Aarhus-forskere gensplejser plante med sunde kulhydrater

Stivelse fås i to udgaver - den sunde og den mindre sunde. Den mindre sunde er der masser af, og den er blandt andet med til at danne grundlag for livstilssygdomme som fedme og diabetes.

Nu er det for første gang lykkedes forskere fra Aarhus Universitet at genmanipulere en plante, der udelukkende består af den sunde stivelse.

»Der findes masser af forskning i, hvordan kulhydrater indvirker på kroppen, og hvor sunde de er. Det har vi taget udgangspunkt i, når vi har jagtet, hvordan vi kan frembringe sundere kulhydrater,« fortæller projektforsker Kim Hebelstrup.

Den mest almindelige form for kulhydrat i vores mad er stivelse, som udgør størstedelen af indholdet i brød, pasta og kartofler. Det er imidlertid ikke alle former for stivelse, der er lige sunde. Den letfordøjelige type indeholder fortrinsvis amylopektin. Den bliver hurtigt nedbrudt i tyndtarmen og direkte optaget i kroppen som blodsukker.

Den mindre fordøjelige type stivelse indeholder fortrinsvis amylose. Den smutter i højere grad forbi tyndtarmen og kommer til tyktarmen. Her bliver den i stedet fordøjet af tarmens bakterier, som har gavnlige sundhedseffekter.

»Hidtil har man ikke troet, at man kunne fremstille planter med en højere mængde af amylose end 70 til 80 procent. Med vores teknik har vi vist, at vi kan få en plante, der indeholder mere end 99 procent amylose,« forklarer Kim Hebelstrup.

Amylosen i sig selv har ikke den store betydning for sundheden, men forskningen har vist, at der er en sammenhæng mellem kroppens optagelse af kulhydraterne og den høje mængde af amylose.

Genmodificeret

I første omgang har forskerne arbejdet med byg, men i princippet er der intet i vejen for at teknikken kan overføres til andre planter, forklarer Kim Hebelstrup.

Forskerne har udviklet en række genteknologiske teknikker i forbindelse med projektet. De har blandt andet gjort det muligt at slukke for flere gener samtidig og derved opnå den ønskede effekt i planten.

Teknikken betyder dog også, at der derved bliver tale om en genmodificeret organisme (GMO), hvorfor der også vil være strenge regler for en eventuel forsøgsmark med den sundhedsgavnlige byg.

»Vi har indledt et samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, både når det gælder at undersøge de ernæringsmæssige forhold omkring planten og dyrkningen af den i større skala. Det er frustrerende, at vi ikke nemmere kan få tilladelse til at bruge vores egne forsøgsmarker,« siger Kim Hebelstrup.

En nærmere beskrivelse af metoden, som forskerne har udviklet, kan læses i en artikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMC Plant Biology.

Projektet var støttet af midler fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion, Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet. Forskningen var et samarbejde mellem Aarhus Universitet og lektor Andreas Blennow fra Københavns Universitet.

Dokumentation

AU: Sundere kulhydrater med slukkede gener

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor sikker er man på sundhedsværdien i de to former for stivelse? Der går jo ikke mange uger mellem, at man får nye undersøgelser der tilbageviser tidligere forskning hvad angår proteiner, fedt eller kulhydraters virkning på kroppen, eller ny forskning der siger, at vi har brug for det, men det i stedet er forarbejdningen der fejler, og så går der et par uger mere...

Hvor sikker er man på, at denne plante ikke blander sig med andre planter, og skaber kaos på vores marker og i vores afgrøder?

Kan denne afgrøde leve af sig selv, er den levedygtig, og bæredygtig?

Jeg forstår godt, at det er svært at få lov til at dyrke den, og jeg ser ikke pointen i den. Vi kan ikke æde os ud af diabetes eller hjerte-kar sygdomme. Dem skal vi bevæge os ud af...

  • 1
  • 0

Flere firmaer er allerede i gang med at erstatte sukker og kunstige sødemidler med Stevia Rebaudiana, men det viser sig, at hvis man erstatter alt sødt med Stevia kan det få en lille lakridssmag. Kunne man tænke sig at den sunde stivelse kunne løse dette problem?

Og selvfølgelig erstatter ingenting masser af motion og en i øvrigt sund levevis :-)

  • 0
  • 0

Korn og kartofler var oprindelig beregnet som dyrefoder, men da menneskene lærte at beherske kogekunsten og bageteknikken blev de til menneskeføde. Indtil for 6000 år siden overlevede mennesket ved at spise kød, grønt og frugt. Vores fordøjelsessystem er designet til at håndtere disse fødemidler. Vi har slet ikke brug for al den stivelse vi spiser i dag. Stivelse er kulhydrater og den sætter insulinfabrikken på overarbejde, derfor det stigende antal tilfælde af diabetes. Endvidere kan de fleste ikke forbrænde de ekstra kulhydrater og det sætter sig derfor på sidebenene og andre steder. Det er ikke bøffen i burgeren som giver overvægten, men bollen. Det er hovedsagelig renset hvedemel som bruges til de mest spiste brødprodukter. Hvidt hvedemel er renset for fibre og kan derfor klæbe sig til tarmvæggen ligesom kalkbelægninger i et vandrør. Det reducerer muligheden for at optage næringsstoffer gennem tarmvæggen. Da vore celler er intelligente tror de at de skal dø fordi der ikke kommer tilstrækkelig føde fra tarmen. Derfor lægger de depoter ud. Det hedder overvægt. Derfor er der ikke brug for flere kornsorter til menneskeføde, men oplysning om at spise grøntsager, frugt og kød – det er de vi er skabt til.

  • 0
  • 0

Flere firmaer er allerede i gang med at erstatte sukker og kunstige sødemidler med Stevia Rebaudiana, men det viser sig, at hvis man erstatter alt sødt med Stevia kan det få en lille lakridssmag. Kunne man tænke sig at den sunde stivelse kunne løse dette problem?

Nej, stivelse søder ikke. Det man opnår er en svagere blodsukkerstigning.

Hvor sikker er man på, at denne plante ikke blander sig med andre planter, og skaber kaos på vores marker og i vores afgrøder?

Byg er selvbestøvende, så den er let at styre. Rent bortset fra det, kan jeg ikke rigtigt se hvori dette kaos skulle bestå.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er fint, at man ikke kan få lov til kritikløst at dyrke afgrøder, der er modificerede i den grad. Jeg mangler evnen til at optage frugtsukker (fruktose)og mælkesukker (laktose). Disse ikke optagne kulhydrater transporteres fra tyndtarmen til tyktarmen, hvor der ganske rigtigt er bakterier, som holder fest på overskuddet. Det er ikke så festligt at være vært for den slags. Tro ikke, at det er en sjælden og eksotisk lidelse – op mod 15 % af befolkningen døjer med de problemer, det ved de bare ikke – nogen har bildt dem ind, at de har irriteret tyktarm. Det har de da også, fordi deres kulhydratoptagelse i tyndtarmen er utilstrækkelig, men der er ingen grund til at skælde ud på den stakkels tyktarm. Tyske forskere har gensplejset fruktose ind i kartofler, heldigvis må disse kartofler ikke dyrkes i EU, en sådan dyrkning kunne gøre livet endnu mere surt for os med fruktosemalabsorption. I USA har man forsøgt at ”forbedre” Icebergsalat med fruktose, for at gøre salaten mindre frostfølsom. Fruktose har et ufortjent godt ry som sundt, fordi det skader diabetikere mindre end glukose gør, men vi er jo ikke alle diabetikere. Om såkaldt sund stivelse vil være et problem for nogle af os, ved jeg ikke, men tungt fordøjelige kulhydrater er et problem for mange. Basisfødevarer bør fortsat holdes fri for den slags narrestreger, hvor man i god mening, men uden tilstrækkelig viden ”beriger” fødevarer med stoffer, som volder en del af befolkningen kvaler.

  • 1
  • 0

Basisfødevarer bør fortsat holdes fri for den slags narrestreger, hvor man i god mening, men uden tilstrækkelig viden ”beriger” fødevarer med stoffer, som volder en del af befolkningen kvaler.

Det er da en relevant bekymring, men genetisk modificerede fødevarer skal jo mærkes. Jeg synes man burde udvikle denne mærkning, så den:

1) Omfatter alle fødevarer med væsentlige ændringer uanset hvilken teknologi der er anvendt. Man kan lade sig inspirere lidt af den canadisk regulering på basis af "novel traits".

2) Indeholder en oplysning til forbrugerne om ændringens karakter.

På den måde undgår man at hensynet til de få kommer til at stå i vejen for hensynet til de mange, miljøet osv.

  • 0
  • 0

– det er de vi er skabt til.

En lille detalje. hvem eller hvad er ".. de .."? Gætter på at der skulle stå ".. de fødevarer .."

  • 0
  • 0

Hvorfor laver man ikke bare en gensplejset menneskerace der ikke har brug for motion, og kan tåle at leve af kun pasta og kartofler? Eller af affald? :-D

  • 0
  • 0

Kan de ikke forstå! Vi ønsker ikke GMO... Find på en måde at gøre det nuturligt. Naturlig udvælgelse... Så vil vi acceptere det... Ingen fastfood tak.. det er ikke godt for kroppen!

  • 0
  • 0

Hvorfor laver man ikke bare en gensplejset menneskerace der ikke har brug for motion, og kan tåle at leve af kun pasta og kartofler? Eller af affald? :-D

Rent praktisk så måske fordi

  • lægevidenskab fortrinsvis går ud på at hjælpe nulevende mennesker

  • det ikke er så let som man skulle tro, mange af livsstilsygdommene viser sig først efter måske 50 år og har indviklede årsagssammenhænge

  • det er meget svært at forestille sig de nødvendige forsøg med mennesker kan udføres uden at man er en stjernepsykopat (forestil dig at du som forsker laver bare ét barn forkert? er det så tid til aflivning?)

I øvrigt er livskvaliteten af kun at leve af pasta og kartofler, eller affald, måske ikke er så god.

  • 0
  • 0

I øvrigt er livskvaliteten af kun at leve af pasta og kartofler, eller affald, måske ikke er så god.

Næ, så bliver rotterne jo hurtigt en "truet" dyreart. :-)

  • 0
  • 0

Bortset fra ganske enkelte retter, så er byg ikke føde for mennesker, men for svin og kyllinger. Sådan er det vist her i landet. Desuden bruges det til brygge øl med.

Derfor er det en ejendommelig diskussion mellem motionist- og stenalderkost-fanatikere, som vi her er vidne til. Find venligst et andet forum at diskutere på.

  • Søren
  • 0
  • 0

@Claus Madsen

[quote]Hvor sikker er man på, at denne plante ikke blander sig med andre planter, og skaber kaos på vores marker og i vores afgrøder?

Byg er selvbestøvende, så den er let at styre. [/quote]

Hvordan gør det den let at styre?

Rent bortset fra det, kan jeg ikke rigtigt se hvori dette kaos skulle bestå.

Du kan ikke forudsige betydningen, uden at vide hvilke DNA-modifikationer der mere præcist er foretaget. Og selv med fuldt kendskab til genmanipulationen, er det stærkt tvivlsomt om du eller andre ville kunne. Man skal ikke satse på forskerne blot har fundet en "skrue" i DNA-et med påskriften 'amylopektin/amylose forhold' og drejet på den. Tilmed kunne ændringen ikke foretages uden genmanipulation.

Det er derfor ikke umiddelbart til at sige, hvilke typer kaos (forringelser) der vil medfølge, både for GMO-en og dens omgivelser.

  • 1
  • 0

@Claus Madsen

[quote]

[quote]Hvor sikker er man på, at denne plante ikke blander sig med andre planter, og skaber kaos på vores marker og i vores afgrøder?

Byg er selvbestøvende, så den er let at styre. [/quote]

Hvordan gør det den let at styre?[/quote]

GM-afgrøden vil ikke kunne bestøve ikke-GM byg på nabomarken.

[quote]

Rent bortset fra det, kan jeg ikke rigtigt se hvori dette kaos skulle bestå.

Du kan ikke forudsige betydningen, uden at vide hvilke DNA-modifikationer der mere præcist er foretaget.

Og selv med fuldt kendskab til genmanipulationen, er det stærkt tvivlsomt om du eller andre ville kunne.

Man skal ikke satse på forskerne blot har fundet en "skrue" i DNA-et med påskriften 'amylopektin/amylose forhold' og drejet på den.

Tilmed kunne ændringen ikke foretages uden genmanipulation.

Det er derfor ikke umiddelbart til at sige, hvilke typer kaos (forringelser) der vil medfølge, både for GMO-en og dens omgivelser.[/quote][/quote]

Så vidt jeg husker har de blot hæmmet dannelsen af de enzymer som laver forgreninger på stivelsesmolekyler vha RNAi teknologi. Det er lige præcis den "skrue" du taler om. Man kan vel i princippet opnå det samme ved traditionel mutations forædling. Problemet er bare at man skal undersøge uoverkommeligt mange planter for at finde alle de nødvendige mutationer i en. Hetil kommer de generelle problemer ved mutationsforædling.

  • 0
  • 0

[quote]@Claus Madsen [quote]

[quote]Hvor sikker er man på, at denne plante ikke blander sig med andre planter, og skaber kaos på vores marker og i vores afgrøder?

Byg er selvbestøvende, så den er let at styre. [/quote]

Hvordan gør det den let at styre?[/quote]

GM-afgrøden vil ikke kunne bestøve ikke-GM byg på nabomarken. [/quote] Forestillede selvbestøvningen var fra plante til plante via.vinden. Det finder måske også sted?

[quote] [quote]

Rent bortset fra det, kan jeg ikke rigtigt se hvori dette kaos skulle bestå.

Du kan ikke forudsige betydningen, uden at vide hvilke DNA-modifikationer der mere præcist er foretaget.

Og selv med fuldt kendskab til genmanipulationen, er det stærkt tvivlsomt om du eller andre ville kunne.

Man skal ikke satse på forskerne blot har fundet en "skrue" i DNA-et med påskriften 'amylopektin/amylose forhold' og drejet på den.

Tilmed kunne ændringen ikke foretages uden genmanipulation.

Det er derfor ikke umiddelbart til at sige, hvilke typer kaos (forringelser) der vil medfølge, både for GMO-en og dens omgivelser.[/quote]

Så vidt jeg husker har de blot hæmmet dannelsen af de enzymer som laver forgreninger på stivelsesmolekyler vha RNAi teknologi. Det er lige præcis den "skrue" du taler om. Man kan vel i princippet opnå det samme ved traditionel mutations forædling. Problemet er bare at man skal undersøge uoverkommeligt mange planter for at finde alle de nødvendige mutationer i en. Hetil kommer de generelle problemer ved mutationsforædling. [/quote]

Det begynder allerede at blive mere kompliceret end med omtalte skrue.

Et enzym skaber forgreninger i stivelsesmolekyler; hvor mange typer forgreninger hæmmes ved deaktivering af enzymet?

Hvilke andre betydninger har enzymet - både i form af andre styringsegenskaber og i sig selv som en del af plantens proteinindhold.

Er der flere steder i DNA-et enzymet dannes, og betyder det noget hvilke steder det deaktiveres?

Er det overhovedet v.h.a deaktivering af det enzymprodocerende gen, at byggens indhold af enzymet skal styres, eller sker det også via andre ting i DNA-strukturen, f.x. hvor mange eksemplarer af genet der findses i DNA-et ?

Hvordan er genet blevet deaktiveret?

Er der andre ting end dette enzym der skaber forgreninger i stivelsesmolekylerne? Eller hæmmer dem?

  • 0
  • 0

I skal lige huske på, at projektforskning ikke sker for at løse problemer, men for at forsørge forskere. På papiret har det set meget fornuftigt ud med denne ændring i stivelse, at det er forbudt at dyrke resultatet, og at det måske skaber problemer, det er noget, der først kommer til senere.

  • 0
  • 0

Forestillede selvbestøvningen var fra plante til plante via.vinden. Det finder måske også sted?

De enkelte byg blomster er både han og hun. De bestøver sig selv inden blomsten åbnes. Hvis man vil lave krydsninger i byg må man klippe han delene væk på den ene sort (emaskulering). Risikoen for bestøve noget på nabomarken er derfor ekstremt lille.

Et enzym skaber forgreninger i stivelsesmolekyler; hvor mange typer forgreninger hæmmes ved deaktivering af enzymet?

En slags så vidt jeg ved, alpha 1-6. Måske de også har lukket for alpha 1-4 bindinger, men så er jeg vist også dækket ind.

Er der flere steder i DNA-et enzymet dannes, og betyder det noget hvilke steder det deaktiveres?

Inaktiveringen sker på RNA niveau. Hvis man ville lave ændringen ved mutationsforædling skulle man ødelægge en lille håndfuld gener på DNA niveau. Har man held til det, er der ingen forhindringer eller sure miner...

  • 0
  • 0

Kan de ikke forstå! Vi ønsker ikke GMO... Find på en måde at gøre det nuturligt. Naturlig udvælgelse... Så vil vi acceptere det... Ingen fastfood tak.. det er ikke godt for kroppen!

Tjae Dean, det er pænt af dig at påtage dig at tage beslutninger for alle os andre. Men vi er faktisk en del der intet har imod GMO, faktisk er det meget bedre end naturlig udvælgelse da man ved hjælp af fx T-DNA inserts og silencing kan slukke eller nedregulere for enkelte gener, hvorimod du med naturlig udvælgelse også risikerer ændringer andre steder. Hvis du med fastfood mener GMO så vil jeg da gerne vide hvad din baggrund er for at udtale at det ikke er godt for kroppen.

  • 0
  • 0

Hvis man ville lave ændringen ved mutationsforædling skulle man ødelægge en lille håndfuld gener på DNA niveau. Har man held til det, er der ingen forhindringer eller sure miner...

Det er der så hermed ...

  • 0
  • 0

Bortset fra ganske enkelte retter, så er byg ikke føde for mennesker, men for svin og kyllinger. Sådan er det vist her i landet. Desuden bruges det til brygge øl med.

Byg er desuden et glimrende fodertilskud til kvæg. Den ændrede sammensætning af stivelse kan øge foderværdien til køer, idet langsomt omsættelige kulhydrater mindsker risikoen for vomacidose.

Lige hvordan den ændrede byg egner sig til maltning, står der intet om. I asien benyttes perlebyg i stedet for ris, ligesom vi bruger knækket byg og valset byg til byggrød. Bygmel indgår i nogle brødblandinger. Desuden laves de fineste malt-whisky af byg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten