Aarhus Universitet vil have styr på grises zinkbehov

For at mindske brugen af zink og kobber i landbruget har Aarhus Universitet iværksat et projekt, der skal påvise det egentlige behov hos fravænnede grise.

Grænseværdien for brug af zink ligger på 150 mg/kg foder, uanset størrelse og alder på grisen, hvis man doserer selv som fodertilskud. Dyrlægen kan derudover ordinere doser op mod 2.500 mg/kg foder til behandling af diarré hos fravænnede grise.

Samlet set beløber det sig til 1.300 ton årligt i landbruget, og frygten er, at miljøet lider stor last med resistente bakterier til følge.

Men er det nu også nødvendigt at bruge så meget zink?

Det vil Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab prøve at få klarhed over i et projekt, der løber frem til 2017.

Læs også: Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

Her vil et hold forskere med adjunkt Karoline Blaabjerg og professor Hanne Damgaard Poulsen i spidsen blandt andet undersøge tarmens evne til at absorbere og transportere zink hos fravænnede grise, der får forskellige doser zink i den fysiologisk kritiske periode lige efter fravænning.

»Zink er et livsnødvendigt mineral, som skal gives i daglige doseringer. Så det kan være en god idé at gå væk fra bare at tænke koncentrationer i foderet, men tænke i, hvor meget foder grisene samlet set æder på en dag og på den baggrund fastlægge den zinkkoncentration, som foderet skal have for at dække det fysiologiske behov i den konkrete situation,« siger hun.

Hun forklarer videre, at forskerne ved, at smågrise æder meget få gram foder i de første dage efter fravænningen, når de skifter fra somælk til tørfoder, og derfor vil deres zinkoptag også blive lavere.

Læs også: Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

Det er dog i denne fysiologisk kritiske periode af deres liv, at de har brug for ekstra zink på grund af risiko for diarré i forbindelse med afvænning fra moderen, og fordi de vokser meget. Diarréen kommer typisk på 5. eller 6. dagen efter fravænningen.

Så på den led er det svært for landmændene at give grisene, hvad de behøver, medmindre man går ind og giver de store doser på op mod 2500 mg/kg foder via dyrlægeordinering.

Ifølge Hanne Damgaard Poulsen har grisene færrest problemer med diarré og vokser bedst, hvis man i de første to uger efter afvænningen giver 2500-3000 mg/kg foder, men holdet arbejder med flere scenarier for optimeret brug af zink til grise i forskellige aldre og vægtklasser.

»I det første forsøg vi lavede, var der stor forskel på, om vi gav 1000 eller 2500 mg, og måske ligger det optimale niveau et sted midt imellem. Det kan også være, at vi kan sætte perioden ned til 10 eller 12 dage i stedet for 14 dages høj zinkdosering eller lave gradueringer hen over perioden. Der er flere skruer at skrue på,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Til gengæld, understreger hun, æder slagtesvinene meget mere foder, og derfor kan deres zinkforbrug hurtigt blive højere end nødvendigt. Derfor forventer hun, at zinkdoseringen kan reduceres hos slagtesvin, når vidensgrundlaget er helt på plads.

Læs også: Landbruget om svinefoder: Alternativer til zink og kobber er dyre

EU’s fødevaremyndighed EFSA har da også for nylig anbefalet, at zinkforbruget i svineproduktionen nedsættes for slagtesvinene, så de kun må få op til 100 mg zink pr. kg foder.

Og med mere viden kan doserne til slagtesvin måske på sigt sættes endnu længere ned, for de er i en mere stabil periode af deres liv og kan måske klare sig med et lavere tilskud, er altså Hanne Damgaard Poulsens vurdering. Hun er til gengæld mere forbeholden, når det kommer til smågrisene.

Her skal man være varsom med at pille ved denne dosis, uagtet at dyrlægen har mulighed for at skride ind, hvis nødvendigt, siger hun.

»Jeg frygter, at en generel reduktion i den tilladte zinkkoncentration i foderet også kommer til at omfatte fravænnede grise, for det kan i stedet udløse et øget forbrug af antibiotika, da zinkmangel er en dokumenteret udløsende faktor for diarré. Også hos mennesker,« understreger Hanne Damgaard Poulsen.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

EFSA har også haft på banen, at tilsætning af enzymet fytase, som findes naturligt i korn, vil kunne nedsætte forbruget af zink med yderligere 30 procent til 110 mg/kg foder for smågrise og 70 mg/kg for slagtesvin. Det har nemlig vist sig effektivt til at frigive fosfor, så dyrene ikke leder så meget fosfor ud i naturen med gyllen, og samme effekt skulle være vist for zink.

Denne formodning mener hun dog, at man skal være varsom med og især hos smågrise.

»Det er vigtigt, at det faglige grundlag for eventuelle ændringer er til stede, og det mener jeg ikke, det er hos fravænnede grise. Det gælder også fytases effekt på optagelsen i grisene,« siger hun og uddyber:

»Transport- og optageorganismen er aldrig rigtigt blevet undersøgt hos grise, kun på mennesker og rotter, så det er noget af det, vi vil se nærmere på. Måske er transportmekanismerne for zink slet ikke ’startet op’ hos den helt lille gris,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Læs også: Landmand og dyrlæge: Vi fjernede MRSA med kosttilskud

Tidligere undersøgelser har vist, at smågrisene skal have et niveau, der hedder på omkring 0,2 mg zink pr. 100 ml blod for at det fysiologiske behov er dækket.

»Det har vi gået og funderet over. Og det har så givet anledning til vurderingen, at grisene i denne kritiske periode ikke får dækket behovet for zink, hvis koncentrationen af zink i foderet reduceres. Videngrundlaget skal på plads først, og vi håber, vores resultater kan være med til at skabe et sikkert grundlag for de fremtidige fodringsanbefalinger med zink,« siger hun.

»Det handler om at få den faglige viden på plads, og så kan vi gå i gang med at lave foder, der tilgodeser de reelle behov, og få fastlagt, hvilke zinkkilder der er bedst egnede til på den ene side at sikre grisenes sundhed og vækst og på den anden side giver mindst mulig udledning til miljøet,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Kommentarer (15)

Der er INGEN berettigelse for at forurene miljøet med tungmetaller.

At så svineavl er en iøvrigt stærkt forurenende underskudsforretning gør det hverken mere eller mindre forsvarligt.

  • 5
  • 5

Jeg tror du overser et par småting. Zink er essentielt for plante og dyreliv og taget i betragtning af at vi hiver en masse af det ud af naturen når vi høster afgrøder, så er det i orden at returnere det igen via f.eks. svinegylle.

Det samme gør sig gældende for kobber.

M

  • 4
  • 6

Zink behovet hos grise stiger selvfølgelig kunstigt, når svinefoderet tilføres ekstreme høje mængder kobber, da kobber og zink er antagonister.

Et realistisk bud på zink behovet hos grise, bør derfor fastsættes ved normal mængde af kobber i foderet, altså den mængde kobber, som dækker dyrenes fysiologiske behov, hvilket for smågrise er ca. 1 / 35 del af den mængde kobber, som normalt er tilsat foderet!
Ellers må et sådant forsøg på at fastsætte grises behov for zink anses for at være fuskeri.

  • 6
  • 1

Hvor stammer svin oprindeligt fra?
Hvor meget zink er der i jorden der?
Var det nok, dengang?
Hvis det var men, ikke længere er det, må vi mennesker jo gøre noget forkert, i vores forsøg på at opdrætte svin!
Løsningen har så helt sikkert intet med zinkindholdet i foderet at gøre!

  • 2
  • 1

Jeg har også noget der undrer mig John.

Peter Hansen og Erik Bresler taler om tungmetaller i forbindelse med Zink.

Jeg mangler en fuldgyldig definition på hvad tungmetaller er for nogle størrelser i deres optik.

For de meget tunge, guld og platin er neutrale i kemisk forstand ved stuetemperatur

For i min optik er kun nogle metaller skadelige og dem kunne man passende kalde giftige, mens andre jern, kobber og zink er nødvendige at indtage i begrænsede mængder, men skadelige i store mængder.
Det er salt også....Natriumklorid !

Men set i lyst af brugen af kobberrør, trykstøbte zinkdele i køkkenmaskiner, samt kobber/zinklegeringen messing og galvaniseret jern der forekommer i vor hverdag i store mængder er det vist overkill at fokusere på mængden af zink i gyllen. For grisenes organisme skiller sig af med ting og affaldsstoffer som der er overskud af via gyllen.

https://da.wikipedia.org/wiki/Tungmetal

http://www.nordicgalvanizers.com/documents...

Men i Artiklen fremkommer også dette udsagn om mængden af zink:

"Samlet set beløber det sig til 1.300 ton årligt i landbruget, og frygten er, at miljøet lider stor last med resistente bakterier til følge."

Hvor kommer bakterierne nu lige ind i billedet?

Får grisene zink som deres organisme skal optage eller skal zinken jage bakterier i deres tarmsystem?

Jeg mangler derfor en del oplysninger som der let kunne være gjort rede for i artiklen

  • 2
  • 2

Måske kunne Bjarke Mønnike, nu hvor Michel Berggren har tabt pusten, svare på hvorfor der er ingen kontrol er med zink indhold i gylle men restriktioner på zinkindhold i den spildevandsslam der spredes på marker hvor der dyrkes fødevare?
Belaster tungmetaller i gylle mindre end i spildevandsslam?

  • 2
  • 1

Nej det kan jeg ikke Erik. Men har du et link derom læser jeg det da gerne.

Men det såvidt jeg kan læse i mit indlæg ikke det jeg spurgte om

Men i øvrigt er det ikke zinken i gyllen der emnet her, men om grisene får unødvendigt meget zinktilskud.

  • 1
  • 3

Men i øvrigt er det ikke zinken i gyllen der emnet her, men om grisene får unødvendigt meget zinktilskud.

Så er det derfor ingen kan svare men i stedet køre rundt i røremaskiner, kobberrør, galvaniserede dørmåtter og hvad har vi!

Men i øvrigt kommer der vel næsten lige så meget zink ud af grisen som der kommer ind, har jeg ikke ret?

Så hvor meget er unødvendig meget zink?
Unødvendig for hvem? svinet? Miljøet? Kunderne? Omdømmet?

  • 2
  • 2

Problemet er nok ikke så enkelt,med hverken MRSA,forskellige tilsætningsstoffer,Jeg tror,at det
er de store industri svinefarme, dog også de mindre,der afvænner smågrisene fra moderen alt
for tidlig,derved er deres immuforsvar ikke tilstrækkelig udviklet.
Findes der forsøgsresultater på denne område??

  • 0
  • 2

Zink fremmer RESISTENS over for antibiotika hos MRSA bakterierne. Det ved vi,- det har vi målt.

Det vil derfor være rationelt at undersøge, om der er tilsvarende effekterr for andre bakterietyper også.
For hvis det er tilfældet er det jo nærliggende at udlede, at bakteriernes immunsystem generelt bliver styrket.

Men måske kan man også registrere andre benefits, som bakterierne kunne have af et forøget zink niveau.
Det kunne f.eks. være forøget formeringshastighed. Osv. osv.
Lad forskerne undersøge en sådan zinkafhængighed.

Hvis derfor man kan konstatere, at MRSA får en række ekstra benefits af et forøget zink indhold, så må man kunne konkludere, at MRSA bakterierne egentlig gerne initialt ville have levet i en verden med et højere zink indhold.

Og hvis man så konstaterer den samme tendens for andre bakterier, - for andre dyrearter, - måske mennesker osv., så kunne man let komme til den konklusion, at levende væsner egentligt gerne alle ville have et højere zink niveau.

Så konklusionen er derfor måske, at vi alle lever i en verden hvor zinkindholdet er lavere end det burde være. Fordi zinken er for længst blevet UDVASKET af den biosfærer som vi alle lever i.

Konklusion:
VI LEVER ALLE PÅ MINIMUMSDOSER, da udvaskning af næringsstoffer er et grundvilkår i verdens biologiske systemer. Og når så MRSA bakterierne får ekstra zink, så får de det bedre, - og det måler vi som RESISTENTS.
For det er jo alene på denne bakterietype og for dette grundvilkår at problemstillingen er blevet målt.
Men alle andre organismer har det muligvis på samme måde.
Nemlig at ekstra zink giver ekstra benefits.

Jo, MRSA bakterierne, zink og resistensudvikling er et storskalaforsøg vi alle kan lære af. Men der er sikkert masser af andre zink relationer der er værd at undersøge.
Men har I hørt Sundhedsstyrelsen fortælle en sådan historie ? Nej man tier, og plejer/dyrker svindelen i vores sundhedssystem.

  • 2
  • 0