Ægtepar installerede deres jordvarmeanlæg selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ægtepar installerede deres jordvarmeanlæg selv

En masse Google-søgninger og tips på Ingeniørens website, ing.dk, var to af de fremmeste hjælpere, da ægteparret Bo Eskerod Madsen og Karen Margrethe Høj Madsen besluttede sig for selv at installere et komplet jordvarmeanlæg.

Han er oprindelig uddannet elektriker, men har siden læst statistisk bioinformatik, hun er civilingeniør. Og da en bekendt påstod, at en selvgjort installation af et jordvarmeanlæg kunne gøres for 65.000 kroner, kunne ægteparret ikke lade være med at kaste sig ud i det.

De bor i et gammelt bondehus fra 1905, et af den slags huse, som 'enhver energitekniker ville græde over', ifølge Bo Eskerod Madsen. Ikke desto mindre sparer parret nu op mod 90 procent af varmeregningen i forhold til at køre med elvarme - foruden jordvarmeanlægget har de også installeret solfangere og indlagt centralvarme samt ekstra isolering.

»Vi ligger på en pris, der svarer til at fyre med brænde eller have fjernvarme. Når man bor i landzonen, er det rigtig fint - bor man i byen og kan købe billig fjernvarme, er det måske en bedre løsning,« vurderer Bo Eskerod Madsen.

I alt har parret investeret 100.000 kroner i jordvarmeanlæg og centralvarme. Heraf er de 65.000 kroner gået til varmepumpen, hvilket er en noget lavere sum end det tilbud på 220.000 kroner, som de modtog fra en pumpeinstallatør.

Det færdige anlæg leverer i gennemsnit 4,3 kWh varme per kWh el hen over året. Samlet set sparer familien over 30.000 kWh el om året, hvoraf jordvarmen i sig selv leverer over halvdelen af den samlede besparelse, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. tre år.

Den gode ven Google

Selve jordvarmeanlægget er købt hos en godkendt forhandler. De øvrige dele købte Bo Eskerod Madsen hos en grossist. Med hjælp fra en rendegraver har parret selv lagt 600 meter slanger ned i jorden og efterfølgende trukket slangerne ind i huset og forbundet dem med den indendørs pumpe, der rummer kompressor, styring og varmeveksler.

Google var Bo Eskerod Madsens trofaste ven undervejs i processen, og det samme var ing.dk, som han kalder det eneste forum i verden, hvor 'alle fejl bliver rettet'.

Han anslår, parret har brugt 100 mandetimer i alt på anlægget. Så evnerne og lysten skal selvfølgelig være til stede.

»Hvis man ikke er gør det selv-typen, skal man nok bruge noget tid på noget andet. Man skal synes, det er skægt, for man kommer til at bruge noget tid på det. Det er ikke Ikea-løsninger. Det her kræver lidt mere. Men så er det heller ikke værre,« lyder det fra Bo Eskerod Madsen, som dog for en sikkerheds skyld allierede sig med en køletekniker undervejs i processen.

Energitjenesten: Pas nu på

Som husejer må man gerne selv installere sit jordvarmeanlæg. Det kræver en tilladelse fra kommunen og så et årligt tjek af en autoriseret køletekniker. Hvis anlægget skal levere varmt vand, skal en vvs-mand stå for opkoblingen til vandforsyningen.

Energivejleder i Energitjenesten Rune Schmidt opfordrer dog til mådehold hos de eventuelle gør det selv-typer, der ikke kan vente med selv at installere deres jordvarmeanlæg:

»Jeg mener, man skal passe på med at installere det selv, da der er mange faldgruber. Eksempelvis med tætning og isolering af rørføring gennem fundamentet, luft i slangerne, eller hvis man nu selv graver slanger ned og får lagt dem forkert.«

Fakta: Fem gode råd

Brug en godkendt forhandler. Anlæggenes virkningsgrad kan svinge enormt, så brug Go' Energis liste over godkendte anlæg: ing.dk/k#anfb

Alliér dig med en køletekniker. Man kommer garanteret til at samle et eller andet forkert. Så det er godt at have en køletekniker på hurtigkald.

Husk at købe en buffertank. Uden en buffertank kommer man let til at køre med for meget flow i cirkulationstanken, hvilket nedsætter virkningsgraden. Temperaturen i toppen af pumpen skal være højere end i bunden, og det sørger tanken for. Ægteparret Madsen bruger selv en 100 liters tank, men i dag ville de have købt det dobbelte.

Køb en elmåler, der måler faseforskydning. Det gør de billige elmålere ikke, og så kan den første elregning godt blive noget højere end forventet.

Øg antallet af radiatorer. Vil du holde en høj temperatur med stor effektgrad, er det nødvendigt med et stort radiator- eller gulvvarmeareal. Varmepumpen alene kan ikke udrette mirakler. Selv har Bo Eskerod Madsen tredoblet sit radiatorareal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det færdige anlæg leverer 4,3 kWh. Med et årligt varmeforbrug på cirka 60.000 kWh sparer familien over 30.000 kroner om året, hvilket giver en tilbagebetalingstid på under tre år.

Det her stemmer ikke. Er det 4,3 kW kontinuert (ikke 4,3 kWh)?
Det giver ca 38.000 kWh på et år, og så må resten kommer fra solfangere.

Hvad er de rigtige værdier?

  • 0
  • 0

[Køb en elmåler, der måler faseforskydning. Det gør de billige elmålere ikke, og så kan den første elregning godt blive noget højere end forventet.]

Normalt er det vel El-selskabet der udlejer måleren.
Med den leje, der andetsteds i debatterne omtales som 800 kr/år, burde det vel være kompromisløs kvalitet.

Er der noget at hente her, eller er det tom "ekspert snak"?

MVH

  • 0
  • 0

Som der står i artiklen er de skiftet til jordvarme OG har isoleret etc. COP er nok på de normale 3-5 stykker for varmepumpen.

  • 0
  • 0

Man skal huske på, at ved at skifte til varmepumpe sparer man mest hvis man har et stort forbrug, for varmepumpens pris afhænger ikke meget af størrelsen.
Bruger du 1000m3 gas om året ~10000kWh, så skal du bruge 3000kWh til en varmepumpe og sparer derfor kun ~5000 kr.
Mange leverandører anbefaler isolering før man sætter varmepumpe ind, der skal man så overveje om varmepumpen så derefter kan svare sig. Isoleringen virker jo også på det gamle varmeanlæg.

  • 0
  • 0

det mest almindelige var at folk selv instalerede den slags anlæg. Natuligvis kan man få det gjort af nogen - hvis man forklarer dem nøjagtigt hvordan. Men hvorfor skulle man dog det ? Det er ikke kompliceret, bare arbejdskrævende.

Peter Madsen

  • 1
  • 0

Morten Lund skriver i artiklen:
"Køb en elmåler, der måler faseforskydning. Det gør de billige elmålere ikke, og så kan den første elregning godt blive noget højere end forventet."

Det forstår jeg ikke - er der nogen der kan forklare ?

  • 0
  • 0

Du sætter selv en bimåler op der kun omfatter varmepumpen.
Elselvskabets måler måler normalt ikke faseforskydningen i private boliger. Derfor kender elselvskabet ikke faseforskydningen, og kan derfor ikke kræve betalingen for induktiv belastning.

  • 0
  • 0

Elregningen afhænger altså ikke af bimåleren uanset antal og hvor smart den er.
Hovedmåleren måler aftagen reel effekt, og så er det såmænd ligegyldigt om den måler faseforskydning eller ej særskilt.

Elselvskabets måler måler normalt ikke faseforskydningen i private boliger.

Det er muligt den ikke kender faseforskydningen som et tal, men den tæller altså kun reel effekt, og det er det væsentlige.

  • 0
  • 0

Så er vi enige om at der ikke er nogen grund til gøre som forfatteren skriver.

"Køb en elmåler, der måler faseforskydning. Det gør de billige elmålere ikke, og så kan den første elregning godt blive noget højere end forventet."

  • 0
  • 0

... hvor ejendommen af den ene eller den anden grund skal sælges.

At den er energiøkonomisk er et plus, men at anlægget er selvgjort, selv om det er af autoriserede komponenter kan være et minus.

  • 0
  • 0

"Vi ligger på en pris, der svarer til at fyre med brænde eller have fjernvarme." - "Nu sparer de 90 procent af varmeregningen."
Ingenting kommer ud af ingenting - undtagen lommeuld !

Jeg priser mig lykkelig, hver gang jeg læser en artikel, hvor påstandene er så overdrevne, at selv jeg kan se det. I alle de andre tilfælde bliver jeg desværre forført.
Mon det ikke var et rimeligt krav, at de journalister, der skriver i Ingeniøren, havde en vis teknisk indsigt og et rimeligt krav til selvkritik så vi kunne blive fri for de værste ammestuehistorier ? I Jyllandsposten har man lige kunnet læse, at det norske Hercules fly, der fløj ind i en bjergside, ifølge såvel civile som militære radartracks var godt og vel to kilometer OVER bjerget, da det ramte bjerget !!!

I øvrigt så kan de fremførte påstande meget vel vise sig at være rigtige under visse givne omstændigheder. Såfremt huset har fremstået uden vinduer og døre inden den store istandsættelse og man har brugt de 35.000 kr. (difference mellem 100.000 kr. og varmepumpens pris) på at købe vinduer og døre - ja så vil det medføre en ganske stor besparelse ! :-)

Men skal artiklen forståes sådan, at man har kunnet anskaffe og installere solvarme og centralvarmeanlæg samt efterisolere for 35.000 kr - ja så begynder tvivlen at nage mig !

Lad os nu få en beskrivelse af, hvad der er gjort samt prisen for de enkelte delentrepriser. Lad os dernæst få varmeform og varmeudgift, såvel i kroner som i kWh, før moderniseringen, samt de tilsvarende tal efter moderniseringen. Så behøver vi ikke mere. Hver enkelt læser er helt givet betydelig bedre til selv at drage de konklusioner, der skal drages.

Mvh. En lidt småsur jyde - men det er også dårligt vejr i dag !!! :-)

  • 0
  • 0

Hvis jeg skrottede mit centralvarmeanlæg, installerede elradiatorer og elektriske vandvarmere i stedet ville jeg spare 100% på varmeregning.

Omvendt ville elselskabet klappe i hænderne.

Hvor meget er familiens elforbrug steget?

Tom G

  • 0
  • 0

Hvorfor i alverden skal man indhente tilladelse fra kommunen, udføre årlige check fra en kølemontør og at have en VVS mand for at tilslutte varmvandnettet. Manden er elektriker, konen er Civ. ing og det viste sig at de var teknisk flair. Og opgaverne er meget routinenæssige. I øvrig en køletekniker kan ikke finde mere end at der mangler væske fra anlægget, som man kan selv konstatere, hvis man kikker på skueglasset.
Det hele er at fordyre projektet for ingens nytte.

mhv.

  • 0
  • 0

VVS mand for at tilslutte varmvandnettet

Lovkrav! Risiko for fejlmontering og dermed tilbageløb af forurenet drikkevand i forsyningsnet.
Centralvarme må man godt selv 'rode' med.
Oliefyr kræves også tjekket årligt af fagmand.

  • 0
  • 0

Enhver ved jo at der er mange penge at spare ved at gøre det selv. For en håndværker betales der omkring 500.00 kr. pr. time plus tlf,bil osv så det løber jo stærkt.Et jordvarmeanlæg skal vel bare godkendes af en autoriseret som vores gasfyr. Jeg har selv sat mit gasfyr op og aftalte en opstart med en autoriseret og betalte for 2 timer så var den hjemme. Godkendelsen blev sendt til Dong og så er den i orden. Skal huset sælges er der da ingen problemer hvis man overholder de service som produksenten foreskriver. Held og lykke med anlægget Bo.

  • 0
  • 0

Jeg har selv sat mit gasfyr op og aftalte en opstart med en autoriseret og betalte for 2 timer så var den hjemme.

Hvor fandt du ham henne? Det er ikke lykkedes mig at finde en der vil godkende et selvopsat gasfyr, medmindre jeg køber gasfyret igennem dem, hvilket de tager sig MEGET godt betalt for. Der er jo hurtigt 10-15k at spare ved at købe gasfyret+vvb på nettet i forhold til hvad de tager for det. Helt klart en af grundende til at jeg overvejer et træpillefyr i stedet for.

Undskyld for sidesporet i tråden.

  • 0
  • 0

Man græmmes over denne mængde af ikke-information.
Varmeforbruget angives til ca 60.000 kWh/år. Ved ren elvarme giver det en udgift omkring 140.000 kr/år. Umiddelbart efter anføres besparelsen til 30.000 kr/år, og indledningsvis angives besparelsen til 90%. Selv om vi - "selvfølgelig" - ikke oplyses om effekten af efterisolering og solvarme, hænger det simpelthen ikke sammen.
Den samlede investering angives til 100.000 kr og besparelsen til de nævnte 30.000 kr/år. Alligevel "beregnes" den simple tilbagebetalingstid til "under 3 år".

  • 0
  • 0

[quote]Jeg har selv sat mit gasfyr op og aftalte en opstart med en autoriseret og betalte for 2 timer så var den hjemme.

Hvor fandt du ham henne? Det er ikke lykkedes mig at finde en der vil godkende et selvopsat gasfyr, medmindre jeg køber gasfyret igennem dem, hvilket de tager sig MEGET godt betalt for. Der er jo hurtigt 10-15k at spare ved at købe gasfyret+vvb på nettet i forhold til hvad de tager for det. Helt klart en af grundende til at jeg overvejer et træpillefyr i stedet for.

Undskyld for sidesporet i tråden.[/quote]

Håber sandelig ikke der findes for mange af den slags firmaer.
Autorisationsbekendtgørelsen siger klart at den autorisationshavende skal føre opsyn med og have instrueret personer der er ansat til at udføre autorisationskrævende arbejde.
Så den der med at få et aut. gvs firma til at "skrive for" opsættelsen af et gasfyr, er simpelthen ulovligt og kan koste firmaet autorisationen.

  • 0
  • 0

Der er vel intet i vejen for at man selv skruer et nyt fyr op på vægen hvor det gamle hang, så længe man holder sig væk fra gas og el delen.

Problemet er, at man ikke engang kan få dem til at montere et fyr som de ikke selv leverer, da de jo derved går glip af en kæmpe avance.

  • 0
  • 0

Som mange allerede ganske fint har påpeget, ser der ud til have sneget sig en vis journalistisk frihed i alle de mange tal. Til gengæld fanges fejlene jo ret effektivt på ing.dk ;o)
Og nej desværre vokser træerne ikke ind i himmelen - med mindre himlen hænger ganske lavt. De 100 kkr er kun til varmepumpen og centralvarmen, der til kommer en større udgift til de andre energibesparende tiltag. Jordvarmen giver således kun godt 75% besparelse, resten er isolering, tæthed og varmestyring.

MVH
Madsen & Madsen

  • 0
  • 0

Jeg synes det er et godt initiativ, men jeg vil herne vide hvor stor solfangeranlægget er og kan det dække husets el udgift.

Mvh Kristian

Solfangere producerer varmt vand, ikke el. Det er solceller som producerer el.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

@Karen Margrethe Høj Madsen
Siden journalisten ikke kan formås til at bringe de rigtige tal, kunne du måske?
"fra hestens egen mund"

Jeg tror, vi er ved at være tæt på sandhedens kerne !

Nu er der nemligt blevet stille - helt stille !

Så kan man stille sig selv det spørgsmål: Hvorfor ønsker ingen åbenbart at få sandheden frem. Karen Margrethe Høj Madsen skriver: "De 100 kkr er kun til varmepumpen og centralvarmen, der til kommer en større udgift til de andre energibesparende tiltag." Når udgiften kun beskrives som en "større udgift", så fornemmer jeg, at den måske er væsentlig større end de 100 kkr.

Hvis jeg over et livsforløb kan spare f.eks. 1 mill. kr på indkøb af varmeenergi men i stedet skal investere og afskrive 1 mill. kr. på energibesparende foranstaltninger, så er jeg egoistisk og ligeglad. Resultatet er jo det samme for mig. Og om der er energiresourcer tilbage til mine børnebørn ? Hvad rager det egentlig mig - det er jo deres problem !:-)

  • 0
  • 0

Hej, spørg endelig hvis der er nogle specifikke tal der ønskes.

Angående de øvrige tiltag, så er det ikke rimeligt at tilskrive alle udgifter til energi-besparelser da et smukt, varmt hus uden træk og med et godt indeklima, bestemt ikke er at foragte. Det gælder specielt for f.eks. varmegenvindingen der giver super komfort, og udskiftning af vinduer og døre, som giver nem vedligehold, større lys-indfald, og et flottere hus.

Nogle ret overkommelige tiltag har rykket en del. Isolering, tæthed, styring og solfangere har samlet kostet ca. 20 kkr plus nogle arbejdstimer. Ventilationen med varmegenvinding har kostet cirka det samme.

De første tiltag er jo også altid de sjoveste at regne økonomi på, men at spare på energien er jo ikke kun et spørgsmål om penge, selv om det som regel går fint hånd i hånd - vores børn er jo også nogle dejlige mennesker.

MVH
Bo Madsen

  • 0
  • 0

Hvis nogen reelt er interesserede i at høre om energibesparelserne, og hvad de har kostet, hjælper vi gerne, men ellers er det vist tid for at lukke debatten her.

Tak for denne gang

MVH
Madsen & Madsen

  • 0
  • 0

Hvis nogen reelt er interesserede i at høre om energibesparelserne, og hvad de har kostet, hjælper vi gerne, men ellers er det vist tid for at lukke debatten her.

Ja endnu har vi jo 'kun' fået 'varm luft' og ingen konkrete tal, så tak for at spilde vor tid!

  • 0
  • 0

Nu har de lagt deres ombygninger frem, og mange af ændringerne har vel et andet formål end at spare energi og penge til det.
Man skal passe på hvordan man beregner sådan noget, for ændringer og renoveringer er ikke kun energibesparelser og regneark. Det kan dreje sig om at forlænge levetid, forny noget nedslidt eller mindske vedligehold.
Selvfølgelig er der en naturlig interesse i at vide, hvordan økonomien er i de enkelte tiltag, og i den kategori hører selvfølgelig den rene økonomi i et jordvarmeanlæg.
Desværre er leverandørerne noget uvederhæftige i den retning, da de ofte foreslår at isolere samtidig, hvorved gevinsten ved jordvarme reelt mindskes.

  • 0
  • 0