Aarhusforskere har en forklaring på methanmysterium på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhusforskere har en forklaring på methanmysterium på Mars

Der findes utallige observationer af methan på Mars, men det er et mysterium, hvorfor atmosfæren ved andre lejligheder er methan-fri. Illustration: ESA

Forskere har flere gange de senere år rapporteret om fund af methan på Mars både nær overfladen og i atmosfæren - for ganske nylig skete det med marsroven Curiosity.

Methan er interessant, fordi gassen kan stamme fra levende organismer. Den kan dog også dannes ved uorganiske processer, så methan er ikke i sige selv et tegn på liv. Der skal mere til.

Andre gange har forskere derimod fundet en atmosfære uden det mindste spor af methan, som det skete i april i år, da ESA fremlagde en række langvarige og meget detaljerede observationer af atmosfæren på Mars.

Det er et kæmpe mysterium, for methan burde have en levetid på flere hundrede år i atmosfæren. Så hvor er det methan, som andre instrumenter har detekteret? Fotokemisk nedbrydning af methan forårsaget af UV-stråling er ikke en mulig forklaring.

Ved den lejlighed udtalte Oleg Korablev fra det russiske rumforskningsinstitut, at det nu var en opgave for atmosfærekemikere at undersøge, om der var processer, der meget hurtigt kunne nedbryde methan i atmosfæren.

Læs også: Nye målinger øger mystikken: Er der methan på Mars?

Han pointerede dog, at der svært at vide om, de processer man kunne studere i et laboratorium på Jorden også er relevante i atmosfæren på Mars. Han nævnte, at der bl.a. var forskergupper i Belgien, Frankrig og USA, der studerede dette.

Ionisering og binding

Men også Kai Finster, Jan Thøgersen m.fl. fra den tværvidenskabelige forskningsgruppe ved Marsgruppen Aarhus Universitet er interesseret i dette emne, og i en videnskabelig artikel i Icarus præsenterer de en sådan mulig mekanisme.

De har helt konkret eftervist, at vinderosion på marsatmosfæren kan ionisere argonatomer. Da ioniseringsenergien for argon er højere end for methan, konkluderer de, at methan derved også kan ioniseres.

Det er dog værd at notere, at simulationseksperimenter ikke har været gennemført med methan, fordi emissionsspektrene er meget svage, skriver forskergruppen i deres videnskabelige artikel. Men de har eftervist, at ioniserede methanmolekyler kan binde sig til mineralet plagioklas, som er den dominerende bestanddel af overfladen på Mars.

Denne proces er meget mere effektiv end fotokemiske processer til at fjerne methan for atmosfæren, skriver de.

De skriver afslutningsvist i deres artikel, at dermed har beskrevet en mulig proces, som Oleg Korablev efterlyste.

Forskergruppen oplyser, at de nu vil undersøge, hvad der sker med den bundne methan og erosionsprocesser også kan fjerne mere komplekse organiske molekyler, som enten kan stamme fra Mars selv eller blive tilført fra meteoritter.

En kvartsampul (a) indeholdende olivin basalt og en marslignende atmosfære rystes for at simulere vinddreven erosion, hvor sandkornene laver korte hop. Nærbilledet (b) viser, at denne proces eksempelvis kan ionisere argon i atmosfæren. De små elektriske ladninger får mineraler til at gløde svagt(c). Methan kan ioniseres på samme måde som argon og kulstofatomet i det ioniserede methan kan binde direkte til siliciumatomet i plagioklas. Dermed kan methan hurtigt fjernes fra atmosfæren og igen blive deponeret i mars-jorden. Illustration: Mars Simulation Laboratory, Aarhus Universitet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først