Aber kan addere tal op til 25
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aber kan addere tal op til 25

Margaret Livingstone fra Harvard Medical School i USA har oplært tre voksne rhesusaber til at udføre små regnestykker, fremgår det af en videnskabelig artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Hun gav aberne mulighed for at trykke på en skærm enten ud for et ciffer/symbol eller ud for to cifre/symboler. Aben blev så belønnet med et antal dråber vand eller juice, der enten svarede til værdien af det ene ciffer/symbol eller summen af de to tal/symboler.

I langt de fleste tilfælde valgte aberne at trykke der, hvor de fik flest dråber. De gennemførte altså en beregning.

Margaret Livingstone og hendes kolleger tilrettelagde deres eksperiment på en måde, der skulle udelukke en række fejlfortolkninger, som f.eks. at aberne brugte udenadslære uden at lave beregninger.

De blev bl.a. først stillet over for en opgave, hvor tallene 0-9 gav henholdsvis 0-9 dråber, og 16 forskellige blokbogstaver repræsenterede tallene 10-25, hvor Y eksempelvis betød 11 og F betød 17.

Efter at aberne havde lært dette symbolsæt, blev de udsat for et andet symbolsæt, hvor 4-5 firkanter ud af de 9 mulige i et 3x3-kvadrat blev brugt som symboler for tallene 0-25.

I løbet af nogle få måneder havde aberne lært deres pensum, så de i hen ved 70-90 procent af tilfældene trykkede på den største af de to værdier, når de fik valget mellem på den ene side et enkelt ciffer/symbol, der var tilfældigt udvalgt, og to tilfældigt valgte cifre/symboler.

En systematisk fejl kan måske forklare talblindhed

En nærmere analyse af abernes færdigheder viste dog, at de af og til underestimerede summen af to tal, så de eksempelvis valgte C (tegnet for 13) frem for en kombination af de to cifre 6 og 8.

Forskerne konkluderer, at der var tale om en systematisk fejl, så de gik ud fra det største af de to cifre (8-tallet), men kun lagde en mindre del af 6-tallet til.

Hvis tallet 6 derimod indgik i et regnestykke sammen med eksempelvis 3, så indgik 6 med sine fulde værdi, og det var 3, som blev reduceret.

Denne observation strider mod en fremherskende antagelse, der kaldes logaritmisk kodning, som har udspring i den tyske læge Ernst Heinrich Webers forskning fra midten af 1800-tallet om menneskets perception.

Ifølge denne hypotese, som bl.a. bruges til at forklare, at mennesker straks kan se forskel på grupper af to fugle og fire fugle, men har svært ved at se forskel på grupper af henholdsvis 22 og 24 fugle, så vil hjernen altid underrepræsentere tal på samme måde.

David Burr fra universitetet i Firenze i Italien siger til Science, at abeforsøget indikerer, at estimering er en nøglefærdighed for at lære at addere - og det kan føre til ny indsigt om dyskalkuli (talblindhed).

Kan de også lære at gange?

Margaret Livingstone konkluderer derfor, at aberne ikke har en logaritmisk opfattelse af tallene, men en mellemting i retning af den lineære opfattelse, hun kalder for en ‘dynamisk skiftende, relativ skala’.

En forsker, der har udført peer-review på artiklen, siger dog til New Scientist, at aberne kan være trænet i retning af en lineær opfattelse ved kun at have lært lineære additioner.

Livingstone svarer hertil, at det spørgsmål kan man blive klogere på ved at lære aberne at multiplicere, men det vil tage nogen tid.

»Der er foreløbig kun gået et par måneder, og de adderer stadig,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

To muligheder - det giver allerede 50 % chance for succes.
Og så skulle der være en forsøgs kontrolgruppe der fik random opgaver.
Der bør også være en seriøs matematisk forsøgsanalyse.
Bogstav/tal symboler er tåbelige i forsøgene, nej der skal benyttes æbler og bananer - præcis som børn lærer, "hvis du har to æbler og får tre æbler mere, hvor mange æbler har du så?" Sætninger erstattes med billeder eller film. Det er en ommer.

  • 1
  • 1

Aber kan med sikkerhed lære 0 og de hertil knyttede egenskaber, og så bliver forsøgene betydelig mere interessante.
For slet ikke at snakke om skyldsevner (subtraktion).
Men man har bøffet fokuseret på at aber måtte nå additioner så stort (25) som muligt.
Mere interessant er også en vurdering af abers konkret evner (billeder) vs abstraktionsniveau (symboler).

  • 0
  • 1

To muligheder - det giver allerede 50 % chance for succes.

Ja, og 50% sandsynlighed for fiasko. Men hvad er din pointe?

Det er fuldstændigt irrelevant hvad sandsynligheden for at gætte rigtigt er. Det interessante er, om aberne rammer rigtigt hyppigere end de ville gøre hvis de bare gættede. Og det gør de så åbenbart - ergo er det bevist at de ikke bare gætter, men regner.

Det er et rigtigt godt udført forsøg. Det interessante er ikke så meget at aberne kan regne, men netop det forsøget fortæller om de underliggende mekanismer i vores tal- eller mængdeopfattelse og om symboler. Det er netop symbolforståelse der er hele pointen med forsøget.

Her er en artikel fra et tidligere lignende forsøg hun har lavet: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20443126

  • 0
  • 0

Peter, jeg kunne ikke lige finde org. artiklen, men scannede kort den af Martin anviste. Ommeren er begrundet i trådens korte orientering.
Det er altid interessant at udfordre dyrene i "menneske tænkning", ikke mindst den matematiske: Få så en gang for alle slået fast om aber (eller dyr) kvalitativt kan forstå addition og størrelser (tælling og mængder), gennem belønning via billeder. Derfra kan man (som med børn) abstrahere fra billederne og symbolisere emnet (en evne der så kan sammenholdes med billedforsøgene).
Det er ikke så interessant at få successcore i over 70% (50% succes kan opnås ved tilfældighed), som at få slået fast om aberne sikkert er potentielt matematik udrustet - og hvor langt dette potentiale måtte række,
samt om potentialet også omfatter abstraktion (simpel matematik kan klares uden abstraktion).
Når man i det 1800 årh. udforskede Nilens kilde og gættede og rejste rundt omkring de indre store afrikasøer og fik mange indtryk, blev det dog først interessant da Stanley skær igennem og beviser Viktoriasøens som hovedkilden - så lad os få en dyreforsøgenes Stanley på banen, og få slået dyrs mentale kvantitative potentialer fast, og ikke bare se disse evner som en Grant, Livingstone eller Burton, så Afrika: Spekatulært, men uden fokus på et mål.
Når målet er nået, kan man altid tage på safari ferie siden.
Og nej, jeg siger ikke at Burtons rejser er forgæves, kun at jeg er mere til en Stanley.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten