Aarhus-forskere: Genvariant i grise kan åbne for mindre brug af antibiotika
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus-forskere: Genvariant i grise kan åbne for mindre brug af antibiotika

Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret nye mekanismer for et gen, som måske kan hjælpe smågrise af med fravænningsdiarré uden brug af antibiotika.

Genet går under betegnelsen FUT, fordi det koder for en variant af proteinet fucosyl transeferase 1, der bl.a. har den effekt, at det forhindrer skadelige E. coli-bakterier i at hægte sig fast i tarmen, fortæller Emøke Bendixen, lektor på universitetets Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

»Det er først for nylig gået op for os, hvor vigtig tarmfloraen er for både dyrs og menneskers sundhed. Den viden, vi skaber nu, kan gøre det muligt for landmænd at selektere grise med særlige genvarianter, der har stor indflydelse på grisenes sundhed,« siger hun.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

FUT1-genet findes i både mennesker og grise og koder for et af de mange proteiner, der samler sukkerstrukturer på overfladen af tarmens celler. Disse sukkerstrukturer fungerer som en slags anker for bakterier, så disse kan hægte sig fast på tarmvæggen. Sukkerstofferne kan også fungere som næring til bakterier, som derved får gode levevilkår i tarmen.

Dette gælder også for de skadevoldende E. coli-bakterier, som får gode kår i smågrises maver under afvænningen, hvor tarmen endnu ikke er helt koloniseret til at kunne modstå skadevolderne. Derfor lider smågrisene ofte af diarré, indtil de har vænnet sig til ny kost og omgivelser.

De ca. 10 procent grise, som er udstyret med genvarianten FUT1 A/A, får dog generelt færre problemer, fordi ankrene i tarmen simpelthen ikke lader E. coli sætte sig fast og til gengæld lader gode bakterier som Lactobacillus komme til i stedet.

»Vi fandt ud af, at genvarianten FUT1 A/A forårsager helt specifikke molekylære ændringer af dette anker. Det betyder, at også andre bakterier end E. coli hægter sig anderledes på, og dette er noget, vi er i gang med at undersøge,« siger Emøke Bendixen og fortsætter:

»Forskellige ankre binder forskellige bakteriestammer, og når vi kender de præcise mekanismer, der styrer opbygningen af ankrene, vil vi kunne selektere for grise, der har lige netop de ankre, der beskytter bedst mod f.eks. særligt farlige E. coli-stammer.«

Læs også: Dna-våben hjælper forskerne i jagten på det perfekte svin

FUT1-grise kan have anderledes tilvækst

Emøke Bendixen fortæller videre, at det i dag ikke er alle grise med FUT1 A/A-genet, der er helt beskyttet mod diarré, da de individuelle landbrug også kan være plaget af andre bakterier end lige netop de E. coli-stammer, der bruger FUT1-ankret. Desuden kan andre genvarianter spille sammen med FUT1-genet og afgøre genets rolle – både for bakteriehæftningen og for grisens sundhed og tilvækst.

Der er nemlig også studier, der antyder, at selv om nogle grise med FUT1 A/A-genet har mindre diarré, kan tilvæksten være påvirket. Og da de sundhedsmæssige resultater ikke har været konsistente, har forskerne ikke noget entydigt svar på, om det økonomisk kan betale sig at selektere for denne genvariant, forklarer Emøke Bendixen.

Illustration: MI Grafik

»Men når vi nu kender specifikke varianter af genet, der kan afværge uønskede bakterier, og også forstår de mekanismer, der styrer E. colis fasthæftning, kan der være lys forude,« siger Emøke Bendixen og understreger, at kontrollen med ankrene kan vise sig nyttig på flere måder.

Læs også: Landbruget om svinefoder: Alternativer til zink og kobber er dyre

Bl.a. har forskerne fået bedre muligheder for at gennemføre undersøgelser af, hvor godt grisene er beskyttet mod de enkelte sygdomsfremkaldende bakterier.

»Vi ved, at tarmfloraens sammen­sætning har en stor betydning for både sundhed og god tilvækst, og selv om FUT1 A/A skulle vise sig at reducere grisens tilvækst, er det vigtigt at se grisens sundhed som den væsentligste faktor i fremtidens genetiske selektion i svineproduktionen,« siger Emøke Bendixen.

Hun understreger dog, at forskellen i tilvæksten hos grise har vist sig meget lille de forskellige genvarianter imellem. Desuden mener hun, at det måske i fremtiden vil være muligt at kunne optimere tilvæksten hos smågrisene ved at give de gode bakterier i tarmen bedre vilkår.

Ny viden vil f.eks. gøre det muligt at skræddersy probiotiske produkter, der øger næringsoptaget i grisen. For Emøke Bendixen ved godt, at landmændene tæller kilogram ude i staldene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først