Abehjerner skal gøre hjemmet mere intelligent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Abehjerner skal gøre hjemmet mere intelligent

Kaffe, der brygger sig selv, når du er kaffetørstig, og varme, der tænder, når du begynder at fryse. Det er blot to slags automatisering, der kan lade sig gøre, hvis det intelligente hjem kan læse dine tanker.

Første skridt mod den tankelæsning er ifølge forskere på Syddansk Universitet at omdanne en abes tanker til brugbare data, som en computer kan bruge til at tænde for kaffemaskinen. Netop denne oversættelse er de danske forskeres opgave i et europæisk forskningsprojekt.

Læs også: IBM roder i hjerner for at skabe fremtidens computere

Poramate Manoonpong arbejder på at oversætte signaler fra abehjerner til kommandoer, der er brugbare i en computer. Illustration: Syddansk Universitet

»Vi er fem partnere i forskningsprojektet, og vi har fordelt opgaverne imellem os, så når forskerne i Tyskland har optaget abens hjerneaktivitet, sender de optagelserne til os. Vi konverterer dem til præcise kommandoer via vores intelligente styresystem til kontrolsystemet i vores smart house i Spanien,« siger Poramate Manoonpong, lektor ved Syddansk Universitets robotcenter ‘Embodied Systems for Robotics and Learning’ ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.

Han er den ene af to danske forskere på projektet. Projektet baserer sig på den hjerneaktivitet, der foregår, umiddelbart inden man udfører en handling. Her simulerer hjernen handlingen, så den fysiske bevægelse bagefter nærmest kan udføres pr. refleks. Det er denne forudgående aktivitet, forskerne tager udgangspunkt i, når de skal lave styring af det intelligente hjem.

Læs også: Robotarm styret af abehjerne

»Neurofysiologiske studier har for nyligt vist, at mental simulering hos dyr er meget mere udbredt end antaget. Eksisterende hjerne-maskine-interfaces tager ikke hensyn til den hjerneaktivitet, som sker i den fase. Derfor vil vi i projektet begynde med at studere abers forudsigelige hjerneaktivitet,« siger Poramate Manoonpong i pressemeddelelsen.

Målet med forskningsprojektet ‘Plan 4Act: From Monkey Brain to Smart House Control’ er ifølge Poramate Manoonpong, at interaktioner med mus, touchskærme, tastaturer og talegenkendelse i fremtiden kan erstattes med tanker, fortæller Poramate Manoonpong.

Læs også: Visualiseringer af hjerne og hjerte tager førstepriserne i international konkurrence

»Vores langt ud i fremtiden-vision er, at en stærkt handicappet person blot skal tænke på at drikke en kop kaffe, og et intelligent system udfører det samlede kompleks af nødvendige handlinger,« siger han ifølge pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • Hvad der ville ske, hvis man koblede sådan et system på en person med ADHD ,, - Et virvar af tilfældige kommandoer? Med sådan et system vil man vel fratage en person muligheden for at lægge en fornuftig dæmper på ens impulser,,, Hvad med den stakkels abe, der skal lægge hjerne til de forsøg,, hvor etisk korrekt vil den forskning foregå?
  • 0
  • 0

Det er nok sjovt at lege med, men den dér med 'jeg tænker på en kop kaffe, og så begynder kaffemaskinen straks at brygge kaffe til mig...' skal nok håndteres med omtanke.

Man kan i hvert fald sige, at der ikke bliver langt fra tanke til handling.

Folk som er på slankekur ville nok betakke sig for at der kom en robot rendende med et stykke lagkage, hver gang personen bliver lækkersulten.
Alkoholisme ville være fuldstændig ude af kontrol, hvis alkoholikeren får serveret en drink hver gang han fik lyst til en.

Der er masser af tidspunkter, hvor man ikke lige gør som man har lyst til, på grund af et eller andet.

Jeg tror ikke rigtig det her kan bruges til sådan nogen 'bord-dæk-dig'-løsninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten