Abelprisen går for første gang til en kvinde: Står bag gennembrud i gaugeteori

19. marts 2019 kl. 12:006
Abelprisen går for første gang til en kvinde: Står bag gennembrud i gaugeteori
Illustration: Andrea Kane/Institute for Advanced Study.
Hendes anerkendelse burde have været meget større, siger britisk teoretisk fysiker om Karen Uhlenbeck, der i år løber med Abelprisen, der er opkaldt efter Nordens største matematiker.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den 76-årige amerikanske matematiker Karen Keskulla Uhlenbeck modtager Abelprisen 2019 for sit gennembrud inden for geometriske partielle differentialligninger, gaugeteori og integrerbare systemer, og for den fundamentale indflydelse hendes arbejder har inden for analyse, geometri og matematisk fysik.

Sådan lyder den officielle begrundelse fra Det Norske Videnskaps-Akademi, der uddeler den eftertragtede pris.

Abelprisen

Abelprisen er opkaldt efter Norges og Nordens største matematiker nogensinde: Niels Henrik Abel.

Modtageren indstilles af en komité på fem medlemmer, som er nedsat af Det Norske Videnskaps-Akademi efter indstilling fra internationale matematikorganisationer.

Prisen er på 6 millioner norske kroner og vil blive overrakt ved en ceremoni i Oslo 21. maj af kong Harald V.

Gaugeteori er det matematiske sprog, som anvendes inden for teoretisk fysik i forbindelse med eksempelvis partikelfysik, strengteori og generel relativitetsteori.

Hendes seneste artikel inden for dette område er fra sidste år skrevet sammen med Penny Smith. Men også inden for andre områder har hun gjort sig bemærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hendes teorier har revolutioneret forståelsen af minimale overflader, som f.eks. sæbeboblers overflader, og mere generelt minimeringsproblemer i højere dimensioner,« udtaler Hans Munthe-Kaas, der er leder af Abelkomiteen.

Hun er den første kvinde, der modtager Abelprisen, der har været uddelt siden 2003. Hun var også den kun anden kvinde, der har været hovedtaler ved matematikernes fornemmeste møde International Congress of Mathematicians. Det skete i 1990.

Emmy Noether, der er mest kendt for at vise, at fysikkens bevarelseslove for energi og bevægelsesmængde følger direkte af invarianser eller symmetrier, var den første i 1932.

Til trods for disse anerkendelser mener den britiske teoretiske fysiker Jim Al-Khalili, der præsenterede Karen Uhlenbecks hovedresultater ved offentliggørelse af dette års Abelprismodtager, at hendes indsats har været undervurderet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hendes arbejder har ført til nogle af de største fremskridt inden for matematikken de seneste 40 år,« siger han.

Niels Henrik Abel (1802-1829)

Illustration: Pladask/Wikicommons.

Niels Henrik Abel blev født 5. august 1802 i Stavangerområdet som borger i det dansk-norske dobbeltrige. Han blev student i 1821 fra katedralskolen i Christiania (det nuværende Oslo), samtidig med at han arbejdede med sit første store matematiske gennembrud: beviset for, at femtegradsligningen ikke kan løses ved roduddragning, på samme måde som eksempelvis en andengradsligning kan løses ved kvadratroduddragning. Formler for løsninger til tredjegrads- og fjerdegradsligninger var også kendte på Abels tid, men femtegradsligninger havde ingen kunnet knække - Abel beviste, at der ikke findes en generel løsningsformel for femtegradsligninger.

I 1824 havde han på seks små sider sammenpresset sine arbejder med femtegradsligningen på fransk. Men det var blevet næsten uforståeligt og blev derfor ikke den forventede adgangsbillet til den europæiske matematikverden. Europas førende matematiker, Carl Friedrich Gauss i Göttingen, ville end ikke læse afhandlingen, som Abel sendte til ham!

Abel fik i 1825 et stipendium til at rejse til Gauss i Göttingen og videre til Paris. Han rejste via København, hvor han besluttede sig for først at tage til Berlin, hvor han mødte den matematikinteresserede ingeniør, August Leopold Crelle, der var i færd med at udgive et nyt matematiktidsskrift, som Abel straks blev storleverandør til.

Efter ti måneders rejse kom Abel i juli 1826 til Paris uden at have været forbi Gauss i Göttingen. I Paris indleverede han i slutningen af oktober en afhandling om elliptiske integraler, der skulle bedømmes af Legendre og Cauchy. De lagde Abels afhandling til side og glemte den helt. Abel vendte skuffet, fattig og træt tilbage til Norge, hvor han fik lidt undervisningsopgaver ved universitetet i Christiania. Under sygdom i efteråret 1828 forsøgte han at sammenskrive hovedtankerne fra Paris-afhandlingen, som han troede var gået tabt, men tuberkulosen fik overhånd, og 6. april 1829 sluttede Niels Henrik Abels alt for korte liv.

Fra Paris blev det to dage senere bekendtgjort, at Paris-afhandlingen var fundet igen, og den blev straks anerkendt som et mesterværk. Og fra Berlin skrev Crelle, at der nu var garanteret et professorat ved universitetet til Abel.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. april 2019 kl. 16:43

Jeg har Helge Kraghs nye biografi om Ludvig Lorenz liggende hjemme. Det er spændende historie, som der sikkert kommer en artikel ud af på tidspunkt. Han er nok i dag et lidt overset geni.

Det netop udkomne nummer af tidsskriftet Kvant har en artikel med titlen Den danskeLorenz af Anja Jacobsen.

Den korte artikel er dels en anmeldelse af Helge Kraghs biografi, dels en gennemgang af Lorenz’ videnskabelige arbejder. Absolut læseværdig.

5
Videnskabsredaktør -
21. marts 2019 kl. 11:25
Videnskabsredaktør

Jeg har Helge Kraghs nye biografi om Ludvig Lorenz liggende hjemme. Det er spændende historie, som der sikkert kommer en artikel ud af på tidspunkt. Han er nok i dag et lidt overset geni.

2
20. marts 2019 kl. 22:51

Uden videre stillingstagen til de skingre politiske standpunkter, så er jeg meget enig i at blog, artikel og debatniveauet har set bedre tidpunkter på ing. Desværre, for jeg ved der er mange flere der kunne bidrage med vigtig-sjov-interessant viden. Plus-indhold har jeg endnu tilgode at se være markant bedre end det gratis.

I stedet drunker det hele i tro, strålingsfrygt, atomkraftdebat og grøn-omstillingsdebat der kører i ring og så lidt mere om hvad folk lige går og tror om flyvning, universets opbyning, sikkerhed, tommeltotter og hvordan man får sprød svær på flæskestegen. Gerne med indlæg af faste råbende debatører, men sørme også mange med sjove lidt specielle navne der lige bruges til 3-5 indlæg og så er de ude igen.

Det gør ing.dk så ikke rigtig noget ved. Måske fordi vi er mange der sidder og klikker lidt for meget rundt på siden.

Hvor findes der gode alternative sider? Jeg ender ofte på reddit.com men finder det for bredt og debatten lidt for rundtosset. Videnskab.dk er også godt, men har ikke helt sammen nyhedsværdi som ing.dk og der er ikke rigtig plads til skæve vinkler uden at det skal helgraderes. Det sker også at jeg bruger dr.dk's videns nyheder, men de er få og mangler tekniske detaljer.

Findes der overhovedet noget godt alternativ?

1
20. marts 2019 kl. 17:13

Tak til Ramskov for at bringe seriøst naturvidenskabeligt indhold i disse spalter.

Gaugeteori er det matematiske sprog, som anvendes inden for teoretisk fysik i forbindelse med eksempelvis partikelfysik, strengteori og generel relativitetsteori.

Men også indenfor elektrodynamikken, hvor den danske fysiker med rødder til DtU, Ludvig Lorenz, har lagt navn til Lorenz gauge condition.

Udover Abel har nordmændene med matematikeren Sophus Lie i uovertruffen grad bidraget til det teoretiske grundlag for moderne fysik.

Et suk: Desværre er seriøse artikler om fysik blevet en mangelvare i Ingeniøren. Forståeligt nok er de bloggere, der har haft indlæg om astrofysik og kvantefysik meget tilbageholdne, fordi deres indlæg hver gang er blevet bombarderet med okkulte nonsensteorier fra en fantast, der ødelægger enhver debat.

Åbenbart tæller antallet af klik mere for redaktionen end en redelig debat.

Desværre gør den samme tendens sig gældende for de bloggere (mere præcist den blogger), der benytter avisen til at fremføre stadigt mere skingre, politiske standpunkter. Det klinger sikkert i kassen, men bidrager på sigt til, at ugeavisen ender i rendestenen.