Aarhus Universitet kobler sig på omstridt projekt om kold fusion
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus Universitet kobler sig på omstridt projekt om kold fusion

Celani-reactor, kold fusion
Martin Fleischmann Memorial Project har tidligere analyseret principperne i denne LENR-celle designet af Francesco Celani fra Italiens nationale institut for kernefysik (INFN). Den indeholder en tråd med en nikkellegering, hvorpå hydrogen efter sigende kan adsorberes og medføre en anormal varmeproduktion.

Forskning i kerneprocesser, der foregår ved lave temperaturer, og som potentielt kan frembringe billig energi, har mange steder et dårligt ry og foregår i dag på forskningens sidelinje afkoblet fra al anden energiforskning.

Her finder man foruden mere seriøse forskere også personer med et tvivlsomt ry.

Det er derfor opsigtsvækkende, at Aarhus Universitet nu vil deltage i denne forskning, som populært benævnes kold fusion, men som med en moderne betegnelse kaldes for Low Energy Nuclear Reactions (LENR) – også selv om det er beskedne ressourcer, der afsættes.

Kim Daasbjerg er professor i kemi ved Aarhus Universitet med en baggrund inden for organisk elektrokemi. Inden for de seneste år har han kastet sig over polymerforskning, og for sit samarbejde med danske virksomheder inden for dette område modtog han i 2015 Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Industripris.

På LENR-projektet vil en af hans kandidatstuderende arbejde fuldtid, og en ph.d.-studerende på deltid.

For fire år siden skrev Ingeniøren en række artikler om LENR med udgangspunkt i, at Nasa Langley Research Center havde et lille projekt kørende, og beskrev herunder den italienske ingeniør og opfinder Andrea Rossis projekt med at udvikle og masseproducere en LENR-kilde kaldet E-Cat.

Læs også: Italiensk ingeniør vil masseproducere billig energi baseret på kold fusion

Den italienske ingeniør Andrea Rossi, her med et af sine tidlige eksperimenter, er den mest markante person inden for kold fusion. Han har gennem flere år hævdet at være næsten klar med et kommercielt produkt, som dog endnu ikke findes.

Siden har det ikke skortet på opfordringer fra læsere til at skrive mere om Rossis projekt.

Det har dog ikke været let, for selv om bl.a. svenske professorer har søgt at kigge Rossi i kortene og givet ham en vis form for opbakning, så er Andrea Rossi en meget hemmelighedsfuld og mistroisk person, som gang på gang har overskredet sine egne tidsfrister for, hvornår han ville bringe et produkt på markedet.

Desuden er der rejst tvivl om indholdet af flere af de eksperimenter, som Rossi har udført under overværelse af de svenske professorer, og som er beskrevet i et dokument, der i LENR-kredse kaldes for Lugano-­rapporten fra 2014.

For nylig har Andrea Rossi, der har en noget blakket fortid med et fængselsophold på fire år for skatte- og miljøkriminalitet, tilmed anlagt sag mod sin tidligere samarbejdspartner, Industrial Heat i USA, der efter tre års samarbejde med Rossi hævder, at hans maskine ikke virker.

Miskredit eller mobning

Forskning i kold fusion blev bragt i miskredit, få måneder efter at Martin Fleischmann og Stanley Pons i 1989 fandt en varmeproduktion ved lave temperaturer, som de mente kun kunne forklares med kerneprocesser, men som andre forskere ikke efterfølgende kunne reproducere.

Stanley Pons (tv.) og Martin Fleischmann ved offentliggørelsen af deres eksperiment med kold fusion 23. marts 1989.

Martin Fleischmann døde i 2012, 85 år gammel. Stanley Pons, der nu er 73 år, lever i dag i Frankrig.

Adskillige mener dog, at Fleisch­mann og Pons havde fat i noget af det rigtige, og at de blev udsat for en form for forskermobning. Et af de projekter, der vil søge at vise dette, har meget passende navnet Martin Fleischmann Memorial Project, og det er dette projekt med den britiske ingeniør Bob Greenyer som en af hovedkræfterne, som Kim Daasbjerg nu kobler sig på.

Bob Greenyer har i en videopræsentation over for potentielle amerikanske investorer og donatorer forklaret, at nanoteknologicenteret ved Aarhus Universitet er yderst velegnet til at studere LENR, fordi man her huser kemi, fysik og nanoteknologi på samme sted og har udstyr, der kan anvendes til at karakterisere de materialer, som indgår i forsøgene

Han forklarer, at Aarhus Universitet til gengæld får mulighed for at være med til en række skelsættende eksperimenter.

Masser af teorier

Der mangler ikke forklaringer på eller teorier for, hvordan kerneprocesser kan foregå ved lave temperaturer, men ingen af disse er bredt anerkendte, og mange er indbyrdes uforenelige.

Læs også: Her er teorierne der skal forklare kold fusion

Generelt antages det dog, at varmeudviklingen i LENR ikke kommer fra fusion, men fra transmutation, hvor man omdanner en isotop til en anden.

Nikkel-62 er den mest stabile isotop af alle grundstoffer, dvs. den har den højeste kerneenergi pr. kernepartikel. Det betyder, at andre isotoper, der omdannes til nikkel-62 vil afgive energi.

Naturligt nikkel består af 68 pct. Ni-58, 26 pct. Ni-60 og 3,6 pct. Ni-62. Omdannelsen af de lettere nikkelisotoper til Ni-62 vil derfor frigive energi. Det er den proces, som stort set alle inden for LENR søger at vise kan foregå ved lave temperaturer og give et energioverskud.

»Kender vi den rigtige forklaring på LENR, kan vi accelerere forskningen,« siger Bob Greenyer i en præsentationsvideo om projektet, som i hans øjne – hvis det lykkes – kan give en Nobelpris.

Når det gælder LENR-eksperimenter, kan det tilføjes, at reproducerbarhed generelt er et problem.

Om LENR-forskningen nogensinde kan vinde bred accept og fra sidelinjen hentes ind på midten af banen, kan kun tiden dog vise.

Ingeniøren har under arbejdet med denne artikel talt med både Kim Daasbjerg fra Aarhus Universitet og Bob Greenyer fra Martin Fleischmann Memorial Project. De har dog ikke ønsket at optræde med citater fra disse samtaler i denne artikel, som derfor udelukkende er baseret på informa­tion, der kan findes på internettet.

Kommentarer (33)

Endelig noget godt nyt om kold fusion. Jeg har selv prøvet at researche emnet på google og det lader til at et universitet (engelsk eller amerikansk) samt russiske forskere har haft succes med at skabe mere energi overskud. Men så løber man ellers også tør for troværdige kilder.. emnet er virkelig svært at finde viden om. I hverttilfælde hvis man er ikke er teknisk. Jeg håber inderligt teknologien kan realiseres. Der må jo være noget om snakken også selvom der ikke har været et gemmembrud i snart 100 år. Så det glæder mig at de i århus vil tage en proaktiv rolle i forhold til denne teknologi. Tænk hvis det faktisk kan lykkes. --

  • 8
  • 9

Sålænge man ikke har skyggen af teoretisk grundlag til forklaring af kold fusion - ej heller reproducerbare eksperimenter eller observationer som snerper i den retning, ja, end ikke så meget som de vageste mave/leverfornemmelser for at der måtte gemme sig noget interessant her - så fatter jeg ikke at Aarhus Universitet vil lægge navn til. Men der er vel en sponsor og får man penge for det kan man jo gøre alt. Nu venter vi på at universitetet tilbyder forskning i livets vand, evighedsmaskinen, syvmilestøvlen og talende hunde.

Hvis Aarhus Universitet faktisk har en form for grund til at tro at kold fusion kan lade sig gøre, så bør de lægge deres tanker åbent frem så vi skatteydere kan se at det hæver sig en smule det plattenslagerniveau vi er vant til fra f.eks. politisk og Bjørn Lomborgs side når det handler om ad administrere vores penge.

  • 12
  • 23