Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere.

Danmarks – og verdens – mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, der er den aktive ingrediens i bl.a. Roundup, er måske ikke helt så ufarligt for dyr og mennesker, som det hidtil har været fremført. Det viser en undersøgelse af de indirekte påvirkninger fra genmodificerede afgrøder sprøjtet med glyphosat udført af forskere ved Aarhus Universitet.

Danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og det har fået Fødevarestyrelsen til at bede Aarhus Universitet om en udredning af stoffets virkninger.

Læs også: Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs

Aarhus-forskernes rapport viser, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet. Det er aldrig tidligere undersøgt hos dyr:

»Selvom det længe har været kendt, at glyphosat virker på bakterier på samme måde, som de virker på planter, er det aldrig blevet undersøgt, hvilke indirekte påvirkninger det kan have for de dyr, som spiser afgrøder med restindhold af stoffet,« siger seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for udredningen.

Grænseværdier er ingen garanti

Udbredelsen af genmodificerede afgrøder, der er gjort modstandsdygtige over for ukrudtsmidlet glyphosat, har på verdensplan ført til en eksplosiv stigning i anvendelsen af Roundup. Giften dræber alle andre planter end GM-planten, der dog stadig optager stoffet.

Læs også: Omstridt forsker: Roundup er 125 gange giftigere end antaget

Men selvom restkoncentrationerne af stoffet, der kan findes i både importeret og i danskavlet foder, overholder grænseværdierne, er det ikke nødvendigvis ufarligt, advarer Martin Tang Sørensen. I grundlaget for grænseværdierne er der nemlig ikke taget højde for påvirkning af mikroorganismerne i tarmen eller dyrenes mineraloptagelse.

»Samtidig skal grænsen sættes ud fra dyr, der er i en påvirkelig fase, som for eksempel nyligt fravænnede pattegrise, der pludselig må undvære modermælken og sandsynligvis vil være følsomme over for glyphosat-påvirkninger,« siger seniorforskeren.

Følg forskningen i sprøjtemidler - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Han påpeger, at forbruget af stoffet er steget det seneste år, og at produktionsdyrene bliver fodret med eksempelvis Roundup-behandlet soja hele livet:

»Mængden af GM-foder er så stor, at man ikke bør se bort fra de indirekte påvirkninger,« siger Martin Tang Sørensen.

Behov for flere forsøg

EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, har ansvaret for at godkende både brugen af sprøjtemidler og genmodificerede planter til fødevare- og foderbrug på basis af risikovurderinger.

Men da det ikke tidligere har været undersøgt, om Roundup-sprøjtet foder kan have de nævnte konsekvenser for husdyr, glæder det Martin Tang Sørensen, at forskernes vurderinger af stoffet nu bliver sendt til Efsa, så de kan indgå i den igangværende revurdering af glyphosat.

Han har sammen med professor Hanne Damgaard Poulsen og seniorforsker Ole Højbjerg gennemgået alle relevante og publicerede undersøgelser på området. Det har resulteret i rapporten, hvori der også indgår nye laboratorieundersøgelser.

Rapporten inkluderer samtidig observationer fra en dyrlæge, en svineproducent og en ægproducent, der underretter om eksempelvis færre maveproblemer og diarré hos dyrene efter et foderskifte væk fra GM-soja.

Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

Selvom observationerne ikke er kontrollerede forsøg, skal de tages alvorligt, mener Martin Tang Sørensen.

»Derfor er der brug for flere foderforsøg, når nu vi ved, at stoffet kan påvirke husdyrenes mineralindhold og mikroorganismer,« fastslår han.

Kommentarer (78)

som for eksempel nyligt fravænnede pattegrise, der pludselig må undvære modermælken og sandsynligvis vil være følsomme over for glyphosat-påvirkninger

Visse vasse!
De får da bare noget bredspektret antibiotika. Så klarer de sig nok endda.

[Sarcasm off]

  • 16
  • 10

Nu er Roundup jo det sprøjtemiddel man ynder at hade.

Men hvad med de eksisterende sprøjtemidler, som man bruger som alternativ til Roundup? Er der lavet studier af hvad det gør ved dyrenes maver?

  • 17
  • 5

Det som er værd at lægge mærke til her er at det ikke er round-up som sådan der er under anklage, men kombinationen med glyphosat resistente planter der sprøjtes. Normalt vil round-up jo nedbrydes, men det lader det til ikke sker her. Spørgsmålet er så hvorfor?

Er det bare sådan det er, eller er det fordi der er sprøjtet på uheldige tidpunkter, f.eks. mens planten sætter frugt/kerne.

Et andet spørgsmål, som der måske bør ses på er om praksis med at sprøjte korn inden høst giver tilsvarende effekter, eller om glyphosat nedbrydes der.

  • 19
  • 0

Og læg mærke til - gennem hele artiklen nedtones sprogbruget. Men dem der kun læser overskriften og måske de første linier har forstået budskabet: Nu er det bevist at glyphosat er farligt (tænkte vi det ikke nok?)
Det kunne så være interessant at vide: Er det for at sælge avisen, eller er det af ideologiske grunde, at en artikel bliver udformet på den måde?
Baggrunden for artiklen er en litteraturgennemgang (altså IKKE nye forskningsresultater, som man kunne forledes til at tro!) foretaget af forskere fra AU. Deres konklusion er, at "man kan ikke udelukke at" - og derfor mener de, at "man skal foretage yderligere studier". Alle som har beskæftiget sig med forskning, ved hvad det betyder.
Derfor opstiller de to hypoteser, som selvfølgelig skal afprøves. Fair nok.
Men måske Ingeniørens journalister skulle have et kursus i, hvordan man som forsker sikrer sig forskningsmidler?

  • 19
  • 12

Et andet spørgsmål, som der måske bør ses på er om praksis med at sprøjte korn inden høst giver tilsvarende effekter, eller om glyphosat nedbrydes der.

Nu er der i artiklen kun vage formodninger, for det kunne også være et insekticid der findes effekt for i soja. Men man finder kun det man søger efter. Her i Danmark benyttes af og til glyphosatmiddel på modne marker, det afsættes på de dækblade der beskytter selve kornet. Ved høst tærskes avnerne fra.
Ved behandling mod lus og biller, benyttes ikke systemiske midler på det grønne aks.

Hvordan de behandler soja mod insektangreb i udlandet, og om der kan måles rester i den forarbejdede soja vi importerer, mangler der sikkert undersøgelser for.
I bekræftende fald, vil der kunne måles effekter. Men noget sådant kunne let eftervises, med det ville jo frikende Roundup.

  • 10
  • 4

Problemet med Roundup er at man vælter det du over det hele ganske uhæmmet. Det er det samme problem med antibiotika i landbruget. Men bare roligt inden længe har både skvalderkål og mælkebøtte udvikler resistens mod Roundup, i sidste ende vinder naturen altid.

  • 17
  • 11

Lige netop den form for genmodificering, som tillader sprøjtning med Roundup, er meget uheldig af mindst to grunde:

1) Der er en ikke ubetydelig risiko for, at generne der giver tolerance mod Roundup spredes til ukrudtet, og så har vi i realiteten mistet stoffet som ukrudtmiddel.

2) Der sker som beskrevet en stigning af brugen af et naturfremmed, i nogen sammenhænge giftigt stof.

Det er meget trist at man har valgt netop denne form for genmodificering som spydspids for brug af GMO, fordi der findes mange andre potentielt nyttige og sikre anvendelser, som nu dæmoniseres.

  • 15
  • 4

Litteraturstudier kan måske godt give et fortegnet billede:

Han har sammen med professor Hanne Damgaard Poulsen og seniorforsker Ole Højbjerg gennemgået alle relevante og publicerede undersøgelser på området

Ikke fordi det måske er sket, men læg mærke til ordet "relevante".
Når man tænker på hvor meget der udgives om emnet, kunne der let komme en vis bias i udvælgelsen af relevante papirer.
Egentlig er det ikke meget anderledes end en redaktør på en avis, der udvælger hvilke indlæg der skal bringes i dagens avis.

  • 9
  • 11

De hjælpestoffer i Roundup, som skal muliggøre transporten af glyphosat ind i plantecellen, har før givet anledning til mere bekymring end selve glyphosat. Derfor bør alle undersøgelser omkring skadelige virkninger fra Roundup i højere grad dreje sig om disse stoffer. Det er muligt at den skadelige virkning ved brug af GM soya fra Sydamerika ikke har noget med glyphosat at gøre. Det kan vel stadigvæk ikke udelukkes, at der findes harmløse glyphosat produkter med lavt indhold af hjælpestoffer, men højere glyphosat indhold for at kompensere for dårligere transport over cellemembranen.

http://ing.dk/artikel/miljostyrelsen-vi-sk...

  • 5
  • 1

At glyphosat er et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel kommer ikke som nogen stor overraskelse idet Monsanto tog patent på at anvende glyphosat til netop dette formål i 2003: http://patft.uspto.gov/netacgi/nph-Parser?...

En gennemgang af patentet viser at glyphosat er aktivt over for blandt andre gram negative og gram positive bakterier, protozoer, alger og svampe, det er derfor aktivt over for anslået 80% af jordens mikroflora og over for lignende del af mavetarmfloraen, idet det stort set kun er blågrønalger, arkæer og gær, som ikke er nævnt i patentet.

Det meget brede virkningsspektrum skyldes at Glyphosat blokerer for shikimase syntesevejen, som er grundlag for organismers syntese af aromatiske aminosyrer, hvilket også er grundlag for (en del af) dets virkning på planter.

Særligt interessant er det naturligvis at patentet gør krav på at glyphosat er virksomt i en del af det koncentrationsområde som EFSA i 2010 har godkendt som tilladt restkoncentration i fødevarer og foder på 10-20 mg/kg foder, hvilket var en 100- til 200-dobling af den tidligere grænseværdi der lå på 0,1 mg/kg.
Venlig hilsen, Klaus

  • 13
  • 4

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at forskerne har lavet et seriøst arbejde. Men når man arbejder med forskning er det sådan, at jo mere man ved om et emne, jo flere spørgsmål dukker der op. Og hvis nu fx bakterieforsøgene er lavet med helt urealistiske doser (det ved jeg ikke om de er, da jeg ikke har adgang til artiklerne, men der er ofte tilfældet med den slag forsøg), er det jo nærliggende at undersøge, hvad der sker i realistiske doseringer. M.h.t glyphosats chelerende egenskaber, tænker jeg, at det ville være forholdsvis let at regne på den teoretiske risiko, inden man sætter dyre forsøg i gang? Med hensyn til importen af soja, ligger det i luften, at den vil falde, efterhånden som vi bliver bedre til at dyrke anvendelige proteinafgrøder i Danmark - fx hestebønner er ved at få en renæssance.

  • 6
  • 5

Det meget brede virkningsspektrum skyldes at Glyphosat blokerer for shikimase syntesevejen, som er grundlag for organismers syntese af aromatiske aminosyrer, hvilket også er grundlag for (en del af) dets virkning på planter.

Der menes vel Shikimate?

The shikimate pathway is not found in humans and other animals, which must obtain the aromatic amino acids from their food.

http://en.wikipedia.org/wiki/Shikimate_kinase
http://en.wikipedia.org/wiki/EPSP_synthase
http://en.wikipedia.org/wiki/Shikimic_acid

Glyphosat blokerer for ... :

Glyphosate kills plants by interfering with the synthesis of the aromatic amino acids phenylalanine, tyrosine and tryptophan. It does this by inhibiting the enzyme 5-enolpyruvylshikimate-3-phosphate synthase (EPSPS), which catalyzes the reaction of shikimate-3-phosphate (S3P) and phosphoenolpyruvate to form 5-enolpyruvyl-shikimate-3-phosphate (ESP)

http://en.wikipedia.org/wiki/Glyphosate

Andet er vel spekulationer? Eller er der dokumenteret og afprøvet andre virkninger?

  • 3
  • 3

Det er vist dette link der skal bruges: http://auff.au.dk/fonden/organisationen/

§ 9 Fondens bestyrelse skal bestå af mindst 6 og højst 10 fuldmyndige personer. Universitetets rektor er født medlem. 5 medlemmer skal udpeges af de akademiske råd blandt de personer, der er fast ansat ved Aarhus Universitet i stillinger, hvor til der er knyttet forskningsforpligtelser, således at der i bestyrelsen sikres repræsentation af universitetets 5 hovedområder. Disse medlemmer kan ikke udpeges blandt dekaner eller institutledere.

Indtil 4 medlemmer kan herefter udpeges af Aarhus Universitets bestyrelse efter indstilling fra rektor. Denne udpegning skal ske blandt de personer, der er fast ansat ved Aarhus Universitet i stillinger, hvortil der er knyttet forsknings forpligtelser, idet dog 1 medlem kan ud peges blandt de personer, der er fast ansat ved Aarhus Universitet i en teknisk eller administrativ stilling, 1 medlem kan udpeges blandt de personer, der er indskrevet som studerende ved universitetet, og 1-2 medlemmer kan udpeges mellem andre personer, der er kyndige i virksomheds-, bestyrelses- eller forskningsarbejde. Ved sammensætningen af bestyrelsen skal sikres, at der i den samlede bestyrelse er fornøden indsigt i økonomi, jura og virksomhedsledelse.

  • 5
  • 3

Det her minder om professor V. Edalt. Hvis bare man tager nok decimaler med, er det muligt at vise, at alt er farligt.
Hele artiklen handler om, hvor farligt det måske kan være. Men der er ikke en eneste beskrivelse af hvordan undersøgelsen er foregået, eller hvad målingerne har vist.
Mon ikke det blot er, som da NASA, lige inden bevillingen stoppede, helt sikkert fandt vand på Mars, da bevillingen så kom igennem, ja så var det nok alligevel ikke vand, men det lignede nu meget.

  • 8
  • 9

"Et andet spørgsmål, som der måske bør ses på er om praksis med at sprøjte korn inden høst giver tilsvarende effekter, eller om glyphosat nedbrydes der."

Det er måske værd at bemærke den udbredte brug af Roundup til ned svidning af kartoffeltop for at undgå kartoffelskimmel. Det er jo netop rodknolden som optager Roundup, og som vi bagefter spiser, med mindre vi vælger at købe økologiske kartofler.

  • 11
  • 4

1) Særdeles oplagt problemstilling om restmængder af glyphosat påvirker tarmflora og dermed dyrs trivsel. Det burde der dog ikke være under normal og fornuftig brug af glyphosat på afgrøder.
2) Der er tale om en rapport, ikke en fagfællebedømt artikel. Den kvalificerer givetvis, at det er værd at undersøge nærmere, så retningslinjer for sikker brug bliver indskærpet
3) Der er ikke foretaget kontrollerede forsøg, men berettes fra et par egenobservationer - uundgåelig bias, når folk bekræfter egne beslutninger. Det kan ikke tillægges objektiv vægt, men ansporer dog til kontrollerede forsøg
4) Aarhus Universitets Forskningsfond har intet og får givetvis heller intet med dette at gøre - rapporten er bestilt og betalt af fødevarestyrelsen, så måske de finder den vægtig nok til at foranstalte kontrollerede forsøg. Det vil være et naturligt, næste skridt, som koster fødevarestyrelsen væsentligt flere penge, men som nu forekommer som et kvalificeret tiltag. Det har forskerne sat deres navn og troværdighed ind på.

  • 12
  • 0

til Jan Damgaard, ja, glyphosat ser ud til at have en række andre negative effekter på planters udvikling, som kan have væsentlig betydning, når planten er gensplejset til ikke af dø af at blive sprøjtet med glyphosat.
Glyphosat ser f.eks ud til at blokere for en del af planters afgiftningssystem, se f.eks. her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9514851
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15627243

Glyphosat ser f.eks ud til at fremme svampe som giver svampesygdomme og at blokerer for "gode" bakterier og derved svække planters vækst, se f.eks. her:
http://www.sciencedirect.com/science/artic...
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20880215

glyphosat ser f.eks ud til at binde mineraler i jorden. Det har ikke nogen effekt på de mineraler som man normalt tilfører, men for de mineraler som kun findes i meget små mængder kan det være af betydning, se f.eks. her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20307082

Det oprindelige patent for glyphosat som bredspektret plantebekæmpelsesmiddel fokuserede på blokeringen af shikimate, men effekterne på jordens og planternes liv og økologi ser ud til at være betydeligt bredere.
jeg har skrevet en del mere om det her: http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oe..., hvor der også er en hel del referencer.

Når disse forhold ikke vægtes er det fordi der fortsat ikke er gennemført forsøg som endeligt kan afgøre sagen. Derfor står vi med en situation hvor mange forskere holder sig til at der er flest artikler der tolkes som nul forskel, se f.eks her: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/P...

i stedet for at indlæse den nye redegørelse fra Foulum i en krig - kunne man også blot tage den som et redeligt videnskabeligt bud på et uafklaret vidensfelt.
Venlig hilsen, Klaus

  • 8
  • 3

på Glyphosat tolerante afgrøder: Anvendelsen af glyphosat resistente sojabønner har betydet, at man har kunnet gå over til pløjefri dyrkning, som giver store miljømæssige fordele, idet det er pløjningen der gør mest skade, både i konventionelle og økologiske jordbrug. Man får en sundere jord, med fx flere regnorme, hvis den dyrkes uden pløjning.

  • 10
  • 3

Det er måske værd at bemærke den udbredte brug af Roundup til ned svidning af kartoffeltop for at undgå kartoffelskimmel. Det er jo netop rodknolden som optager Roundup, og som vi bagefter spiser, med mindre vi vælger at købe økologiske kartofler.

Øh? Den var ny!

Til nedvisning bruges Reglone, der er et kontakt middel, giver kartoflen en fotosensitiv reaktion ved at der dannes brintoverilte i bladet, der så visner. Den økologiske version, benyttes 30 kg gas/ha samt mekanisk arbejde.
Hvis det er en udbredt metode, så findes den åbenbart kun hos nogle ikke særligt oplyste "hobby-avlere". Ellers er det kun et rygte, men rygter kan godt være meget udbredte.

  • 9
  • 3

Lige for at rydde en misforståelse af vejen, så andvender man høj grad "bedre" proteinkilder end soja i startfoderet ved fravænning af pattegrise. Soja er sammensat så den nyfravænnede gris har svært ved og udnytte proteinet. Så at tro landbruget bruger foder der ikke er tilpasset dyrets fordøjelsessystem, for så og reparere med antibiotika, ligger meget langt fra virkeligheden.

Om sprøjtet GMO soya er sundere eller ikke, skal jeg ikke kloge mig i, men fakta er at kvaliteten af vores korn svinger voldsomt, en våd og besværlig høst giver dårligere korn, med et højere indhold af toxiner, og deraf følgende problemer.

Det er ikke utænkeligt at de beskrevne besætningers og dyrlæges observationer falder sammen med andre forhold, som eksempelvis bedre korn.

og Vi kunne med et slag sænke vores import af soya med op til 25% hvis man i Danmark måtte gøde efter samme regler som i resten af EU

  • 10
  • 3

@Christian,

Hvorfor er det man tror, at man lige kan genmodificere nogle planter, og så overdynge det med gift, uden at det har nogle konsekvenser? Hvem sagde DDT?


Du skrev DDT - hvorfor?
Man overdynger ikke GMO-planterne med gift, men nøjes med at bruge 1 ugiftigt herbicid i stedet for flere slags!
Eksperten indenfor husdyr kan mene hvad han vil, men glyphosats giftighed er gennemprøvet utallige gange - stoffer er ugiftigt (LD-50 værdien er 5600 mg/kg legemsvægt - giftige stoffer ligger under 2600 mg/kg).
Næste gang du drikker en kop kaffe så tænk over, at den er mere giftig end en sprøjteklar round-up opløsning.

  • 10
  • 5

Problemet med Roundup er at man vælter det du over det hele ganske uhæmmet. Det er det samme problem med antibiotika i landbruget.


- måske har du fået denne opfattelse ved at følge med i "Ingeniørens debatter"?
Virkeligheden er en ganske anden.
Ingen landmænd sprøjter løs, det sker efter en moden overvejelse med hensyntagen til om der er økonomi i sagen. Sprøjtemidler er meget dyre - endvidere er de belagte med skatter/afgifter i større omfang end hos konkurrenterne.
Det samme gælder antibiotika til husdyr. Ingen uhæmmet forbrug, men forbrug efter behov - og efter dyrlægens anvisninger!
Det under mig en smule, at så mange debattører synes at være stærke modstandere af, at vore husdyr behandles mod antibiotika for sygdomme.

Vedrørende den aktuelle sag, så har husdyrforskeren ingen belæg eller dokumentation for, at evt. nedbrydningsrester (AMPA) fra glyphosat skulle være mere giftige end man hidtil har ment.
Det undrer mig også en smule, at ingen synes at mene, at forskeren har pligt til at dokumentere sine påstande? AMPA er et harmløst stof, der omsættes til CO2 og H2O i organismen.

  • 8
  • 6

Det er måske værd at bemærke den udbredte brug af Roundup til ned svidning af kartoffeltop for at undgå kartoffelskimmel. Det er jo netop rodknolden som optager Roundup, og som vi bagefter spiser, med mindre vi vælger at købe økologiske kartofler.


Landbruget er heldigt ved, at der er så mange landbrugseksperter - se blot i indlæggene!
Men ovenstående er forkert.
Man anvender ikke roundup til nedvisning af kartoffeltop - og det går da slet ikke i rodknolden, der på den tid er ophørt med at optage næring fra stænglen!!
Man har anvendt Reglone som nævnt, men ofte det ubehagelige stof natriumklorat, som kunne forvandle sprøjteføreren til en fakkel - men aldrig roundup. Det virker for langsomt.

Men spis da endelig økologiske kartofler med kartoffelskimmel, det er næsten lige så sundt som kartofler, der er holdt skimmelsprøjtede kartofler.
Nedvisning af kartofler sker i øvrigt overvejende for at afbryde væksten hos læggekartofler, der ikke bliver spist. Så bliver der mindre frasortering af for store knolde og man undgår råd pga. angreb af skimmelsvamp.

  • 9
  • 4

@Nina,

Lærer man ikke noget om etik på Journalisthøjskolen?


- tak for nogle glimrende indlæg.
Du må ikke være for hård ved fotomodellen, der jo blot har refereret en husdyrforskers mening om brugen af glyphosat. Jeg kunne dog have ønsket mig at Helle havde spurgt kritisk ind til, hvad han bygger sine antagelser på. Jeg tror nemlig du har ret i, at for en forsker er det meget vigtig at sikre sig fortsatte bevillinger.
At VS/EL er optaget af sundhed og økologi er velkendt, jeg kan blot ikke få det til at rime med, at mange i dette part ryger en masse tobak og hash (evt. sjove svampe), mens de proganganderer for pesticidreste-fri tilværelse!

  • 7
  • 7

Re: Per A Hansen: Det er så dumt!

Kære Per, Du har sikkert ret i at Roundup i din verden er ret u giftigt, men i den reelle verden er det sådan at Roundup er testet 1000 gange mere giftigt end (det "Roundup" du refererer til nemlig Glyphosat) Seralini har konstateret at ved en exponering over 2 døgn er Roundup 1000 gange mere giftigt end det såkaldte aktive stof Glyphosat, ellers er det blot 125 gange giftigere. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

De meget fornuftige forskere fra Århus uni. har ret i at Roundup målt som Glyphosat i mængder mindre end dem som er godkendte som sikre af EFSA kan være skadelige for husdyrs helbred, jeg tilføjer også på mennesker. Mit grisestudie som er baseret på farm-observationer over 2 år, viser med al tydelighed at der er noget om sagen, 0,1Gram/ton =0,1ppm laver deformiteter i de fødte grise, der er født ca 32000 i perioden, så der er et meget stort antal dyr at lave statistik på, jeg har udelukkende set på Ryg og Kranie deformationer, da de er de mest markante, og derfor øger sikkerheden for at de alle er fundet, vi har også taget billede af et utal med manglende ben, tæer, ører, øjn, tunge, knækkede haler,åben bughule, ufærdigt skind, manglende anus, kønsorganer deforme, eller i forkert plasering, eller tvekøn. motoriske problemer og nyresvigt mm. Observationerne viste med stor tydelighed at fra 0,1ppm var der deformtfødte, ved 0,2ppm var der flere, og ved 1ppm og 2,26ppm var der mange flere. altså lineært stigende med mængden.
Samtidigt var der over 42 uger 11 aborter, ved lav dosis under 0,2ppm og ved over 1 ppm var der på 8 uger 8 aborter. Samtidigt var der statistisk sikkert færre fødte i perioden efter højt indhold over 1ppm, i forhold til 0,2ppm. 0,95 gris mindre født på kuld.
Endvidere er mine deformtfødte grise blevet tjekket for indhold af Roundup, Målt på Glyphosat i 7 organer, lever, nyrer, hjerne,hjerte centralnervesystemet,tarme, alle i båndet fra ca. 0,5 ng/ml= ppb= 0,0005 ppm til 7 ng/ml, søer der har spist 0,2ppm i foderet har vist sig at have en koncentration på 2,8 ng/ml, ca 1 % af det de har spist, mit eget urin er målt til 2,58 ng/ml. så jeg antager at jeg har spist 0,2ppm i min føde, som er købt i superbrugsen eller netto, mit indhold af Glyphosat siger at jeg / vi som mennesker allerrede i dag er udsat for doser, der resulterer i flere fertilitetsproblemer, aborter og deformtfødte børn.

Roundup / Glyphosat er et meget stærkt hormonforstyrrende stof, og bør som et sådant udfases hurtigst muligt.

Hilsen Ib Borup Pedersen
Pilegaarden
Mariagervej 483 Hvidsten
8981 Spentrup
20129322

  • 6
  • 5

Artiklen handler om tre andre aktivstoffer, end den kæphest der er blevet redet til. Midler til brug i græsplæner. Hvor klog er kommentaren om Roundup egentlig i denne forbindelse?

Dit google-link til en anden ing.dk artikkel viser jo det rod.
PS! Artiklen linker selv til den, så det var unødigt.

  • 2
  • 4

Det gør jo ikke Roundup mindre farligt! Jo jo, vist er atombomber da farlige, men hvad så med biologisk krigsførelse! Drop glyphosat med det vuns, OG de såkaldte alternativer.

  • 3
  • 6

@Ib,

Re: Per A Hansen: Det er så dumt!
Kære Per, Du har sikkert ret i at Roundup i din verden er ret u giftigt, men i den reelle verden er det sådan at Roundup er testet 1000 gange mere giftigt end (det "Roundup" du refererer til nemlig Glyphosat) Seralini har konstateret at ved en exponering over 2 døgn er Roundup 1000 gange mere giftigt end det såkaldte aktive stof Glyphosat, ellers er det blot 125 gange giftigere.


Fin nok du karakteriserer eget indlæg!

Du ser væk fra de hundredevis af videnskabelige test, hvor man har taget hensyn til alle de ting du nævner samt en del flere. Man har testet på forskellige dyr, men du må da gerne give et bud på, hvorfor disse forsøgsdyr reagerer helt anderledes end de som du henviser til?

Du henviser ustandseligt til dine egne erfaringer, men du har intet videnskabeligt materiale at henvise til, du har ikke udført forsøg, men gjort nogle iagttagelser, som du så hænger dine aversioner op på. Fint nok, men årsagen til deforme grise er ikke nødvendigvis hverken glyphosat, tilsætningsstoffer eller GMO. Jeg synes man skal finde årsagen til dine er faringer, det bør undersøges nærmere af husdyrforskningen, så man kan få det klarlagt.

Skal man finde årsagen til dine problemer skal man gå videnskabelig til værks, det gør du ikke.
Bruger du økologisk korn kan årsagen f-eks. være svampetoksiner - ikke rester af glyphosat.
Lad os se nogle analyser som viser indholdet af glyphosat, aflatoksiner m.v.
Svampetoksiner er tusindvis gange så giftigt som glyphosat, de er livstruende, så lad os se nogle tal for, hvor meget dine grise får. Det kunne godt være årsagen.

Roundup er gennemprøvet og har ingen af de effekter, du nævner. Evt. effekter skyldes ofte de tilsætningsstoffer, der findes i ethvert middel, og de er ofte forskellige i eks. Frankrig og Danmark.

Jeg har tidligere opfordret dig til at nævne et kemisk middel fra hverdagen, som er mindre ugiftig end roundup/glyphosat, men har ingen svar fået. Du kan måske få hjælp af Jes og andre, som er så aktive når det gælder om at give landbruget gode råd.
Jef efterlyser fortsat svar på dette spørgsmål.

Dine sædvanlige opremsninger fra øko-fronten bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Problemet er at landbruget har en opgave i at forsyne klodens med tilstrækkelige mængder fødevarer - den opgave er der en del i debatterne, der ikke vil deltage i, for jeg ser ingen alternativer. Økologi er da udmærket, det er en nicheproduktion, der ikke er løsningen på fødevareproblemet.

Den voldsomme reaktion på et af de mest ugiftige kemiske midler, der kendes, skyldes sikkert en række aktivister, der bekæmper Monsanto med alle midler.

  • 6
  • 2

@Ib,

Re: Per A Hansen: Det er så dumt!
Kære Per, Du har sikkert ret i at Roundup i din verden er ret u giftigt, men i den reelle verden er det sådan at Roundup er testet 1000 gange mere giftigt end (det "Roundup" du refererer til nemlig Glyphosat) Seralini har konstateret at ved en exponering over 2 døgn er Roundup 1000 gange mere giftigt end det såkaldte aktive stof Glyphosat, ellers er det blot 125 gange giftigere.


Fin nok du karakteriserer eget indlæg!

Du ser væk fra de hundredevis af videnskabelige test, hvor man har taget hensyn til alle de ting du nævner samt en del flere. Man har testet på forskellige dyr, men du må da gerne give et bud på, hvorfor disse forsøgsdyr reagerer helt anderledes end de som du henviser til?

Du henviser ustandseligt til dine egne erfaringer, men du har intet videnskabeligt materiale at henvise til, du har ikke udført forsøg, men gjort nogle iagttagelser, som du så hænger dine aversioner op på. Fint nok, men årsagen til deforme grise er ikke nødvendigvis hverken glyphosat, tilsætningsstoffer eller GMO. Jeg synes man skal finde årsagen til dine er faringer, det bør undersøges nærmere af husdyrforskningen, så man kan få det klarlagt.

Skal man finde årsagen til dine problemer skal man gå videnskabelig til værks, det gør du ikke.
Bruger du økologisk korn kan årsagen f-eks. være svampetoksiner - ikke rester af glyphosat.
Lad os se nogle analyser som viser indholdet af glyphosat, aflatoksiner m.v.
Svampetoksiner er tusindvis gange så giftigt som glyphosat, de er livstruende, så lad os se nogle tal for, hvor meget dine grise får. Det kunne godt være årsagen.

Roundup er gennemprøvet og har ingen af de effekter, du nævner. Evt. effekter skyldes ofte de tilsætningsstoffer, der findes i ethvert middel, og de er ofte forskellige i eks. Frankrig og Danmark.

Jeg har tidligere opfordret dig til at nævne et kemisk middel fra hverdagen, som er mindre ugiftig end roundup/glyphosat, men har ingen svar fået. Du kan måske få hjælp af Jes og andre, som er så aktive når det gælder om at give landbruget gode råd.
Jef efterlyser fortsat svar på dette spørgsmål.

Dine sædvanlige opremsninger fra øko-fronten bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Problemet er at landbruget har en opgave i at forsyne klodens med tilstrækkelige mængder fødevarer - den opgave er der en del i debatterne, der ikke vil deltage i, for jeg ser ingen alternativer. Økologi er da udmærket, det er en nicheproduktion, der ikke er løsningen på fødevareproblemet.

Den voldsomme reaktion på et af de mest ugiftige kemiske midler, der kendes, skyldes sikkert en række aktivister, der bekæmper Monsanto med alle midler.

  • 5
  • 3

Re Per A Hansens kritik af at mit forsøg ikke er videnskabeligt, og derfor ikke har relevans.

Døm selv.

Ang mit farmstudie.

Der er meget stof der bakker mine fund op. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Se side 1 og 2 og man kan ikke være i tvivl om at der er en sammenhæng, mine observationer er over 2 år, og 32000 grise født, derfor vil det være muligt at danne et meget klart billede af hvad der sker ved forskellige doser, jeg er ikke bekendt med rotteforsøg der indeholder 32000 fødte. Jeg har været i kontakt med forskere for at få grebet ”forsøget” rigtigt an, der er udtaget prøver af alt indkøbt foder, eget korn, færdigblandet foders indhold er både beregnet og analyseret ved flere prøver, og der er en meget god sammenhæng mellem det beregnede og det faktiske indhold, samtidigt er der taget urinprøver, møgprøver og endeligt er der også taget prøver af 7 forskellige organer i de deformt fødte grise, der var i alle prøver en meget god sammenhæng med det forventede / beregnede. Her er en film fra Tysk Tv der viste overdragelsen af de deformt fødte grise til Prof. Monika Krüger

http://www.mdr.de/fakt/video160092.html

Ang. færre fødte som vi også fandt med hjælp fra Thomas Böhn fra Tronheim uni i Norge, kan jeg sige at det ikke kan overraske VSP eller Per Hansen, da han har fået disse data sendt i tidligere debat.

http://web.agrsci.dk/pub/sh_beretning_663.pdf

er et forsøg med Roundup nedsprøjtet byg fodret til Kaniner se side 22. Glem alt om at læse opsummeringen, da Monsanto hjalp med at lave forsøget, og der er helt sprunget over de store forskelle i antal fødte i de forskellige hold, man kan ikke da det er ret mange farringer der er tale om pr hold afvise at der er store forskelle i antal levende fødte, antal fravænnede, og der er endda 2 i Roundupgruppen der har aborteret, som de eneste! Man kan ikke blot fordi Roundup og Cerone sammen ikke gav samme negative effekt sige at Roundup ikke skader. Man skulle i stedet have lavet statistik og fundet at der var en meget sikker sammenhæng mellem Roundup nedsprøjtet byg og aborter, færre fødte og færre fravænnede.
I griseforsøget med samme nedsprøjtede byg ;

http://web.agrsci.dk/pub/sh_beretning_677.pdf

Man kan igen ikke regne summariet, da det er yderst farvet.
I experimentet så man.
1. Forsøget var lavet fordi Landmænd, konsulenter og dyrlæger så store problemer med nedsprøjtet korn.
2. Experimentet var lavet i samarbejde med Monsanto
3. Cerone gav 1 gris minder født, det var signifikant.
4. Smågrise dødeligheden gik op fra 10 i kontrol til 18% i Roundup + Cerone gruppen. Signifikant!
5. Rystesyge blev observeret i nyfødte, det har vi også observeret i vores grise da vi for´drede GMO soja med et højt indhold af Glyphosat.
6. Søer der var undersøgt efter 4 kuld og slagtning, var meget bevidst udvalgt for ikke at vise problemer, da man havde valgt at søerne skulle have 4 kuld og en normal brunst efter fravænning, det vil sige at man kun så på de sunde søer, der var 15 i hvert flok, så de 6 der blev undersøgt i hver gruppe er sikkert det opnåede antal der kunne klare 4 læg og en normal brunst i kemigrupperne, selv om man havde luget de døde og syge ud, viste Roundup grupperne i hver en so mere komplicerede problemer end den ene i kontrolgruppen.
7. i delforsøget hvor der var fravænnet 120 grise var medicinforbruget højest i R+c gruppen, samme gruppe havde den eneste gris der døde.
8. der blev noteret i summaryet at Roundup nedsprøjtet byg gav en markant bedre ædelyst ved grisene, der blev ikke nævnt at der var 5% mindre mælk ved søerne, så de stakkels grise åd foder tidligere. I forsøget viste de grise så at de kunne spise tidligere, det er ikke underligt. Men det var stadig kontrolgruppen der havde den bedste foderudnyttelse, og det er kun det der tæller. Det blev heller ikke nævnt.
9. Gyltene i Cerone Gruppen havde et problem, 2 døde af indre blødninger og hjerteproblemer.
10. Geninseminering =fertilitetsproblemer i grupperne, kontrol 5,7% Roundup 8% Cerone 13% R+Cerone 9% dette viser at der er fertilitetsproblemer når Roundup alene , cerone alene eller begge er med i foderet.
11. I produktionsanalysen var der udeladt et hold fra Roundup gruppen, da alle grise døde af uhelbredelig diarre i dagene efter fødsel, ( dette er samme problem vi havde med op til 30
% grise der døde af diarre i GMO tiden, og deraf højt Roundup indhold i foderet!) Det er totalt uhørt at man udelader et hold i et forsøg, bare for at det viste dårlige resultater, men ikke underligt i dette forsøg, som har en gemmen gående Pro Roundup linje.
12. i samme Roundup gruppe blev en so udeholdt fra analysen, da alle grise var født tidligt og døde efter fødsel, (Det er reelt et problem som vi så i GMO foder tiden,) og igen helt uhørt at det bare udgår af beregningerne!
13. Antal fravænnede grise i kontrol gruppen 455 Grise Roundup gruppen 426 Cerone gruppen321, Cerone + Roundup gruppen 373 Grise, det varend ikke nævnt i referatet, selv om samme antal søer startede i hver gruppe, og alle der kunne fare 4 kuld fik muligheden! Til en bemærkning, kan nævnes at det er de fravænnede grise man sælger, og de er afgørende for økonomien i en stald.
14. Søer med farringsfeber var 3 og 2 i roundup grupperne, og en i grupperne uden Roundup, mælkeydelse og farrefeber blev kun påvirket af Roundup. Og i mindre omfang af Cerone ( jeg har observeret at medicin anvendelsen faldt til 1/3 efter skiftet til NON-GMO soja!)
15. Mælkeydelse Kontrol Gruppe 8,6 kg / dag Roundup gruppe7,8 Kg / dag Cerone gruppe 8,1 kg dag, R+C 7,3 ( jeg har observeret at mine søer kan passe knap 2 grise mere ved yveret efter skift til NON-GMO soja, med mindre indhold af Roundup.)
16. På side 44 er det beskrevet at en so havde mavesår i Roundup Gruppen, det giver 10 % i gruppen med Mavesår. ( mine søer døde af mavesår i GMO fodertiden, på naturligt soja med meget mindre Roundup og ikke det fremmede gen har vi ingen søer der dør af mavesår!) i dag har 51% af såer i DK maveforandringer, og 25% med mavesår ved slagtning, det kan derfor formodes at det skyldtes GMO foder og et højt Roundup indhold.
17. Den lavere mælkeydelse er beskrevet som den direkte årsag til større dødelighed i Roundup grupperne, men ikke nævnt i summariet.
18. på side 48 beskrives det udførligt at roundup grupperne havde 2 svagtfødte eller dødfødte imod 0,9 i grupperne uden Roundup!
19. I summariet står der at der er et større foderindtag i Roundup og Cerone grupperne, ( som noget posiktivt ) de næsten dobbelt så mange omløbninger eller højere dødelighed i samme gruppe nævntes ikke.

Konklussionen må være at de personer der laver forsøget er gode til at notere alle hændelser, men det kniber med at skrive kritiske ting om kemi. Agro norden og Monsanto var medsponsorer.

Jeg er sikker på at hvis dette forsøg havde beskrevet de sete ting tydeligere, ville Roundup som nedsprøjtning være udfaset. forsøget kunne også have sparet mange 100.000 grise om året fra DAKAs kasser.

Jeg kan se at de punkter ovenfor til fulde bakker op om hvad jeg har set i mine griseobservationer.

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 4
  • 4

@Ib,

Re Per A Hansens kritik af at mit forsøg ikke er videnskabeligt, og derfor ikke har relevans


Det var ikke det, jeg skrev.

Jeg efterlyste begrundelsen for at du tilsidesætter de hundredevis af forsøg, der er foretaget af glyphosats giftighed, som er foretaget af eksperter indenfor mange felter. Du tager skyklapperne på og ser kun dit eget forsøg, som jeg da kun har rosende ord at give med på vejen.

Jeg efterlyste analyser af svampetoksiner i dit foder, som kan give de effekter, du omtaler.

Ingen reaktion.

Cerone har intet med roundup at gøre, relevant nok, men har intet med den aktuelle artikel at gøre.

At blande roundup og Cerone sammen som du gør, og derefter skyde skylden på Roundup er ikke korrekt. Men jeg ser gerne at man afprøver det i flere forsøg, hvor producenterne ikke deltager. F.eks. på Foulum.

Roundup bruges ikke til at nedvisne korn som du nævner, men til at fjerne græsukrudtet i modent korn, der ikke optager noget gennem rødderne. Den behandling kan medvirke til at formindske svampetoksiner. Om denne behandling bør tages op til revision må afgøres af de kompetente organer, der godkender dette.

Nedvisning af ukrudt i korn sparer også energi til dyr tørring foruden den positive svampeeffekt.

Du undlader at give et eksempel på et kemisk middel i hverdagen, som er mindre giftigt end glyphosat (Roundup er jo blot navnet på Monsantos produkt). Du har heller ikke stillet spørgsmålstegn ved LD-50 metoden, som anvendes til at angive et stofs akutte giftighed. Det er den jeg anvender i mine betragtninger - det vil jeg fortsætte med indtil det modsatte er bevist.

Selv efter mange års brug af glyphosat/roundup er der ikke konstateret sikre spor af at landmænd har forårsaget forurening af vort drikkevand. Hovedparten af de få fund af AMPA/Glyphosat i drikkevand skyldes sprøjtninger med roundup på selve vandværksgrunden, hvor boringen virker som et dræn. At der er så er forholdsvis små arealaer, der ukrudtssprøjtes i korn gør det til et mindre problem.

Der er dyb stilhed fra landbrugets kritikere i spørgsmålet om, hvorledes man skal skaffe klodens befolkning fødevarer nok. En sikker vej til at nedsætte befolkningstallet et at indføre global økologi efter dansk forbillede med udfasning af alle pesticider.

Bortset fra det har jeg da stor respekt for de tiltag, du har taget hånd om. Der er givet mange ting, der kan forbedres i landbruget, jeg mener at dansk landbrug skal følge dine udmærkede tiltag op - uden fordomme.

  • 7
  • 3

Jeg går gennem dit indlæg kronologisk
1. Du har allerede nævnt svaret, du har skyklapper på, du siger at der er hundrede af giftighedsforsøg, vis mig bare 5 der er lavet med Roundup.
Og ikke det aktive stof Glyphosat, som end ikke er et herbicid alene. Desuden siger du giftighedsforsøg, det har intet med Generationsforsøg for hormonforstyrrende effekter, de sker allerede i langt lavere doser end dem der er giftige. Jeg har ikke fodret mine grise med Glyphosat, men med Dansk købt Roundup sprøjtet på danske marker.
2. per du er langt væk fra virkeligheden, man bruger Roundup til at modne kornet, og hvis der er kvik, hæver man dosis til Ca 3 ltr / ha. og man har også kvikbekæmpelse, der er landbrug der nedsprøjter alt deres korn og Raps, for at kunne høste mere med samme maskine, og muligvis undgå tørrings omk på det høstede.

  1. du skrev. Der er dyb stilhed fra landbrugets kritikere i spørgsmålet om, hvorledes man skal skaffe klodens befolkning fødevarer nok. En sikker vej til at nedsætte befolkningstallet et at indføre global økologi efter dansk forbillede med ud fasning af alle pesticider.

    modsat din overbevisning er der mange steder i verden pionerer der har bevist at der kan dyrkes betydeligt mere ved at undlade GMO, en stor del kemi, og endda noget af gødningen, men i stedet benytte sig af at styrke jordens dyrkningsevne ved at bruge blandt andet probiotika, og dyrke jorden så den naturlige bæredygtighed fremmes, GMO og kemi afliver verdens befolkning langsomt, og det er vel ikke den vej man skal fare frem. Jeg er Økologisk Jordbærproducent ved sidena f mit sohold, som er konventionelt, jeg mener ikke at verden skal være økologisk, Økologi indeholder en del religion, som ikke har meget med fødevare sundheds parametre at gøre, men det er et eksisterende system, jeg mener man skal finde et andet der fokuserer på bæredygtighed, og ingen eller kun meget lidt kemi, og intet GMO, Du ved også udmærket at verden kan fødes økologisk, bare ikke med den kødproduktion, og det madspild der er pt.

  2. Tak for din anerkendelse, jeg vil gerne lave et egentligt videnskabeligt forsøg, jeg mener hvad jeg har lavet til dato nærmest kan betegnes som det man kalder Kochs Postulat , en årsagssammenhæng, det er et meget stærkt grundlag at bygge et endeligt forsøg op efter. Med Videncentrets historiske tilknytning til kemifirmaerne, har jeg lidt sund skepsis til om de kan lave et forsøg med Roundup, det kræver indsigt, teknisk kunnen og vilje for at kunne lave et forsøg, det kniber med det første og det sidste.

5 Et spørgsmål til Per A Hansen, du siger altid at mine deforme grise kommer fra toksinholedigt foder, så må du frembringe beviser for dine påstande, vel og mærket skal det være de samme deformiteter der er fremtrædende som i mit forsøg, jeg har talt med mange ældre landmænd, de har aldrig oplevet mine grises typer af deformiteter, selv om de har haft toksiner i foderet, toksiner giver svømmere og hævede kønslæber på grisene er svaret altid, ikke kraniedeformationer!

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 6
  • 5

Svar til Jan damgaard

der er i Sri Lanka politikere der har deres menings mod, de behøver ikke at vente i mange år inden en modvillig industri kommer med nogle forsøg der intet viser, de ser en klar sammenhæng og lader forsigtighedsprincippet virke, man kan ikke med mange tusinde af borgerne syge eller døde af en "ny " sygdom, som fuldt kan forklares med introduktionen af Glyphosat undlade handling. man er nødt til at standse ulykken, og så forlange at der bliver lavet undersøgelser inden man udsætter folk for midlet igen,
Det er faktisk fuldt i tråd med hvad Århusforskerne har set, og derfor kræver at EFSA undersøger nærmere, Det er faktisk meget godt set af forskerne fra Århus, at der kan være problemer med (Roundup) Glyphosats virke i kroppen.

Det kan være at du kan hjælpe Per med at finde dokumentation for at svampetoksiner kan lave ryg og kraniedeformationer? også gerne manglende ben, tæer, ører, øjn, tunge, knækkede haler,åben bughule, ufærdigt skind, manglende anus, kønsorganer deforme, eller i forkert plasering, eller tvekøn. motoriske problemer og nyresvigt mm. naturligvis helt uden at der er grise med hævede kønslæber ved farring og også uden at nogle grise har stive bagben (Svømmere)

Og ligeledes med at finde 5 af de famøse forsøg der viser 0 skade ved Roundup, lavet med det solgte middel, og ikke kun aktivstoffet som er ret u giftigt alene.

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 4
  • 6

Og ligeledes med at finde 5 af de famøse forsøg der viser 0 skade ved Roundup, lavet med det solgte middel, og ikke kun aktivstoffet som er ret u giftigt alene.

Hmrh!? Og cola er universalmedicin mod alt, incl. nedgroede negle. Jeg troede vi var kommet videre. Men det er måske i virkeligheden aversion mod naturvidenskab, der er arnen til dette "forsigtighedsprincip". Hvad alle ikke kan forstå, skal ingen kunne forstå.

  • 3
  • 2

Per Hansen skrev:

Jeg efterlyste begrundelsen for at du tilsidesætter de hundredevis af forsøg, der er foretaget af glyphosats giftighed, som er foretaget af eksperter indenfor mange felter. Du tager skyklapperne på og ser kun dit eget forsøg, som jeg da kun har rosende ord at give med på vejen.

Da jeg typisk oplever dig Jan og Per som i en fælles front for kemiindustrien, beder jeg jer finde nogle af de hundredevis af forsøg som Per øjensynlig mener forklarer Roundups u-giftighed, blot er det vigtigt at de er lavet med Roundup og ikke Glyphosat, da Roundup jo er op til 1000 gange giftigere end glyphosat, og derfor giver det ingen mening at have nogle forsøg der er lavet med glyphosat, (dog har nogle af de forsøg der er brugt til at godkende Roundup faktisk vist problemer, selv om de er lavet med glyphosat.) sendt tidligere.

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 1
  • 6

Aarhus-forskere i unik advarsel

Er vi måske ved at blive en smule resistente over for alle disse advarsler om at ulven kommer.
Både mennesker og dyr KAN faktisk blive syge af en masse stoffer, hvis vi får for meget af dem.
Kunne de ikke bare, som forskere, være gået lidt længere, og have lavet en ordentlig undersøgelse, så vi kom ud over stadiet "kan og måske".
Jeg vil til gengæld rose dem for at de undlod den normale frygt, som er så almindelig i disse sager.

  • 4
  • 3

@Ib,

Da jeg typisk oplever dig Jan og Per som i en fælles front for kemiindustrien, beder jeg jer finde nogle af de hundredevis af forsøg som Per øjensynlig mener forklarer Roundups u-giftighed


- tak for et omfattende svar - jeg fik dog ingen svar på spørgsmålet om analyser på foderet i forsøget.
Ib, jeg kan se du vist ikke er uddannet som landmand? Ikke fordi det betyder ret meget, men som gammel landbrugslærer - som har arbejdet med mange "lokale" forsøg kan jeg se, der er et par steder, hvor vi taler lidt forbi hinanden.
1. Du taler en del om "giftforsøg". jeg taler om de LD-50 forsøg, som er et af mange betingelser for at få et givet stof godkendt. Du kunne have "googlet" det, men se f.eks.:

http://www.biosite.dk/leksikon/ld50.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Median_lethal...
http://da.wikipedia.org/wiki/LD50

Du vil nøjes med 5, men alle prøver viser faktisk af Glyphosat er ugiftigt - d.v.s. at LD-50 værdien er højere end 2800 mg/kg legemsvægt.
Tilsætningsstofferne undersøges også, så der er ingen grundlag for at postulere, at Roundup er 1000 gange så giftigt som glyphosat. Lad os se noget dokumentation!
Måske henviser du til en sag hvor man havde anvendt et Roundup-middel, der ikke blev solgt i Danmark?

Jeg efterlyste tal for aflatoksiner i dit foder - du kan se af tallene, at det er 100.000 gange så giftigt som roundup - tallet er højsignifikant. Ingen svar.

Du kan se i oversigten, at en kop sprøjteklar roundup-opløsning er mindre giftig end en kop kaffe.
Uden dog at jeg anbefaler at skifte kaffe ud med glyphosat.

Alle pesticider er afprøvet for både cancerogene og mutagene effekter (f.eks. AMES-testen)- det samme gælder for tilsætningsstofferne.

Nok om gift. Jeg er enig i, at bruge roundup som tvangsmodningsmiddel burde forbydes. Det primære brug er dog at få den grønne masse visnet inden høst. Der er stort set ingen tvangsmodning af kornet 10 dage før høst, hvor saftstrømmen for længst er ophørt, så lad os få den form forbudt så man kun går efter kvikken.
-
Jeg må nævne, at landbrugets forsøgsvirksomhed ikke er i lommen på firmaer. De leverer ofte udsæd og gødning, men de betaler ikke for arbejdet. De må gerne være sponsorer, men blander sig ikke i forsøgsresultaterne, som behandles matematisk på central hold. Firmaerne har for længst opdaget, at det er en fordel for dem, at danske forsøg er neutrale, hvilket giver en større tillid end f.eks. i USA, hvor det ofte er firmaerne, der styrer forsøgene.

Ingen her - hverken Jan eller jeg selv - arbejder på fælles front med kemikalieindustrien. Jeg ser på, hvordan man kan fremstille kvalitetsprodukter i størst mulige kvanta.

Og jeg savner her fremdeles en løsning på, hvorledes kemikalemodstandere (der ofte går ind for fri hash!) vil løse den opgave det er at brødføde kloden?

Ib, mange tusind landmænd fodrer svinene på samme måde som du gør - med samme eksponering med roundup!
Har du tænkt over, at kun meget få har samme problemer som du selv?

Det kunne jo indikere, at dine konklusioner er taget før forsøget afholdes?

Jeg har nævnt nogle eksempler på elementer, der kunne tænkes af have en effekt som du ser i din besætning. Dem afviser du alle sammen, kun din kæphest - roundup fra Monsanto er synderen.

Svampetoksiner er meget giftige (se LD-50) og kan tænkes at have en negativ effekt,
forurenet vand - tungmetaller.
Infektioner i besætningen.
Indavl etc.

Jeg kan kun anbefale, at du fortsætter med sagen.

Men jeg går da ind for, at man får indkredset dit problem - med forsøg styret af dansk husdyrbrugsforskning, der ved, hvad de har med at gøre.
Lad bare Monsanto betale, men de skal holde sig fra forsøgets udførelse.
-

Traditionel landbrug har et omfattende lokalt forsøgsarbejde, medens økologer ikke udfører forsøg.

http://www.agrovi.dk/afgr%C3%B8denyt-nr-18...

http://www.organictoday.dk/haveejerne-smug...

Mvh
Per A. Hansen

  • 4
  • 4

Det er yderst interessant at læse Per og Ibs saglige diskussion (selvom, Per, jeg synes godt du kunne undlade at flette personangreb ind i dine indlæg. Det styrker IKKE deres troværdighed.). Jeg synes at det er værd at fremhæve Ibs kommentar:

"Jeg er Økologisk Jordbærproducent ved sidena f mit sohold, som er konventionelt, jeg mener ikke at verden skal være økologisk, Økologi indeholder en del religion, som ikke har meget med fødevare sundheds parametre at gøre, men det er et eksisterende system, jeg mener man skal finde et andet der fokuserer på bæredygtighed, og ingen eller kun meget lidt kemi, og intet GMO, Du ved også udmærket at verden kan fødes økologisk, bare ikke med den kødproduktion, og det madspild der er pt."

Ikke mindst Per har ihærdigt vist at økologisk jordbrug på mange måder er uholdbart, så Per burde egentlig på mange punkter være enig med Ib. Men Per forekommer mig tit at forfalde til ensidigt forsvar for det industrialiserede landbrugs status quo - uanset hvad. Jeg synes egentlig, Per, at du burde være langt mere positiv overfor Ib. Selvfølgelig skal Ib da have det meste af den kritik som du kommer med - ellers er der jo ingen udvikling i debatten. Men jeg synes at Ib burde hædres lidt for at forsøge at gå nye veje inden for dansk landbrug og for selv at lave videnskabeligt arbejde som måske kunne være udført lidt bedre, men manden er OGSÅ landmand. Tag nu lige og slap af med negativiten og arrogancen! Husk også lige at det var sådan nogle mennesker der grundlagde kemien. Fordi folk ikke lever op til de på bjerget herskende metoder, kan de godt have ret alligevel. Hvor megen useriøst peer-reviewed forskning findes der ikke?

  • 3
  • 3

Kære debattører på Ingeniøren.

Jeg vil gerne slå fast, at formålet med Ingeniørens debat er at drøfte problemstillinger inden for teknologi og naturvidenskab på en saglig og ordentlig måde, hvor man holder sig til emnet. Vi accepterer ikke personangreb. Redaktionen har fuldstændig tiltro til og bakker 100 procent op om Helle Maigaard Erhardsens journalistik, som er baseret på fakta og vurderinger fra kilder, i dette tilfælde universitetsforskere.

Med venlig hilsen

Henning Mølsted

Redaktions- og communitychef

  • 4
  • 0

@Flemming,

Det er yderst interessant at læse Per og Ibs saglige diskussion (selvom, Per, jeg synes godt du kunne undlade at flette personangreb ind i dine indlæg


Kan du ikke lige fortælle, hvilke personer jeg har angrebet?
De fleste personangreb jeg ser, er på landmændene, der åbenbart er lovlig vildt her i "Ingeniøren" og andre medier.

Du tager fejl i at jeg ensidigt støtter traditionelt landbrug, gentagne gange har jeg forsikret om, at begge på dygtig måde producerer kvalitetsprodukter, som forbrugerne efterspørger.

Jeg har dokumenteret, at 100% global økologi ikke er bæredygtigt, alene af den grund, at man i økologisk landbrug ikke gøder efter planternes behov, men efter hvad man har. Der fjernes flere næringsstoffer med produkterne, end man tilfører!

Jeg har rost Ib for hans initiativ, men Ib må finde sig i kritiske bemærkninger, især da han promoverer sig på traditionel landbrugs bekostning. Jeg har stillet kritiske spørgsmål til hans konklusioner af forsøget, og jeg er stadig ikke helt tilfreds med hans udlægning af forsøget, der er flere muligheder. Men jeg synes Ib´s initiativ er forfriskende, hans forsøg bør følges op af fagfolk indenfor husdyrfodring.

Der er kommet nye ting frem - se f.eks.:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

De bekræfter i nogen grad de indlæg, jeg har ovenstående.

Men jeg hører gerne nærmere om den elle de personer, jeg skulle have angrebet uberettiget, det bør man naturligvis ikke. Det gælder også angreb på landbruget for at bruge lovlige metoder.
Det sker masser af steder, ingen griber ind!

  • 5
  • 5

Ja, det er interessant at læse...
Mht. personangreb, tror jeg mest det går på kritik af journalistens vinkling af historien, som jeg og et par andre har tilladt sig at stille spørgsmålstegn ved. Nu har redaktøren så givet sin opbakning til journalisten, officielt, og det skal han jo gøre. Derudover kan jeg nok følge, at du, Per, af og til foranlediges til at tale med store bogstaver. Men som jeg har lagt mærke til i disse tilbagevendende debatter, er det OK at anklage konventionelle landmænd for alt muligt, endog med et sprogbrug, som i andre sammenhænge ville betyde en anklage for racisme! Derfor er det også fristende at tage til genmæle. Men lad være!

  • 5
  • 3

@Nina,

Derfor er det også fristende at tage til genmæle. Men lad være!


Nu er jeg jo spændt på at høre hvad Flemming Bjerke mener jeg har begået af personangreb.
Jeg mener ikke at dit indlæg kan karakteriseres som personangreb, men jeg far erfaret at de, der angriber landbruget med injurierende indlæg ofte er meget kuldskære.
Jeg mener ikke man skal skyde på journalisten i denne sammenhæng, hun hører jo på forskere. Problemer kommer, hvis man kun bygger på enkelte forskeres udsagn og undlader at lade andre komme til orde.
Derfor postede jeg et par links, som viser er mere nuanceret billede.
Nina, du har en del ret, jeg forfalder en gang imellem til at give tilbage af samme skuffe når ting skal gentages 17 gange. Det vedkender jeg er en fejl - tak for du nævner det.

  • 2
  • 4

Det oprindelige notat fra Århus universitet er meget klar skrevet, jeg tager det som et klap på skulderen at forskerne har vurderet at mine og Claus Storgaard Nielsens fund, som primært omhandlede Diarre, højere mælkeydelse, bedre velvære, længere holdbarhed, højere produktivitet, mindre medicinforbrug og deformtfødte smågrise, kan forbindes med Roundup - indholdet i GMO soja

Læs her; http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Notat_o...

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 4
  • 2

Tak for linket til kaninfodringsforsøget, som jo i hvert fald er et forsøg af den slags du efterlyser - altså hvor man har fodret direkte med Roundup behandlet foder. I det ene tilfælde endog med dobbelt dosis udsprøjtet kun 3 dage før høst. Det giver restkoncentrationer af glyphosat målt til 51,7 mg/kg i halmen og 6,4 mg/kg i kernen. Halmen findeles og blandes i peletteret kaninfoder med 25%, så inkl. 21% byg, er der altså 14,3 mg/kg Roundup (14,3 ppm) - målt som andelen af glyphosat - i det kaninfoder der indeholder mest Roundup.
Nu har jeg gennemgået forsøgsresultaterne i rapporten, og kan ikke se, at du har ret i din påstand om at der ses en tydelig effekt af Roundup. Den (ikke statistisk signifikante) effekt du omtaler, ved fodring udelukkende med Roundup behandlet foder, skulle jo også optræde, når dyrene fodres med foder som er behandlet med både Roundup og Cerone.
Det lyder mærkeligt, det du har oplevet i din besætning. Men her taler vi altså om doser der er endnu lavere end i ovenstående kaninforsøg. Du siger, at du ser effekter i ned til 0,1 ppm, og større effekter ved 1 ppm.
Du fortæller, at der er fundet en koncentration på 2,58 ng/ml i den egen urin. Forsøg med rotter har vist, at der optages ca. 20% af det glyphosat der indtages. Så hvis vi regner lidt på din dosis, må man formåde, at du har indtaget ca. 25 mikrogram glyphosat. Det giver et indtag på 0,32 mikrogram pr. kg (v. en kropsvægt på 80 kg - ved ikke, hvor meget du vejer;-). Da ADI (det acceptable daglige indtag) er 0,3 milligram pr. kg kropsvægt, har du fået ca. 1/1000 del af en dosis, som i forvejen indeholder en sikkerhedsfaktor på mindst 100 til den laveste dosis som giver en effekt i forsøgsdyr.
Jeg har endnu ikke kigget på den andet griseforsøg du har linket til, men jeg vender tilbage, når jeg får tid.....

  • 3
  • 2

Roundup- og glyphosat-sprøjtemidler indeholder meget store mængder dihydrogen monooxyd (DHMO). Meget tyder på at landmænd også har opmagasineret DHMO, som de bare pøser ned i sprøjtetanken (for at få en meget meget kraftigere virkning af sprøjtemidlet end den man kan opnå uden DHMO).

Det kan godt være at glyphosat er ugiftigt og nogle kemikalie- og GMO-tilhængere vil sikkert også påstå at DHMO er harmløst, men når landmænd i smug og nærmest rutinemæssigt udnytter denne cocktaileffekt bliver det uhyggeligt hvad der kan ske når stofferne optræder sammen ude i marken og måske i foder og fødevarer. Ingen har systematisk undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af disse markante coktaileffekter; specielt ikke af meget kraftige fortyndinger. Indenfor homøpatien er det ellers påvist at den slags høje fortyndinger med netop DHMO (!) giver nogle ekstremt kraftige virkninger. Ingen har undersøgt hvordan sådanne meget kraftige fortyndinger påvirker mennesker og dyr - og ikke mindst naturen, hvor fortyndingsgraden er ektremt meget mere potent.

Det er gået præcist som mange miljøorganisationer og -journalister har advaret om: tilsætningsstoffer til sprøjtemidler som f.eks. DHMO har nu også forurenet store dele af det økologiske jordbrug og stort set alle fødevarer og nydelsesmidler er fyldt med DHMO. DHMO er også en central komponent i klimaændringerne. Selv de dybeste drikkevandsboringer er forurenede med DHMO (DHMO fra bl.a. sprøjtemidler siver simpelthen ned igennem jorden), men myndighederne og kemikalieindustrien offentliggør ikke denne viden.

DHMO er et stof som mennesker i tusindvis dør af hvert år - alligevel nævner Monsanto intet om at DHMO indgår som en central komponent i Roundup. Da Roundup stort set ikke virker uden at man også tilfører DHMO kan man ikke udelukke at alle de problemer der er med Roundup og glyphosat i virkeligheden skyldes DHMO (som de mange GMO-tilhængere ellers påstår er et ugiftigt stof)

Dette DHMO-eksempel viser hvordan man tænker indenfor GMO- og kemikalieindustrien : man er fuldstændigt ligeglade med et stof som er årsag til at tusinder af mennesker hvert år dør.

Jeg tror Ingeniørens praktikant-jounalist og den omtalte århusianske forskergruppe vil være de rette til at tage denne DHMO-sag op, da den minder meget om de uhyrligheder Århus-forskerne i artiklen her kun får lov at fremsætte gætterier om (data bortcensureret?).

Heldigvis har de århusianske forskere vist at de er klar til at beskæftige sig med disse ting og måske kan de i samarbejde med jounalist-praktikanten via artikler som den herværende lægge så meget pres på politikerne, at politikerne bevilger flere penge til den århusianske forskergruppe.

Hvor var miljøforskningen i Danmark henne, hvis vi ikke havde denne særlige type miljø-forskere, der ikke er bange for at snakke med praktikant-elever om deres nyeste bekymringer, når de videnskabelige tidsskrifter aldrig vil optage deres artikler om de sundheds- og miljøproblemer de påpeger?
DHMO er i videnskabelige forsøg også påvist at have dramatiske virkninger på tarmfloraen. Er det mon kun Enhedslisten der vil gøre noget her og nu?

Læs mere om DHMO her :

http://www.dhmo.org/facts.html
og
http://en.wikipedia.org/wiki/Dihydrogen_mo...

  • 5
  • 4

DHMO er i videnskabelige forsøg også påvist at have dramatiske virkninger på tarmfloraen. Er det mon kun

Tak for det kloge indlæg om DHMA. Sjældent har jeg moret mig så meget :-)

En flot måde at demonstrere hvad der sker når journalister og debattører har meninger om og skriver om noget de tydeligvis ikke har den mindste viden om.

Vi skal vist være glade for at forskerne ikke testede virkningen af økologisk hvidløgsolie eller virkningen af et bredt udsnit af urter fra afgræsningsmarker , f.eks. mælkebøtter - så ville effekten på mikroorganismerne have været størrelsesordner kraftigere.

Begynder køer der går på en græsmark at græsse på en mark med kløver bevirker det at mikrofloraen ændres dramatisk (og køerne kan i værste fald dø).
Når dyr der har stået på stald hvor de bl.a. er blevet fodret med GM-soja her om foråret slippes ud på frisk græs kan mikrofloraen meget let ændres så meget at dyrene dør under store lidelser.

Er konklusion så : græs påvirker mikrofloraen så køer bliver syge af græs og fodring med GM-soja gør dem sunde?

Og tænk hvis der er ganske lidt humusjord- eller sandstøv på de græsblade som køerne spiser (det er der helt naturligt), så ville mineralerne i køernes fordøjelsessystem bliver bundet i meget meget større udstrækning ...

Denne beskrevne forskning synes jeg er et eksempel på hvilke ligegyldigheder fremmedgjorte forskere, der simpelthen intet aner om hvad der helt naturligt foregår med mikrofloraen i vore husdyr, kan spilde vore begrænsede forskningsmidler på. Endnu mere problematisk bliver situationen hvis forskerne rent faktisk har en bred viden om hvilke dramatiske virkninger helt naturlige om almindelige ting som f.eks. græs har på mikrofloraen i husdyrene, men ikke sætter deres resultater i relation til den viden.

Jeg synes endvidere at det er på grænsen til det uetiske at en journalist-praktikant bliver misbrugt på den måde det her er sket.

  • 4
  • 3

@Ib,
[
quote id=593247]
Det oprindelige notat fra Århus universitet er meget klar skrevet, jeg tager det som et klap på skulderen at forskerne har vurderet at mine og Claus Storgaard Nielsens fund, som primært omhandlede Diarre.
[/quote]

Tak for linket, som jeg har læst med stor interesse. Her kan du for resten se af fødevarestyrelsen peger på en række punkter, som jeg også har gjort opmærksom på.
Som du kan se så nævnes (pkt. 1.47) fra 2002, 2013, hvor man ikke har fundet nogen skadeeffekter fra GM/Roundup.
Der nævnes maveproblemer ved at fodre med GMO/ glyphosatsprøjtede fodermidler, men det skal bemærkes, at det ikke ser ud til at man kan spore nogen effekt i danske forsøg - se
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Der nævnes evt. effekter på pga mineralbinding, det er interessant og kan muligvis have en effekt. Her bør man sætte ind med forsøg - evt. om det kan klares med en passende sammensat mineralblanding.

Men fint du har sat fokus på et problem, som ikke kan siges at være opklaret, og landbruget har da meldt sig klar til at se yderligere på det.

Jeg håber du har fået gavn af forklaringen på sprøjtemidlers giftighed - og at du har kunnet konstatere at mine opgivelser har været korrekte!
Mine anker har udelukkende gået på, at du og andre har været lidt for tidligere uden med en konklusion på et for spinkelt grundlag, men initiativet har være udmærket, miljøfremmede stoffers skadeeffekter skal klarlægges, uanset hvor og hvem der har udledt stofferne.

Uanset resultaterne af kommende undersøgelser, må man snarest få nedsat forbruget af midler i modent korn.

  • 3
  • 2

så jeg sidder her og finder referencer og studerer dem nærmere.
Reagensglasforsøg med bakterier og cellekulturer tilsat Roundup / Glyphosat givet jeg ikke så meget for.
Så er der review artikler om en masse forsøg, også i flere generationer, som er lavet med GM foder. Der er ikke nogen af dem, der viser effekter.
Statens Husdyrbrugsforsøg med grise i flere generationer er interessant, men der er heller ingen effekter; dog synes jeg at det kunne være interessant at se, hvornår de forskellige partier korn er brugt, i forhold til den ene so i glyphosatgruppen der døde, og det kuld som fik (coli?) diarre.

Mht. observationerne i høns, er det vist ganske forståeligt, at hans høns holder op med at have diarre, når han nedsætter mængden af soja i foderet.

Flere af referencerne i Århusforskernes skrift er virkeligt useriøse - specielt Samsel & Seneff er da helt hen i vejret! (læs selv:http://www.mdpi.com/1099-4300/15/4/1416) Det er en opremsning af alle mulige sygdomme, som er i stigning - og glyphosat skulle nærmest være årsag til dem alle. Det har ikke meget at gøre med en videnskabelig artikel. -Den synes jeg måske de skulle have udeladt!

Men jeg savner at der kom en biokemiker på banen? - For ganske vist er glyfosat chelerende, men det kunne være interessant at få en vurdering af, hvilken betydning det kunne tænkes at have, når vi er nede i koncentrationer på ng/g? Der findes også andre chelerende stoffer i foder, fx fytin, hvorfor der tilsættes fytase.

  • 5
  • 3

Synes absolut ikke, at dette emne er useriøst! Derimod vil jeg gætte på at halvdelen af al forskning der udføres i bedste fald er meningsløs og intetsigende, men af og til desværre også useriøs, ligesom der kommer flere og flere tilfælde af decideret snyd.
Nogle forskere forstår at tiltrække mediernes opmærksomhed, og formår derigennem at påvirke politiske processer.
I mine øjne er det det der sker i tilfældet GMO. Det er derfor vi ser så mange vanvittige artikler, med mærkelige forsøg, som ikke fortæller noget, men kan sætte en masse spekulationer i gang. Og ja, journalister bliver misbrugt / nogle ser ud til at de gerne vil misbruges, men hvis nu der var en speciel uddannelse til videnskabsjournalist (eller et krav om, at man skulle have beskæftiget sig med forskning?), kunne vi måske undgå de værste tilfælde?

  • 5
  • 5

Per, misforstå mig ikke. Du er faktisk den der har overbevist mig endeligt om at økologisk jordburg HELLER ikke er løsningen. Men du kan godt være lige lovlig skinger i tonen:

Den voldsomme reaktion på et af de mest ugiftige kemiske midler, der kendes, skyldes sikkert en række aktivister, der bekæmper Monsanto med alle midler.

Det er i hvert tilfælde ikke en saglig påstand.

Når man hører den udmærkede Århusforsker i Orientering siger han at noget kunne tyde på at Roundup rester giver problemer hos smågrise, men at man endnu ikke ved nok. Det er da som det skal være, ik? Og det er da godt at du, Nina, m.fl. påviser at der kunne også være andre forklaringer. Det er jo bl.a. vigtigt hvis hypotesen skal afprøves.

Det er interessant at Ib til Orientering siger at hans dyrlægeregning faldt drastisk efter at han stoppede med at bruge gmo-soya. Man skulle så forvente dyrlægeregningerne hos danske svineproducenter skulle have vokset signifikant i forbindelse med indføringen af gmosoya. Og det burde være ret nemt at prøve af for andre svineproducenter. Giv en generation smågrise gmo-frit foder. Hvis dyrlægeregningen falder drastisk, så er der nok noget om snakken ;-)

  • 1
  • 2

Ja, han lyder vældig saglig. Og det er han sikkert også, på det område han beskæftiger sig med. Men det lyder ikke, som om han kender proceduren for godkendelse af pesticider. Det er meget store mængder data, der ligger til grund for en godkendelse af et pesticid. Foruden alle de data som er myndighedskrav (inkl. dyreforsøg i flere-genrationer og livstidsstudier for cancer), bliver også den publiserede litteratur taget med i vurderingen. Men naturligvis ser man på kvaliteten af de data der foreligger.

Og jeg er ret sikker på, at mindst en af de referencer som Århus-forskerne nævner i rapporten (Samsel & Seneff), i hvert fald ikke vil komme til at indgå i vurderingen. I øvrigt mener de, at hvis der er et problem, skyldes det glyphosat, og ikke at produktet er gensplejset.

Modsat (økologi-)konsulent Claus Sall. Hans budskab er på at det er gensplejsning som er farlig, og derfor prøver han at så tvivl om EFSA's redelighed.Der er jo så mange andre end EFSA der har godkendt gensplejsede produkter...

I øvrigt bemærker jeg, at landmanden fortæller, at det eneste han har lavet om på, er at han har skiftet gensplejset soja ud med ikke-gensplejset. Men det lyder ikke helt sandsynligt, når han samtidig fortæller, at der er mere protein i den ikke-gensplejsede. Så han må nødvendigvis samtidig have sat mængden af soja i foderet ned. Og det i sig selv er en ændring, som kan give mindre diarre. At dyrlægeregningen er nedsat med to trediedele lyder selvfølgelig meget overbevisende. Men det kunne jo have været rart at vide, hvor udgangsniveauet var - i forhold til tilsvarende producenter.

  • 4
  • 2

I forlængelse af Nina's kommentarer:
Jeg håber virkelig i fremtidig forsøg, at der vil blive taget højde for sojaens helt naturlige egenskaber, herunder at det indeholder en række anti-nutrielle faktorer, der kan påvirke næringsstof og mineral balancen negativt hos specielt en-mavede dyr (særdeles velkendt problemstilling indenfor fiskeernæring). En af dem er som nævnt ovenfor fytinsyre, der påvirker mineral balancen (ikke kun fosfor), men der findes eks. også en række protease inhibitorer i soja. Desuden er det velkendt, at der findes komponenter i soja der kan forårsage inflammatoriske tilstande i tarmsystemet. Indholdet af disse anti-nutrielle faktorer i det endelige foder vil afhænge af råvarens forbehandling, selve foderfremstillingsprocessen, samt sandsynligvis også hvilken sojasort det er fremstillet fra. Desuden vil der sandsynligvis være arts og alders forskelle i følsomheden overfor disse faktorer, eks er laks mere følsomme end regnbueørred. I dag opkoncentrerer man sojaproteinet til brug i fiskefoder, og mindsker samtidig indholdet af anti-nutrielle faktorer. Nu ved jeg ikke meget om grisefoderfremstilling, men hvis smågrise er mere følsomme overfor disse komponenter (hvilket er vel muligt), da kan det være sojaen skal igennem en anden type forbehandling uanset om det er GM eller ikke-GM.
Men mit point er, i tråd med det Nina siger, at hvis man vil sammenligne GM-soja vs ikke-GM, eller med og uden glyphosat, ja så er man nødt til at tage højde for alle faktorer og sojaens basale enæringsmæssige egenskaber, dvs man må også måle om der kan være forskelle i indholdet af sojaens helt naturlige anti-nutrielle faktorer i det foder man får fremstillet, det er alt for ufuldstændigt bare at sige GM versus ikke GM.

  • 2
  • 1

Ja, der er uden tvivl forskel på den måde GMO-soyaen behandles på og den måde ikke-GMO-soyaen behandles på. Det kan selvfølgelig godt forklare diarre-problemerne. Det kan tilmed være at afledte effekter af selve genmodifikationen kan spille ind - selvom det er usandsynligt.

Men allerførst må man finde ud af om der er hold i påstandene. Hvis Ib har ret, er det da nogle ret så chokerende resultater:

Ryg og Kranie deformationer, da de er de mest markante, og derfor øger sikkerheden for at de alle er fundet, vi har også taget billede af et utal med manglende ben, tæer, ører, øjn, tunge, knækkede haler,åben bughule, ufærdigt skind, manglende anus, kønsorganer deforme, eller i forkert plasering, eller tvekøn. ...

Det har da vist ikke meget med diarré at gøre!

Det er lidt for meget hoved-under-armen-parat-reaktioner når skribenter her på siden begynder at finde alle mulige og umulige grunde til miseren. Og Gud hjælpe mig om ikke også journalistens vinkling er et stort problem.

Sagen må være: Hvordan finder man hurtigst muligt ud af om Ib har ret eller ej? Da det i første omgang er et en-faktor-problem (GMO/ikke-GMO-soya), burde det ikke være så svært (selvom der uden tvivl er flere relevante soyavarianter). Her burde dansk landbrug straks vågne op og sige: Det her vil vi meget gerne vide hurtigst muligt. Så kan man bagefter arbejde på at finde årsagen/årsagerne.

  • 1
  • 2

Flemming,
Hvis du vil påstå at jeg har en hoved-under-armen-parat reaktion, så har du ikke forstået det jeg siger eller også vil du ikke. Jeg har en videnskabelig tilgang til problemstillingen, og hvis det er galt, ja så kan jeg ligeså godt lade være med at kommentere. Jeg forestillede mig hvordan jeg selv ville gribe tingene an, hvis det var et projekt jeg arbejdede på, hvilket ikke ville være så vældig uansynligt eftersom jeg selv er forsker og arbejder med ernæringsfysiologi.

  • 4
  • 1

Du har ret, Flemming, der er nævnt flere problemer end diarre. Jeg kender ikke den normale frekvens af misdannede grise. Men der kan være mange årsager; genetiske, toksikologiske, infektioner, zinkmangel, for at nævne nogle. Det er svært at forholde sig til, uden at kende data.

Men som jeg har hørt argumentationen fra producentens side, har den primært gået på diarre, og en mindre dyrlægeregning. Var de misdannede grise ikke mest for at få medieopmærksomhed? Og hvis der var noget om at det skyldtes GMO-soja, ville det jo ikke være sandsynligt, at der kun var en svineproducent i Danmark, som havde oplevet det?

Århusforskerne mener så, at det ikke er GMO der er problemet, men hvis der er et problem, er det glyphosat. Men det er jo undersøgt, både i høns, svin og kreaturer, af Statens Husdyrbrugsforsøg. Faktisk i nogle meget gennemtænkte og veltilrettelagte forsøg. Og her har man ikke fundet noget.

Men jeg synes at Bodil kommer med nogle interessante betragtinger om sojas antinutritionelle faktorer. Så måske er problemet noget så enkelt som dårlig varmebehandling behandling af sojaen?

  • 4
  • 2

@ Flemming Bjerke

Men allerførst må man finde ud af om der er hold i påstandene. Hvis Ib har ret, er det da nogle ret så chokerende resultater:
Ryg og Kranie deformationer, da de er de mest markante, og derfor øger sikkerheden for at de alle er fundet, vi har også taget billede af et utal med manglende ben, tæer, ører, øjn, tunge, knækkede haler,åben bughule, ufærdigt skind, manglende anus, kønsorganer deforme, eller i forkert plasering, eller tvekøn

Jeg tror ikke det kan betale sig at bruge tid på Ib Borup Pedersen mærkværdige påstande og indlæg. Det han beskriver lyder forfærdeligt, men desværre har hans indlæg ofte vist sig ikke at være troværdige. Det er gang på gang påvist at der ikke er hold i hans påstande og han forveksler gang på gang det ene herbicid med det andet.
Hvor andre bruger videnskabelige kilder til deres dokumentation af deres holdninger henter Ib Borup Pedersen ofte sine informationer i Youtube - videoer. Den eneste videnskabelige artikel jeg har set Ib Borup Pedersen referere til er en artikel, der for længst er trukket tilbage af forlaget : fordi den ikke overholder reglerne for videnskabelig forskning (alligevel refererer Ib Borop Pedersen til artiklen, selvom han er bekendt med den sag).

Niveauet kan ikke blive lavere - hvorfor skulle man på et seriøst debatsite dog beskæftige sig med debatindlæg af den karakter?

Læse mere her :
http://ing.dk/artikel/omstridt-gm-majs-gli...

  • 2
  • 2

Bodil: Nej, undskyld, jeg synes at det er fint at du påpeger at soya er mange ting, og at diarre godt kan være korreleret med glyphosat uden at glyphosaten er årsagen. Det indebærer jo så at hvis man skal kontrollere Ibs forsøg, så bør man afprøve et passende spektrum af soyafoder. Variationer i soyafoderet må jo sådan set være den faktor som er mest relevant ift test af Ibs forsøg.

Indrømmet, det var lidt provokerende at sige hovedet-under-armen-reaktioner, men jeg synes at man må tage Ib alvorligt. Han kan jo f.eks. have ret i at gmo-soyaen giver problemer af forkerte grunde ;-)

Nina:

Var de misdannede grise ikke mest for at få medieopmærksomhed?

Det er da vist ikke sådan Ib beskriver det:

Observationerne viste med stor tydelighed at fra 0,1ppm var der deformtfødte, ved 0,2ppm var der flere, og ved 1ppm og 2,26ppm var der mange flere. altså lineært stigende med mængden.
Samtidigt var der over 42 uger 11 aborter, ved lav dosis under 0,2ppm og ved over 1 ppm var der på 8 uger 8 aborter. Samtidigt var der statistisk sikkert færre fødte i perioden efter højt indhold over 1ppm, i forhold til 0,2ppm. 0,95 gris mindre født på kuld.
Endvidere er mine deformtfødte grise blevet tjekket for indhold af Roundup, Målt på Glyphosat i 7 organer, lever, nyrer, hjerne,hjerte centralnervesystemet,tarme, alle i båndet fra ca. 0,5 ng/ml= ppb= 0,0005 ppm til 7 ng/ml, søer der har spist 0,2ppm i foderet har vist sig at have en koncentration på 2,8 ng/ml, ca 1 % af det de har spist ...

  • 2
  • 1

Men for at kunne vurdere disse påstande, må man jo kende til alle detaljer om opstalding, årstider, foderforbrug, foderanalyser, sygdom, vacciner, genetik, fodermester mv. Det ville da være oplagt, om Ib gav alle disse data til århusforskerne, og så kan de jo starte med at vurdere ud fra dette materiale, og så lave (endnu) et veldesignet forsøg til kontrol. Det skal selvfølgelig helst være et blindforsøg, gerne i en rigtig besætning. Det er jo mærkeligt, at andre landmænd tilsyneladende ikke oplever det samme som Ib, og at effekterne ikke er fundet i andre forsøg?

  • 3
  • 2

@ Bodil Larsen

Jeg håber virkelig i fremtidig forsøg, at der vil blive taget højde for sojaens helt naturlige egenskaber, herunder at det indeholder en række anti-nutrielle faktorer, der kan påvirke næringsstof og mineral balancen negativt hos specielt en-mavede dyr (særdeles velkendt problemstilling indenfor

Det er oplagt at de forhold Bodil Larsen nævner kan forklare forskelle i "forsøgs"-resultater og citerede "erfaringer" vedr. brug af soja.

Udover de nævnte antinutritionelle stoffer (fytin, proteiner og lektiner) Bodil Larsen nævner, indeholder soja også store mængder østrogene stoffer. Bruger man for meget soja i foderblandingerne resultaterer tilstedeværelsen af de østrogene stoffer i infertilitet hos husdyrene (de østrogene stoffer virker som P-piller og dyrene får ikke afkom) og desuden giver østrogene stoffer også ophav til en række forsterskadende virkninger i form deforme kønsorganer og andre deformiteter.

Der er stor forskel imellem de forskellige soja-sorters indhold af de østrogene stoffer og desuden påvirker dyrkningsforhold også koncentrationen af disse østrogene stoffer - bliver afgrøden f.eks. angrebet af svampesygdomme vil koncentrationen blive forhøjet.

Herudover angribes soja også af Fusarium-svampe. Fusarium angriber specielt når afgrøden er fugtig og våd. Når afgrøden angribes af Fusarium kommer der meget høje koncentrationer af mykotoksiner, hvoraf nogle også har østrogene virkninger og er særdeles fosterskadende, fører til infertilitet og misdannede kønsorganer mv. Se f.eks. illustrationerne i denne artikel : http://www.science.ku.dk/oplev-science/gym...

Når både sorter, fugtighed, andre dyrkningsforhold og tilberedningen af foderet påvirker indholdet af disse stoffer er det indlysende at man let vil kunne finde uønskede virkninger af GM-soja (hvis det er det man vil), og man vil for den sags skyld også let kunne finde tilsvarende uønskede virkninger af konventionel eller økologisk soja (hvis det er det man vil). På den baggrund er det meget simpelt for useriøse forskere sammen med useriøse og uvidende journalister at oppiske en stemning og måske få forskningsmidler til deres projekt eller finde støtte for deres forudintagede meninger.

Derfor kan korrekte videnskabelige forsøg indenfor dette område kun laves med isogene soja-liner/-sorter som dyrkes samtidigt og under helt ens forhold, hvor det kun er om sorten er sprøjtet med glyphosat eller om sorten indeholder det aktuelle GM-gen, der varierer. Sådanne forsøg laves i forbindelse med godkendelsen af en GM-sort.

Men hvorfor dog spilde dyrebare forskningsmidler på den slags meget dyre forsøg, blot for at afvise nogle løsfunderede påstande? Der er masser af andre ting hvor man ved der er et problem, som man kunne bruge forskningsmidler på at løse og derved kan forbedre husdyrenes sundhedstilstand markant
I denne sammenhæng vil det være mere oplagt at bruge forskningsmidlener på at udvikle dyrkningssystemer eller sojasorter der ikke giver problemer med Fusarium/mykotoksiner eller soja-foder med lavt indhold af østrogene og andre anti-nutritionelle stoffer (så på længere sigt evt. kan undgå varmebehandling).

  • 5
  • 2

Svend Ferdinandsen, først synes jeg at vi skal kritisere relevance-princippet der anvendes i testningen af eks. gluphosat for det har, som historien igen og igen har vist os, altid effekter, der først viser sig på den lange bane. En udvælgelse af relevant litteratur til kritik af "sikkerheden" ved dette stof, vil have langsigtede og positive konsekvenser for vores sundhed.

  • 0
  • 0