Advarsel: Terrorister kan få indopereret bomber

Advarsel: Terrorister kan få indopereret bomber

Ritzau Myndighederne i USA er opmærksomme på, at terrorister kan få indopereret sprængstoffer for at smugle dem med om bord på fly.

I takt med at sikkerhedskontrollen i lufthavnene er blevet bedre og bedre, bliver terrorister mere og mere kreative i deres forsøg på at smugle sprængstoffer med ombord på fly. I 2009 lykkedes det således den såkaldte 'underbuksebomber' at smugle 76 gram sprængstof med om bord på et fly ved at skjule det i sit undertøj.

Nu udtaler den amerikanske minister med ansvar for national sikkerhed, at myndighederne i USA er opmærksomme på, at terrorister kan få indopereret sprængstoffer i deres forsøg på at få sprængstoffer med om bord på fly, skriver Ritzau.

»Det kan med rimelighed siges, at der er en række nye muligheder vores modstandere har udforsket for at medbringe sprængstoffer om bord på fly,« siger Janet Napolitano, der er minister med ansvar for national sikkerhed.

»Og det kan også være at få indopereret sprængstoffer i kroppen,« fortsætter hun.

»Har vi specifikke troværdige beviser for, at det er muligt i dag? Jeg vil sige nej. Men det er vigtigt, at vi forholder os til alle mulige trusler, som udvikles,« siger ministeren.

Napolitano vil ikke uddybe, hvad myndighederne gør for at imødekomme truslen fra terrorister med indopererede sprængstoffer.

»Vi laver ændringer hele tiden, og noget af det, vi gør, er forudsigelig uforudsigelighed,« siger hun.

»Vi vil ikke have, at vores modstandere kan forudse, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har i lufthavnene.«

Læs historien på nyhederne.tv2.dk

Kommentarer (21)

Hvis det begynder på det, så skal man jo have sin sygejournal med, så man kan retfærdiggøre evt. ar.

Jeg syntes det er vildt at i frygten for terrorister, bliver det at flyve i fly gjort mere og mere til en degrederende oplevelse.

  • 0
  • 0

...der starter med "Advarsel: bla bla"?

Hvad er det vi bliver advaret imod? En hypotetisk problemstilling?
Sprængstoffer kan indopereres... Okay, blot en skam at dumhed ikke kan fjernes ved operation.

Se det nu i øjnene, vi kan aldrig sikre os mod terrorisme...
Hverken den som Al Queda eller USA begår...

Skal vi bekæmpe terrorisme, så skal vi kæmpe mod ulighed, mod uretfærdighed, mod udnyttelse, mod menneskeskabte lidelser. Jeg ved godt, at det er kontroversielt, men krig skaber mere krig, og udnyttelse skaber også had.

Men hvad sker der lige for den overskrift? ;-)

  • 0
  • 0

Det lyder til at der har været lidt lav aktivitet på skræmmebillede for tiden, så nu skal befolkningen skræmmes igen...

Jeg er lidt i tvivl om det er nogle politikere der vil skræmme befolkningen til at accepterer mere overvågning? Måske skal brug af kontanter også logges så vi kan se om der er nogen der samler enkroner ind til sådan en operation... Eller også er det lufthavnene der skal have tilført flere midler til sikkerheden i lufthavnene... Det kan egentlig også være USA's forsøg på at få europa til at smie flere penge efter militæret... Kun fremtiden vil give svaret...

  • 0
  • 0