Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup

PLUS.
En Lyman-alfa-blob er et stort område med brint, der udsender lys med en karakteristisk bølgelængde. Til venstre et foto og til højre en kunstnerisk fremstilling. På Cern undersøger man, om der er forskel på denne udsendelse for brint og antibrint. Illustration: D.Alexander et al. S.Chapman, T.Haya­shino, J.Geach et al. samt M.Weiss/Wikimedia

På Cern spiller forskere fra Aarhus Universitet en hovedrolle i studier af antibrint. Deres resultater var blandt de nominerede til årets bedste forskningsresultat.

VIDENSKABENS TOP-5 – NOMINERET Håndteringen af antibrint er efterhånden ved at være en rutinesag for Alpha-eksperimentet ved Cern, hvor et internationalt forskerhold under ledelse af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet søger at bestemme, om antistof og almindeligt stof er fuldstændigt identisk bortset

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

fra at have modsatte ladninger. Protoner er positive, antiprotoner er negative. Elektroner er negative, antielektroner, også kaldet positroner, er positive. Sat sammen er såvel brint (proton og elektron) som antibrint (anti­proton og positron) begge neutrale. Det store spørgsmål er, om der er nogen forskelle i de fundamentale fysiske parametre. De bredt accepterede fysiske teorier tilsi...