Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Det skulle have været det sikre valg, da Karen og Kasper Glerup-Nielsen droppede de tidligere så udbredte vindgipsplader til deres nye hus, fordi det skulle stå uden skalmur vinteren over. For at undgå fugt benyttede de i stedet magnesiumholdige plader, også kendt som MgO-plader, som vindspærre.

Men det viste sig at blive et dyrt valg. For som det nu viser sig at være tilfældet i hundredvis af andre danske bygninger, suger magnesiumpladerne i endnu højere grad fugten fra luften til sig. Faktisk i så høj grad, at vandet i perioder med høj luftfugtighed løber ned ad dem og trækker salte med ud af pladerne. Det får beslag og skruer til at korrodere med foruroligende hast og kan beskadige f.eks. en bærende trækonstruktion.

Parret Glerup-Nielsen var derfor ikke i tvivl. Pladerne skulle fjernes. Og det skal de formentlig også i hundredvis af andre bygninger landet over.

Læs også: MgO-plader kostede familie 85.000 kroner

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Selv om branchen endnu ikke har et fuldstændigt overblik over problemets omfang, tegner de magnesiumholdige plader allerede nu til at blive en af danmarkshistoriens største byggeskandaler.

Det står nemlig klart, at de magnesiumholdige plader nærmest var enerådende på store dele af markedet fra ca. 2010 og frem til, at problemet med fugt og saltvand blev kendt i slutningen af 2014. De udkonkurrerede først og fremmest cementbaserede plader, fordi de er billigere, lettere og nemmere at skære i. Branchens overslag lyder, at der blev solgt op til 100.000 kvadratmeter om måneden af de fugtsugende plader.

»På et tidspunkt var det stort set ikke til at skaffe meget andet end det her materiale,« konstaterer projektdirektør Henrik Fausing fra Dansk Byggeri.

»Derfor forventer vi også et stort problem. Det er en rigtig kedelig sag,« siger han.

Direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kalder sagen ‘uoverskuelig’:

»Jeg husker ikke en byggeskandale af det omfang. Der er ingen tvivl om, at det har store konsekvenser i alle berørte ejendomme. Korrosion kan ødelægge en hel bygning.«

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Pladerne er brugt i alle typer byggeri, lige fra parcelhuse og lejligheder til daginstitutioner. Eneste fællestræk er, at de ofte sidder bag moderne, lette facadebeklædninger.

»Det er gået ekstraordinært galt her. Mange gange udvikler problemer i byggeriet sig langsommere, men her ser vi skader meget hurtigt. Det gør det spektakulært og markant, og jeg husker ikke andre sager af den karakter og i den størrelsesorden,« siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Selv om problemets omfang endnu ikke er fuldt kortlagt, viser Byggeskadefondens foreløbige registrering, at pladerne er brugt i knap 20.000 almene boliger. Formentlig bliver det ikke nødvendigt at udskifte pladerne i alle byggerier, men i mange tilfælde forventes regningen for udskiftning at løbe op i tocifrede millionbeløb.

Rådgiver Tommy Bunch fra Bunch Bygningsfysik har for Bygge­skadefonden undersøgt, hvordan problemet med pladerne kan løses, og han vurderer, at den samlede udgift i dansk byggeri kan løbe op i over en milliard kroner. Andre regner med, at udgiften bliver langt større, fordi vi endnu kun har set toppen af isbjerget, og mange steder venter udbedringen på et juridisk slagsmål om, hvem der skal betale. Blandt andet i Langkærparken ved Aarhus, hvor det almene boligselskab AL2bolig ikke tør gå i gang.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

»Vi må jo ikke begrænse skaden. Så fjerner vi beviset,« siger teknisk chef Peter Brix Westergaard, som frygter betragtelige huslejestigninger, hvis ingen forsikring vil dække.

Sekretariatschef i Byggeskade­fonden Ole Bønnelycke sammenligner sagen med skandalen omkring de smuldrende eternitplader, der blev brugt igennem ti år fra midten af 1980’erne, da asbest blev forbudt i pladerne:

»Vi har næsten lige så mange sager om MgO-plader, som vi havde med eternitplader. Men mit gæt er, at regningen for MgO-pladerne vil være større, når vi engang kan gøre den op.«

Karen og Kasper Glerup-Nielsen kunne ikke vente. De turde ikke beholde pladerne, men ville have deres hus gjort færdig. Merprisen lyder på en kvart million kroner, men tømmerhandel og entreprenør er med til at betale, så familiens ekstraudgift bliver 85.000 kr. Byggeriet bliver fem måneder forsinket.

»Men vi risikerer, at forsikringsselskabet ikke vil betale, fordi vi har ændret på bevismaterialet,« konstaterer Karen Glerup-Nielsen.

*Korrigeret: I avisudgaven af denne artikel havde vi kaldt familien Glerup-Nielsen, Glerup-Jensen. Vi beklager fejlen. *

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

”Det står nemlig klart, at de magnesiumholdige plader nærmest var enerådende på store dele af markedet fra ca. 2010 og frem til, at problemet med fugt og saltvand blev kendt i slutningen af 2014. De udkonkurrerede først og fremmest cementbaserede plader, fordi de er billigere, lettere og nemmere at skære i.”

Det var vist kun et spørgsmål om pris.

Brugte selv nedenstående i 2005, men de har været kendt og brugt siden 70'erne

http://dk.hunton.no/product/hunton-vindtett/

http://dk.hunton.no/producttype/vag/

Vh

  • 2
  • 1

Under "ofte stillede spørgsmål"

Hvorfor bør man have en spalte mellem plader på stolper (2-3 mm)? [ - ]
Fordi alle træbaserede materialer udvider sig i takt med fugtigheden. Spalten gør, at pladerne har en vis mulighed for at udvide sig, hvilket kan forhindre, at pladerne eksempelvis buler ud.

Hmmh! Hvordan med fugten?

  • 0
  • 0

Sagen med disse plader er sammenlignet med de skallende eternittage.
Jeg mener dette er værre. Eternitten sad udvendigt og det sås hurtigt når det var galt. Om de blev utætte ved jeg ikke, men de var lette at skifte.
Disse MgO plader er sat indvendigt i konstruktionen, og giver mange følgeskader, som først ses senere.

P.S. Når de sveder og udskiller salte må de vel ændre deres egenskaber med tiden, eller hvad.

  • 2
  • 0

Dansk byggeri er i stort omfang baseret på div. pladeprodukter. Den nærværende "katastrofe" er såmænd nok kun toppen af poppen.
Man kan stort set putte hvad som helst i byggeplader og benævne dem som aldeles grønne vidundere, - og slippe godt fra det.
At det kan pågå, skyldes ene og alene elendige danske kontrolsystemer, ved staten. Dette herlige udefinerlige begreb, hvor ansvaret altid lynhurtigt farer fra det ene kontor til det andet, og efterhånden fortaber sig i det blå (eller røde) intet. Og det vil såmænd også ske her.
Det skulle ikke undre mig, om den lander med, at det er entreprenørerne, der er syndere og skal hænges på torvet?

  • 2
  • 0

Re: Det var vist kun et spørgsmål om pris.

Brugte selv nedenstående i 2005 [Træfiber]

Hvor sikker er du på at det er OK i dansk klima ?

Der er en grund til at Norge har 1000 år gamle stavkirker mens der stort set ikke findes en pind udendørs træværk ældre end 400år i Danmark...

Hej.

Jeg har netop her til morgen af ren nysgerrighed (fordi jeg kører forbi hver dag, men selvfølgelig ikke har tid til at kigge nærmere) - kigget nærmere på et par byggerier på Hjerting Strandvej i Esbjerg. Begge huse er bygget med bærende konstruktion af træ. Det ene projekt er der p.t. kun træskelet, så her ses ikke hvilken type vindspærre de vil bruge. Men på det andet projekt - som bygges af Danhaus - der lagde jeg mærke til at der faktisk bruges Huntonit Vindtett. Og Danhaus er jo et pænt stort firma som burde have en del erfaring med det de laver. At de så ikke laver det sådan at vindspærren går ned over etageadskillelsen, kan jeg ikke helt forstå. Det ville jeg gøre.

[IMG]http://i744.photobucket.com/albums/xx81/Th...]

[IMG]http://i744.photobucket.com/albums/xx81/Th...]

  • 0
  • 0