Danmarks – og verdens – mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, der er den aktive ingrediens i bl.a. Roundup, er måske ikke helt så ufarligt for dyr og mennesker, som det hidtil har været fremført. Det viser en undersøgelse af de indirekte påvirkninger fra genmodificerede afgrøder sprøjtet med glyphosat udført af forskere ved Aarhus Universitet.
Danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og det har fået Fødevarestyrelsen til at bede Aarhus Universitet om en udredning af stoffets virkninger.
Læs også: Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs
Aarhus-forskernes rapport viser, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet. Det er aldrig tidligere undersøgt hos dyr:
»Selvom det længe har været kendt, at glyphosat virker på bakterier på samme måde, som de virker på planter, er det aldrig blevet undersøgt, hvilke indirekte påvirkninger det kan have for de dyr, som spiser afgrøder med restindhold af stoffet,« siger seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for udredningen.
Glyphosat Glyphosat er et bredspektret herbicid, der dræber de planter, det rammer. Det betegnes som ugiftigt for dyr og mennesker og nedbrydes af bakterier i jorden til almindeligt forekommende stoffer. Glyphosat virker ved at hæmme et af de enzymer, der er nødvendige, for at planter kan syntetisere de aromatiske aminosyrer fenylalanin, tyrosin og tryptofan. Dyr mangler dette enzym og kan ikke syntetisere de nævnte aminosyrer selv. Derfor er glyfosat ikke giftigt for dem. Når denne syntesevej blokeres, dør planten, bl.a. fordi den ikke kan producere de proteiner, den har behov for, og heller ikke kan danne lignin, som er en vigtig bestanddel af planters cellevæg. Glyphosat transporteres let rundt i planten og dræber derfor også effektivt planter, der ellers er svære at bekæmpe, fordi de som f.eks. skvalderkål spreder sig vha. lange rodudløbere. Glyphosat sælges bl.a. under navnet Roundup. Kilde: Denstoredanske.dk
Grænseværdier er ingen garanti
Udbredelsen af genmodificerede afgrøder, der er gjort modstandsdygtige over for ukrudtsmidlet glyphosat, har på verdensplan ført til en eksplosiv stigning i anvendelsen af Roundup. Giften dræber alle andre planter end GM-planten, der dog stadig optager stoffet.
Læs også: Omstridt forsker: Roundup er 125 gange giftigere end antaget
Men selvom restkoncentrationerne af stoffet, der kan findes i både importeret og i danskavlet foder, overholder grænseværdierne, er det ikke nødvendigvis ufarligt, advarer Martin Tang Sørensen. I grundlaget for grænseværdierne er der nemlig ikke taget højde for påvirkning af mikroorganismerne i tarmen eller dyrenes mineraloptagelse.
»Samtidig skal grænsen sættes ud fra dyr, der er i en påvirkelig fase, som for eksempel nyligt fravænnede pattegrise, der pludselig må undvære modermælken og sandsynligvis vil være følsomme over for glyphosat-påvirkninger,« siger seniorforskeren.
Følg forskningen i sprøjtemidler - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev
Han påpeger, at forbruget af stoffet er steget det seneste år, og at produktionsdyrene bliver fodret med eksempelvis Roundup-behandlet soja hele livet:
»Mængden af GM-foder er så stor, at man ikke bør se bort fra de indirekte påvirkninger,« siger Martin Tang Sørensen.
Behov for flere forsøg
EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, har ansvaret for at godkende både brugen af sprøjtemidler og genmodificerede planter til fødevare- og foderbrug på basis af risikovurderinger.
Men da det ikke tidligere har været undersøgt, om Roundup-sprøjtet foder kan have de nævnte konsekvenser for husdyr, glæder det Martin Tang Sørensen, at forskernes vurderinger af stoffet nu bliver sendt til Efsa, så de kan indgå i den igangværende revurdering af glyphosat.
Han har sammen med professor Hanne Damgaard Poulsen og seniorforsker Ole Højbjerg gennemgået alle relevante og publicerede undersøgelser på området. Det har resulteret i rapporten, hvori der også indgår nye laboratorieundersøgelser.
Rapporten inkluderer samtidig observationer fra en dyrlæge, en svineproducent og en ægproducent, der underretter om eksempelvis færre maveproblemer og diarré hos dyrene efter et foderskifte væk fra GM-soja.
Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider
Selvom observationerne ikke er kontrollerede forsøg, skal de tages alvorligt, mener Martin Tang Sørensen.
»Derfor er der brug for flere foderforsøg, når nu vi ved, at stoffet kan påvirke husdyrenes mineralindhold og mikroorganismer,« fastslår han.
