Advokat: Bortvisning af DTU's superprofessor er uden fortilfælde
Der er ingen kendte fortilfælde, hvor en professor på et dansk universitet er blevet bortvist, sådan som DTU's verdenskendte biobrændstof-professor Birgitte Ahring blev mandag. Det siger advokat Karen Margrethe Scheby, partner det københavnske advokatfirma, Scheby og Jacobsen og ekspert i offentlig arbejds- og ansættelsesret.
Karen Margrethe Scheby understreger, at hun kun kender til bortvisningen af Birgitte Ahring fra pressen og udtaler sig rent principielt:
»Professorer er beskyttet på lige fod med alle andre, og hvis ledelsen tyr til bortvisning, kræver det, at der er sket noget virkelig grelt,« siger hun.
»Det kan være, at man ikke overholder de forpligtelser, man har påtaget sig, eller gentagne gange ikke kommer til seancer. Men ved den slags samarbejdsproblemer kræver en bortvisning en forudgående advarsel,« fortæller Karen Margrethe Scheby.
Men ifølge Birgitte Ahring kom mandagens bortvisning helt bag på hende. Og hun karakteriserede ledelsens beslutning om, at hun omgående skulle rydde sit kontor, som »helt vild«.
Forud for rektor Lars Pallesens beslutning var ifølge rektorens egen udtalelse gået et forløb, som umuliggjorde fremtidigt samarbejde mellem universitetet og dets superprofessor.
»Men man skal forse sig groft, hvis man skal bortvises uden varsel,« siger Karen Margrethe Scheby og henviser til det eneste tilnærmelsesvise fortilfælde.
Det var, da Århus Universitet for et par år siden fritstillede professor Helmuth Nyborg.
Psykologiprofessoren blev fritstillet for at have »at have udvist groft forsømmelig adfærd i tjenesten«. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen måtte dog senere ophæve fritstillingen, og Helmuth Nyborg blev også frikendt for at have fusket med sin forskning af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.
Præcisering: Oplysninger, der er kommet frem senere i sagen om professor Birgitte K. Ahring, viser, at hun ikke blev afskediget fra DTU, idet hun selv opsagde sin stilling. DTU valgte at fritstille professoren umiddelbart efter opsigelsen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hun ikke er politianmeldt, dermed kan vi udelukke forsvundne værdier og forførelser af mindreårige.
Sagen kan måske være en læresag for unge:
Hvis man bliver smidt ud af sin chef, som jeg har oplevet én gang, i mit tilfælde kom flyttefolk endda øjeblikkelig og kylede alle mine møbler ud på gangen uden for mit kontor, så er chefen rasende over at være svigtet eller forrådt. Jeg forstod intet, dengang, for jeg var blot blevet headhuntet til at blive projektleder, i samme selskab, men, viste det sig, ganske vist i en anden division. Dér var problemet for min daværende chef, at han i sine egne øjne mistede en grad af magt, eller sin investering. Han fortalte mig også, husker jeg, at han følte sig til grin, fordi han intet vidste på forhånd. Men, jeg vidste skam heller intet. Faktisk, troede jeg at han havde været indblandet.
Deraf en lærestreg: Sørg for altid at holde din chef informeret, om alt hvad du laver uden for din chefs domæne, og, hvis du antager noget, om din chefs viden, så lad være, spørg! Med disse to leveregler vil man få tilgivelse for omtrent alt af sin chef.
Hvad der er Birgitte Ahring situation, blandt andet, kan man tænke over. Indtil nu har hun haft ét tilhørsforhold, sit universitet, og internt i et universitet er der mange forskellige hensyn at tage, hvis man ønsker at overleve, og dertil har hun haft mindst én relation til EU, og mindst én relation til USA, og til sit private selskab, som samtidig er indblandet i universitetet, og hvem ejer mon forskningen eller fremtidige indtægter og prestige, i forhold til hvem der har betalt udgifterne eller gjort en masse anstrengelser for at åbne døre? En forsker der stiger opad igennem graderne som en raket, endda internationalt, vil efterlade systemer der meget let kan føle sig svigtet. Hvis en forsker samtidig i sin travlhed måske har begået et par administrative fejl (det sker typisk for de fleste), da kan sådant let være kimen der ophidser andre. Med så mange jern i ilden, må hun have prioriteret stramt imellem konkurrerende behov for hendes tid, og måske er ikke alle enige i hendes prioriteringer. Rent praktisk er der desuden en ulidelig detalje i al forskning, som hedder regnskabsaflæggelser, og disse halter altid efter, og næsten altid er der nogle overraskelser, for den der har udført projekterne, indtil man lærer. Undervisningspligter, også sådant, garanteret, i en oprydning, er der dukket sager op, der ikke svarer til alles forventninger. Dermed kan der let falde en dom, som, set fra hendes synsvinkel måske ikke er fair, fordi ingen kan klare alt på én gang når det går stærkt. Hvad har været vigtigst? For universitetet er der visse prioriteringer, som næppe har været magen til hendes, i forhold til hendes mulighed for at bære forskningen op til et større niveau. Det er sådan cirka virkeligheden for de fleste i en lignende situation. Man behøver hverken at lyve eller svindle for at komme i vanskeligheder.
Måske er situationen forvirret og forværret af, at der er politik i hendes forskning. USA's investering er i hvert fald delvist toppolitisk motiveret, for på et tidspunkt har præsidenten derovre støttet netop dette område, og for nylig har en dansk statsminister cyklet omkring i Texas med præsidenten, og Ekstra Bladet skriver rygter om at statsministeren er den fremtidige præsident for EU, den slags situation gør alle mere vågne end de normalt ville være, om hvem der får lov til at løbe med æren. Et eller andet sted er der en ubetalt regning, ægte eller psykologisk, for ellers ville hun ikke være bortvist. Jeg håber at broer kan repareres i hendes universitet, for alle i Danmark bør kunne få udbytte af hendes arbejde i USA. Det kan fx være den helt store chance for unge danske ingeniørstuderende. Til gengæld, og det er en realitet, kan et sådant potentiale også opfattes som en trussel.
I det hele taget er universiteter generelt under pres, fordi undervisning er begyndt at blive rundspredt via Internet, hvem sagde Youtube, som betyder at studerende lynhurtigt kan sammenligne, og vælge. De dumme studerende vælger ikke, men det gør de kloge, som har igangsat en mekanisme der ikke er til fordel for alle universiteter. Det er dermed vigtigere end nogensinde at fastholde forskning til en institution, fordi viden jo kommer derfra.
Men hvad der undrer endnu mere er vel at hun ikke har haft lyst til at involvere andre parter, hvilket hun jo havde ret til. Så et eller andet må der være sket, hvor hun godt selv ved at hun har overtrådt grænser (der højst sandsynligt er skrevet i en kontrakt, hvis det kan gå så hurtigt fra DTU's side).