Aarhus Universitet vil øge lagerkapaciteten på harddiske markant

Adjunkt Pernille Klarskov Pedersen fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet har en ambitiøs plan.

Hun vil udvikle en optisk skyrmion-sensor baseret på terahertzteknologi, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Skyrmioner skrev vi første omgang om i 2013. De er særlige stabile hvirveltilstande for elektroner eller atomer spin.

Navnet har de fået, fordi den grundlæggende teori blev udviklet af den britiske fysiker Tony Hilton Royle Skyrme i 1960’erne - oprindeligt til brug inden for partikelfysikken.

Men som omtalt i den tidligere artikel er skyrmioner nu af interesse som lagringsteknologi, idet man potentielt kan opnå meget høj tæthed.

Det kræver dog, at man både kan skrive og læse skyrmioner, og det er ikke helt så simpelt.

I et projekt, der har fået 2,8 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, vil Pernille Klarskov Pedersen kaste sig over læseprocessen.

Hun forklarer det på følgende måde i pressemeddelelsen:

»Med baggrund i et nyt studie, som har forudsagt, at skyrmioner kan oscillere med terahertz-frekvenser, vil vi udvikle en optisk sensor baseret på netop terahertz lys. En optisk sensor vil tilbyde en lang række fordele bl.a. fleksibilitet, robusthed samt at kunne detektere med lysets hastighed.«

Vi skal ikke forvente resultater lige med det første, for hun tilføjer:

»Nu starter vi stille og roligt ud med strukturerede materialer, altså materialer som er udformet til at have skyrmioner, og så må vi se, hvad der kan lade sig gøre. Men hvis det viser sig, at vi faktisk kan måle skyrmioner med terahertz-lys, vil det være banebrydende for al computerteknologi fremover.«

Aarhus Universitet er ikke alene med interessen for skyrmioner.

Sidste år udgav en international forskergruppe et 2020 Skyrmion Roadmap om status og udfordringerne for skyrmion-teknologien.