Ældre, arbejdsløse ingeniører går glip af kurser

Antallet af ledige akademikere, som får deres CV opkvalificeret, selv om de ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, er styrtdykket siden 2001.

Dengang blev en fjerdedel af de arbejdsløse opkvalificeret. I dag er tallet nede på lidt over fem procent, viser tal fra Akademikernes Centralorganisation.

IDA er bekymret over udviklingen. Fagforeningen har gode erfaringer med omskoling. Eksempelvis med et projekt i Nordjylland, hvor bygningsingeniører blev omskolet til mobilbranchen. Ni ud af ti fik fast arbejde.

»Tager vi ingeniører af lidt ældre dato, har de ofte siddet med en meget høj specialviden inden for et specifikt område. Og det, der skal til for at få dem ud, er selvfølgelig en om- og opkvalificering i forhold til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger,« siger formanden for Ingeniørforeningens a-kasse, Ole Marqweis, til DR Nyheder.

En af dem, der godt kunne tænke sig en opkvalificering er 56-årige Knud Krogsgaard Jensen, som gerne vil teste it-systemer. For syv år siden blev han fyret i TDC efter 15 år i selskabet.

Siden da har han været ledig, til trods for at 230 ansøgninger med hans underskrift forhåbningsfuldt er smidt i postkassen.

»Det er hårdt. For man skal søge og søge og har egentlig aldrig fri. De vil gerne have en mand, der lige præcis kan hoppe ind i jobbet - og der mangler jeg lige at kende de værktøjer, man bruger i dag,« siger Knud Krogsgaard Jensen til DR.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er omskoling og opkvalificering ikke den rette metode til at skaffe ingeniører arbejde. Løntilskud får nemlig dobbelt så mange i job.

»Det er det bedste man kan gøre for folk - det er at få dem hurtigt i job. Så fastholder de også jobbet på sigt,« siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Stig Nørgaard til DR.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for artikel - som på desværre udemærket vis anskueliggører problemstillingen.

Er selv på - ørkenvandring - efter job hvor jeg nu i en 3 årig uendig ansøgnings-række søger job på det private arbejdsmarket, efterhånden mangler en del opdateringskursus i de nyeste tekniske redskaber.

At AF og andre (vanduddelere) ved ørkenbrøndene er så smålige mht. opdateringskursus og kun mener problemet er løn - er jo himmelråbende.

Arbejdsmarkedets funktionalitet er åbenbart ukendt at omtalte selvbestaltede rådgivere der forsøger sig med løn-universalnøglen, trods vel vidende at introduktion af en ny medarbejder i firmaet koster mindst mellem 200 -300.000 kr det første år udover alminde aflønning i indfasningsomkostninger. (kontor,bil,laptop,mobil, adm,kursus mm.).

Du er ikke alene i ørkenen - og vandbærerne ved de offentlige "oaser" uddeler kun lige vand nok til næstge oase ... så held og lygge på din vandring.

Godt råd.....spar på vandet .... :-)

Overtallig TDC teknikniker 59+ Arne Krue Nielsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten