Abehjerner kan multitaske, men kun i kort tid

Rhesusabe i parallelmode eller serielmode. Illustration: wikipedia

Computere kan multitaske. Det kan mennesker også i et vist omfang, som eksempelvis køre bil og tale samtidig.

Mere interessant er dog, om hjernen eksempelvis kan behandle to visuelle input på samme tid med en form for parallel processering, eller om hjernen blot kan skifte hurtigt fra det ene til det andet input med seriel processering.

Det er et spørgsmål, psykologer har diskuteret i årevis. Nu er en dansk-britisk forskergruppe bestående af psykologer og matematikere anført af matematikprofessor Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet kommet svaret et skridt nærmere i en artikel i tidsskriftet Royal Society Open Science. I hvert fald når det gælder aber og mere specifikt rhesusaber.

Forskerne udsatte en række af disse aber for en række forsøg, hvor de skulle stirre på en computerskærm, hvor deres syn blev fikseret af en rød plet midt på skærmen. Derefter blev billedet ændret, så der nu var to røde pletter - en lidt til højre og en lidt til venstre.

Forskerne registrerede signalerne i hjernen, og herudfra søgte de at vurdere, om aberne fokuserede på begge pletter med samme intensitet - om de foretog en parallel processering - eller de koncentrerede sig om en plet af gangen med seriel processering.

Resultatet var, at abehjernerne de første 80 millisekunder efter, billedet med to røde pletter blev vist på skærmen, var i parallel-mode og derefter gik over i seriel-mode.

To forskellige matematiske modeller

Hvordan kunne de vide det, tænker du sikkert. Det er her, matematikken kommer ind i forskningsprojektet.

Forskerne opstillede to forskellige former for modeller for hjerneaktiviteten - for de specielt interesserede var det en hidden Markov model (HMM) og en korreleret bionomial model.

Når forskerne analyser aktiviteten i neuronerne, kommer de med begge modeller frem til, at der sker en kortvarig parallel processering, hvorefter hjernen overgår til en seriel processering.

De to modeller kommer dog frem til noget forskellige grader af henholdsvis seriel og parallel processering.

Det er ikke overraskende, når modellerne er baseret på forskellige antagelser, som simplificerer en meget kompliceret situation på forskellig vis. Hertil kommer, at analysen vanskeliggøres af meget støjpåvirkede signaler og en lang række parametre, der skal estimeres.

»Selv om forskellen mellem de to modeller kan være stor i et enkelt forsøg, så er de overordnede resultater ens over mange forsøg og fører til de samme konklusioner,« skriver forskergruppen i den videnskabelige artikel.

Susanne Ditlevsen understreger, at man ikke kan generalisere studiets resultater til at gælde i alle tilfælde, og at menneskers og abers hjerner er forskellige,

Alligevel mener hun, at der er nogle spændende tendenser i studiet, som bidrager til vores forståelse af os selv og verden.