Aarhusianske læger vil 3D-printe stamceller til nye bryster
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Aarhusianske læger vil 3D-printe stamceller til nye bryster

Her ses høstet fedtvæv inden separering af stamcellerne. Illustration: Aarhus Universitetshospital

Drømmen er at slippe silikonen og i stedet rekonstruere bryster med patientens egne stamceller efter en kræftoperation.

Det fortæller professor i plastikkirurgi ved Aarhus Universitetshospital (AUH), Tine Engberg Damsgaard.

»Når man er læge, skal man også lave innovation og undersøge nye ting. Når det kommer til rekonstruktion af bryster, kan vi meget med silikone og væv fra andre steder på kroppen, men vi vil jo gerne give patienten så få ar som muligt,« understreger Tine Engberg Damsgaard.

En ønsket metode er altså at kunne 3D-printe individuelt tilpassede skabeloner, som kan opbygges af printeren af bløde materialer og fodres med patientens egne stamceller ved hjælp af printerdyser med celler. Når skabelon og stamceller er sat på plads i kroppen, vil der med tiden udvikles et nyt bryst, hvorefter skabelonen opløser sig selv.

Læs også: Slut med at lave aftryk: Nu skal tænder 3D-printes

Udfordring at udtage stamceller

Det kan virke futuristisk og noget, som ligger årtier ude i fremtiden, men på AUH er de faktisk allerede godt i gang.

»Vi er i gang med de forberedende undersøgelser, nemlig at finde ud af, hvilke materialer vi kan bruge, og hvordan skabelonen kan gøres holdbar nok. Desuden vil vi gerne forfine teknikken, så vi får så mange stamceller ad gangen ud af patientens eget fedtvæv som muligt,« siger hun.

Forskere over hele verden er meget opsat på at knække koden for, hvordan man for eksempel kan skabe nye organer til patienter ved at lade patientens egne stamceller gro i en 3D-printet skabelon, som er sat ind i kroppen og opløser sig selv, når organet er færdigt. Men der er altså et stykke vej endnu.

I 2017 udgav en række britiske forskere en artikel, der beskriver principper og udfordringer ved at bruge 3D-bioprint til genopbygning. De understreger, at selv om markedet for bioprintere er voksende fra et marked på 1,2 mia. kroner i 2014 mod et anslået marked på op mod 12 mia. kroner i 2012, så er teknikkerne stadigvæk i deres vorden, fordi hverken skabelon eller celler er på plads endnu.

Læs også: Aarhus-forskere bruger 3D-printede svampe til at levere livsvigtig medicin

Kliniske studier tager tid

Tine Engberg Damsgaard er dog overbevist om, at genopbygning af bryster med stamceller kan lade sig gøre inden for 5-10 år, da mange forskergrupper bestående af ingeniører, læger og biologer arbejder sammen om at optimere teknikkerne.

Når det alligevel vil tage en årrække, skyldes det ikke mindst den lange række af test og kliniske studier forud for den endelige implementering og brug til patienter.

Aarhus Universitetshospital arbejder sammen med Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab og iNano. Gruppen mødes 4-6 gange om året for at udveksle viden og erfaringer.

Læs også: Slut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin

Danskere arbejdede med brusk

Det skete efter, at Tine Engberg Damsgaard fik nys om et dansk forskningsprojekt, hvor forskere og læger undersøgte, om en 3D-printet skabelon sammen med knoglemarvsceller kunne gendanne brusk i knæleddet.

»Da vi fik nys om det, kontaktede jeg lektor Jens Vinge Nygaard fra Institut for Ingeniørvidenskab, som var med i projektet, for at få et samarbejde op at stå. Siden har vi langsomt, men sikkert, udvidet samarbejdet,« siger hun.

I dag har netværket resulteret i oprettelsen af et konkret projekt, der udvikler på de 3D-printede skabeloner samt en ph.d.-studerende, som arbejder med stamcellerne.

»Havde vi det rette materiale at printe med, gik vi i gang i morgen, men forskere over hele verden prøver at finde de rette materialer til skabelonen, som der skal sås celler i,« siger Tine Engberg Damsgaard.

Læs også: 3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på Rigshospitalets operationsstue

Nyt 'eget' bryst på tre måneder

Hun forestiller sig, at en genopbygning af et bryst vil tage omkring tre måneder fra det modsatte bryst er blevet scannet som model og til stamcellerne har formet en spejlvendt partner.

»Kunsten er derfor at få skabelonen til at sidde der i tre måneder. Et udgangspunkt kan være det materiale, som selvopløselige kirurgiske tråde er lavet af, for vi ved nøjagtigt, hvor længe de holder i kroppen,« siger Tine Engberg Damsgaard.

Foreløbig bruger AUH kun 3D-print til de ’kurve’, som bruges som afstivere i rygraden, hvis man for eksempel har fået fjernet nogle ryghvirvler efter en kræftoperation. Disse implantater fyldes der knoglestykker I, som vokser sammen til en ny ryghvirvel, og på samme måde er det planen, at man til blødt væv kan fylde celler på, der gror sammen til et nyt stykke af kroppen.

»Lykkes det, kan vi måske også undgå lange sygemeldinger, fordi der kun er ét sted på kroppen, der skal hele, og ikke også de steder, man har taget væv fra,« siger Tine Engberg Damsgaard og understeger, at det forhåbentligt ikke bliver svært at finde deltagere til projektet, når den tid kommer.