Aarhus-opfindelse 3D-printer med kroppens egne materialer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus-opfindelse 3D-printer med kroppens egne materialer

Gelen, som Aarhus-forskerne 3D-printer, kan bruges som et “stillads” til at gro væv på. Illustration: Dang Quang Svend Le, Aarhus Universitet.

Tidligere medarbejdere fra Novozymes har gennem firmaet Hyamedix taget fat i en teknologi, som gør det muligt at 3D-printe en geleagtig matrice baseret på en substans, der allerede er naturligt forekommende i kroppen, nemlig hyaluronsyre.

Teknologien er opfundet og patenteret af Aarhus-forskerne Dang Quang Svend Le, og Muwan Chen, og den åbner for at producere faste strukturer af hyaluronsyre til en bred vifte af formål fra vævsdyrkning til sårheling og kosmetiske operationer. Forskerne arbejder også på at bygge væv og organer til at teste medicin på. Ideen er for eksempel at gro såkaldte organoider, som er små simple udgaver af organer, som de kan teste medicin på.

»3D-metoden gør, at jeg kan formgive matricen, og fordi materialet er biokompatibelt, så bliver det straks genkendt af kroppens celler. Det giver rigtig mange muligheder,« siger Dang Quang Svend Le, der er adjunkt og til daglig forsker på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Flere strategier for kommercialisering

Ifølge Michael Foldager, der er direktør i Hyamedix, så er første skridt i en kommercialisering at udvikle matricer til brug for at bygge væv og bruge det til test og forskning i lægemidler. Næste skridt er at udvikle matricer til klinisk brug som sårheling, celleterapi og lignende.

En yderligere mulighed er at producere faste substanser til medicinlevering i kroppen.

»Forestil dig, at du ønsker en langsom og kontrolleret frigivelse af medicin i kroppen. I stedet for at sprøjte dig dagligt, kan det tænkes, at man kan indoperere et slags depot med lægemidlet, der langsomt bliver frigivet over tid,« siger Michael Foldager, der har indgået en eksklusiv global licens, som giver Hyamedix alle rettigheder til kommerciel anvendelse af 3D-print-teknologien inden for sundhedsområdet.

Hyamedix genopliver arbejdet med hyaluronsyre

Biotekselskabet har netop et særligt fokus på anvendelsesmuligheder for hyaluronsyre, og medarbejderne i Hyamedix er også personer fra Novozymes, der arbejdede med hyaluronsyre i firmaet, indtil der blev taget beslutning om at skære den del fra virksomheden.

Med sig til Hyamedix tog medarbejderne en særlig krydsbinderteknologi, der gør det muligt at omdanne hyaluronsyre til en hydrogel, der er et mere flydende produkt, som for eksempel kan injiceres i kroppen med små kanyler.

Matricerne kan udformes af materialer med forskellige egenskaber. Her er et eksempel på 10 mm bred matrice, der har en stærk ydre ramme af hyaluronsyre, mens centret er printet med en mere transparent udgave. Illustration: Dang Quang Svend Le, Aarhus Universitet.

Aarhus-forskeren har i øvrigt tidligere brugt 3D-print i en lignende teknologi med et andet materiale, hvor han printede svampe til brug i forbindelse med kemobehandling.

Undgår skadeligt bindemiddel

Hyaluronsyre er et stof, der er udbredt i kroppen og er en grundlæggende ingrediens i kroppens bindevæv. Det findes i øjet, i hjernen, i vores knoglevæv og fungerer som smøremiddel i leddene.

Det helt afgørende for produktet er, at matricen kun består af selve hyaluronsyren og et bindemiddel - eller krydsbinder - kaldet divinulsulfon, der længe har været godkendt til medicinsk brug. Problemet med 3D-print af biologiske materialer er nemlig typisk, at der er brugt en krydsbindere og fortykningsmidler, som ikke er medicinsk godkendt til at få strukturen til at holde.

»Når vi hører om, at en ny forskere har skabt organer med 3D-print, så har man typisk printet matricen med en grov krydsbinder og andre hjælpestoffer, der ikke kan bruges i kroppen. Da vi udviklede vores matrice gav vi os selv det benspænd fra starten, at alle ingredienser skulle være medicinsk godkendte,« siger Dang Quang Svend Le.

Klar med produkt i 2021

Når matricen printes sker det med en 3D-printer af Fused Deposition Modelling typen, hvor materialet er flydende under tryk, men antager en fast form kort efter materialet kommer ud af printeren.

Hyamedix forventer at være klar med sit første produkt til masseproduktion allerede i 2021 og regner med et salg på 200 mio. kr. efter fem år på markedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten