trafikken, og vær altid parat til at komme i farlige situationer fordi andre trafikanter ikke viser det fornødne hensyn.
Ovenstående er naturligvis grov generalisering, men jeg tror at du sætter fingeren på et vigtigt punkt, nemlig at de øvrige trafikanter endnu ikke har den fornødne erfaring til at vide at elcykler sommetider kører en del hurtigere end de er vant til.Selvfølgelig kan du blot køre efter forholdene, det kræver blot at du afmonterer din elmotor ;o)

  • 2
  • 0

Du har fuldstændig ret, og ifølge et par trafik-eksperter er det faktisk en fordel at køre så hurtigt som overhelehovedet muligt, fordi du på den måde opholder dig kortest muligt i trafikken, og dermed undgår at være i fare....

Navnet på de to eksperter er, hvis nogen skulle være i tvivl, Monrad&Rislund ;o)

  • 4
  • 0

De billige el-cykler har en meget primitiv styring ON/OFF. Kombineret med lift forsinkelse fra kranksensoren, så kan man blive overrasket. Der findes cykler der har løst problemet.

Pt. har jeg kig på disse cykler:

http://www.momentumelectric.co.uk/products/

De lyder som en fornuftig opsætning. Jeg har ikke prøvet dem, men jeg har læst op på lektion i forbindelse med at bygge min egen elcykel. Jeg regner med at give sådan en væk som gave inden for et par måneder.

  • 0
  • 0

Hvis man er så tåbelig som det udtrykkes i artiklen at blokere på forbremsen, så skal man være ualmindelig god cyklist uden at det ender galt.

Nu ved jeg ikke hvorfor det skal udnævnes til at være 'tåbeligt' at blokere forhjulsbremsen, jeg tvivler meget på at det er noget man gør med vilje.

Jeg har selv haft en cykel med håndbremse på forhjulet, og det var skam vældig 'sjovt' når der var isglat om vinteren. Det kunne faktisk ikke lade sig gøre at bruge håndbremsen uden at hjulet blokerede - med det resultat at cyklen væltede.

Heldigvis havde jeg også pedalbremse i navet, og jeg kunne ikke drømme om at anskaffe en cykel uden. El eller ej.

Det er rigtigt, at hvis man har to håndbremser (bag- og forhjul) kan man selv vurdere hvilke man skal bruge afhængig af føret, men i min optik skal man ikke til at vælge bremsemetode inden man bremser. Når der skal bremses, så skal der være én knap/håndtag/pedal, og den skal faneme bare bremse! Alt andet er vanvid.

Ingen ved sine fulde fem ville købe en bil, hvor man først skulle til at vurdere om man skulle bruge fodbremsen eller håndbremsen når man ville standse køretøjet.
Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes fordi der er tale om en cykel.

  • 1
  • 1

Det er rigtigt, at hvis man har to håndbremser (bag- og forhjul) kan man selv vurdere hvilke man skal bruge afhængig af føret, men i min optik skal man ikke til at vælge bremsemetode inden man bremser. Når der skal bremses, så skal der være én knap/håndtag/pedal, og den skal faneme bare bremse! Alt andet er vanvid.

Hej Michael,

Det du spørger efter er på vej på motorcykler med ABS. Men det er først inden for de seneste år at det bliver taget seriøst af de store producenter. Til cykler er det et vildt overkill.

To bremser, for og bag, virker glimrende. Især hvis man er vokset op med det. Man er så sin egen bremsekraftregulator. Man lærer også at læse føret, nogle gange på den hårde måde.

Måske ligger noget af problemet med ældre elcyklister her. De er ikke vokset op med bremsegreb og de er blevet for gamle til at lære det på den hårde måde.

Den anden del af problemet er, at kinesisk masseproduktion (til hjemmemarkedet) støder sammen med EU regler. Man tager kort sagt en kinesisk motor og en kinesisk motorcontroller, og bygger ud fra det. Det europæiske krav om at controlleren skal slås fra hvis der ikke trædes i pedalerne, løses temmelig uelegant med en eftermonteret skive med 10 magneter monteret på pedalarmen og en hall sensor på kranken. Det giver lidt forsinkelse, især hvis motorcontolleren er sat til at ignorere en eller to manglende signaler før den kobler ud.

I min optik så er den pt. billigste måde at lave noget ordentligt på, at tage udgangspunkt i en:
http://www.thun.de/en/products/sensor-tech...

Den koster omkring 700-800 kr, men så får man et hurtigt signal (PAS) og den har torque sensor, så motoren kun yder tilsvarende hvad du selv træder. Det er styringsmæssigt meget bedre.

Der er langt mellem elcykler med ordentlig styring. Jeg linkede til noget af det billigste tidligere i tråden. Det er kinesisk. Alternativet er endnu meget dyrere. PHK kører for eksempel på en el-cykel med torque sensor indbygget i motoren (canadisk). Teknisk er det en rigtigt gode løsning, men det koster stadig spidsen af en jet-jager.

Mvh

  • 0
  • 0

http://www.medarbejdercyklen.dk/Default.as...

"Medarbejderpris 12.475,00"

En cykel med BOSCH centermotor, de ypperste indenfor genren.

Lad os nu ikke prøve at opfinde den dybe tallerken på ny i Danmark, når tyskerne allerede har gjort erfaringerne for os, med i hundredetusindvis af pensionister på elcykler, under med Danmark sammenlignelige forhold, herunder max 25 km/h ellers skal der nummerplade og ansvarsforsikring til.

De tyske pensionister efterspørger også elcykler med fodbremse "rücktritt", da "hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen forglemmer"

  • 0
  • 0

En alm. cykel er vel mest stabil mellem 15 og 25 km/h

I flg. Kynge gælder det for almindelige biler at risikoen er en diskontinuert funktion, som tager et gevaldigt spring, når den arbitrært fastsatte hastighedsgrænse på stedet overtrædes det mindste.

  • 2
  • 0

Der er et sammenhæng mellem pris og kvalitet........og sikkerhed og stabilitet på næsten alle køretøjer......herunder elcykler.

Jeg er enig med Ebbe angående Bosch krankmotorer og kan tilføje en ekstra fordel ved disse motorer, som man erkender når man første gang punkterer det hjul hvori motoren er monteret.

En elcykel med krankmotor kan repareres af alle også cykelsmede, hvis man ikke selv gider. Det eneste minus er at disse cykler tilhører det dyre segment, hvorfor de fleste førstegangskøbere, også jeg, vælger hjulmotormonterede elcykler.

Når dette så er sagt, må jeg tilstå, at jeg ikke har oplevet problematiske køreegenskaber overhovedet. Jeg har kun håndbremser.
Det eneste problem er at bilister fejlbedømmer ens hastighed. Når en bilist ser en gammel nisse som jeg, har han svært ved at erkende at min hastighed let kan være 25km/t + .

  • 1
  • 1

4% af de solgte cykler er elcykler
10% af uheld involverer elcykler

jeg mangler nogen flere tal, især om der er en overrepræsentation af elcykler blandt ældre cyklister?
og om der er en overrepræsentation af ældre i uheld med cykler?

  • 1
  • 0

Jeg har ikke læst rapporten, men det er selvindlysende at ældre med elcykel kører mange flere kilometer og ture i det hele taget end ældre uden elcykel.

Når man ikke bruger cyklen kommer man ikke til skade på cykel.

På samme måde som en Renault Laguna var den sikreste bil for ca. 10 år siden: 5 stjerner i Euro NCAP og myriader af elfejl, der forhindrede bilen i at køre, så kommer man ikke til skade i den.

  • 3
  • 0

Jeg forstår ikke at det kan forbavse nogen billister at en cykel køre over 25 km/h.
Men selvom den lovlige hastighed er 25 km/h, så er der altså også en nogle elcykler der kører over 30 km/h.

Brug af håndbremser er noget man skal vende sig til (ligesom brug af pedal bremse). Personligt foretrækker jeg håndbremse og har ikke de store problemer.

  • 0
  • 0

Hvis man lægger tallene for indkøb sammen

2010: 2 procent
2011: 3,5 procent
2012: 4,2 procent

så når man op på 10%, og så passer det jo meget fint.

Stol ikke på en statistik, du ikke selv har manipuleret.

  • 0
  • 0

Man må skam gerne køre hurtigere end 25 på en elcykel, der må bare ikke være nogen motorhjælp over 25 km/h.

I praksis virker begrænsningen som en fartpilot, for den nødvendige pedalkraft stiger uforholdsmæssigt meget, fordi motoren regulerer tilsvarende ned, hvorimod en lidt lavere indsats medfører at motoren laver mere, således at man holder en fart et sted mellem 20 og 25, alt efter motorens karakteristik.

  • 1
  • 0

El-cykler, som gør det nemmere at komme rundt. Så er der motoriserede kørestole, eller små elbiler, med tag og døre, og tit en topfart over 20 km timen. Måske det bør overvejes om ikke brugerne skal have kørekort til disse. Nogen af de ældre bruger dem jo fordi de ikke har evner til at have et bil kørekort. Så er det måske ikke sikkert de har har evner til hurtige cykler, og små elbiler... Jeg er som cyklist ikke tryg ved de dem ældres måde at køre deres "elbiler" på. Jeg ved ikke om de er lovlige på cykelstien, men sommetider har jeg lyst til at presse dem ud på vejen. Det er jo et motordrevet køretøj.

  • 0
  • 0

Der er muligvis nogle der falder ind under den kategori Henning, men der ikke plads til en bil i en folkepensionistøkonomi, så hvis man har dårlige ben er en crosser et hjælpe middel der gør en mobil. Og personer med dårlige ben er ikke ensbetydende med at hovedet fejler noget !
Nu må crossere og deres lukkede ditto kun køre på cykelsti med højest 15 km/t

  • 0
  • 1

Der er muligvis nogle der falder ind under den kategori Henning, men der ikke plads til en bil i en folkepensionistøkonomi, så hvis man har dårlige ben er en crosser et hjælpe middel der gør en mobil. Og personer med dårlige ben er ikke ensbetydende med at hovedet fejler noget !
Nu må crossere og deres lukkede ditto kun køre på cykelsti med højest 15 km/t

  • 0
  • 0

Har med interesse læst alle indlæggene i denne vigtige og vedkommende debat.
Jeg er 45 og har købt et elcykelkit i Kina.
Det er det mest fantastiske indkøb længe.
Jeg kører 2x27km hver dag i med og modvind. Det motiverer mig ikke at skulle spekulerer i vindforhold. Ville nok aldrig have taget mig sammen til at cykle så meget hvis det ikke havde været for den lille hjælp. Alle der har prøvet den er kommet tilbage med store smil og grin på læben. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på sikkerheden. Og ja, drej ikke pedalerne samtidig med at du drejer på en grusvej. Håber at de nye "super cykel stier" som er ved at blive anlagt, på sigt tager højde for evt. Større tilladt fart end 25km for elcykler. Kunne man tillade 45km ville flere pendlere hope på el cykel bølgen er jeg sikker på. Det er den fede og sjove måde at pendle på!

  • 0
  • 0

Ingen ved sine fulde fem ville købe en bil, hvor man først skulle til at vurdere om man skulle bruge fodbremsen eller håndbremsen når man ville standse køretøjet.
Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes fordi der er tale om en cykel.


Hov, jeg vil gerne lige tage arrangementet med to håndbremser i forsvar, da jeg har kørt med det i over et årti og mener det er overlegent i forhold til andre konfigurationer.

Først og fremmest, så har fodbremsen et par problemer - der går lidt tid fra man træder tilbage til bremsen griber, og det giver lidt forsinkelse. Samtidigt skal der (ihvertfald på de cykler jeg har haft det på) trædes lidt til for at bremsen rigtigt tager fat, og det kan godt være en udfordring hvis man lige har forceret en stejl bakke og har ømme ben.

Håndbremser kan man have fingrene liggende på når man er steder hvor man kan få brug for at bremse hurtigt. Samtidigt har man meget mere føling med bremsningen og kan justere det løbende - man får hurtigt fornemmelse for hvor kraftigt de bider og behøver ikke tænke synderligt over hvordan der skal bremses. Det er ikke mit indtryk at håndbremser får folk til at stå på hovedet i særlig grad. Til gengæld giver de mulighed for at lave meget kraftige opbremsninger, hvilket flere gange har reddet mig fra at påkøre fodgængere der pludseligt er gået ud på cykelstien uden forudgående indikation (som i, har gået i samme retning som køreretningen og pludselig er drejet ud på cykelstien).

  • 0
  • 0

Hvis man skal lære at køre på elcyklen, når man allerede er højt oppe i årene sånkræver det en særlig indsats. Derfor er det lidt firkantet sagt klogt at anskaffe sig en elcykel inden man fylder 75. Er man ældre burde man nok tage en form for kørerkort. Det tager eksempelvis tid, at lære at bruge 2 håndbremsere, hvilket mange af den ældre generation ikke har erfaring med. Fodbremsen tager nemlig længere tid at aktivere, da føreren ofte skal lave en modsat rettet omdrejning, dvs. dreje kontra hvilket giver en længere reaktions tid. Iøvrigt er jeg meget enig med de indlæg ovenfor.

Morten
Indehaver
www.velcykel.dk

  • 0
  • 0

Der er også nogen ældre som kører rundt i deres motoriserede kørestole, som burde groundes. De på kører fodgængere og breder sig gladelig på hele cykel stien.
Nogle af dem er gudhjælpemig så ubegavede at de har en hund med i snor. Som om det er lovligt i følge hundeloven
Pudsigt nok så er det de samme ældre som har mistet kørekortet fordi de ikke kan køre bil, men de er stadig til fare i trafikken.

  • 0
  • 1

Nogle af dem er gudhjælpemig så ubegavede at de har en hund med i snor. Som om det er lovligt i følge hundeloven

Hvis der ikke står i hundeloven at det er forbudt, er det nok lovligt :-0

Selv om folk ikke kan køre i bil, kan det godt være at de kan håndtere et el-køretøj (cykel, knallert, el-crosser eller kørestol). Alt andet lige er billister større fare for andre, end cyklister/kørestolsbruger, selv om en cyklist sagtens kan medføre døden for en anden trafikant.

Selv en fodgænger kan være farlig for en cyklist når de pludselig ændrer retning fra fortovet ud på cykelstien uden at se sig for (eller tilbage) --- og det er ikke kun ældre personer der pludselig laver den manøvre!

Men kan godt se dit synspunkt: Udgangsforbud for alle (andre) ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten