Aarhus-forskere forudsiger folks færden ud fra telefonens wifi-signaler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus-forskere forudsiger folks færden ud fra telefonens wifi-signaler

Hvornår bruger folk egentlig parkområderne i en by, og hvor mange var faktisk samlet ved orange scene, da Metallica spillede ved årets Roskilde Festival? De spørgsmål og meget mere kan et projekt ved datalogisk institut på Aarhus Universitet hjælpe med at opklare. I hvert fald hvis koncertgæsterne og andre har smartphones med en aktiv wifi-sender.

Ved at måle når en smartphone scanner efter wifi-adgangspunkter, kan forskerne registrere koncentrationen af mennesker i et givent område. Ligesom det også er muligt at se, hvor længe en telefon befinder sig i et specifikt område.

Lektor ved datalogisk institut på Aarhus Universitet Mikkel Baun Kjærgaard fortæller, at man hos Aarhus Kommune konkret er interesseret i at vide, hvor mange der bruger kommunens parkanlæg med henblik på at indrette faciliteterne i de grønne områder bedre.

Og her er det relevant både at se på, hvor mange der er i parkerne på forskellige tidspunkter, og hvor længe den enkelte telefon befinder sig i området, forklarer Mikkel Baun Kjærgaard.

»Kommunen vil gerne vide, hvor lang tid folk opholder sig i parken i løbet af en dag, i forbindelse med indretningen af faciliteter som toiletter og planlægning af løbende oprydning,« siger han.

Den enkelte telefon udsender en unik hardware-adresse, når enheden scanner efter wifi. Og på den måde er det muligt at se, hvor længe en telefon befinder sig i et område.

Mikkel Baun Kjærgaard fortæller, at adressen, kaldet en mac-adresse, bliver maskeret i forbindelse med opsamlingen af hensyn til folks privatliv.

»Værdien, der kommer ud af maskeringen, kan ikke tilbageføres til den oprindelige mac-adresse,« siger han.

Den maskerede værdi kan dog stadig bruges til at identificere den enkelte enhed, hvis maskeringen foregår på samme måde hver gang.

Populær lommecomputer

Selve opsamlingen sker via den populære computer i lommeformat kaldet Raspberry Pi. Den er i dette tilfælde udstyret med et SD-kort, en wifi-dongle og en batteripakke. Batterierne giver computeren en levetid på ca. 12 timer i den nuværende konfiguration.

»De vil også sagtens kunne forbindes til elnettet. Der er jo mange steder, hvor der også er mulighed for et direkte strømudtag.«

Dataindsamlingen sker foreløbigt ved, at data bliver skrevet til SD-kortet, hvorefter kortene bliver indsamlet manuelt indsamlet og databehandlet af Aarhus-forskerne.

»Vi vil ikke bare registrere antallet af mennesker. Så vi har udviklet algoritmer, hvor vi blandt andet forsøger at forudsige, hvornår på dagen der forventeligt vil komme mange mennesker,« siger Mikkel Baun Kjærsgaard.

I stedet for at skrive data ned til lagerkortet, som det sker nu, vil dataene også kunne sendes via via mobilnettet.

Computerne med wifi-dongle og batterier koster ca. 600 kroner per enhed.

Forskerne ved Aarhus Universitet har sideløbende med wifi-projektet udviklet en app, som opsamler værdien af de sensorer, en smartphone er udstyret med. Eksempelvis acceleration, GPS-position og kompasværdi. Disse data kan blandt andet give et billede af, om en person bevæger sig som en del af en flok eller individuelt.

Andre har før fået ideen med at bruge trådløse signaler fra mobiltelefoner til at spotte folks færden. Blandt andet danske Blip Systems, der har udviklet systemer baseret på mobile wifi-data til at registrere menneskeflowet i lufthavne og også til at registrere køretøjers bevægelser på veje.

En af anvendelsesmulighederne for sidstnævnte er at forudsige trafikale problemer som trafikpropper.

Kommentarer (8)

Tjah...nogen kan måske få et eller andet ud af det. Man må så håbe kommunerne ikke tager det alt for bogstaveligt og f.eks. nedlægger parker fordi der registreres lille aktivitet. Mange parker anvendes overvejende af befolkningsgrupper uden smartphones (bl.a. pensionister, børnehaver og skoler) og mange går ofte i parken uden deres smartphone.

  • 1
  • 0

Kan man kalde det ‘forudsigelse’ at kunne fortælle, hvor mange personer, der typisk befinder sig et givent sted på et givent tidspunkt?

Harddisken på P1 fortalte i en spændende udsendelse i maj sidste år om, hvordan Københavns Lufthavn på tilsvarende måde følger passagerenes bevægelsesmønstre rundt i lufthavnen. Ud fra hvor telefonernes MAC-adresse registreres første gang, kan de (nogenlunde) se, om det er ankommende eller afrejsende passagerer. Nøjagtigheden er ned til 2-3 meter.

De bruger radiobrikker (RFID tags) til at spore, hvor deres værktøj og udstyr befinder sig.

Ugens Harddisk: Hold styr på alting med radiobrikker:
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2012/05/2...

MP3-version (lufthavnen er første indslag):
http://podcast.dr.dk/p1/harddisken/2012/ha...

  • 0
  • 0