Solceller markedsføres som grønne og miljøvenlige, men den bagsidefolie, der beskytter mod vejr og vind, består ofte af en fluorstofbaseret plasttype, der gør, at de hverken kan afbrændes eller genanvendes, og altså er yderst vanskelige at bruge til noget andet efter solcellepanelets levetid.
Tonsvis af bagsidefolier fra udtjente solceller kommer derfor med årene til at ophobe sig på deponier - den ringeste affaldsbehandling, der findes - i Danmark såvel som i resten af verden.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Enig med Karsten Jensen, En afgift på alle solceller, der ikke kan dokumentere at være produceret uden flourholdige bagsider, kunne hurtigt fjerne dem fra markedet. Det kan klares med den kommende Finanslov. Iøvrigt er der en trend mod bifaciale soleceller, hvor også bagsiden producerer el, hvilket giver nogle procent ekstra; og modulerne har generelt en bagside af glas.
Det burde være ret enkelt at forbyde eller brandskatte produkter med de problematiske stoffer, så kommer løsningen formodentlig ekstremt hurtigt, eksempelvis pp, pe eller alufolie forrsvinder jo ikke den første ugestid.
Atomkraft er den eneste energikilde der har helt styr på sit affald.
Ja, det skal jeg rigtignok love for. Som fx. på Fukishima værket, hvor brugte varmeproducerede stave stod i alm. kølebassinner under bliktag...
Igen igen fyldes kommetarsporet af A-kraft tilhængere med mere eller mindre relevante holdinger . Ny kommentar struktur på ING JA TAK:
- Kommentarspor ala på FB
- At man kan se hvem der har liket / disliket et indlæg
- Mulighed for at mute personer
Mit budskab er ikke et for / eller imod A-kraft , men et bedre kommentar struktur på ING . :o)
Ligesom med solceller og vindmøller ved man hvor det er, men der er ingen gode steder at gøre af det.Atomkraft er den eneste energikilde der har helt styr på sit affald.
At atomkraft nok er det bedste bud på en energikilde når vinden ikke blæser og Solen ikke skinner, er en anden sag. Der er trods alt mange flere der dør af forurening fra kul og olie end af de forhodsvis få atomulykker vi har haft.
Er der ikke styr på affaldet her?Atomkraft er den eneste energikilde der har helt styr på sit affald.
Hvis deponi ikke kan anvendes som en løsning til håndtering af affald, så har atomkraft også problemer, meget store problemer... Forskellen er naturligvis at for f.eks. solceller er der allerede løsninger uden brug af deponi, man skal bare forbyde de pågældende materialer...
Atomkraft er den eneste energikilde der har helt styr på sit affald.
Som generel kritiker af fluktuerende energi [...]</p>
<p>[...]</p>
<p>Forklaringen er vistnok, at det er holdninger, der styrer udviklingen og ikke konkret teknisk viden?
Men er din "generelle kritik af fluktuerende energi" ikke netop "styret af holdninger og ikke konkret teknisk viden ?"
Uanset hvilken stabilitet vores producenter måtte have, er vores forbrug ikke alene kraftigt svingende med faster perioder, det er også decideret "fluktuerende" som du kalder det.
Hvad gavn har vi af at energikilderne er "ikke-fluktuerende", hvis vi er nødt til at regulere dem brutalt efter et forbrug som er, og derved totalt ødelægger deres driftsøkonomi ?
Jeg har spurgt dig før og ny gør jeg det igen:
Hvor mange kroner/kWh er du, personligt, villig til at betale ekstra for at få din energi fra en "ikke-fluktuerende" energikilde ?
Hvor mange kroner/kWh tror resten af landets elforbrugere er villige til at betale ?
Uden at vide det, kunne man så ikke forestille sig at det er ganske nemt at omdanne materialet ved pyrolyse til gas. Problemet her er så at fluor komponenten stadigvæk eksistere, og hvor skal man gøre af denne?
En stor del af grunden til at man har valgt netop disse materialer er netop deres modstandsdygtighed overfor stort set alle kemiske processer, så glem alt om pyrolyse i klassisk forstand, det vil sikkert kræve noget i stil med forbrænding i høj iltkoncentration ved høje temperaturer.
Uden at vide det, kunne man så ikke forestille sig at det er ganske nemt at omdanne materialet ved pyrolyse til gas. Problemet her er så at fluor komponenten stadigvæk eksistere, og hvor skal man gøre af denne?
Hvis de materialer er så gevaldigt stabile, hvad så med shredning til vejfyld ?
Som generel kritiker af fluktuerende energi (altså sol og vind), siger jeg: nu også Solcellepaneler! - I nogle år har man ikke vidst, hvad man skal stille op med mange tusind møllevinger, og nu er det altså bagsiderne af solcellepanelerne, der hober sig op. Jeg tænker straks: Nu har man i snart 50 år benyttet et andet affaldsproblem som stopbom for en (mindre fluktuerende) energikilde, selv om mængden af affald der er mindre end de mængder, vi om få år kommer op på fra vindmøller og solceller. Hvorfor indgår de nye problemer ikke i de livscyklus-analyser, der er foretaget for alle energikilder???
Forklaringen er vistnok, at det er holdninger, der styrer udviklingen og ikke konkret teknisk viden?
Den mere holdbare bagside kræves vel ikke fordi CIGS solcellerne i sig selv nedbrydes hurtigere, så det at ofre en mere holdbar bagside er unødvendig.
CIGS solceller koster mindre energi at fremstille, og det nederste lag er oftest et lag alufolie. Kan det tænkes at man ikke behøver den super holdbare plastbagside ved CIGS solceller?
Flere plasttyper og blandet plast er svære at genanvende ved smeltning, men genanvending ved pyrolyse ser ud til at være vejen frem. Kunne det tænkes at PVF of PVDF kan genanvendes med pyrolyse, det synes ikke belyst.
Absolut enig og der er endda præsedens for at gøre den slags i en europæisk kontekst (jvf. bl.a. tungmetaller i elektronikindustrien).så et forbud virker som den oplagte løsning.
... svært ved at forstå hvorfor det fremstilles som et stort problem, både nu og i fremtiden. Dem der allerede er produceret og sat op, skal der naturligvis tages hånd om efter endt levetid, og i værste fald kan det ende med deponering. Men for fremtidige solceller ligger løsningen - vil jeg mene - lige til højrebenet. Jvf. artiklen findes der bedre alternativer, så et forbud virker som den oplagte løsning. Det kunne måske også bidrage til at bryde Kinas mere eller mindre monopolagtiget stilling på markedet, da det jo jvf. artiklen primært er kinesiske solpaneler som anvender den problematiske bagbeklædning.