Aarhus Universitet åbner nyt, stort energi-laboratorium
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus Universitet åbner nyt, stort energi-laboratorium

Aarhus Universitet åbner nu et avanceret energilaboratorium, der skal gøre det muligt for både forskere, studerende og virksomheder at forske og eksperimentere med fremtidens energisystem.

Konkret har universitetet investeret i solceller, vindmøller, en elbil samt transformatorstationer, batterisystemer og generatorenheder.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

Det skal tilsammen skal give ny viden og praktisk erfaring med et energisystem baseret på fuld integration af vedvarende energikilder som sol, vind og biogas, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Aarhus Universitet åbner et nyt energilaboratorium, hvor forskere, studerende og virksomheder kan studere samspillet mellem elsystemet og forskellige vedvarende energiteknologier. (Foto: Lars Kruse) Illustration: Lasr Kruse

Ifølge pressemeddelelsen bliver det nye energilaboratorium Nordeuropas største og mest avancerede af slagsen på i alt 300 kvadratmeter og med tilhørende undervisningslokaler og kontrolrum.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Laboratoriet er placeret med tilknytning til AU Engineering på Katrinebjerg i Aarhus.

Som noget helt særligt kan det nye laboratorium give en komplet simulering af elnettet, der inkluderer alle spændingsniveauer og frekvenser i Europa og USA.

Læs også: Bornholm vil fremtidssikre elsystemet

Dermed kan forskere og studerende via styrepanelerne i Aarhus udsætte verdens elsystemer for alle tænkelige former for belastninger og vejrforhold.

»Hvis vi vil teste, hvordan el-nettet responderer på for eksempel en storm eller en meget varm solskinsdag, så kan vi gøre det her og nu under geografisk definerede spændingsforhold,« siger Björn Andresen, der er adjunkt ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og daglig laboratorieleder ifølge universitets hjemmeside.

Læs også: Så skete det igen: Egon gav seks timer med negative elpriser

Laboratoriet er desuden selvforsynende med energi fra sol, vind og biogas og har samtidig kapacitet til energilagring.

Niels Chr. Nielsen, der er dekan for Science and Technology, Aarhus Universitet begrunder oprettelse af laboratoriet med, at vi som samfund er i gang med at skabe en meget stor forandring af den måde, vi producerer, distribuerer og bruger energi på:

»Vores danske målsætning om 100 pct. bæredygtig energi i 2050 betyder, at de unge ingeniører, vi uddanner fra universitetet, vil blive frontløbere i denne omstilling. Det kræver, at de har højt specialiseret teoretisk viden inden for området, men også praktisk erfaring med at omsætte denne viden til værdiskabende løsninger i energisektoren,« siger han ifølge universitetets hjemmeside.

Læs også: Minister: Vores klimamål er blandt de mest ambitiøse i verden

Læs mere her

Vil det nye energilaboratorium benytte den nye regerings regeringsgrundlag, som giver mulighed for at forske i thoriumenergi?

  • 0
  • 0

på biomasse og affald ses heller ikke nævnt, men med de gode muligheder for at simulere, skal de kvikke studerende jo heldigvis nok selv finde frem til, hvad der - bl.a. i vindstille og efter solnedgang - måtte mangle udenfor og på taget.

Grunden til, at jeg således er lidt kantet er, at kraftvarmen efterhånden glemmes i mange sammenhænge, medens man bedre husker VE-løsninger, der er mindre effektive, mindre kontrollerbare, og/eller meget dyrere.

Kemi er efter min mening ikke mere "synd" for biomassen og affaldet end biotek og kemien er som regel bedre til at "spise op", så bioenergipotentialet udnyttes optimalt, div. miljøbelastende indholdsstoffer fjernes og man undgår, at kun delvist omsat biomasse fører til unødig emission af klimagasser.

Smarte kombinationer som termisk udnyttelse af biogasrestfibre, askebaseret gødskning og kombineret kulstoflagring og jordforbedring baseret på biokoks, huskes også bedre, hvis man husker "kemien".

Det er dog sikkert også husket alt sammen, men blot ikke lige kommet med i teksten.

  • 1
  • 0

Hej Søren

Nej, det er der ikke planer om. Laboratoriets navn er RESCUE lab, det står for:

Renewable energy system integration and control laboratory under electrical engineering.

Dette skyldes at laboratoriets hovedfokus er integrationen af vedvarende energikilder og de problemer det giver (elektrisk).

Kh. Mathias Kristensen
Stærkstrømsingeniør
RESCUE lab

  • 1
  • 0

"Laboratoriet er desuden selvforsynende med energi fra sol, vind og biogas og har samtidig kapacitet til energilagring."
Måske de også skulle overveje hvordan balancen i elnettet opretholdes uden de termiske værker?
Kan en vindmøllepark overtage rollen?
Frekvensen i det danske elnet kan ikke bruges, for den er bestemt af forholdene i Sverige og Norge. Danmark er bare et lille appendiks.

  • 0
  • 3