Ældre ingeniører slås med engelsk

Det er "no big deal" for ingeniører under 35, at et møde foregår på engelsk. Deres kolleger over 50 derimod, oplever at udbyttet af et møde falder, når dansk bliver skiftet ud med engelsk, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ingeniøren. Bekymrende, mener IDA, som foreslår målrettede engelskkurser.

»Vi har hidtil ikke tænkt meget i sprog, når vi har talt om kompetenceudvikling. Det må vi nok til at være mere opmærksomme på,« siger Thomas B. Christiansen, der er formand for IDAs Uddannelses-, forsknings- og kompetenceudvalg.

Ifølge undersøgelsen mener 69 pct. af ingeniørerne under 35, at deres udbytte af et møde ikke hænger sammen med, om der tales engelsk eller dansk, mens det samme kun gælder for 56 pct. af dem over 50. Ifølge en undersøgelse, som Ingeniøren offentliggjorde i sidste uge, foregår møder på engelsk i fire ud af ti virksomheder.

Forskellen mellem ældre og yngre ingeniørers holdning til engelsk, skyldes ifølge Thomas B. Christiansen primært, at de ældre ingeniører ikke har brugt deres skoleengelsk i samme grad som deres yngre kolleger, og at forskellen mellem de to aldersgrupper vil blive udlignet, hvis de ældre brugte sproget aktivt.

Den holdning deler Charlotte Rønhof, der er forskningschef i Dansk Industri. Hun mener, at de ældre ingeniører har samme forudsætninger for at tale og forstå engelsk som deres yngre kolleger.

»De unge er vokset op i takt med, at koncernsproget i stigende grad er blevet engelsk, så derfor forventer de, at der bliver talt engelsk på arbejdspladsen. De ældre derimod, som ikke er vokset op med engelsk på arbejdspladsen, kan have svært ved at komme i gang, fordi det engelsk de har lært, er blevet rustent.«

Overmod og beskedenhed

Det er "no big deal" for ingeniører under 35, at et møde foregår på engelsk. Deres kolleger over 50 derimod, oplever at udbyttet af et møde falder, når dansk bliver skiftet ud med engelsk, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ingeniøren. Bekymrende, mener IDA, som foreslår målrettede engelskkurser.

Men svarene kunne også skyldes noget helt andet, mener Jesper Wégens, seniorforsker på Gerontologisk Institut, der forsker i aldring og ældreliv.

»Man kunne jo spørge, hvordan henholdsvis de unge og de ældre vurderer udbyttet af et møde. Måske handler det også om ungdommens overmod og alderdommens beskedenhed,« siger han med smil i stemmen.

Han mener dog også, at de unge generelt er bedre til engelsk, dels fordi engelskundervisningen i folkeskolen er forbedret, dels fordi hovedparten af lærebøgerne på de videregående uddannelser er på engelsk i dag.

I lighed med Thomas B. Christiansen peger han på, at det er nødvendigt at forbedre sit engelsk.

»Hvis virksomheden vælger, at al kommunikation skal foregå på engelsk, så må medarbejderne acceptere, at det er vilkårene.Og er man ikke indstillet på at leve op til sådan et krav, så har man et problem,« siger Jesper Wégens og Thomas B. Christiansen supplerer:

»Det vil da være brandærgerligt, hvis ældre ingeniører bliver skrottet på deres sprogkundskaber, for de møder i forvejen mange fordomme om deres attraktivitet på arbejdsmarkedet. Derfor kunne man godt forestille sig, at IDA tog handsken op i form af engelskkurser, som både arbejdsgivere og det offentlige kunne være med til at finansiere. Det er ikke aftenskolekurser, de har brug for, men meget mere jobspecifikke kurser,« siger han.