Aarhus Universitet klar til videoundervisning i differentialligninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus Universitet klar til videoundervisning i differentialligninger

Aarhus Universitet vil nu benytte videoundervisning. Siden 2013 har undervisere på Science and Technology på Aarhus Universitet haft adgang til et videostudie, hvor de har kunnet producere videobaserede undervisningsmaterialer, også kaldet webcasts.

Videoerne kan de studerende tilgå, når de vil, og det gør det muligt at følge undervisningen, når det passer den studerende. Foreløbige erfaringer viser, at det gør en stor forskel.

»I evalueringerne kunne vi blandt andet se, at 83 procent af de studerende, der modtog undervisning via video-forelæsninger og andre online aktiviteter, var tilfredse eller meget tilfredse med kursets læringsudbytte,« fortæller lektor Klaus Thomsen i en pressemeddelelse.

»Det tal var kun 52 procent for de studerende, der blev undervist med traditionelle forelæsninger,« tilføjer han.

Alle nye studerende på Aarhus Universitets naturvidenskabelige uddannelser vil fremover blive tilbudt undervisning, der er udviklet og fornyet med fokus på såkaldt educational it.

For de naturvidenskabelige uddannelser er matematikkurset Calculus 2 obligatorisk. På Calculus 1 og 2 er der omkring 1.200 studerende.

universitetets hjemmeside kan du se et eksempel på videoundervisningen, hvor der fokuseres på anvendelse af differentialligninger. Du kan også se et eksempel på en læringssti, der er et samlet læringsmodul bestående af videoer, tekster, øvelser og andre former for aktiviteter, der er sammensat af underviseren.

DTUs mat1 kursus er allerede et net-kursus hvor der bl.a. findes web-casts og forklaringer af koncepter, al materiale ligger på siden og der kan ses forelæsninger fra de sidste to år. Det koster dog den studerende 300 kr at få adgang til siden, der skal bruges til undervisningen.

På deres hjemmeside
http://01005.mat.dtu.dk/
Kan der ses e-noterne samt gamle podcasts uden at være logget ind.

  • 1
  • 0