Årlig regning for at vedligeholde USA's kernevåben: 45 milliarder kroner
Præsident Obama foreslår i sit budget for det kommende finansår, at der afsættes 7,9 milliarder dollar (44,9 mia. kr.) til at vedligeholde de amerikanske kernevåben.
Det er 30 pct. mere, end da Obama overtog præsidentembedet for fire år siden og på niveau med omkostningerne i begyndelsen af 1990’erne (udregnet i konstante priser), da antallet af kernevåben var tæt på 20.000. I dag er der under 5.000 tilbage, skriver bl.a. Foreign Policy og Nature.
I forhold til indeværende år er der tale om en stigning på 7 pct. eller ca. en halv milliard dollar.
Præsident Obama vil finde de fleste af disse penge ved at skære en femtedel af bevillingen til ikke-spredningsprogrammet, 460 mio. dollar. Hårdest ramt bliver byggeriet af en facilitet til omdannelse af plutonium fra lageret af kernevåben til mixed-oxide-brændstof til atomkraftværker, der indgår i ikke-spredningsprogrammet. Byggeriet af dette anlæg i South Carolina er blevet et teknisk og økonomisk mareridt, refererer Foreign Policy en unavngiven embedsmand for at sige.
Dyre lasere og supercomputere
Driften af store forskningsfaciliteter til vedligeholdelse af kernevåben koster de amerikanske skatteydere kassen.
Lawrence Livermore National Laboratory i Californien huser verdens største laser, National Ignition Facility (NIF), der kan efterligne fusion-eksplosioner, og verdens næststørste supercomputer Sequoia, der kan simulere fusionsbomber. Forskerne har haft store problemer med at få NIF til at fungere tilfredsstillende, når det gælder de civile anvendelser af laseren. Der kendes mindre til de militære eksperimenter.
Læs også: Nul fusionenergi ud af verdens kraftigste laser
Verdens første petaflop-computer, Roadrunner, foretog beregninger for kernevåbenprogrammet ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico. Denne maskine blev dekommissioneret 31. marts i år. Den er erstattet af Cielo, der er verdens 18. største supercomputer.
Opgradering af bomber
Det nyeste initiativ er en opgradering af B61-bomberne, der baserer sig på et design fra 1963. Dette program forventes samlet set at koste omkring 10 mia. dollar, skriver Nature.
Stephen Young fra Union of Concerned Scientist kritiserer, at man er gået efter at fremstille det bedst mulige våben frem for at koncentrere indsatsen om det absolut nødvendige.
Også W78 og W88 står over for en opgradering. Det overvejes bl.a. at kombinere fissions-starteren fra den ene bombe med fusionsdelen fra den anden bombe. Det lugter lidt mere af at lave et helt nyt våben end en opgradering, som det er tilfældet af B61.
Donald Cook, der leder våbenprogrammet under National Nuclear Security Administration (NNSA), afviser, at USA nyudvikler kernevåben. Han ser opgraderingen som en måde at opnå et mindre våbenarsenal på.
For nogle år siden opgav amerikanerne af økonomiske årsager udviklingen af et helt nyt kernevåben (RRW) helt fra bunden, som ellers i 2007 så ud til at være sat på skinner.
Læs også: USA vælger den bombesikre løsning
Bombedesigner: »Det er alt for dyrt«
Fysikeren Richard Garwin, der var med til at udvikle de første brintbomber i 1950’erne, hører til de skeptikere, som kritiserer det amerikanske kernevåben-program.
»Det er langt dyrere, end det behøver være,« siger han om vedligeholdelsesprogrammet.
Richard Garwin fastslår, at uanset udfaldene af eksperimenterne ved National Ignition Facility er der ingen grund til at bekymre sig for effektiviteten af de amerikanske kernevåben, og at den mest avancerede bombe, W88, blev designet med hjælp af computer, der har mindre regnekraft end en pc i dag.
Det er gode bombedesignere, der er brug for - ikke kostbart udstyr, er hans mening.
