ABB's nye superkabel slår verdensrekord for HVDC
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ABB's nye superkabel slår verdensrekord for HVDC

Rekorden i kraftoverførsel i et kabel er blevet slået. I et såkaldt HVDC-kabel har energiteknik-virksomheden ABB formået at øge kapaciteten fra 1.000 til 2.600 MW, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

HVDC står for high voltage direct current, og teknologien bruges ofte til at sende strøm over lange afstande. Det nye kabel kan sende strøm 1.500 kilometer med et tab på mindre end fem procent. Det er ifølge ABB selv også en klar forbedring fra tidligere kabler, som havde en begrænsning på 1.000 kilometer.

Kraftoverførslen i kablet er øget ved at hæve det maksimale spændingsniveau fra 320 kilovolt i eksisterende HVDC-kabler til 525 kilovolt, en forbedring på 64 procent.

»Dette teknologigennembrud vil ændre mulighederne for projekter inden for vedvarende energi og spille en afgørende rolle i brugen af underjordiske og undersøiske højspændingskabler over lange afstande,« siger Ulrich Spiesshofer, administrerende direktør for ABB.

Kablets øgede effektivitet gør det ifølge udviklerne ideelt til effektiv at sende strøm gennem tætbefolkede områder, følsomme miljøer eller ved kystområder og åbent hav. Det gælder blandt andet havmølleparker, som bliver opført længere og længere fra land.

Læs også: Danmark sender milliarddyrt el-anlæg til havmøllepark i udbud før møllerne

ABB's kabelfabrik i Karlskrona, Sverige, har udviklet kablet. Det er isoleret med en tværbunden polyethylen, som ABB har udviklet sammen med virksomheden Borealis.

»Sammenlignet med papirviklede kabler behøver olieimprægnerede kabler en mindre investering og færre driftsomkostninger. Det bliver ganske enkelt billigere,« siger Marc Jeronse, udviklingschef for ABB's produktgruppe for kabler, til NyTeknik.

Kilde ABB
Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ABB har udviklet et HVDC-jævnstrømskabel, som kan sende 2.600 MW over 1500 kilometer med et tab på blot fem procent

  • 'blot fem procent' er immervæk 130 MW, svarende til ~87 W/m; hvor bliver i grunden denne energi af?
  • 5
  • 2

»Sammenlignet med papirviklede kabler behøver olieimprægnerede kabler en mindre investering og færre driftsomkostninger. Det bliver ganske enkelt billigere,« siger Marc Jeronse, udviklingschef for ABB's produktgruppe for kabler, til NyTeknik.

Det er ikke korrekt oversat. Det omtalte kabel er isoleret med tværbunden polyethylen, i modsætning til olie-papir isolerede kabler. Der skal stå: »Sammenlignet med olie/papir isolerede kabler behøver PEX isolerede kabler ...

Ganske som der står i den svenske artikel:

– Jämfört med papperslindade oljeimpregnerade kablar behövs mindre investeringspengar och mindre driftspengar för överföring av samma mängd energi. Det blir helt enkelt billigare, säger Marc Jeroense, utvecklingschef för produktgrupp kablar till Ny Teknik.

  • 15
  • 0

Det bliver til varme, forårsaget af ledemodstanden i kablet. Direkte følge af P = I^2*R.

Dertil vil der også være lidt tab i converterne i hver ende, hvilket med LCC (line-commutated converter) er under 1% og ca. 2-3% for VSC (voltage-source converters).

Alt i alt ganske interessant, så længe man kun skal bruge punkt-til-punkt overførsel. Har man en lang strækning, og vil man lave et "udtag" på midten, så kræver det 2 stk ekstra converterstationer (dermed 4 i alt), i stedet for kun én ekstra.

  • 1
  • 0

Hvad koster det så per km?

Hvad bliver prisen per MW overføringskapacitet så nu? Hvad var den hidtil?


Hvis kablet kan bruges ved 525 kV (nominelt?), må strømstyrken ved 2600 MW være knap 5 kA (+ de tabte 5 % af input-effekten?).

  • 2
  • 0

Strømmen er uændret fra den ene ende til den anden (kan forekomme små forskelle pga. isoleringen, men intet i forhold til AC-kabler), dog vil spændingen blive reduceret som følge af U = R*I.

Men mon ikke de 2600 MW skal ses ved brug af en bipol? Så det er nok +-525 kV, og dermed "kun" 2,5 kA per kabel.

"A single pair of ABB’s latest 525kV HVDC extruded cable will be able to transmit up to 2.6 GW of power from renewable energy resources"

  • 1
  • 0

Er det virkeligt korrekt at bruge termen 'kraftoverførsel' ?

Der er jo tale om en effekt, der som maksimal spidsbelastning angives i Watt, og som en maksimal gennemsnitsværdi over et givet, specifikt tidsinterval som en energi.

  • 0
  • 1

Tillad et dumt spørgsmål.

Hvorfor bruger man DC.? Er AC ikke bedst til at transportere strøm/spænding på lange stræk.?

  • 0
  • 0

@Max Jakobsen
Det er ikke et dumt spørgsmål, og et spørgsmål som stilles meget ofte.
Desværre mener jeg ikke du fik svaret af Tyge Vind med det givne link.

Der findes en teknisk forklaring på spørgsmålet, og hvis du kende den, så stillede du ikke spørgsmålet.
Jeg kan give en forklaring, som slet ikke er helt teknisk. Desværre har jeg ikke kunnet finde en god analogi-forklaring fra andre områder ("på samme måde som....").
Men altså:
Vekselspænding er en rytmisk variation mellem to yderpunkter - spændingen stiger, når sit maksimum, går tilbage til 0 for så at gentage forløbet mod en negativ værdi, og igen slutte på 0.
På grund af de elektro-fysiske egenskaber i el-kabler, så gemmer kablet noget af spændingen (energien) fra maksimum og frigiver den når spændingen går ned igen. (Kablet er elektrisk set en kondensator - eller et batteri som oplades og aflades 50 gange i sekundet).
Denne "gemte" energi kommer ikke ud i enden af kablet (jo den gør, men forsinket). Altså forsinkes effekten i kablet. Bliver kablet langt nok, omkring 50 km, så kommer der simpelthen ikke noget ud i den anden ende.
Al den energi som puttes ind i kablet bliver i kablet - kan man sige. (teknisk set er spænding og strøm faseforskudt, så den reale effekt bliver nær 0 - det hele er reaktiv effekt).

Jævnspænding er en fast spænding.
De elektro-fysiske egenskaber i el-kablet er de samme, og noget af spændingen (energien) gemmes i kablet - men da det tændes sjældent (i hvert fald ikke 50 gange i sekundet), så kommer der alligevel noget ud (at det så kræver noget særligt at slukke for strømmen er en anden sag).
Jo høje spænding og jo længere et kable, jo større et "smæk" kommer når strømmen afbrydes.

Den svenske innovation hænger sikkert også sammen med egnede HVDC afbrydere, foruden - som skrevet - at isolationsmaterialet skal kunne tåle spændingen (i mange år; kabler nedbrydes af spændingen over tid).

HVDC forbindelser forudsætter en omformerstation i begge ender som kan lave jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt. Den nyeste teknologi muliggør dette med meget store effekter og ringe tab - som anført.
En HVDC forbindelse laves typisk med et plus-kabel og et minus-kabel, samt for havkabler en vandelektrode. Hvert kabel bærer ½-delen af effekten. To kabler giver 2 x ½ = fuld effekt. (Samme strøm, dobbelt spænding). Hvis eet kabel er ude af drift kan vandelektroden bruges - hvorved ½ effekt bevares. (Samme strøm, halv spænding (vandet er 0)).

P.S.: Luftledninger har helt andre egenskaber og kan derfor benyttes over længere afstande (f.eks. luftledningen ned gennem Jylland) eller lange luftledninger i Sverige og Norge (men har også begrænsninger).
Når luftledninger, f.eks. over Lillebælt, kan erstattes med kabler så skyldes det dels kortere afstande, dels den almindelige teknologiske udvikling af kabler.

  • 8
  • 0

Jeg har længe undret mig over at man ikke engang har hørt overvejelser om, at Islands nemme adgang til nærmest ubegrænset termisk energi, kunne indgå i Europas energiforsyning. Er det virkelig pris/ydelse for kablerne, der har gjort det irellevant at overveje indtil nu? Er der andre udfordringer (fx stabilitet i forsyningen eller kabelføring gennem aktivt vulkansk område), der gør risikoen for stor? Kan nogen give et slag på tasken over hvad en sådan kabelforbindelse ville koste at anlægge, og hvad kwh prisen dermed ville være for den overførte strøm?

  • 0
  • 0

Der er i runde tal 1500 km fra Island til Norge, og dermed muliggør det omtalte kabeltype lige netop en forbindelse.
Hvis Island skulle kunne producerer de omtalte 2600 MW i nye kraftværker, og hvis kablet lægges, så bliver næste spørgsmål: hvor gør Norge med 2600 MW ?
Det må antages der skal bygges en forbindelse til kontinentet som er af sammen længde - ellers nytter det hele ikke noget.

Så det koger ned til simpel økonomi: kan der bygges en 3000 km højspændingsledning fra Island til e.g. Tyskland, som er rentabel ?
Svaret kommer dels an på energiprisen de næste 50 år, dels om de nuværende, kendte, elproduktionsmetoder er politisk acceptable (som ikke kun har noget med pris at gøre). Det er jo ikke sikkert, at "pris" er eneste beslutningsfaktor.

Desuden, vil Norge, Sverige, Tyskland overhovedet accepterer kabler / luftledninger gennem landene ? Tyskland er ikke just det letteste land at lave infrastruktur projekter i.

  • 1
  • 0

Der er 850 Km til det nordligste Skotland eller 1.200 Km til Glasgow hvor afsætningsmulighederne for el er bedre. Det giver ingen mening at lægge et kabel til Norge, de er jo i nogenlunde samme situation som Island.

  • 3
  • 0