Aarhus Universitet og industrien sammen om patentfri legeplads
Når danske universiteter får en banebrydende opdagelse, er de forpligtede til at undersøge, om de kan få patent på opdagelsen. Så i stedet for at bruge tiden på at forske videre i selve opdagelsen, skal forskerne bruge tid på patentansøgningen.
Samtidig kan jagten på patenterbare opdagelser måske skygge for muligheden for at finde noget helt nyt, fordi man har en tendens til at satse på det ’sikre’.
I den kommende tid får studerende fra kemi, fysik, ingeniørvidenskab og det tværfaglige forskningscenter iNano på Aarhus Universitet og fra landets øvrige universiteter mulighed for at lege i en såkaldt patentfri zone sammen med cirka 20 små og store danske virksomheder – kaldet Open Science, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Det skal sikre både relevant forskning og åben adgang til den nye viden.
Mødes om smarte materialer
En gang om måneden skal de cirka 150 medlemmer i Open Science-netværket mødes og tale om virksomhedernes aktuelle behov for ny forskning.
Forskerne vælger forskellige emner ud, tager på virksomhedsbesøg og omsætter derefter ’ønsket’ til grundvidenskabelige projekter sammen med vejlederne hjemme på universitetet.
Det er gratis at deltage i forskningssamarbejdet, og alle opdagelser bliver efterfølgende frit tilgængeligt for alle også uden for samarbejdet, ligesom de kan publiceres i åbne tidsskrifter.
Men samtidig kan virksomhederne arbejde videre med opdagelserne og udvikle nye produkter, som de kan søge patenter på. Og i første omgang kaster Open Science sig over udvikling af smarte materialer.
Vil væk fra selvindlysende ideer
Dekan Niels Christian Nielsen fra Science and Technology på Aarhus Universitet mener, at Open Science-platformen kan være med til at løse samfundets store udfordringer:
»Paradokset synes at være, at vi ikke kan lide at investere i de vilde eller komplekse ideer på grund af den store risiko for, at de ikke bliver til noget. Men samtidig har vi som samfund ikke råd til, at vores universiteter bliver til fabrikker, der arbejder med små og selvindlysende ideer.«
Læs også: Esben Lunde strammer skruen: Universiteter skal kæmpe om at rådgive myndighederne
Problemet med patenter er, at det afholder mange små og mellemstore virksomheder for at få adgang til den nyeste viden, fordi de skal indgå licensaftaler med forskellige parter, eller fordi patenter overlapper hinanden. Det er dyrt og besværligt.
Giver lidt men skaber merværdi
Hos plastproducent-koncernen SP Group ser Jens Hinke mange muligheder i Open Science, siger han i pressemeddelelsen.
»Vi gambler lidt ved at lægge data åbent frem, men hvis andre også byder ind med viden, vil det give os merværdi. Vi kan alle læse patenter og tidsskrifter, men der er et stykke vej til at få det til at virke. Det er lidt lige som med bearnaisesauce: Man kan læse, hvordan den laves, men man skal være med i køkkenet for at lave den.«
Han ser også Open Science som et sted, der vil være det lettere at indgå samarbejder med andre virksomheder, der arbejder med samme materialer.
Kan brede sig som ringe i vandet
Idemanden til Open Science-platformen er professor Kim Daasbjerg fra iNANO ved Aarhus Universitet. Han kalder Open Science for en bevægelse.
»Det er helt frit for andre forskningsmiljøer at efterligne os og copy-paste vores model. Det håber vi vil ske. Med den hast, som projektet har bredt sig ind til nu, forudser jeg, at Open Science kan få samme effekt på grundforskningens videnskabelige økosystem, som internet-streaming har haft på musik- og filmindustrien,« forklarer Kim Daasbjerg.
