Advarsel: Venus kan støde ind i Jorden om et par milliarder år

Risikoen for et planetsammenstød, hvor eksempelvis Venus og Jorden ramler sammen inden for de næste to-tre milliarder år, er reel.

En række nye simuleringer viser dog, at risikoen for, at Jorden på den måde går under, før Solen om cirka fem milliarder år i sin dødskamp blæser sig op til en rød kæmpe og endegyldigt slukker for livet på Jorden, er ganske ringe - omkring en procent er forskerne bedste bud i dag.

At muligheden for et stort planetsammenstød i det hele taget er til stede skyldes, at planetbanerne i solsystemet er kaotiske. Forskere er gennem de seneste år kommet frem med teorier om, at Merkur tidligt i solsystemets historie er blevet slynget ind i solsystemet, mens gasplaneterne Saturn og Uranus har bevæget sig udad.

Den kaotiske natur af solsystemer gør det umuligt at lave nøjagtige beregninger af deres udvikling, der rækker længere end 20-30 millioner år frem i tiden. Derfor har Jacques Laskar og Mickael Gastineau fra Observatoire de Paris i Frankrig måttet ty til statistiske metoder.

De offentliggør i denne uges udgave af tidsskriftet Nature en simulation af, hvordan solsystemet vil udvikle sig de næste fem milliarder år baseret på Einsteins gravitationsmodel, der i modsætning til Newtons mere simple gravitationsmodel bedre forklarer Merkurs bane.

Da den lille planet tæt på Solen er nøglen til at kunne forklare, hvorfor eksempelvis Jorden og Venus kan støde sammen, er det vigtigt at bruge Einsteins teori, understreger Laskar og Gastineau.

Linjen fra Solen til det punkt i en planets bane, der er nærmest Solen, kaldes apsidal-linjen. Hvis apsidal-linjerne for Merkur og solsystemets største planet, Jupiter, flytter sig på en ensartet måde, kan der opstå en resonans, der gradvist gør Merkurs bane mere og mere elliptisk - så Merkurs bane ender med at skære ind over Venus' bane om Solen.

Det kan føre til en total stabilisering af hele det indre solsystem, som i visse af simulationerne fører til, at Venus og Jorden støder sammen, og i andre simulationer fører til, at Mars og Jorden passerer forbi hinanden i en afstand, der er mindre end 800 kilometer.

Risikoen for, at alt dette sker, mindskes dog væsentligt, når Einsteins ligninger bruges frem for Newtons mekaniske love, fremgår det af simuleringerne.

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er der snart brug for en afvigelses afgift. Al Core er vel som sædvanlig med og begynder snart at sælger afvigelses kvoter, som han har fået gratis, præcis som med CO2 kvorterne.

Jeg mener, uden alle de eksperter med afgifts bureaukrati i deres fordspor, ville universet jo slet ikke eksistere.

Det har vel altid ligget til mænd at kigge efter modeller, til tider har mange af disse mænd nærmest mistet kontrollen over sig selv og sine udtalelser.

"tusind,millioner,milliarder,trillioner" - Ja verden går under, det siger eksperterne, og de har kigget på modeller og har brug for flere modeller.

Nogen gange bliver modeller til stjerner, så bruges de da også til noget andet, f.eks. oplysning af andre modeller.

Ihh ja, hvem der ikke drømmer om at blive ekspert med modeller over det hele omkring sig.

god morgen til ing.dk og tak for en god start på dagen, den er sgu for griner.

  • 0
  • 0

dobbelt indlæg - slet!

  • 0
  • 0

...for den rettidige advarsel Jens, mit rumskib står nu klar til at forlade Jorden ;o)

  • 0
  • 0

...ty til statiske metoder

Mon der skulle have stået "statistiske metoder"?

  • 0
  • 0

Naturligvis skulle det være "statistiske metoder" - det er hermed rettet.

Berndt, kan du ikke sende et foto af dit rumskib og måske fortælle, hvor du vil rejse hen!

  • 0
  • 0

menes der måske det modsatte, eller i så fald hvordan defineres en " total stabilisering" og for så vidt må jeg også efterlyse definitionen på en total destabilisering. Total er et rimeligt definitivt udtryk :-)

Hvis e.g. månen blev revet med af Venus og vi fik tidevands-stabilitet, så ville jorden kunne mærke det på ærgelig vis. Tidal forces er en stor del af det dynamiske miljø vi lever i.

Men jo, du har nu nok ret i at der mentes destabilisering.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved, bevæger Jorden og Venus sig samme vej rundt om Solen. Der må derfor være en statistisk mulighed for at sammenstødet bliver ganske blødt - og formentlig tæt ved 100% uelastisk. - Så hvis jeg placerer mig og min hvidhårede familie midt på den side af vor klode, der vender væk fra kollisionsstedet, og opholder mig i det fri, kan jeg vel - statistisk set - overleve det efterfølgende jordskælv, der vel næppe kommer over 10-12 stykker på Richter-skalaen. Så jeg mangler jeg blot en omtrentlig angivelse af kollisionsområdet - og dato og klokkeslet.

  • 0
  • 0

Man VED det vel ikke med stort med mindre man vælger at glemme bla. Heisenberg og Gödel.

Haha...ja Gødel, han minder mere om en autistisk "rainman" end en almindelig fysiker (han var forøvrigt matematiker) og Heisenberg, tja har du tænkt på at vi med moderne supermikroskoper har fundet at kunne stadfæste positionen af et atom, hvad Heisenberg jo benægtede ?! Faktisk med få nanometers nøjagtighed ! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om ham, ....ikke meget i hvert fald, og slet ikke her.

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Er solen ikke slukket til den tid? Så det sker i mørke? Pokkers, så har vi ikke en chance......

  • 0
  • 0

Så behøver vi måske ikke spare så meget på energien mere.

Det vil jo give et enormt tilskud til de energireserver der kan formodes at være små på det tidspunkt.

  • 0
  • 0

Heisenberg, tja har du tænkt på at vi med moderne supermikroskoper har fundet at kunne stadfæste positionen af et atom, hvad Heisenberg jo benægtede ?!

Hvis du underkastede dig selv de samme kritiske øjne som du kaster på andre ville du ende med at få røde ører. Ikke fordi du tager fejl, men fordi du mener dig i berettiget at at håne andre for inkompetance mens du selv ikke aner hvad du snakker om.

Heisenberg siger ikke man ikke kan bestemme positionen af et atom så nøjagtigt som man vil, men at man ikke samtidig kan bestemme position og energi med vilkårlig høj nøjagtighed. Helt præcist siger at han produktet af usikkerheden på position og impuls altid er større end en vis størrelse (som du selv kan slå op).

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Så læs lige om det der er skrevet ned mht denne sag, sådan rent historisk, hvid du altså gider... ellers må jeg finde det frem for dig, på tysk !

...og forøvrigt læs det du fik af mig.

mvh Berndt ;o)

PS. Hvis du altid er så ukritisk...

  • 0
  • 0

...og forøvrigt læs det du fik af mig.

Jeg har prøvet og jeg forstår det ikke. Det kan naturligvis sagtens være min fejl. Der er så meget jeg ikke forstår.

Jeg forstår heller ikke hvorfor jeg ikke må forholde mig til dit indlæg som det er skrevet, men i stedet skal forholde mig til "hvad der er skrevet, sådan rent historisk" som du siger. Kan du ikke være en anelse mere præcis? Jeg har jo ikke ubegrænset tid til rådighed, næppe heller har andre interesserede læsere.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

...det er formodet videnskab, videnskab er det når du VED det !

Er det det ? Du kan falsifiere hypoteser, teorier mv, men ikke med endegyldig sikkerhed vide noget.

Derfor "VED" man aldrig noget med 100% sikkerhed indenfor naturvidenskaberne :-) Så med dit eget ordvalg kunne man sige at kun det du temmelig uklart kalder "formodet videnskab" faktisk er videnskab :-)

Men det var jo ikke det der var det oprindelige spørgsmål. Spørgmålet var om det der beskrives i artiklen er videnskab, og det kan jeg ikke nødvendigvis se hvorfor det ikke skulle være.

  • Jesper
  • 0
  • 0

Risikoen for et planetsammenstød, hvor eksempelvis Venus og Jorden ramler sammen inden for de næste to-tre milliarder år, er reel.

...dette er en formodning ! Derfor er det "formodet videnskab", er du med ?

  • 0
  • 0

[quote]Risikoen for et planetsammenstød, hvor eksempelvis Venus og Jorden ramler sammen inden for de næste to-tre milliarder år, er reel.

...dette er en formodning ! Derfor er det "formodet videnskab", er du med ?[/quote]

"Risikoen for...., er reel"...Er det en formodning? For mig at se er det en konstatering at der er en reel risiko. Begrebet "risiko" er jo i sig selv en konstatering af det ikke er sikkert. Så hvis udsagnet kun er en formodning må det betyde, at man enten ved det vil, eller ikke vil ske. Ved man det? :-)

Men hva' det er jo for så vidt også ligegyldigt, for det at komme frem til det cirerede udsagn kan stadig godt være videnskab, selvom det ikke er udtryk for 100% sikker viden.

  • Jesper
  • 0
  • 0

Vi er vel egentlig slet ikke så uenige, bortset fra noget ordkløveri, men at udtale sig om noget der (måske) sker om 2-3 milliarder år, kan jeg ikke betegne som viden eller som en sensation, men du har da ret, når du siger det der bruges til denne vurdering ER videnskab.

mvh Berndt

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten