Ældre er den ultimative test for velfærds-teknologier

26. september 2015 kl. 10:002
Ældre er den ultimative test for velfærds-teknologier
Tre teknologier demonstreres her i testlejligheden: En ny rudetype med jernfattigt glas, der tillader mere uv-lys at trænge ind i lejligheden. Gardinstangen har motor og en timer, så de selv trækker fra på det helt rigtige tidspunkt. En ny type LED-lampe, udviklet på DTU, efterligner sollysets skiftende farver og intensitet. Det understøtter også en naturlig døgnrytme, som er med til at forbedre borgernes helbred. Illustration: Das Büro.
I en ny testlejlighed i København hjælper ældre borgere kommunen med at undgå velfærdsteknologiske smuttere og producenterne med at optimere sensorer, anti-­ryste-skeer og cykelstole.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kan sådan en lille pige og en løftestol med så tynde ben virkelig få mig op igen?

De tanker går igennem hovedet på Keld, mens han ligger på gulvet. Han vejer 112 kg og er tidligere faldet. Dengang skulle der to ambulancereddere til for at få ham på benene igen, men i dag skal hjemmehjælperen klare det selv – med hjælp fra en ny type løftestol.

Hjemmehjælperen hiver seks spinkle metalstænger og et brødkasselignende apparat op af to sorte kasser. ‘Brødkassen’ bliver skubbet ind under Kelds ben, og så begynder hun at klikke stængerne fast til kassen. To af stængerne har en slags vinge påmonteret, der kan lirkes ind under Kelds ryg.

Da alle stængerne er klikket på plads, spænder hun bæltet, der er monteret på ‘brødkassen,’ rundt om Keld og tager en fjernbetjening frem. Hun trykker på en knap, og så begynder stængerne med vingerne at hæve sig, så Keld langsomt kommer op at sidde. Samtidig hæver ‘brødkassen’ sig, så alle 112 kg til sidst er oppe at stå igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Fjernbetjent batteristol løfter ældre, der er faldet

Forsøgslederen bryder ind og spørger, hvordan Keld synes, det var at blive løftet med en stol. Løftet var nemlig en del af en test i Københavns Kommunes nye testlejlighed – også kaldet et Living Lab – der er indrettet på Rehabiliteringscenter Indre by/Østerbro. Keld er godt tilfreds og synes, det er bedre end at blive ‘hevet i af andre mennesker.’

Udmeldingen bliver noteret i en testrapport, hvor reaktionerne fra nattevagter, teamledere og det øvrige personale på rehabiliteringscentret samles. Testværktøjet er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Teknologisk Institut for at forbedre kommunens indkøb og implementering af hjælpemidler, arbejdsredskaber og anden såkaldt velfærdsteknologi og samtidig hjælpe de virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi.

Det fortæller Sandra Hansen, der er projektleder for Velfærdsklinikken, som Københavns Kommune kalder den afdeling, der indsamler ideer til nye løsninger og organiserer testforløb:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Målet med vores Sund Vækst-­strategi er, at vi skal skabe vækst og arbejdspladser. Men det hjælper også personalet og borgerne, for hvis der skal være salg i et produkt, skal både de ældre og personalet jo kunne lide det.«

Samme udfordring i hele landet

Københavns Kommune deler udfordringen med at håndtere ny velfærdsteknologi med resten af landets kommuner. Der kommer flere ældre, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at der bliver ansat tilsvarende mere personale. Men det er ikke let at finde de bedste teknologiske hjælpemidler, der kan lette borgernes hverdag og hjælpe personalet med at udføre deres job mere effektivt og mindre nedslidende:

»Tidligere ville en enkelt enhed måske have testet et nyt produkt. Det kunne typisk foregå, ved at man indkøbte 100 eksemplarer, og så lod man personalet bruge det. Hvis det så viste sig, at det ikke fungerede optimalt, var investeringen spildt,« fortæller projektleder for Living Lab Strandvejen, Anne Hasselbalch.

I dag forsøger kommunen at undgå lignende forløb ved at fastlægge et testforløb – eventuelt med flere runder og stadigt større personalegrupper, så virksomheden kan forbedre produktet undervejs.

I dette forløb vurderes teknologierne på fire parametre som organisation, borger, teknologi og økonomi med fokus på arbejdsmiljø, holdbarhed, mulige brugere, livskvalitet, økonomi og ikke mindst praktisk anvendelighed. Især det sidste kan være et problem, for virksomhederne er ikke altid klar over, hvor forskellige og komplekse miljøer deres produkter skal kunne fungere i, fortæller Anne Hasselbalch.

»Eksempelvis er der mange, der arbejder med elektriske hjælpemidler til badeværelser, og så bliver de overraskede, når de finder ud af, at badeværelserne i gamle københavner­lejligheder faktisk er så små, at der ikke er plads til dem,« siger hun.

Virksomhederne undervurderer også problemet med ledninger:

»Skal der trækkes kabler for at få en teknologi til at fungere, kan det let ødelægge businesscasen. Derfor er vi ret vilde med hjælpemidler, der ikke bruger strøm, eller har så lavt et strømforbrug, at de kan fungere i lang tid på et par batterier,« siger Anne Hasselbalch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og tilbagemeldingerne fra kommunens tests er meget værd, siger direktør Flemming Eriksen fra virksomheden Liftup, der producerer løftestolen:

»Det er enormt vigtigt at få til­bagemeldinger fra personalet, som faktisk skal bruge stolen til daglig.«

Ideelt til hurtig udvikling

Liftup har ikke tidligere udviklet produkter til plejesektoren, så i den tidlige udviklingsfase var det svært at finde ansatte i plejesektoren, som ville og kunne hjælpe med at evaluere prototyperne.

»Det ville have været meget nemmere, hvis der var et centralt sted i en kommune, hvor man kunne henvende sig. Men vi fik det løst via private kontakter i vores nærområde her i Rebild og nabokommunerne og med hjælp fra specialisterne, der sidder i hjælpemiddelcentralerne,« siger Flemming Eriksen, som mener, at muligheden for at lave hurtige små tests med de rigtige personer er afgørende, hvis andre kommuner vil efterligne København:

»Vores udviklingsmodel kalder vi på godt nordjysk ‘quick response development.’ Det betyder, at vi fokuserer på at få lavet hurtige proto­typer, som vi kan få testet, frem for at bruge meget lang tid på at lave den første model. Vores erfaring er nemlig, at det ikke er alle de ting, som ingeniørerne synes er en fed idé, som også giver værdi for kunderne.«

Både de gode og dårlige erfaringer fra testforløbene i København bliver samlet på hjemmesiden sundvaekst.kk.dk. Her kan andre kommuner også se resultaterne. Håbet fra Københavns Kommune er, at åbenheden vil få andre kommuner til at dele deres erfaringer lige så frit.

»Der er jo ingen grund til, at alting skal testes i København først. Vi vil lige så gerne bruge erfaringerne fra andre kommuner som Odense, Aarhus eller Aalborg. Og hvis vi kan finde ud af at dele vores data, så så er det jo en fordel for hele Danmark,« siger Sandra Hansen.
Navnet Keld i indledningen er fiktivt. Testforløbet er genfortalt med udgangs­punkt i den Velfærdsteknologiske Vurdering (VTV), Velfærdsklinikken efterfølgende udfærdigede.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
28. september 2015 kl. 10:35

Der er mange "åndssvage" problemer, der er meget svære at løse med teknik, fordi de ældre ikke er villige til at deltage i brugen af teknikken, og fordi teknikken er løbet fra dem. På trods af alverdens moderne teknik kender jeg en ældre mand, der er næsten døv, fordi han gider ikke at lære at bruge sine dyrt indkøbte høreapparater ordentligt. Det gør ikke bare, at han ikke længere kan høre ret godt, men det ødelægger hans sprogcenter, så tilstanden forværres med taleforståelse.

Samtidigt kan dosismedicinen, der består i at rive en pose af en rulle og spise indholdet med det samme, gå i kludder for ham, på trods af at det er den simpleste måde at dosere medicin på uden at skulle have daglige besøg af en hjemmesygeplejerske.

I mange sådanne tilfælde skal det være teknologi der hjælper i baggrunden, uden den ældre selv skal betjene det, f.eks. automatisk faldalarm, klimakontrol, osv. Jeg aner dog ikke, hvad man kan gøre bedre i de tilfælde jeg lige har nævnt.

Helt mundane hjælpemidler er dog til at forstå: Glidemåtter, håndtag på væggene, osv. er noget der duer.

1
28. september 2015 kl. 09:08

1 Mange ældre ender med ikke at kunne bruge deres gebis (tandprotese) Det skyldes at de ikke får de 8 Ti skruer i kæben der gør at kæben bevares livet ud

2 Mange ældre bliver mere og mere isolerede fordi de ikke kan bruge de høreapparater der tilbydes

Der er stadig plads til mange forbedringer i ældreplejen

mvh jacob schønberg