Aarhus Letbane: Vi har en intern plan. Men om den holder, ved vi faktisk ikke
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus Letbane: Vi har en intern plan. Men om den holder, ved vi faktisk ikke

Illustration: Sanne Wittrup

»Så snart vi har fået ibrugtagningstilladelsen, går vi i gang med de sidste tests på Odderbanen, og derefter sætter vi togene i gang med at køre. Og nej, jeg kan ikke sige noget om hvornår. For jeg ved det faktisk ikke.«

Direktør Michael Borre lægger ikke skjul på, at Aarhus Letbane stadig mærker efterårets fiasko som et tungt åg. Gæsterne var inviteret, og kransekagen købt, da indvielsen af Danmarks første letbane under stor offentlig bevågenhed måtte aflyses med mindre end et døgns varsel.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Den fejl begår man ikke igen. Derfor er letbanens næste strækning, der går mellem Aarhus og Odder, forsinket på ubestemt tid. Aarhus Letbane afviser at give et bud på, hvornår man kan tage hul på den nye strækning.

Folk husker kun fadæsen

»Der er næsten ikke nogen, der kan huske, at vi åbnede med første strækning 21. december. Det eneste, folk kan huske, er, at vi ikke åbnede 23. september. Så derfor sætter vi ikke en dato på åbningen af Odderbanen. Lige pludselig kører togene bare,« siger Michael Borre.

Det gør han fra talerstolen ved den årlige jernbanekonference tidligere på ugen, til en sal fuld af branchefolk, der er kommet for at høre om tingenes tilstand i letbaneprojektet.

Forsinkelsen på første etape har nemlig også forskubbet planerne for Odderbanen og den efterfølgende bane til Grenaa. Odderbanen skulle i første omgang have kørt fra november sidste år, hvilket blev ændret til årsskiftet på grund af forsinkelserne på første etape. Passagerer mellem Odder og Aarhus har i snart to år kørt turen med bus, mens den gamle jernbanestrækning, der før lagde skinner til den såkaldte Oddergris, bliver omdannet til letbane.

»Udskydelsen af åbningen af den første strækning fra september har kostet fem, måske seks måneder. Og fra september til december har der stort set ikke været arbejdet på fase 2. Det er en erkendelse,« siger Michael Borre, der tiltrådte som direktør i januar i år.

Arbejder efter fortrolig plan

Så meget frygter Aarhus Letbane endnu en omgang kritisk medieomtale, at man nu gør en særlig indsats for at holde selskabets interne arbejdsplan for Odderbanen ude af offentlighedens lys, fortæller Michael Borre fra talerstolen.

»Vi har en plan, som vi arbejder efter, men den sender vi jo ikke på e-mail til styrelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal godkende banen, red.). For så kan man jo bede om aktindsigt. Vi har en meget interesseret presse her i Aarhus,« siger direktøren.

Læs også: Ejere af Aarhus Letbane kendte risikoen for aflysning

Læs også: Letbaneoperatør trodsede advarsler mod nyt it-system

»Vi kan faktisk ikke føre en særlig åben dialog med vores ejere og med styrelsen, uden at der bliver bedt om aktindsigt i alt muligt. Det er en smule frustrerende,« siger Michael Borre.

»Ikke at jeg ønsker at nedlægge offentlighedsloven; det tør jeg ikke sige,« skynder han sig at tilføje. Latter og applaus fra salen.

Jeg ved det faktisk ikke

Kort efter nytår, få uger efter åbningen af første etape, kunne Aarhus Letbane ikke oplyse, om Odderbanen kan ventes at åbne inden sommerferien. Ingeniøren spørger derfor, om det overhovedet er til at sige noget om, hvorvidt Odderbanen åbner i 2018.

»Jeg ved det faktisk ikke. Vi har en intern plan, som vi arbejder efter. Men om den holder, ved vi faktisk ikke,« siger Michael Borre.

Læs også: Aarhus Letbane mangler fire godkendelser af næste strækning – ingen ansøgninger er afleveret

Aarhus Letbanes kommunikationsdirektør, Jens Velling, understreger efterfølgende over for Ingeniøren, at selskabets interne arbejdsplan ikke indeholder en konkret planlagt åbningsdato. Det skyldes, at det videre arbejde stadig indeholder en række ubekendte faktorer. Herunder hvor lang tid, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal bruge til at godkende letbaneselskabets ansøgninger.

Mangler stadig at indsende ansøgninger

I januar manglede letbanen fire godkendelser, før passagerdriften på Odderbanen kan sættes i gang. For det første skal strækningen have en ibrugtagningstilladelse. Dernæst skal Aarhus Letbane I/S have sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter, herunder af deres tekniske og trafikale regler. Så skal togoperatøren Keolis have sikkerhedsgodkendelse. Og endelig skal de nye letbanetog have ibrugtagningstilladelse.

Dengang havde Aarhus Letbane endnu ikke indsendt nogen af de fire ansøgninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Aarhus Letbane oplyser nu til Ingeniøren, at togene er godkendt, men at ingen af de øvrige tre ansøgninger er sendt af sted til styrelsen.

Selskabets uafhængige assessor, britiske Ricardo PLC, er tæt på at have udarbejdet den sikkerhedsvurderingsrapport, der skal bruges i ansøgningen om ibrugtagningstilladelse. Når den ligger klar, kan ansøgning indsendes. Ansøgningen om sikkerhedsgodkendelsen sendes først, når ibrugtagningstilladelsen er hjemme. Og først når Aarhus Letbane har modtaget alle godkendelser, kan Keolis formelt søge om at blive operatør på strækningen.

Læs også: Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«

Læs også: Blå partier: Staten skal ikke have penge i Københavns Letbane

»Arbejdet hen imod at få de nødvendige godkendelser fortsætter fornuftigt. Jeg siger ikke, at det er en dans på roser. Vi har selvfølgelig forskellige udfordringer, men det er ikke noget, der kræver store diskussioner. Det er på de tekniske sikkerhedsregler, vi har de store udfordringer. Dem er vi ikke færdige med. Det er der, det mest komplekse arbejde ligger,« siger Michael Borre.

Da åbningen af den første strækning gennem Aarhus måtte udskydes, var det foruden letbaneoperatøren Kelois’ sikkerhedsledelsessystem netop Aarhus Letbanes tekniske sikkerhedsregler, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke kunne godkende.

Jernbane øger kompleksiteten

Odderbanen og Grenaabanen adskiller sig markant fra den første letbanestrækning, idet togene her kører efter samme type signaler som en almindelig jernbane, hvorimod førerens udsyn er afgørende inde i Aarhus. Yderstrækningerne skal også betjenes af en anden type sporvognstog.

»På den indre strækning kører vi på trafiksignaler. Og på de ydre strækninger kører vi på banesignaler. Og så kan det godt være, at vi kalder os letbane; men vi skal altså godkendes på samme måde som en jernbane,« siger Michael Borre.

»Det øger også kompleksiteten, at vi skal køre med to togtyper. Men det er altså forskellen på os og de andre letbaneprojekter: Vi er ikke kun en letbane, vi er også en jernbane. Og jernbane er et komplekst problem. Jeg bliver tit spurgt, hvorfor det er så svært at åbne Odderbanen, når der har kørt tog i næsten 150 år. Men det er helt nye systemer. Alt er nyt, undtagen skinnerne – som faktisk også er nye nogle steder. Nyt signalsystem, nye virksomheder, nye kørestrømsanlæg. Alt er nyt. Og det er svært at forklare folk, hvor komplekst det rent faktisk er,« siger han.

Ingeniøren har efterfølgende bedt Aarhus Letbane om at konkretisere de aktuelle udfordringer med selskabets tekniske sikkerhedsregler, men har endnu ikke fået svar.

Vi har taget en for holdet

Eftersom Grenaabanen ikke kan sættes i gang før Odderbanen, står åbningsdatoen af letbanens tredje strækning også stadig hen i det uvisse.

»Men selve godkendelsen til Grenaabanen bør være væsentligt lettere end Odderbanen. Når først vi kører til Odder, så går der i hvert fald ikke et år, før vi kører til Grenaa,« siger Michael Borre.

Efter den forsinkede åbning af den første strækning har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sat gang i en ekstern undersøgelse, der skal belyse forløbet.

»Hvad gik galt, og hvad skal vi gøre anderledes fremadrettet? Det er positivt for Odenses og Københavns letbaner, men vi får ikke selv så meget ud af det, for undersøgelsen er først færdig, når vi mere eller mindre har fået vores sikkerhedsgodkendelser,« siger Michael Borre.

»Vi er Danmarks første letbane, så vi kæmper lidt af en kamp. Man kan sige, at vi har taget en for holdet. Vi har faktisk taget mange for holdet,« siger Michael Borre, til stor morskab for især salens repræsentanter for Odense Letbane, som forventer at have første etape klar i 2020.

Citat: "»Vi har en plan, som vi arbejder efter, men den sender vi jo ikke på email til styrelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal godkende banen, red.). For så kan man jo bede om aktindsigt.............»Vi kan faktisk ikke føre en særlig åben dialog med vores ejere og med styrelsen, uden at der bliver bedt om aktindsigt i alt muligt. Det er en smule frustrerende,« siger Michael Borre."

"Peoples right to know" er "a pain in the ass".

Fantastisk at offentlige virksomheder åbenlyst spekulerer i hvordan de forhindrer offentligheden i at få at vide hvad man bruger deres penge på.

Man har en plan for indvigelsen vi ikke må kende til, fordi så kunne vi jo finde på at kritisere dem, og det kan offentlige virksomheder ikke have. Til gengæld har man en plan for hvordan man undgår kritik, man gerne deler med offentligheden.


Og hvad gælder sporvognen i Ring 3 i København, står politikerne åbent og siger der er en samfundsmæssig gevinst mens alle undersøgelser viser den giver et stort samfundsmæssigt tab. Åbenlyst man fører os bag lyses.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatje...
https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/borgmest...

  • 5
  • 10

Det er til at græde over. Først hed det, at togene kom til at køre i 2017. Så hed det, "når togene kommer til at køre i 2018". Derpå "hvis togene kommer til at køre i 2018". Og nu er vi så nået frem til "hvis togene kommer til at køre".

  • 5
  • 4

Jeg skammer mig ganske enkelt.
Mage til arrogant, uansvarlig og uduelig adfærd fra ledelsens side, skal man lede meget længe efter.
Ejerne og dermed bestyrelsen er desværre ikke bedre, nemlig Region Midtjylland og Aarhus kommune.
Det er som om, at bare man siger undskyld, så kan man slippe afsted med hvad som helst. Desværre så havner sorteper nok igen hos os som vælgere - da vi selv har valgt "bestyrelsen" .
Undersøgelsen kommer højst sandsynlig til at påvise "kritisable forhold i processerne", og det kommer til at ske længe efter at de nuværende ansvarlige har fået deres fratrædelsesgodtgørelser, pensioner og honorarer i øvrigt.
Øv at vi tillader det ske, når det nu kunne gøres så meget bedre.

  • 12
  • 3