Aarhus Universitet sender sin første cubesat til ISS
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Aarhus Universitet sender sin første cubesat til ISS

Illustration: Gomspace/Aarhus Universitet

Opdatering: Opsendelsen er udskudt til onsdag kl. 19.18 dansk tid pga. vejret.

Kl. 19.38 i aften vil 24 studerende og undervisere fra Aarhus Universitet spændt se med nær affyringsrampen på Kennedy Space Center.

De er taget til Florida for at se deres første studentersatellit, Delphini-1, blive sendt med en Falcon 9-raket fra SpaceX mod rumstationen som en del af en godstransport.

Det fortæller lektor Christoffer Karoff, som har været med hele vejen, men dog lige under opsendelsen bliver hjemme i det østjyske.

»Uanset hvad, giver opsendelser altid en boblende fornemmelse i maven, og jeg tror, at det bliver noget helt specielt, når det nu er vores egen satellit. Det ville selvsagt ikke være til at bære, hvis det skulle gå galt. Dette skulle gerne være starten på noget nyt,« siger han.

Delphini-1 har fået monteret et kamera, som har til opgave at tage billeder ned mod Jorden. Da udviklingsarbejdet er foregået med deltagelse af både Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience har det givet mening, at gå efter jordobservation af geofysisk art.

Holdet bag Delphini-1. Illustration: Aarhus Universitet

Læs også: Første aarhusianske nanosatellit ser dagens lys

Askeskyer og gletsjere

En af planerne omfatter observation af vulkanudbrud og ikke mindst, hvordan asken spreder sig. Dette kan være nyttigt at vide noget om både for flyindustrien, men også af helbredsmæssige årsager.

Derudover skal satellitten i løbet af sine forventede to års levetid også tage billeder af gletsjere for at prøve at få data på, hvordan disse udvikler sig i de kommende år. Og som en tredje ting vil de studerende prøve at se, om kameraet kan fange gode billeder af stjernerne, selv om det nok kræver en noget længere åbningstid, end hvad kameraet er bygget til. Og så skal satellitten være virkelig stabil i sit kredsløb, hvilket gruppen forsøger at adresse ved at styre satellitten op mod Jordens magnetfelt.

»Vi kan jo ligeså godt prøve,« siger Christoffer Karoff.

De studerende på satellitkurset på Aarhus Universitet har stået for både idé, design og udførelse, og kommer også til at stå for kontrol og dataopsamling. Dog har Gomspace hjulpet med at levere platformen til satellitten.

»Det gode ved cubesats er, at de giver mulighed for at arbejde med alle aspekter ved satellitopsendelse, fordi omfanget er begrænset. Vi kan finde nogle niche-missioner, vi selv kan præge, så vi håber da, at der kommer et lille vulkanudbrud et sted,« siger Christoffer Karoff.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Bliver sat af efter jul

Når Delphini-1 skal hele vejen til ISS først, skyldes det en aftale med ESA om, at de betalte for tre cubesat-opsendelser i forbindelse med Andreas Mogensens besøg på rumstationen.

To af satellitterne blev allerede opsendt i 2015 og var bygget af hhv. Aalborg Universitet og Gomspace, men den tredje nu kommer med på den forestående cargo-mission.

I løbet af januar eller februar vil satellitten så blive sendt i kredsløb et sted bag rumstationen, når det passer ind i astronauternes tidsplan. Den bliver ført ud med robotarmen, og når den er sakket tilpas agterud, tændes først for kommunikationen og siden temperaturmåler og andre sensorer, som kan vurdere satellittens helbred, før kameraer til sidst går i gang med at tage billeder.

Aalborg Universitet har længe været kendt for sine mange studentersatellitter, men det er altså første gang, Aarhus Universitet har prøvet kræfter med udvikling af en cubesat. Men det bliver ikke sidste gang, forsikrer Christoffer Karoff.

»Det er vigtigt, at vores studerende får erfaring med hele design- bygge- og kontrolfaserne, for industrien efterspørger kandidater med erfaring inden for rumteknologi, herunder i høj grad satellitter,« siger han.

Læs også: Første gang i det ydre rum: Cubesats skal sende data fra Mars-landing

Pønser på større mission

Og de små cubesats gør det muligt at designe mindre og billigere missioner, så der forhåbentligt kan følge en lind strøm af Delphini’er i de kommende år, så faget kan blive fast på institutterne.

Derudover pønser universitetet på en noget større mission, bestående af 6 eller 12 cubesats, som skal et hak højere op i kredsløb end ISS for at forlænge den funktionsdygtige tid, før den falder ind mod Jorden.

Idéen er, at den skal kigge efter andre sollignende stjerner med mere avancerede instrumenter end en 1-moduls cubesat kan klare.

»Måske er det den, der bliver Delphini-2, men nu skal vi lige have fat i samarbejdspartnere og penge til det. Men det ville være godt for de studerende både at arbejde på små og store missioner sideløbende,« siger Christoffer Karoff.

Emner : Satellitter