‘Abeleg’ på sjette år om lossepladser og giftgrunde
I det seneste års tid har Region Hovedstaden haft et hyr med at hitte ud af, hvorvidt hundredvis af tønder gravet ned omkring Fredensborg skader grundvandet. Tønderne, som er dumpet af en tidligere kemisk fabrik, indeholder nemlig det klorerede opløsningsmiddel trichlorethan (TCA).
Længere sydpå i Islev døjer 39 parcelhusejere i et godt 100.000 kvadratmeter stort område med visheden om, at de nok får umanerligt vanskeligt ved at sælge deres huse. Undergrunden er efter alt at dømme forurenet med tungmetaller, opløsningsmidler og andre giftige stoffer.
På et græsningsareal ved Tommerup Stationsby på Fyn siver der betydelige mængder af perkolat, tungmetal og benzin ud i den lokale å, Brændholtafløbet.
Læs også: Danmark har over 1.000 forurenede grunde, og ingen rydder op
De tre eksempler rundt om i landet varierer i størrelse og affaldstyper men har to fællesnævnere:
Kilden til forureningen er gamle lossepladser, og en oprensning er ingenlunde på tegnebrættet.
Samme forhold gør sig gældende for hovedparten af landets øvrige 3.000 grunde plaget af ældre, nedlagte lossepladser typisk beliggende tæt på overfladevand og især vandløb.
Manglen på handling hænger historisk set sammen med, at ingen tidligere har bekymret sig om eller haft ansvaret for udsivning fra de gamle lossepladser til overfladevand såsom søer, vandløb og hav.
Myndighederne har indtil nu koncentreret sig om de lossepladsforureninger, der kan udgøre en risiko for menneskers sundhed eller drikkevandet.
Brændholtafløbet på Fyn er på mange måder et typisk vandløb nær en nedlagt losseplads. Det bliver påvirket af kemikalier, fordi kilden til forureningen ikke er oprenset. Brændholtafløbet udmærker sig dog ved at være det måske mest studerede tilfælde. Opmærksomheden skyldes vigtigt grundvand, da lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsopland til et vandværk. Fyns Amt undersøgte vandløbet og lossepladsområdet i 1992, 1994 og 1998. Det terrænnære grundvand under lossepladsen er tydeligt påvirket af perkolatudsivning samt kraftigt forurenet med kulbrinter i form af xylener og terpentin-/petroleumsprodukter, lød konklusionen. Siden 1999 har myndighederne holdt øje med nedsivningen af stoffer for at vurdere, om den forurenede grund udgør en risiko mod grundvandsmagasinerne og vandløbet. I 2014 konkluderede DTU og Miljøstyrelsen i en rapport, at der siver betydelige mængder af perkolat-, tungmetal- og benzinforurening ud i vandløbet. Men en oprensning er altså ikke hændt. »Region Syddanmarks indsats er ikke nødvendigvis at foretage oprensning af forurening af overfladevand. For hvis vores undersøgelser viser, at forureningen ikke udgør en risiko, der hvor den ligger, så gør vi ikke yderligere. Sådan er jordforureningsloven skruet sammen,« fortæller civilingeniør Kristian Dragsbæk Raun fra Region Syddanmarks afdeling for Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer.Eksemplet fra Brændholtafløbet
»Mig bekendt er der overhovedet ikke lavet nogen oprensninger af tidligere lossepladser eller nogle større, yderligere undersøgelser af udsivningerne i de seneste tre-fire år,« siger en af Danmarks førende eksperter i forurenet jord og miljø, civilingeniør og professor på DTU Miljø Poul L. Bjerg.
De problematiske lossepladser
De gamle og nu nedlagte lossepladser er typisk opstået ved, at en landmand på et tidspunkt har haft noget affald, han ville deponere yderligt på sine jorder, som typisk ligger op ad et vandløb. Med tiden har nabolandmænd måske også brugt pladsen til affald, og nogle gange har kommunerne overtaget lossepladsen og deponeret yderligere affald. Oveni har private og virksomheder helt lovligt kunnet smide alskens affald oven i dyngerne.
Især i 1950’erne og 1960’erne opstod rigtig mange lossepladser på denne måde på en skrænt ned til en å. De fleste af disse gamle lossepladser blev dækket af jord i 1970’erne og 1980’erne.
Det affald, der er blevet lagt i begyndelsen, ligger tit nærmest vandløbet. Der er tale om husholdningsaffald, kemisk affald, byggeaffald – en blanding af alt muligt, hvorfor der typisk vil være nogle pesticider, nogle klorerede opløsningsmidler og nogle benzinstoffer i affaldet.
Stoffer som klorerede opløsningsmidler, benzen, toluen og pesticider kan være problemet ved de nedlagte lossepladser. Dertil kommer, at man ikke tidligere har bekymret sig om ammonium, som kommer fra husholdningsaffald, og jern, fordi det optræder i grundvandet i forvejen.
»Mange af de organiske stoffer kan nedbrydes i grundvandet tæt på lossepladsen. Derfor var vi med til nærmest at aflyse problemet med udsivning fra lossepladser for 20 år siden, fordi vi fokuserede på grundvandet. Desværre har det vist sig, at nogle pesticider er meget hårdnakkede i gamle lossepladser,« fortæller Poul L. Bjerg.
Et liv under radaren
En anden årsag til den hidtidige negligering af truslen mod vores åer, søer og grundvand fra lossepladsernes udsivning af krasbørstige kemikalier er, at de nedlagte lossepladser er gået under radaren.
Indtil 2014 manglede vi et ordentligt overblik over dem, simpelthen fordi de var registreret på må og få i de tidligere amter med regionale forskelle i metoder og navngivning.
Det første vi vil se, er at der går en abeleg i gang, som handler om, hvem der skal betale regningen.
--Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, til Ingeniøren i 2012
Netop den manglende kortlægning er der dog rådet bod på inden for de seneste år. I 2012 udarbejdede Ingeniøren en kortlægning på baggrund af registre hos de enkelte regioner samt indberetninger fra Ingeniørens læsere. Den viste, at 579 lossepladser ligger mindre end 100 meter fra overfladevand og derfor udgør en potentiel risiko for vandmiljøet.
Denne kortlægning affødte debat og en risikovurdering af lossepladserne udgivet af Miljøstyrelsen i 2014. Ud af landets cirka 3.000 nedlagte lossepladser udgør cirka 660 en potentiel risiko for overfladevandet, lød konklusionen. Der var vel at mærke tale om en screening baseret på simple vurderinger og standardparametre uden stor brug af lokalspecifikke data.
Noget som Danske Regioner har forsøgt at råde bod på, da de for fire år siden fik til at opgave at holde øje med overfladevand og rydde op. Regionerne har sidenhen forsøgt helt præcist at finde ud af, hvor mange lossepladser som rent faktisk udgør en trussel i den forbindelse. Det arbejde forventes færdigt i slutningen af i år, men man har foreløbig fundet omkring 900 grunde, hvor forureningen kan være problematisk for vandmiljø og natur. Og regionerne forventer, at det samlede tal derfor kommer over 1.000 grunde.
»Her kan det altså blive nødvendigt med en forebyggende indsats,« siger Christian Andersen, fungerende enhedsleder for regionernes Videncenter for miljø og ressourcer.
Regionerne: Vi mangler penge
At de mange kemikalie-cocktails fra de over 30 år gamle lossepladser oftest ligger ubehandlet hen, har flere årsager. Ifølge aftalen med staten i form af Miljøstyrelsen skal regionerne i første omgang kortlægge truslen. Det arbejde skal være færdigt i år.
Desuden blev det først i 2014 gennem en ændring i jordforureningsloven dikteret, at forurening af overfladevand skal tages lige så alvorligt, som hvis der er fare for drikkevand eller menneskers sundhed.
Og regionernes overordnede budget på 420 millioner til opgaven er politisk fastlagt, før bestemmelsen om, at truslen mod overfladevand skulle tages lige så alvorligt som truslen mod drikkevand. Og før man overhovedet havde kortlagt eller for alvor kendte til problemet med lossepladserne.
Læs også: Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å
»Regionerne er sat på en stor opgave, hvor det er vigtigt at prioritere indsats i forhold til miljøeffekten.«
Geologer fra jordforureningsafdelingerne fra særligt Region Syddanmark og Region Midtjylland har i de seneste år anglet efter flere penge. Hidtil har de talt for døve ører, selvom skiftende oppositionspolitikere først fra Venstre og dernæst fra SF og Radikale Venstre har plæderet for flere penge til oprydningen, men så smækket kassen i, når de har indtaget regeringstaburetterne.
Et scenarie, som professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh forudså over for Ingeniøren tilbage i 2012 i forbindelse med vores kortlægning af lossepladserne.
»Det første vi vil se, er, at der går en abeleg i gang, som handler om, hvem der skal betale regningen,« sagde Peter Pagh.
Kan vi se enden på abelegen?
Han fik altså ret, men abelegen ser ud til at få en ende i 2019 takket være EU’s vandrammedirektiv. Det dikterer, at Danmark pinedød inden 2027, skal bevise, at vi gør lige så meget for at rydde efter forurening og trusler mod overfladevand som grundvand. Hvis ikke, vanker der økonomiske dummebøder.
Derfor sætter Miljøstyrelsen, regionerne og regeringen sig i 2019 ned for at forhandle om et større budget til oprensning af jordforurening.
Poul L. Bjerg er fortrøstningsfuld. Især i forhold til at de hidtil oversete lossepladser kan fungere som en øjenåbner, der befordrer et helhedsperspektiv, når det gælder om samlet set at gøre noget ved alle typerne af jordforureningerne rundt om i landet og undgå at stirre sig blind på enkeltsager og overreagere i forhold til visuelt synlige, letforståelige enkeltforureninger.
Læs også: Miljøminister vil vente: Måske penge til Grindsted-forurening næste år
Ud fra 20 års erfaringer ved myndighederne omvendt også, at der er mange tungmetaller såsom bly og kobber, hvis tilstedeværelse faktisk ofte ikke nødvendigvis er lig med en risiko for vandmiljøet. For de er immobile og bliver bundet i jordmatrixen. Derfor vil disse type forureninger i højere grad blive fjernet fra listen over de mest akutte forureninger.
»Den nye prioritering er baseret på erfaringer og sker i samarbejde med regionerne. Vi er klar til hurtigt at revidere indsatslisten, hvis der dukker ny viden op,« skriver kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard fra Miljøstyrelsen, efter at Ingeniøren har talt med en menig medarbejder i styrelsen, som ikke ønsker at udtale sig til citat.
Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, anerkender logikken bag den skarpere prioritering – især set i lyset af penglemanglen til oprensningerne.
»Jeg kan dog frygte for, at man slækker på forsigtighedsprincippet. Vi støder jo oftest ind i lossepladsforureninger, som er værre end forventet,« siger Walter Brüsch.
Læs også: SF: Afsæt en milliard til historiens værste jordforureninger
