Aarhus udvinder rent fosfor til markerne af byens spildevand

En fjerdedel af det slam, der renses fra vores spildevand, indeholder for mange skadelige stoffer til, at vi kan bruge det som gødning. Derfor bliver det i dag hovedsageligt brændt af og deponeret. Men med en simpel proces er det lykkedes Åby Renseanlæg ved Aarhus at genindvinde størstedelen af fosforen og videresælge den som gødning af høj kvalitet.

Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Vand, Herning Vand og firmaerne Norconsult og Grundfos. Oprindeligt gik projektet ud på at løse problemet med affaldsstoffet struvit, der findes i slammet fra spildevandet, og som tilstopper rør i renseanlæggene.

Men de fandt samtidig ud af, at struviten indeholder store mængder fosfor og har en kemisk sammensætning og struktur, der gør den velegnet til at bruge som fosforgødning. Struvitanlægget i Åby har været i drift i et år nu, og har vist sig at kunne genvinde 60 procent af fosforen.

Læs også: Miljøminister: Slut med at deponere fosfor fra vores spildevand

Det falder helt i tråd med regeringens affaldsplan, der går ud på, at 80 procent af fosforen fra vores spildevand skal genanvendes om fire år. Planen blev lanceret, kort før den daværende miljøminister, Ida Auken, indviede det nye anlæg på Aaby Renseanlæg.

Affaldsstoffet struvit, også kendt som nyresten, der tilstopper rørene på rensningsanlæggene. Illustration: Grundfos/Norconsult

I dag importerer vi knap 11.000 ton fosfor til landbruget om året. Samtidig findes der omkring 9.000 ton fosfor i den samlede mængde spildevand i Danmark. Størstedelen af det fosforholdige slam bliver spredt ud på markerne som gødning direkte opsamlet fra rensningsanlæggene.

Men omkring en fjerdedel af slammet indeholder for mange skadelige stoffer i form af eksempelvis tungmetaller og medicinrester. Så det bliver i stedet brændt af og deponeret. Det er denne fjerdedel, som først og fremmest er målet at få genbrugt med den nye struvitudvinding, fortæller Per Krøyer, der er Business Development Manager hos Grundfos:

»Det er en værdifuld ressource, som ellers helt var gået til spilde. Nu bliver det til så rent et produkt, at det er godkendt som gødning,« siger han.

Fosforen bliver omdannet til krystaller

Tilførsel af fosfor er nødvendig for afgrøderne. Men det er en knap ressource, fordi den kun udvindes få steder i verden. Samtidig er prisen på fosfor mere end firedoblet inden for de seneste 20 år.

På Åby Renseanlæg bliver der nu dagligt produceret 500 kilo færdigblandet gødning under navnet Phosphorcare, der indeholder 60 kilo rent fosfor og godkendt til salg som gødning.

Teknologien består af en reaktor, som krystalliserer kvælstofferne og fosforen i struvitten fra spildevandet. PH-værdien ændres med tilførelse af natrium-hydroxid, og spildevandet tilføres reaktoren i en sidestrøm og bliver tilsat magnesiumsalt, hvorefter de brugbare stoffer krystalliserer sig på under en time i reaktoren.

Læs også: Forurenere får ekstraregning for stoffer i spildevand

I dag indkøber Åby Renseanlæg magnesiumsaltet. Men ifølge Per Krøyer foregår der sideløbende forsøg med at bruge simpelt havvand i stedet, hvilket vil gøre genvindingen endnu mere bæredygtig.

»Teknologien er klar, og vi ser et stort potentiale i at markedsføre den som et danskudviklet stykke grøn ingeniørkunst. Lignende teknologi bliver kun brugt enkelte steder i Europa, og vi er allerede langt fremme,« siger Per Krøyer.

I Herning er anlæg nummer to i disse dage ved at blive installeret. Per Krøyer vurderer, at genvindingen kan erstatte op til 20 procent af Danmarks import af fosfor, hvis den nye teknologi installeres på de op til 50 rensningsanlæg, der i dag har biogasproduktion og er af en størrelse, hvor det kan betale sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så har jeg hørt, at produktet vil kunne godkendes til økologisk brug. I skolen for mange år siden skulle vi læse Luthers lille Katekismus. Den var klar og letforståelig. Har økologerne noget tilsvarende, så også lægfolk vil kunne orientere sig om, hvad denne trosretning går ud på?

  • 0
  • 0

Det er positivt at man forsøger at genanvende fosfor fra rensningsanlæg, der er den helt store synder indenfor det marine miljø, hvorimod der udvaskes meget små mængder fra landbrugsjorden.. Vi må så håbe man indvinder fosforen i en form, som planterne kan optage, og derfor mangler jeg en oplysning om evt. forsøg med gødningen, som kan vise effekten af fosforen. Landbruget har aldrig anvendt gødning uden det er blevet afprøvet i markforsøg. Landbruget anvender ikke gødning uden man kender effekten på planterne, det danner baggrund for korrekt dosering. Det er en opgave for Videncentret, som har til huse i nærheden - ved Skejby. -

  • 0
  • 0

Nu har kemisk behandlede gødningsstoffer været bandlyst fra økologernes side, hvorfor der hidtil har været brugt råfosfat (med en lav plantetilgængelighed). Så det er interessant om den kemisk behandlede fosfor fra renseanlægget kan godkendes. Plantetilgængeligheden har ikke været økologiens fokus.

Det vil forklare øgede fosfortal på økologiske bedrifter, særligt økologisk planteavl.

Fosfor vurderes generelt ikke at være udbyttebegrænsende i et 30-50 årigt sigte, på grund af de store reserver af fosfor i jorden. På jorde med lavt fosfortal er der behov for tilførsel af fosfor i form af råfosfat eller gennem recirkulation. Råfosfat er en begrænset ressource, og med tilførsel af råfosfat følger også en risiko for tilførsel af uønskede stoffer. I dag recirkuleres 5,7 mio. kg fosfor i form af slam og affald, og dette potentiale indgår ikke i balancerne for de økologiske scenarier i tabel 5.12 (se i øvrigt afsnit 5.7.5 om recirkulation). Fordelt på de 5 til 10% af arealet med lave fosfortal svarer dette potentiale til en tilførsel på 20-40 kg P/ha per år.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...

  • 0
  • 0

Nu mangler der markforsøg for virkningen af produktet, men prisen er kendt:(side 25)

Den gennemførte gødningsgodkendelse har gjort det muligt for Aarhus Vand at opnå fordelagtige aftaler med flere gødningsdistributører, og hele produktionen af struvit er allerede solgt. Der er opstået stor interesse for at aftage den producerede struvit, og prisen er forløbigt sat til 2500 kr/ton struvit svarende til 20 kr/kg P. Hele næste års produktion er ligeledes afhændet til en fordelagtig pris.

http://www.stjernholm.dk/files/Rapport_for...

Om selve proceserne:

Aus Abwasser zurückgewonnenes Struvit kann als langsam N und P freisetzender Dünger eingesetzt werden.

http://www.igb.fraunhofer.de/de/kompetenze...

Altså sammenlignelig med råfosfat i plantetilgængelighed.

  • 0
  • 0

Til orientering er der gennemført dyrkningsforsøg ved Videncenter for Landbrug i både 2014 og planlagt forsøg i 2015. Aarhus Universitet i Foulum har også udført forsøg. Foreløbige resultater viser en gødningseffekt svarende til en mellemting mellem kunstgødning og råfosfat - lidt afhængigt af hvad man måler efter. Desuden er der et indhold af tungmetaller i den udvundne struvit, som ligger en faktor 10-50 under indholdet i råfosfat og også væsentligt under, hvad der findes i kunstgødning.

  • 0
  • 0

Som bidrager til artiklen vil jeg lige præcisere et par ting ift hvad der står om udnyttelsesprocenten: Det er rigtigt at ca. 60% af den totale P mængde i spildevandet faktisk kan "høstes" med den nævnte teknologi, men det afhænger af renseanlægstype, udformning og vandkvalitet. Desuden viste testforsøg på Åby anlægget at det ikke er økonomisk bæredygtigt at udvinde mere end ca. 35 % af den totale P mængde. Årsagen er at pH regulering bliver en væsentlig omkostning når P udbyttet skal bringes op, og bla. derfor kører anlægget med omkring 35 % udbytte svarende til ca. 35 kg rent P og dagen. De ca. 35 kg Fosf er bundet i krystallet "magnesium-ammonium-phosphat" som der produceres ca. 300 kg/d. Det sælges kommercielt under navnet "Phosphorcare" til Kongerslev kalk, og så vidt jeg ved vil det blive blandet i et gødningsprodukt til have/gartner brug i løbet af i år. Med hensyn til hvor meget fosfor vi kunne producere i Danmark, hvis vi byggede flere anlæg, så er Norconsult og Grundfos igang med at lave en nærmere screening af potentialet, men som vi pt. ser det er det mindste 1000 tons P/år hvis vi byggede på de større renseanlæg i Danmark -det er ikke en uvæsentlig mængde! :-)

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal fosforen fra byspildevandet udnyttes i landbruget, alt andet er da uansvarligt! Om det kan godkendes til økologisk landbrug eller ej må andre afgøre, men udtryk for en sund økologisk bæredygtig tankegang, det er genanvendelse under alle omstændigheder.

Blot fordi fosforen ligger som en kemisk forbindelse, kan den på ingen måde sammenlignes med den miljø- og naturbelastende kunstgødning i det konventionelle landbrug!

  • 0
  • 0

Udvinder rent fosfor? Det håber jeg sgu ikke, for det er ikke et rart stof at arbejde med. Det er en omsiggribende tendens at kalde CO2 for kulstof, nitratforbindelser for kvælstof, og metan bliver straks omregnet til CO2 og kulstof hvis det bliver udledt til atmosfæren. Pudsigt nok bliver NOx aldrig omregnet til kvælstof. Det ville være rart hvis en side som ing.dk holdt styr på molekyler og stoffer, så man vidste hvad der taltes om. Tænk bare på cyan, er det kulstof eller kvælstof! Det er jo et giftigt stof, men skal man nu kalde det kulstof- eller kvælstof-forurening.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal fosforen fra byspildevandet udnyttes i landbruget, alt andet er da uansvarligt!

Tom, hvis fosforforbindelsen er planteutilgængelig er det uden mening at benytte den. Landbruget udfører altid en forsøgsrække med alle gødninger inden de evt. kan anbefale brugen af en bestemt gødningstype. Økologerne ser mere på hvilke andre stoffer, der evt. tilføres med gødningen. Genindvinding af fosfor er nu meget aktuelt, da der er sket landvindinger på området. http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/Dansk... Se side 24-25

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten