Aarhus-professor: Kraftværker er skyld i mangel på drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Aarhus-professor: Kraftværker er skyld i mangel på drikkevand

Kraftværker bruger så meget vand til køling, at store dele af verden risikerer at tørste, hvis ikke der bliver skruet kraftigt ned for hanerne allerede nu.

Sådan lyder advarslen i to nye rapporter (rapport 1 og rapport 2) fra forskningsorganisationen CNA Corporation, som hører under den amerikanske flåde. Bag rapporterne står blandt andre professor Benjamin Sovacool, direktør for Aarhus Universitets Center for Energiteknologier.

Han har sammen med internationale kolleger forsøgt at fremskrive energiproduktion og vandforbrug for at finde ud af, om der bliver vand nok til alle. Men inden forskerne kom så langt, var de nødt til at vurdere, hvor meget vand kraftværkerne bruger i dag. Det viste sig at være lettere sagt end gjort.

»Det er et kæmpestort problem, at elsektoren ikke kortlægger, hvor meget vand den egentlig forbruger,« siger Benjamin Sovacool i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Af mangel på data for energisektorens samlede vandforbrug har forskerne gennemført fire case-studier i Frankrig, USA, Kina og Indien. Derefter har de fremskrevet energiforbrug og vandmængder til 2040. Alle studier viste, at det er umuligt at opretholde produktionen af energi og samtidig imødekomme efterspørgslen på vand.

»Hvis vi fortsætter med at forbruge vand så ukontrolleret, som vi gør i dag, vil vi ende i en uoverstigelig global vandkrise. Hvis ikke vi ændrer vores vandforbrug, vil der ikke være nok vand til os alle sammen i 2040. Der er ingen tid at spilde. Vi skal gøre noget nu,« siger Benjamin Sovacool.

Ifølge rapporterne vil vandmangel allerede berøre 30-40 procent af verdens befolkning i 2020. Klimaforandringer kan gøre manglen endnu mere udtalt.

Rapporterne kommer med seks anbefalinger til at løse 'den forestående globale vandkrise', som Aarhus Universitet formulerer det:

• Forbedring af energieffektivitet

• Mere forskning i kølesystemer og afkølingscyklusser

• Registrering af kraftværkernes vandforbrug

• Massiv investering i vindenergi

• Massiv investering i solenergi

• Stop for brugen af fossile brændstoffer

Der er ingen tvivl om, hvad forskerne lægger mest vægt på, når de fremhæver, at vind- og solenergi er de eneste to systemer, 'der ikke har vandkrævende nedkølingssystemer'.

'Vi bør udskifte gamle energisystemer med langt mere vind- og solenergi,' konkluderer meddelelsen fra Aarhus Universitet.

...virkelig penge på den slags? Det er på tide man luger ud i universiteternes 'forskning og anbefaling' rundt omkring, hvor nogen tosser får lov at dyrke deres hobbies for vores penge.

Fint at ing.dk bringer den slags frem i lyset!

  • 13
  • 44

?? Hvad er det lige præcis du er sur over?? Er det ikke meget relevant at få kortlagt hvor meget vand der bliver brugt til køling i kraftværker og er det ikke en opgave for universiteterne?

  • 34
  • 9

Vil Miljøministeriet komme med en forhøjelse af de danske vandafgifter, selv om vi intet kan gøre for at afhjælpe den globale mangel på drikkevand ...

  • 10
  • 18

?? Hvad er det lige præcis du er sur over?? Er det ikke meget relevant at få kortlagt hvor meget vand der bliver brugt til køling i kraftværker og er det ikke en opgave for universiteterne?

Jeg forstår ikke problemet med at opgøre vandforbrug.
I Danmark er alle kraftværker og 50 MW pålagt at lave miljøredegørelse.
Vandforbrug fremgår således af alle de større danske kraftværkerne miljøregnskaber. Det kan da ikke være så svært at skalere det op ved en simulering.

  • 5
  • 6

Kan ikke se det relevante I at kende kølevandsforbruget. Der er en grund til at kraftværkerne ligger ud til havet her I Danmark - man bruge havvand til køling.
Jeg mener ikke det kan være danske universiteters opgave at fastlægge forbruget af drikkevand til kraftværksafkøling I andre lande.

  • 8
  • 21

Bruger man ikke hav-vand til køling af kraftværker? Næsten alle store (kul)kraftværker i Danmark ligger jo ud fjord, sund og bælt.

På Asnæsværket f.eks. bruger/brugte man fjordvand til køling og kondensering af dampen efter, at denne har gjort sin nytte i turbinen. Og kølevandet var herefter blevet opvarmet så meget, at man kunne holde ørreder i kølevandsudløbet.

  • 9
  • 3

Energikilden med det største vand/MWh-aftryk er CSP med lagring. Middeltryk- og temperaturforhold er så dårlige at det ender i noget svineri. Det er utroligt at det ikke fremgår mere kraftigt i rapporterne.

  • 0
  • 0

Hvor er det frygteligt at se så mange mennesker være totalt ligeglad med data og information, samt vores fremtid.

Landegrænser er opfundet af mennesker og rykker sig hele tiden. Så om pengene bliver brugt i nord eller syd er fuldstændigt ligemeget.

VI HAR BRUG FOR AT VIDE HVILKEN FREMTID VI GÅR IMØDE ! ! !

Henneberg, det rammer dine børnebørn ude i fremtiden, men typisk dansk at være kortsynet og ligeglad. Vi har det jo godt lige nu, ik? så hvorfor skulle det dog ændre sig - sidder du nok og siger til dig selv.

Forskning er noget af det vigtigste at bruge penge på, og alt forsking er til nytte. Selv hvis du ikke finder svaret, har du udelukket det du fandt frem til.

Ind med mere viden og forskning - væk med uvidenhed og egoisme. Tak !

  • 24
  • 9

Det er naturligvis et stort globalt problem, at til hver kWh elektricitet bruges der op til 4 liter vand. Det er i sig selv en opsigtsvækkende oplysning, som kunne have været fremhævet i omtalen af rapporterne.

Mange steder lider man under alvorlig vandmangel. Ved Missouri flodens øvre løb konkurrerer de mange kulbaserede kraftværker, som bruger flodens vand til køling, med landbruget, som er afhængig af det samme vand til kunstvanding. Og der er periodevist for lidt til begge parter. Med udbygning med konventionelle kraftværker mange steder kloden rundt, herunder ikke mindst i Indien og Kina, vil vi i fremtiden finde den nævnte konflikt skaleret mange gange op.

Men med nytænkning behøvede det ikke at gå den vej. Derfor kan det undre, at i en rapport af dette omfang, nævnes, så vidt jeg kan se det, kraftvarme, CHP, ikke. Det er både besynderligt og kritisabelt. Ikke mindst fordi der er danske forskere inddraget i projektet, som kommer fra et land, hvor kraftvarme er det almindelige. 60% af den danske el-produktion er CPH. For Europa er andelen af CHP ca. 10%, i Tyskland 11% og UK og Frankrig næsten ingenting.

Både Aarhus og Herning er udprægede kraftvarmebyer, or herfra kommer der medforfatter(e) til rapporterne. Det virker som om de ikke har opdaget, at de er forskere i Danmark og dermed kan øse af den viden og de erfaringer, som - desværre kan man sige - er unikke i dette land, men hvor rapporterne kunne have medvirket til at gøre dem universelle.

Når man anvender kraftvarme er vandforbruget til køling tæt ved nul, fordi det er det samme vand, som cirkulerer rundt i systemet. En af forfatterne til rapporten kommer fra Herning, hvor han vil kunne iagttage, at på byens kraft-varme-værk findes der ikke køletårne, og der er heller ingen floder eller åer i området, som modtager kølevandet. Forklaringen er, at i Herning som i næsten alle andre danske byer, er radiatorerne i bygningerne sofistikerede køleelementer, hvor man har sparet brændsel til opvarmning væk.

Allerede i 1980 besluttede man politisk i Danmark, at der ikke længere skulle opføres konventionelle kraftværker, hvilket i dag er en stor fordel for dansk økonomi. Når man fra det samme brændsel, gas, kul eller olie kan fordele udgiften på 2 produkter, el og varme, bliver begge dele billigere end når hele brændselsudgiften skal lægges på elektriciteten. De tredjedele af det indfyrede brændsel som forsvinder ud i den blå luft eller i havet, får man jo ingen penge for på et konventionelt kraftværk.

Omstilling til CHP kræver omfattende central planlægning men lønner sig. Det kunne være disse rapporters vigtige budskab og spare store fejlinvesteringer verden over at levere viden om og eksempler på fordelene ved at flytte el-produktionen derhen, hvor man kan afsætte det varme vand - til varme, men i høj grad også til køling. Indvendingen overfor kraftvarme er ofte, at man ikke primært har brug for varme, men for køling.

Nylige publikationer:

  1. Maegaard, P., Palz, W., Krenz, A.: "Wind Power for the World ”,
    Vol. I – II, 1290 pages, Pan Stanford, Singapore, 2013

  2. Maegaard, P.: "Integrated Systems to Reduce Global Warming" in "Handbook of Climate Mitigation", Springer Science, New York & Munich, 2012

  3. El Bassam, N., Maegaard, P., Schlichting, M.L., "Distributed Renewable Energies for Off-Grid Communities”, 380 pages, Elsevier Science, New York & Amsterdam, 2013

  • 16
  • 2

"Dr. Benjamin K. Sovacool is Director of the Danish Center for Energy Technology (Center for Energiteknologier) at AU-Herning and a Professor of Business and Social Sciences at Aarhus University (Århus Universitet) in Denmark. He is also Associate Professor of Law at Vermont Law School and founding Director of the Energy Security and Justice Program at their Institute for Energy and the Environment. He received his PhD in science and technology studies from the Virginia Polytechnic Institute & State University in Blacksburg, Virginia, where he also won the “Outstanding Dissertation of the Year” award from the College of Social Sciences and Humanities. "

Forfatterener altså ikke kaftværkstekniker, hvilket sikkert er en medvirkende årsag til denne problematisering.

Water/steam cycle benytter naturligvis vand i dampkredsen - men det cirkulerer hele tiden - pånær et mindre læktab. Meget af dette vand kommer fra afsaltet havvand - og det er der rigeligt af. Simple cycle gasturbiner eller gas og dieselmotorer benytter slet ikke vand. i Danmark benyttes koldt havvand til kondensering af dampen i turbinekondensatoren.på de store kraftværker.

I mange lande med afstand til havet eller større floder benyttes køletårne - og herfra er der naturligvis en stor vandfordampning og det er nok dette fordampningstab, som adresseres. Nu er elektiricitet mulig at transportere over lange afstande, så man kan nok i mange tilfælde finde bedre placeringer af fremtidige kraftværker, så denne vandfordampning stoppes - hvis det er et problem, hviket jo indikeres.

Det er jo ikke unormalt, at disse dampskyer ud af køletårnene kondenserer lidt højere oppe i atmosfæren og regner ned igen. Det er et kompleks, som man også må have meteorologer med på. i mellemtiden kan man være nødt til at arbejde med rent luftkølede kondensatorer, hvilket dog sker ved højere temperaturer, hvorved man mister mulig el produktion - men det kan lade sig gøre og så er der igen ikke et vandproblem.

Godt at være opmærksom på - men næppe et fremtidigt problem.

  • 20
  • 4

Ind med mere viden og forskning - væk med uvidenhed og egoisme. Tak !

Ind med anerkendelse af problemet i at der bliver 1mia flere mennesker på 12 år - ud med tossede rapporter fra 'professorer' som ikke kan finde sig et nyttigt job.

  • 6
  • 24

Jeg vil gerne give dig ret i at det er et af de største problemer vi har, men det er da udelukkende kun pga vores livestil.

Din hund sviner jorden mere til, med legetøj, fodder fragtet fra et andet land osv., end et menneske i afrika´s jungle.

Og ærlig talt, vil jeg hellere bruge penge på hvor langt lige præcis DIN storetå vokser om året, peter.
end at din datter går ud og drikker 10 øl og køber en pizza som hun smider væk, modeshows og trends OSV.

Ind med anerkendelse af hvordan vi bruger vores ressourcer - ud med tossede mennesker der ikke aner hvad de snakker om.

  • 4
  • 10

Ja tak til forskning i bæredygtig udvikling, men
Nej tak til idiotiske rapporter, hvor det kun drejer sig om at suge penge op af kassen!

Tak for gode og solide indlag fra Preben Maegaard og Nils Peter Astrupgaard og også tak for de holdningsprægede indlæg fra 'Kaptajn Hinsides'.

Jeg har i mit lange liv læst mange rapporter à la: "Der går først en kamel med en pukkel forbi*. Lidt efter kommer en kamel med to pukler forbi. Ergo har der trejde kamel, der kommer forbi, tre pukler". Denne rapport om, hvormeget drikkevand der bruges til køling i kraftværker ligner i foruroligende grad.

Derfor: JA TAK TIL SANERING AF FORSKNINGSMILJØET!

  • Nej, en kamel med en pukkel er ikke nødvendigvis en dromedar!
  • 3
  • 13

I mange lande med afstand til havet eller større floder benyttes køletårne - og herfra er der naturligvis en stor vandfordampning og det er nok dette fordampningstab, som adresseres. Nu er elektiricitet mulig at transportere over lange afstande, så man kan nok i mange tilfælde finde bedre placeringer af fremtidige kraftværker, så denne vandfordampning stoppes - hvis det er et problem, hviket jo indikeres.


Nu fremhæver de specifikt Frankrig som værende særligt problemramt fordi de gennem kernekraft uforvarende kom til at decarbonisere deres el-produktion for 30 år siden. Turbineeffektiviteten bliver aldrig særlig høj for en PWR, da tryk og temperatur ikke er høj i forhold til de fossilfyrende termiske værker.

Er det så et problem? Frankrig siger selv nej. Derfor uprater de hele deres flåde af 1300MW reaktorer med 7%. I samme omfang bliver effektiviten bedret og der kommer mere fleksibel kapacitet. De særlige vandbehov der skal dækkes klares ved de største indlandsværker vha. reservesøer. Ved det største indlandsværk Cattenom har de Mirgenbach-søen med reservevand(ikke drikkevandskvalitet) der kan afhjælpe kølebehovet for de 4x 1300MW. Rapporten beskriver hvordan der ved 2003 og 2009 var behov for at sænke effekten eller acceptere forhøjede temperaturer, hvad der naturligvis bør huskes er at vandkraften var hårdere ramt! Et tab af effekt om sommeren er ganske normalt, fordi det er her refuelling sker og forbruget er lavere.

Frankrigs vandreserver er steget efter Georges Besse2 berigningsværket åbnede, det har frigjort 2650MW kernekraft fra Tricastin og sparet vandforbruget til fordampning fra Georges Besse1(2700MW). læg dertil kystreaktoren Flamanville3 på 1650MW der erstatter indlandsværket Fessenheim.

  • 6
  • 3

Hvem har mon betalt?

Kan du ikke skrive din konspirationsteori helt ud, i stedet for at lade angrebet hænge i luften uden at de kan forsvare sig? Hvem mener du har betalt, og hvorfor er det et problem?

  • 8
  • 1

Undersøgelsen drejer sig ikke om drikkevand - der er noget journalisten selv opfinder. Og professoren har næppe udtalt sig som citeret om drikkevand.

Derimod handler rapporten om behovet for ferskvand - herunder vand til overrisling af marker og i industrien contra kraftværkindustriens behov for kølevand.

Et sted i rapporten nævnes et globalt vandforbrug på 4.500 mia. m3 i 2009. Det svarer til 660 m3/år pr. indbygger på jorden. Mit personlige vandforbrug er ca. 30 m3/år, og mit drikkevandsforbrug er ca. 0,6 m3/år eller ca. 1000 gange mindre end det forbrug rapporten regner med.

  • 8
  • 1

Nej, men det drejer sig om ferskvand alene. De 4.500 mia. m^3 er fordelt således:

Landbrug: 3.100 mia. m^3
Industri: 800 mia. m^3
Husholdning: 600 mia. m^3

I 2030 er de estimeret til at udgøre:

Landbrug: 4.500 mia. m^3
Industri: 1.500 mia. m^3
Husholdning: 900 mia. m^3

Kilde: Charting Our Water Future - McKinsey & Company

  • 5
  • 1

Citat: "Aarhus-professor: Kraftværker er skyld i mangel på drikkevand"

Pyha, det var godt det er kraftværkernes skyld. Jeg var lige ved at tro det var mit EL-forbrug der var skyld i det, eller de politikere jeg har valgt som holder hånden under kulkraft og den slags.

Rart at vide det hverken er min eller politikernes skyld, men ene og alene skyldes de onde kraftværker.

Jeg tænker så, kan vi ikke bare løse problemet ved at rive dem ned?

Så kan vi leve i evig harmoni med naturen. Måske bruge tiden på noget andet end miljøproblemer. For eksempel på at lede efter......hvad skal vi finde på......Skifergas?

Sarkasme forekommer

  • 4
  • 8

Når man anvender kraftvarme er vandforbruget til køling tæt ved nul, fordi det er det samme vand, som cirkulerer rundt i systemet. En af forfatterne til rapporten kommer fra Herning, hvor han vil kunne iagttage, at på byens kraft-varme-værk findes der ikke køletårne, og der er heller ingen floder eller åer i området, som modtager kølevandet. Forklaringen er, at i Herning som i næsten alle andre danske byer, er radiatorerne i bygningerne sofistikerede køleelementer, hvor man har sparet brændsel til opvarmning væk.

Allerede i 1980 besluttede man politisk i Danmark, at der ikke længere skulle opføres konventionelle kraftværker, hvilket i dag er en stor fordel for dansk økonomi. Når man fra det samme brændsel, gas, kul eller olie kan fordele udgiften på 2 produkter, el og varme, bliver begge dele billigere end når hele brændselsudgiften skal lægges på elektriciteten. De tredjedele af det indfyrede brændsel som forsvinder ud i den blå luft eller i havet, får man jo ingen penge for på et konventionelt kraftværk.

Preben Maegaard

Du vil da vel ikke overfører den ekstreme fiasko som det danske kraftvarmesystem er eksponent for, til andre lande.

Jeg troede mening var at forbruget af brændsler som udleder co2 skulle spares og ikke øges.

I dag bruger det samlede fjernvarmesystem og kraftværkssystem flere brændsler end individuelle gas- og oliefyr og kraftværker som kun producerer strøm når køleeffekten bortventileres, ville gøre.

Katastrofen var stor i 2010 hvor varmebehovet var stort, et varmebehov som på ingen måde står mål med den minimale el-produktion kraftvarmeværker kan afsætte. Så i 2012 hvor importen af strøm er stor og mølleproduktionen er stor udviser det samlede system et så ekstrem overforbrug af brændsler til den minimale el-produktion som skal afsættes fra danske kraftværker.

I Herning har man gjort fiaskoen for det danske kraftvarmesystem fuldbyrdet. Inden sidste fyringssæsson laves kraftværket så hele kedeleffekten kan omsættes til fjernvarme når der i lange perioder ikke er brug for el, når alle brændslerne omsættes til varme, og tabet i Hernings fjernvarmenet er måske 25 %. Eller fuldt og helt vanvittig og et ressourcespild uden sidestykke i Herning.

for 2010 se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokum...

Der forbruges samlet 380.000 Tj brændslser hvoraf møllernes produktion også betragtes som et brændsel som udgjorde 28.000 Tj. Samlet afsætter kraftværkerne ved forbrugerne 92.000 Tj el. Samlet afsættes der 119.000 Tj fjernvarme ved brugerne og der tabes 30.000 Tj langt overvejende i fjernvarmenettet inden brugeren.

Altså 352.000 Tj brændsler (fjernvarme og el) for at afsætte 92.000 Tj el ved brugerne. Eller en så helt igennem ekstrem fiasko.

For 2012. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Samlet forbruges 300.000 Tj brændsler hvoraf møllerne afsatte 37.000 tj.

Samlet afsættes der ved brugerne 94.000 Tj el fra Danske kraftværker efter der er importeret 19.000 Tj.

Samlet afsættes der 108.000 Tj i bygningsmassen med fjernvarme og der tabes 28.000 Tj ved distribution.

  • 0
  • 10

Det er også pudsigt, at dem som mest mangler vand, sjældent har kraftværker.

Ja, til gengæld har de stor befolkningstilvækst. Men det kunne ikke falde de fine professorer ind bare at antyde at de lande SELV skulle tage et ansvar og at det ikke holder at BØRN udnævnes til fødemaskiner som mændene så avler på til der bare ikke kommer flere unger.

Neeej, så er det vidst mere politisk korrekt at give kraftværkerne skylden.

  • 2
  • 4

Fra en udelukkende snæversynet og egoistisk synsvinkel så er studier som dem her relevante for danske ingeniører og virksomheder fordi de illustrerer fremtidige markeder. Amerikanerne mangler så meget ferskvand at de overvejer at købe en flod af canadierne og grave en kanal ned gennem Midtvesten. Der er åbenbart flere lande som er udsatte.
Jeg ved sgu ikke om den her rapport er et hole-in-one eller om det bare er en start. Men slap da af.

  • 4
  • 0

Kärnkraftens utsläpp av hetvatten kan kanaliseras till fjärrvärme och hetvatten för industrin. Kärnkraften kan framställa på kryokemisk eller termokemisk väg vätgas. Vätgas kan användas till konverterade befintliga kolvmotorer, bränsleceller för drivning av elfordon. Vätgas, vatten och CO2 från CCS (CO2 lagring från kolkraft) kemisk framställning av kolväten som etanol, metanol, disel och flygbränsle. Vätgas framställer destillerat vatten genom förbränning av vätgasen.

  • 0
  • 1

För nästa generation lV behöver vi inte bryta uran malm och laka ur uranet en mycket skitig hantering medger jag. Gen ll och lll har nyttjat ca 0,7% av energin i bränslestavarna. Vårt lager i Oskarshamn från gen ll räcker till de tio nya gen lV reaktorerna i 500 år. Skulle kunna räcka till ett gen lV kärnkraft i Danmark också för att få bort vindmöllerna som har en ineffektivitet i Sverige på 97%, stör människor, djur och dramatiskt förstör naturen. Ni lever med problemet inpå knutarna så en tyst stabil energi måste vara en dröm för er Danskar. Problemet med minkar som biter varandra osv.

Trafikstøj øger risiko for brystkræft
Vindkraftverk påverkar människan med hörbart ljud och buller kan också vara risk för brystkräft. Här skall försiktighetsprincipen gälla tills resultat från forskning kan bekräfta eller förkasta antagandet.
Tidligere har undersøgelser også vist sammenhæng mellem støj fra veje og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
http://ing.dk/artikel/trafikstoej-oeger-ri...

Gen lV kan efter upparbetning nyttja nästan hela resterande energin 95% i de nya reaktorerna. Efter att vi sugit ur nästan all energi ur bränslestavarna behövs en slutförvaring på maximalt 500 år istället för 100 000 år över 99% kortare tid i slutförvaret. En viss skilnad till generation lV konstruktionsfördel.

Här kan vi också nyttja hetvattnet efter turbinen som säljs till industrier och fjärrvärmenätet. Vätgas kan framställas med termokemi eller kryokemi som genom kemisk förening med CO2 från CCS (CO2 lager) och vatten tillverka kolvätebränslen som etanol, metanol, disel och flygbränsle som inte belastar CO2 nivån.

Har världen tillgång på energi kan dricksvatten framställas av avloppsvatten eller saltvatten.
Fartyg som skickar ut en massa otyg och radioaktiva ämnen från skorstenen kan köras på en liten Toriumreaktor för el, värme, hetvatten, driksvatten som slutprodukt utan CO2 och andra oönskade utsläpp. Som råvatten kan avloppsvatten eller saltvatten användas.

Inga riskfyllda råoljetransporter. Tyst, vibrationsfri, eldriven, lättmanövrerad gång utan utsläpp.

  • 4
  • 2

Kraftværker, der udelukkende producerer el, har behov for store mængder vand til kondensering af dampen efter turbinerne, men det er der vel ingen ved deres sansers fulde sejl, der kunne finde på at bruge grundvand til. Det er derfor kraftværkerne ligger med adgang til alternativ vandforsyning, f eks ved havet eller ved floder. Risikoen er, at man får tropefisk ved udløbet af havvandskølerne.

Det er efter min mening det faktum, at der i Danmarks geografi ikke er så langt til vandet, at vi har kunnet udbrede kraft - varme konceptet her i landet.

  • 2
  • 0

En Århushistorie?
Kraftværker anvender ikke drikkevand til kølingsformål, sædvanligvis er det havvand.
Men de bruger ikke vandet, det bliver pænt afleveret igen - blot er temperaturen
steget en anelse.
Det sætter måske fordampningen i vejret, men intet spildes, der kommer ned igen.

Det er en ommer!

  • 1
  • 2