Aarhusforskere udvikler mangearmet antistof mod kræft
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhusforskere udvikler mangearmet antistof mod kræft

Tænk, hvis man kunne skyde et stof ind i kroppen, der effektivt klyngede sig fast til kræftceller, byggede en stærk bro til immunforsvaret og samtidig var giftigt for de onde celler.

Det er målet for en gruppe forskere på Aarhus Universitet, og de er allerede langt med udviklingen af antistoffet.

I petriskåle kan de nu påvise muligheden for at finde forskellige typer af kræftceller og bygge bro til immunforsvaret. Senere kommer turen måske til også at få antistoffet til at være giftigt for kræftcellerne, men det kommer senere, fortæller lektor på Institut for Ingeniørvidenskab – Molecular Engineering Luis Álvarez-Vallina.

»Vi har opnået gode resultater på laboratoriet. På en plade har vi samlet immunsystem og cancerceller og ved, at det kan bygge en bro. Nu arbejder vi på at validere, at molekylet kan lokalisere f.eks. en tumor,« siger han og forklarer videre, at det foregår ved at sprøjte kræftceller ind forskellige steder i mus og sende antistofmolekylet af sted efter dem.

Flere fangarme

Fidusen ligger i arkitekturen på de antistoffer, der skal skydes ind i kroppen. Hvor kroppens naturlige antistoffer har to ‘fangarme’, der kan binde de uønskede antigener i kroppen, indtil immunforsvaret tager over, har Luis Álvarez-Vallinas antistoffer hele seks arme.

Når det er lykkedes at skabe en så stor ‘blæksprutte’, skyldes det, at forskergruppen har benyttet sig af fragmenter af det naturlige bindevævsprotein kollagen, og derved er det ikke blot lykkedes at benytte meget mindre molekyler, men altså også at skabe disse multivalente antistoffer med flere arme.

Læs også: Dansk vaccine forlænger kræftpatienters levetid

De seks arme kan tilpasses forskellige formål, hvor det foreløbige mål er at dedikere nogle til fortsat at finde frem til de syge celler, patogenerne, mens resten af armene skal bruges til at bygge en stærk bro til immunforsvaret. Denne forbindelse går nemlig ofte tabt, når det handler om kræft, hvor cellerne er snedige nok til at sætte denne naturlige kobling ud af spil, forklarer Luis Álvarez-Vallina.

»Det er vigtigt med arme nok til, at antistoffet kan gå efter mere end én type antigen på cellen. Har kræften ændret sig og tilpasset sig, skal antistoffet måske kunne detektere flere typer celler samt de dele af immunforsvaret, som kan ødelægge kræftcellerne. Derfor denne bro,« siger han.

Mange antistoffer kommer til kort

Der findes allerede en del flerarmede monoklonale antistoffer på markedet – flere end 30 godkendte – men ifølge Luis Álvarez-Vallina kommer mange af disse til kort, når det gælder at holde kræftcellerne eller andre syge celler fast længe nok.

Ofte er det kun lykkedes forskerne at skabe antistofmolekyler med fire bindingspunkter, og det er ifølge Luis Álvarez-Vallina ikke nok, hvis man både vil ‘programmere’ molekylet til at bygge bro og detektere f.eks. to forskellige antigener.

Luis Álvarez-Vallina understreger, at det især er disseminering, dvs. spredning, dette forhåbentligt kan afhjælpe. En tumor skal nødvendigvis fjernes kirurgisk, og der skal måske stadig gives kemo, men den lumske efterdønning, hvor kræften ændrer sig og spreder sig til andre steder, er svær at få bugt på i dag. Her kan denne konstruktion formentlig hjælpe, forklarer han.

Læs også: Forskere udvikler ny test: Simpel blodprøve kan afsløre kræft

»Immunforsvaret er stærkt i sig selv, så ofte kan det være nok til at bekæmpe sygdommen, hvis vi bare kan få det til at sende en storm af sted mod antigenerne af f.eks. b-celler og t-celler,« siger Luis Álvarez-Vallina.

Er immunforsvar ikke nok, vil antistoffets arme egentlig også kunne ‘programmeres’ til at indeholde toksiner, som kan dræbe de syge celler. Ifølge Luis Álvarez-Vallina kan man betragte antistoffet som en række Lego-klodser, der kan sammensættes på forskellige måder.

Foreløbig går forskergruppen dog efter at få immunforsvaret mere på banen og at gøre molekylerne så små som muligt, for at de bedre kan trænge ind i tumorer.

Billig produktion med gær

En anden gren af gruppens forskning går på at producere antistofferne billigt. For at klare sig på et voksende marked af antistoffer, hvor produktionen i dag er temmelig dyr, har det været vigtigt at finde en billigere metode.

Det mener Luis Àlvarez-Vallina også, at gruppen kan finde en løsning på. I stedet for at fremstille antistoffet i mammale celler, kunne fremtiden byde på proteiner fremstillet af almindelig gær.

Indtil nu er det dog kun lykkedes gruppen at få gær til at producere fragmenter af antistoffer med tre arme – til gengæld går det hurtigt.

»Gærceller kan producere masser af protein billigt, og prisen bliver vigtig. Derfor er det forskning, der er relevant at gå videre med,« siger han.

I første omgang handler det dog for forskningsgruppen om at finde et eller flere biotekvirksomheder, der vil samarbejde, så det bliver økonomisk muligt at komme i gang med kliniske test.

Læs også om Luis Álvarez-Vallinas forskning i antistoffer i Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer, der udkommer i dag.

Læs også: Alarmsystem med krystaller skal give sikrere kræftbehandling

Det under mig lidt at det gang på gang er mindre virksomheder og universiteter som er ude med sådanne resultater / nyheder; og ikke Kræftens Bekæmpelse, selvom forskningscentret har ca. 200 forskere og forskningspersonale.

  • 5
  • 1