Acceleratoreksperter indtog Bella Center og fik en ministerformaning med på vejen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Acceleratoreksperter indtog Bella Center og fik en ministerformaning med på vejen

XFEL accelerator
Acceleratorfysikerne har haft travlt de senere år. Her ses en del af den superledende accelerator ved det nye røntgenstrålinganlæg XFEL i Hamburg, der indvies senere på året. Foto: fra marts 2017, XFEL.

Halvandet tusinde acceleratoreksperter har i denne uge været forsamlet i København til den årlige International Particle Accelerator Conference, IPAC’17.

Konferencen blev åbnet af en veloplagt uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der formanede deltagerne om at huske deres passion for videnskab, og en mere tør svensk statssekretær i departementet for videregående uddannelse og forskning Karin Röding. Det fælles ministeropbud var forårsaget af, at Danmark og Sverige i fællesskab er værtslande for European Spallation Source (ESS) i Lund, og ESS er den lokale arrangør af konferencen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind holdt en veloplagt tale til konferencedeltagerne. Husk passionen, mindede han dem om. (Foto: Roger Eriksson, ESS)

Søren Pind benyttede i øvrigt talen til at offentliggøre, at Danmark i februar 2018 bliver vært for Big Science Forum, hvor de store europæiske forskningsanlæg vil fortælle om deres indkøbsbehov i de kommende år.

Det er nok noget, danske virksomheder bør bide mærke i.

Det globale marked for Big Science skønnes at være 270 mia. kr., oplyser uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse. Det danske Big Science-sekretariat, der hjælper virksomheder til at skaffe ordrer, skønner, at danske virksomheder årligt har en andel på 300 mio. kr.

Hvis disse tal er rigtige, og danske virksomheders markedsandel altså kun er ca. en promille, burde der være potentiale for en stor forbedring, da Danmarks bruttonationalprodukt rundt regnet er fem promille af verdens samlede bruttonationalprodukt.

Ministeren fungerer godt på sin nye pind

Da Søren Pind havde holdt sit indlæg, blev jeg af hans pressekontakt spurgt, om jeg ville tale med ministeren. Det havde jeg sådan set ikke overvejet, for Søren Pind er vel næppe ekspert i acceleratorer, og det var for at høre teknisk nyt snarere end at tale med ministeren, jeg var dukket op. Men jeg sagde jo tak, hvorfor ikke.

Efter at svensk radio havde interviewet ministeren, fik jeg så et par minutter og spurgte mere blødt til hans interesse for videnskab og det ministerjob, han måske lidt nødtvunget blev kastet ud i, da den konservative partileder Søren Pape Poulsen ville have jobbet som justitsminister i forbindelse med udvidelsen af regeringen i efteråret.

Søren Pind berettede levende om sin store interesse for naturen og videnskab fra barnsben, og jeg spurgte, hvorfor han så alligevel havde læst jura. Han svarede sådan nogenlunde: »Jeg troede, jeg skulle bruge mit liv på at forsvare mennesker og tjene en masse penge«.

Det lød jo meget tilforladeligt, men det mest afgørende var, at Søren Pind virkede som en person, der er faldet overmåde godt til i jobbet som uddannelses- og forskningsminister.

Man kan være enig eller uenig i nogle af hans politiske tiltag, det er ikke pointen.

Men det er helt klart en fordel for den danske forskningsverden, at der står en person i spidsen, som ikke blot selv virker begejstret, men som også formår at kunne begejstre andre og få folk til at lytte til det, han siger. Og det er ikke en altid en let opgave, kan jeg konstatere efter at have lyttet til mange kedelige og intetsigende ministeråbninger af dette og hint gennem tiderne

Søren Pind er helt klart en forbedring i forhold til forgængeren Ulla Tørnæs, som var en embedsmandsagtig minister uden stærke meninger om noget som helst.

Efter mit lille korte ministerinterview, hvis konkrete indhold det i øvrigt ikke er værd at forstyrre læserne med, var jeg tilbage i auditoriet til de indledende foredrag.

Et af de mere interessante indlæg drejede sig om nye materialer til superledende magneter, som er hjørnestenen i alle store acceleratorprojekter ved Cern og XFEL.

Det er et emne, som jeg vender tilbage til i en separat artikel ved en senere lejlighed.

Nyt monument for dansk videnskabs førstedame

Efter at have overværet formiddagen på accelaratorkonferencen skyndte jeg mig ind på redaktionen for at skrive min store artikel om de meget besynderlige tidskrystaller færdig til deadline for den trykte avis (den kommer online på ing.dk lørdag eller søndag).

Søren Pind tog videre til Københavns Universitet for at afsløre et monument af Inge Lehmann, der i 1936 opdagede, at Jorden har en fast indre kerne.

Monumentet for Inge Lehmann er skabt af billedkunstneren Elisabeth Toubro. (Foto: Københavns Universitet)

Det er en helt berettiget hæder til en af Danmarks internationalt mest kendte forskere, som alt for længe har været mere anerkendt i udlandet og ikke mindst i USA end i Danmark. American Geophysical Union indstiftede i 1997 eksempelvis Inge Lehmann Medal til ære for den matematikuddannede danske geofysiker, der døde i 1993 i en alder af 104 år.

I en video produceret af Ny Carlsbergfondet fortæller statsseismolog Søren Gregersen fra Geus om Inge Lehmann og hendes opdagelser. Søren Gregersen kommer i øvrigt med den interessant bemærkning, at når Inge Lehmann ikke i 1950’erne blev udnævnt til den første professor i geofysik ved Københavns Universitet, så var det Niels Bohrs skyld.

Desto mere tankevækkende er det måske, at Inge Lehmann nu har fået plads ved siden af Niels Bohr, hvis buste blev opsat foran universitetets hovedbygning i 1965, samme år som universitets institut for teoretisk fysik blev omdøbt til Niels Bohr Institutet i anledning af Bohrs 80-årsdag – Niels Bohr var død tre år tidligere.

Dine telefonopkald fortæller om din økonomi

At vores elektroniske spor er guld værd for marketingbranchen, der gerne vil vide, hvordan man målretter kampagner bedst muligt, er velsagtens velkendt for de fleste.

Nu viser en ny undersøgelse, at noget helt så simpelt som en persons telefonopkald er nok til at fortælle om vedkommendes økonomiske status.

Her ses forskellen i det sociale netværk for de rigeste, middelklassen og de fattigste i Mexico baseret på deres telefonopkald. En ny analyse viser, at en persons telefonopkald er en særdeles god indikator for vedkommendes økonomiske status, og dette kan bruges i telemarketingøjemed. (Grafik: City College of New York)

Det er igen måske ikke helt overraskende, men fysikprofessor Hernan Makse, der forsker i komplekse netværk ved City College of New York, fremlægger i en artikel i Nature Communications et omfattende studie – baseret på samtlige telefonopkald i Mexico inden for en periode på tre måneder (110 millioner brugere) og bankoplysninger fra en halv million klienter – der viser dette meget tydeligt.

Alene det omfattende datamateriale gør undersøgelsen værd at notere.

Alle data er anonymiserede, men Makse og Co. viser, at der eksisterer en endog meget tydelig korrelation mellem en persons placering i det sociale netværk, som kommer til udtryk gennem telefonopkaldene, og personens økonomiske status og kreditværdighed, som kommer til udtryk gennem bankoplysningerne.

Ved at målrette en sms-telemarketingkampagne ud fra placeringen i dette hierarki kunne forskerne tredoble responsen i forhold til en kampagne rettet mod et helt tilfældigt udsnit af befolkningen.

Solcellestrøm uden den helt store virkning

Teknologi kan ikke kun bruges til at forudsige menneskers sociale og økonomiske plads i samfundet. Teknologi kan også forandre og forbedre menneskers levevilkår.

For de mere end en milliard mennesker i ulandene, der er uden central elektricitetsforsyning, har faldet i priser for solceller muliggjort, at de nu kan få deres elektricitetsforsyning uden at blive koblet på det nationale net.

Amerikanske forskere har i Science Advances beskrevet et feltstudie udført i Uttar Pradesh i Indien, hvor de har studeret 1.281 husstande i 81 landområder uden central elektricitetsforsyning, men hvor en del af områderne blev tilbudt små, lokale solcellebaserede elektricitetsnetværk.

Solcellestrøm kan give folk i ulande adgang til elektricitet, men skal dette medvirke til socioøkonomisk udvikling, kræver det mere end blot den helt enkle løsning, viser nyt feltstudie. (Ill: Chris Bickel, Science Advances)

Resultatet var, at en stor del af husstandene i områder, hvor solcellestrøm blev indført, meget hurtigt tog imod dette tilbud – uden subsidier vel at mærke.

Forskerne kunne bl.a. konstatere, at dette fik indkøbet af petroleum til at falde markant.

Men der var alligevel ingen mærkbare socioøkonomiske effekter. Selv med adgang til en moderne energikilde skete ingen nævneværdige forandringer i landsbyboernes økonomi eller sociale liv.

Forklaringen skal nok findes i, at solcellestrømmen udelukkende gav anledning til bedre belysning og opladning af mobiltelefoner og lign.

Det betyder dog ikke, at man kan betragte initiativet som en fiasko, mener forskerne, men undersøgelsen viser begrænsningerne for en bæredygtig udvikling, der findes ved at tilbyde off-grid strøm i den mest simple form.

Forskernes hovedkonklusion er, at det ikke er nok at tilbyde en forholdsmæssig simpel løsning. Kvaliteten af elektricitetsforsyningen er vigtig, hvis husstandene skal bruge den til nye produktive formål.

Lídt større systemer kunne måske have haft større effekt, vurderer forskerne. Men de ville nok have været så omkostningstunge, at de ville have krævet en eller anden form for subsidier.

Forskerne peger på, at der kan være meget store forskelle fra land til land og egn til egn, så man skal være forsigtig med at drage en generel konklusion, men feltstudiet viser i det mindste, at nok giver de nye teknologier nye muligheder for at forbedre livsbetingelserne i egne, der i dag er uden elektricitetsforsyning, men skal der ske afgørende ændringer, er den første, bedste og måske mest simple løsning ikke altid nok.

Det er vel også værd at notere sig.

Evakuering er farligere end stråling

Til slut vil jeg pege på en kommentar i New Scientist af Shunichi Yamashita fra Nagasaki University, der rådgiver om strålingsrisikoen i forbindelse med Fukushima-uheldet.

Yamashita fortæller, at ingen personer døde eller blev syge på grund af direkte stråling, som følge af uheldet. Til gengæld kostede frygten og forvirringen efter uheldet dyrt. Mere end 60 mennesker døde – ikke på grund af strålingen, men under evakueringen, hvor enkelte endog blev efterladt på plejehjem uden behandling.

»De psykologiske effekter af traumer i forbindelse med evakuering og frygten for stråling er nu de største sundhedsmæssige konsekvenser,« skriver Yamashita. Men læs selv hans interessante beretning.

Kommentarer (0)