Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup

PLUS.
En Lyman-alfa-blob er et stort område med brint, der udsender lys med en karakteristisk bølgelængde. Til venstre et foto og til højre en kunstnerisk fremstilling. På Cern undersøger man, om der er forskel på denne udsendelse for brint og antibrint. Illustration: D.Alexander et al. S.Chapman, T.Haya­shino, J.Geach et al. samt M.Weiss/Wikimedia

På Cern spiller forskere fra Aarhus Universitet en hovedrolle i studier af antibrint. Deres resultater var blandt de nominerede til årets bedste forskningsresultat.

VIDENSKABENS TOP-5 – NOMINERET Håndteringen af antibrint er efterhånden ved at være en rutinesag for Alpha-eksperimentet ved Cern, hvor et internationalt forskerhold under ledelse af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet søger at bestemme, om antistof og almindeligt stof er fuldstændigt identisk bortset

Ønsker du at læse hele artiklen?

Det kan du med et PLUS-abonnement. Det giver dig digital adgang til alle PLUS-artikler og Ingeniørens digitale avis.

Som IDA-medlem kan du få adgang til alt PLUS-indhold. Klik her for at læse hvordan.

fra at have modsatte ladninger. Protoner er positive, antiprotoner er negative. Elektroner er negative, antielektroner, også kaldet positroner, er positive. Sat sammen er såvel brint (proton og elektron) som antibrint (anti­proton og positron) begge neutrale. Det store spørgsmål er, om der er nogen forskelle i de fundamentale fysiske parametre. De bredt accepterede fysiske teorier tilsi...