Aarhus-forskere efter rotteforsøg: Økologisk mad øger ikke sundheden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Aarhus-forskere efter rotteforsøg: Økologisk mad øger ikke sundheden

En forskergruppe ved Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab konkluderer efter et forsøg, at økologisk mad ikke har gjort rotter sundere.

Under forsøget har grupper af rotter fået henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede afgrøder. Resultatet var, at den økologiske mad ikke gjorde rotterne sundere.

Hverken den økologiske kost, dyrkningssted eller høstår har vist sig at have nogen klar indflydelse på udvalgte sundhedsparametre hos rotterne. Og den samlede konklusion af de to store rotteforsøg er, at 'økologiske afgrøder ikke påvirker rotternes sundhedstilstand i udpræget grad'.

Læs også: DTU: Spis bare sprøjtede grøntsager - økologiske er ikke sundere

I forsøget blev der taget hensyn til flere variable, som kan påvirke afgrøderne og deres indholdsstoffer. Det gælder gødningstype, høstår, dyrkningslokalitet, vejrforhold og jordtype. Forsøgene skulle vise, om fodertypernes variable påvirkede rotternes sundhed, og vise indholdsstofferne i afgrøderne til de forskellige diæter.

»Vi har fundet minimale forskelle i afgrøderne i nogle aminosyrer, E-vitamin og få fedtsyrer, men det har været så små forskelle, så man kan ikke sige, om det vil have reel effekt. Vi er gået videre og har målt disse i rotterne, og forskellene i afgrøderne har ikke vist sig,« siger ph.d. ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Maja Melballe Jensen.

Definitionen af sundhed

Sundhed er et vidt begreb, og derfor er det i forbindelse med dette forskningsprojekt forsøgt defineret konkret for at kunne måle og sammenligne rotternes sundhed over en periode, men dette er ikke nemt.

Maja Melballe Jensen målte immunstatus hos både rottemødre og unger. Derudover også vækst, antioxidanter, fedtsyreprofil og fysisk aktivitet hos rotterne.

Resultaterne kan nu ikke overføres direkte til menneskers tilsvarende sundhedsparametre.

»Mange af de ting, man måler på, er ikke nødvendigvis ens i rotter og mennesker. F.eks. immunologien og ungerne, hvor der er forskel på, hvordan man er unge hos en rotte i et kuld og hos mennesker og fosterpåvirkningen er forskellig,« forklarer Maja Melballe Jensen.

»Samtidig kan jeg kun udtale mig om de ting, vi har målt. Det er den store problematik i det her spørgsmål. Der kan være mange ting, vi ikke har kigget på, og man slet ikke har kendskab til bliver påvirket,« siger hun.

Der er to fodringsforsøg bag resultaterne, samt et forsøg som var fokuseret på immunstatus i unger og mødre. Forsøgene inkluderede et stort antal diæter og antal rotter pr. diæt, og forsøgene strakte sig fra 2-6 måneder.

Forskningsresultaterne ændrer ikke Maja Melballe Jensens holdning til økologi meget, da der stadig er mange ubekendte faktorer i forhold til sundheden fra økologisk mad sat over for konventionelt dyrket mad.

Ud over de sundhedsmæssige perspektiver pointerer hun, at parametre som dyrevelfærd og biodiversitet også kan spille ind på valget af økologi.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Økologisk dyrkning har et regelsæt til sikring af kvalitet og naturbalance.
Konventionellen kan (frivilligt) nærme sig disse regler, og dermed udvandes forskellen selvfølgelig. Vil man undersøge forskellen, og der er forskel, sker det på et grundlag hvor både økologien og konventionellen er fremdyrket ved minimum-overholdelse af hver deres respektive regelsæt! Derved er der frembragt et udgangspunkt og sammenligningsgrundlag for den videre forskning.
Når det drejer sig om mad, og mad er så forfærdelig tæt knyttet brugeren, er første spørgsmål (nemt af få afklaret) - hvad vil dyret/personen foretrække: Et sundt dyr i balance får mulighed for at vælge i "blind" test. Så er vi i gang.
Tag så og få lavet nogle skarpe undersøgelser (undersøgelser der kan gentages igen og igen med samme resultat), så vi ikke den ene dag hører om at der er forskel, for den anden dag at høre om en 0 forskel. Nægter at tro at madforskerne er dummere end andre folks børn.

  • 0
  • 0

Økologisk landbrug, sviner ikke vores grundvand og ødelægger ikke jorden lige så meget som traditionelt landbrug.

Det er ligesom man taler om klima forandringer, men fixet for forurening er det samme og det ved vi da hvad er!

Klimaforandringer eller ej, vi skal da stoppe med at svine vores verden til, ligegyldig om der findes klimaforandringer eller ej.

  • 1
  • 0

»Samtidig må jeg sige, at jeg kun kan udtale mig om de ting vi har målt. Det er den store problematik i det her spørgsmål. Der kan være mange ting, vi ikke har kigget på og man slet ikke har kendskab til bliver påvirket,« siger hun.

  • 0
  • 1

Næste gang du iværksætter dine forsøg, kunne du jo spørge os, der lever økologisk, hvordan vi fungerer, hvor ofte vi er syge, om vores helbreds-
tilstand osv. Det ku være, du blev en hel del klogere.

Og husk. Det er bevist, at humlebien kan ikke flyve. Så glem dine roterende rotter.

  • 0
  • 0

Og husk. Det er bevist, at humlebien kan ikke flyve. Så glem dine roterende rotter.

Det blev modbevist af bioingeniør Michael D. Dickinson, fra Caltech Instituttet i 2005 (Humlebien har altid vidst at den kunne flyve).

  • 0
  • 0

Det virker som flere i debatten har rigtig gode ideer til hvad der burde være blevet undersøgt. Os der er vant til at lave forsøg ved, at det er umuligt at favne rigtig mange faktorer og så samtidig gøre undersøgelsen rigtig stram/skarp. At Maja har lavet en undersøgelse på nogle rotter og udelukkende udtaler sig om dette forsøg er da i mine øjne et udtryk for en rigtig forsker. Hun forsøger ikke at sige noget, som hun ikke kan svare på ud fra undersøgelsen. Det er vel heller ikke hende der har bedt om at komme i Ingeniøren? Hvis man synes at undersøgelsen ikke har nogen relevans i dette forum skulle man måske henvende sig til redaktionen?

  • 0
  • 0

Njah, Majas forskning er relevant nok for ing.dk, så det er ikke der skoen trykker. Hendes problem er at hun ikke når frem til "korrekte" resultater og så skal krabasken naturligvis svinges ;-)

M

  • 0
  • 0

At Maja har lavet en undersøgelse på nogle rotter og udelukkende udtaler sig om dette forsøg er da i mine øjne et udtryk for en rigtig forsker. Hun forsøger ikke at sige noget, som hun ikke kan svare på ud fra undersøgelsen.

Det er netop prisværdigt med ægte uforfalsket forskning. Det øger jo netop værdien af forskningen, at resultaterne ikke farves af holdning men af fakta.

  • 0
  • 0

Jeg har været kritisk overfor den række af undersøgelser der indbyrdes snart siger det ene snart det andet vedr. økologi. Vi snakker altså ikke om smag og behag men om forskning, hvor et oplagt potentiale er uudnyttet: Få nu has på denne størrelse benævnt økologi, få nu skilt fårene fra bukken - få afklaret hvad der er op og hvad der er ned, og på ægte forskermaner læg ting frem der kan reproduceres så der kan opnåes konsensus (enighed) om økologien som værende fup og religion - eller - naturens bedste valg for livets ageren.

  • 0
  • 0

på rotter, som lever i, hvor lang tid i forhold til mennesker?

Udvikler rotter så også kræft og andre sygdomme, som tager årtier før de viser sig hos mennesker - tilsvarende hurtigere hos rotter?

Bare nysgerrig - jeg har ikke en dyt forstand på emnet.

Jeg synes ikke jeg ser problemer hos de mus, som lever i rockwoolen.. De klarer sig glimrende - tvivler på et menneske kunne leve i en klump rockwool uden at have det meget dårligt...

  • 0
  • 0

Når jeg vælger at anvende økologiske produkter, så er det ikke for at øge min sundhed, men for at undgå sygdom/skader efter længere påvirkning af pesticider og lignende stoffer.

Det er trist at ing.dk sætter en overskrift som denne på forsiden. For undersøgelsen er jo hverken den halve- eller kvarte sandhed. Blot en lille brik i en større helhed. Og Ing.dk betragtes jo som en seriøs informationskilde og bliver citeres som sådan, men mangler i denne sammenhæng bedre belysning.

  • 0
  • 0

Bliver næste fremstød at pesticider i grundvander er sundt og direkte godt for potensen? Der er flere gode grunde til at spise økologisk. En er at vi ikke indtager gift. At konkludere at gift er helt uskadeligt går over min forstand.

Kan vi ikke få mus der lever i 80 år så langtidsvirkningerne er målbare?

Den slags undersøgelser er ikke en pot pis værd!

  • 0
  • 0

Den slags undersøgelser er ikke en pot pis værd!

Undskyld, men hvilke "perfekte" undersøgelser disker du selv op med?

Der er målt på flere parametre, hvor der erkendes ikke at være nogen forskel.:

Maja Melballe Jensen målte immunstatus hos både rottemødre og unger. Derudover også vækst, antioxidanter, fedtsyreprofil og fysisk aktivitet hos rotterne.

Længere er den ikke!

  • 0
  • 0

Min opfattelse er, at det pågældende forsøg er pseudofagligt.
For det første, så fremstår det ikke tydeligt, hvad det er for veldefinerede parametre, man har målt på.
Der er usikkerhed både om, hvilken type økologisk/ikke-økologisk foder man har brugt. Men det er formentlig nogle kornprodukter. Er de ikke-økologiske med eller uden stråforkorter?
For det andet: Hvem siger, at detn væsentlige grund til at vælge økologiske produkter er ens egen sundhed? Jeg gør i hvert fald ikke. Men ens egen sundhed spiller ind. Det er evident for f.eks. citroner, hvis man bruger skrællen i madlavning. Det er også af betydning for bladgrøn, hvor foruerening af bladfladen er en vigtig faktor. Også når folk skyller deres bladgrønt utilstrækkeligt. - Sundhedsproblemer omkring såkaldte rodfrugter er sikkert relativ mindre, fordi rodsystemet optagelse af stoffer i jorden er meget selektiv.

Ens egen sundhed spiller altså ind, men for mig er den væsentlige grund til at vælge økologiske prudukter hensynet til natur og miljø.

Økologisk produktion giver mulighed for en lagt større biodiversitet og en langt mindre negativ påvirkning af omgivelserne. Det indebærer også en mere bæredygtig produktion, hvor importen udefra af næringsstoffer er langt mindre.

Dertil også nogle dyreetiske betragtninger, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

  • 0
  • 0

...ikke nøjes med at læse overskríften!

Hvorfor punke Maja. Hun har da holdt ren tale. Hun lover ikke meget.

Punk i stedet journalisten og hans noget dristigt konkluderende overskrift

  • 0
  • 0

Næste gang du iværksætter dine forsøg, kunne du jo spørge os, der lever økologisk, hvordan vi fungerer, hvor ofte vi er syge, om vores helbreds-
tilstand osv. Det ku være, du blev en hel del klogere.

Det er jo netop dér en seriøst foretaget forsøgsrække give fornuftige svar.
Hvis man bare går ud og spørger folk hvordan og hvorledes får du jo netop ikke videnskabeligt underbyggede svar.

Min farmor var f.eks. overbevist om at kamillethe kunne kurere alt fra influenza til overlagte tæer. Hvis nogen havde lavet et forsøg som satte spørgsmålstegn ved kamillethe's helbredende egenskaber, ville hun jo også stå og sige: "I stedet for de dumme forsøg, hvad så med at spørge mig som rent faktisk bruger kamillethe? Jeg ved at det kan helbrede!"

Så kan man jo også spørge mig. Jeg har skam prøvet! Det virker ikke et pløk!

Så nej! Man kan ikke bare spørge jer, der lever økologisk, hvordan I fungerer, hvor ofte I er syge, om jeres helbredstilstand osv.

Lige så lidt som man 'bare' kan spørge mig: Jeg bruger aldrig økologi hvis jeg kan undgå det, det er for dyrt og jeg tror ikke på det. Derudover spiser jeg hvad fanden det passer mig, har vejet 65 kg uden ændring de sidste 10 år og ryger 15 cigaretter om dagen. Jeg har ikke haft en sygedag ti år, og er i langt bedre form end min kone der er tolv år yngre end mig og sværger til grønstager - og ikke ryger - på trods af at jeg har ikke lavet to timers motion i alt siden jeg var 25.

Kan disse observationer omkring mig bruges til noget som helst? Nej!

  • 0
  • 0

Økologisk landbrug, sviner ikke vores grundvand og ødelægger ikke jorden lige så meget som traditionelt landbrug.

  • så er der gang i floskelfabrikken igen.
    Økologisk landbrug udleder f.eks. langt mere nitrat end landbrug, der benytter mineralgødning.
Må vi ikke lige få en dokumentation for, at traditionel landbrug ødelægger jorden? Hvorledes? Med hvad?

Men ganske udmærket at Århusforskere har fundet samme resultat som mange andre - økologiske fødevarer er hverken sundere eller har bedre smag end traditionel landbrug. Begge driftsformer leverer produkter af høj kvalitet uden at ødelægge jorden.

  • 0
  • 0

At konkludere at gift er helt uskadeligt går over min forstand.

Det gør Maja Melballe Jensen heller ikke. Konklusionen er at på udvalgte parametre (og heldigvis ikke så mange, men dog alligevel vigtige områder) kan man ikke se forskel mellem produkter fra de to dyrkningsformer. Man kan være enig i forskningsverdens måde at arbejde på og uenig, men det er langt at foretrække fra tidligere tiders "forskning" hvor åreladning var det eneste svar til enhver sygdom.

Udsagnet fra Arne Lund:

Næste gang du iværksætter dine forsøg, kunne du jo spørge os, der lever økologisk, hvordan vi fungerer, hvor ofte vi er syge, om vores helbreds-
tilstand osv. Det ku være, du blev en hel del klogere.

viser netop den subjektive tilgang til økologi som økologerne har. Jeg kan ikke afvise, at der er forskel i økologiske landbrugeres og disses medarbejderes helbred, men det er en anden type undersøgelse, og der er omvendt heller intet belæg for at kunne konkludere det før det er undersøgt. Det kunne jo fint hvis det kunne være genstand for et uafhængigt forskningsforsøg. Indtil da er der intet belæg for det.

Økologi kan i dag tilvælges af den enkelte forbrugere (og landmand som dyrkningsmetode) ud fra de faktuelle forhold omkring hvordan en økologisk fødevare er dyrket/frembragt (som defineret i EU's økologiforordning), men der er altså ikke belæg for at markedsføre økologiske produkter som et sundere produktvalg. Det er i min optik vildledende, omend der har været held med at introducere den forståelse.

På baggrund af fakta, kan man også vælge økologiske produkter (grøntsager især), hvis man vil være sikker på at undgå et for højt restindhold af pesticider, der nu og da findes i udenlandske (konventionelle) grøntsager. Man kan også vælge danske grøntsager, der i samme undersøgelser ikke viser restindhold af pesticider, eller et restindholdet indenfor grænseværdierne.

Men jeg har endnu ikke set udsagn fra myndighederne eller konklusioner fra disse undersøgelser af restindhold af pesticider, at der advares om at spise udenlandske grøntsager. Det er igen et subjektivt valg man må foretage. Personligt vælger jeg typisk dansk grønt og frugt fremfor udenlandsk økologisk, men så vidt muligt altid den økologiske (udenlandkse udgave), hvis der ikke er et dansk alternativ.
(Miljømæssigt vil det bedste nok være at spise årstidens grøntsager/frugter fra den "nordiske" region, men det kan også blive for spartansk).

Miljømæssigt er der muligvis belæg for at sige at økologisk landbrug skader biodiversiteten mindre end konventionelt landbrug (men skader nok mere i forhold til uberørt natur).

  • 1
  • 0

Hvad havde man forventet at finde? Rotter som led af forgiftning? Ikke økologiske grøntsager indeholder ifølge dansk og EU lovgivning ikke giftstoffer i koncentratioiner som er skadelige. Der kan være svipsere men i det store hele ligger koncentrationerne langt under hvad der skulle være skadeligt.

Men flere undersøgelser peger i retning af at kombinationer af stoffer som anvendes i landbruger, i plastindustrien, i lægemidler kan have en skadelig virkning som langt overstiger summen af de enkelt faktorere. DER er den gængse forskning.

At viljen til øget dyrevelfærd kan have gunstige virkninger for menneskelige konsumenter er vist lige i kanten af det videnskabeligt acceptable, men ikke udenfor. F. eks. lever en økologisk ko 1/2 - 1 år langere end en konventionel , stadig en skandale i forhold til koens almindlige levealder, men dog et fremskridt.

At økologi for producenter i u-lande kan betyde langt bedre levevilkår og mere sikkerhed på arbejdspladsen er almindligt kendt og en tanke om det kan ikke andet end bedre sundheden hos konsumenterne.

At man som økologisk forbruger er del af et posditivt fælleskab, bortset fra de negastive ideer om de andre, er der ingen tvivl om. Og specielt mht. til varer fra u-lande er det et klart bedre valg for den globale sundhed.

  • 0
  • 0

Ikke at have fundet ud af noget er vel også et svar ?

Jeg antager Maja m.fl har lavet forsøget ud fra en hypotese der måske har lydt noget ala "økologisk kost øger kroppens sunhed" og efterfølgende måske "økologisk medfører en øget mængde immunceller i kroppen"

At det så i forsøget viser sig, at denne hypotese ikke holder vand, er jo så det resultat som forsøget har vist. At man så kan være uenig i mådes og parametrene der er valgt er så noget helt andet. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at vide, hvor mange rotter der er blevet brugt i de forskellige grupper, for at jævne de naturlige forskelle ud, og det samme mht. afgrøder.

Kan journalisten måske give os et link til en publiceret artikel e.lign, hvor dette måske står?

  • 0
  • 0

Det faglige problem med undersøgelsen er især følgende 3

  1. Nogle rotteforsøg viser ringe forskel på konsumption af økologiske og ikke økologiske produkter over en kort forsøgesperiode. - Ja, og hvad så? Man sammenligner fodring en kortere periode af dyr, der lever et par år med mennesker, som lever 80-90 år eller mere og konsumere gennem et helt menneskeliv.

  2. Man glemmer at fortælle, at der er stor forskel på landbrugsprodukters tendens til optagelse af fremmedstoffer, f,eks. mellem græntsager og rodfrugter.

3- De fleste er enige om, at hovedargumentet for at spise økologisk er hensynet til natur og miljø, og at sundhedsargumentet ikke er det primære, omend det spiller end, især hvad angår bladgrøntsager og frugter.

Det er altså ikke fagligt i orden at undersøge et eller andet uden at sætte det i en faglig sammenhæng og perspektivering, især ikke, når man siger, man bedriver videnskabelig forskning. Det går måske i Folkeskolen, men næppe i gymnasiet og slet ikke på et universitet eller anden højere læreanstalt. - Der mangler m.a.o. totalt en perspektiviering. M:a.o.: hvorfor er er det her forsøg med den her forsøgsopstilling relevant.

  • 0
  • 0

@Kim,

Bliver næste fremstød at pesticider i grundvander er sundt og direkte godt for potensen? Der er flere gode grunde til at spise økologisk. En er at vi ikke indtager gift. At konkludere at gift er helt uskadeligt går over min forstand.

  • Nu er der ikke tale om et fremstød eller en indlæg i den løbende debat, men alene om resultaterne af en forskning vedrørende et fodringsforsøg.
Vore fødevarer indeholder en del naturligt forekommende giftstoffer, som planterne producerer i bl.a. deres immunforsvar. De naturlige giftstoffer er langt mere udbredte end de fåå eksempler på fødevarer med mikroskopiske pesticidrester, som jeg kan se en del debattører fremstiller som et sundhedsproblem. Ingen nævner de langt farligere svampetoksiner, som især de usprøjtede afgrøder indeholder en del af.

Det er da fint at endnu et forsøg viser, at økologiske fødevarer ikke er sundere end traditionelle produkter, hvilket man da også har tillid til i resten af kloden, der køber danske landbrugsprodukter fordi de er kvalitetsbevidste.

At traditionel landbrug avler for lidt skyldes en forfejlet miljøpolitik, der gennem mange år har kostet samfundet meget store beløb. Årsagen til den forfejlede politik skal jeg ikke komme ind på ved denne lejlighed.

Men du skal da lige have at vide, at landbrugets andels i pesticidrester i drikkevandet ligger omkring ca. 10%. D.v.s. at ca. 90% af de fund man har gjort i drikkevand, stammer fra andre kilder end landbruget. Og det drejer sig om forlængst udfasede midler.
Men det er jo rart at have et erhverv at læsse andres svinerier over på!

  • 0
  • 0

Min opfattelse er, at det pågældende forsøg er pseudofagligt.
For det første, så fremstår det ikke tydeligt, hvad det er for veldefinerede parametre, man har målt på.
Der er usikkerhed både om, hvilken type økologisk/ikke-økologisk foder man har brugt. Men det er formentlig nogle kornprodukter. Er de ikke-økologiske med eller uden stråforkorter?

  • jeg antager, at din 'opfattelse' bygger på (grundig) læsning af rapporten vedr. forsøget, og ikke blot på ovenstående artikel(?) Am I right??
  • 0
  • 0

Forsøget har vist, at fodring af rotter i en kortere periode ikke viser tydelig forskel for dyrenes fysiske tilstand ved anvendelse af økologiske og ikke-økologiske produkter. Der har ikke vist noget som helst relevant for menneskelig konsumption af økologiske produkter sammenlignet med konsumption af ikke-økologiske produkter gennem et menneskeliv eller en længere periode af det.

  • 0
  • 0
  1. Nogle rotteforsøg viser ringe forskel på konsumption af økologiske og ikke økologiske produkter over en kort forsøgesperiode. - Ja, og hvad så? Man sammenligner fodring en kortere periode af dyr, der lever et par år med mennesker, som lever 80-90 år eller mere og konsumere gennem et helt menneskeliv.

Levetiden for rotter er normalt 1-4 år, så ofte bruger man inden for forskningsverdenen disse, når der skal simuleres langtids konsekvenser som f.eks. cancerudvikling, åreforkalkning, diabetis o.lign, idet man kan få et resultat inden for en overskuelig periode. Meget af det medicin der anvendes har som regel startet ud med et forsøg på rotter, det samme med mange implantater m.v.

  • 0
  • 0

Der mangler m.a.o. totalt en perspektiviering. M:a.o.: hvorfor er er det her forsøg med den her forsøgsopstilling relevant.

Jeg formoder at Hans Henrik Hansen's antagelse også gælder dine konklusioner.

  • 0
  • 0

@Poul Evald,

  1. Man glemmer at fortælle, at der er stor forskel på landbrugsprodukters tendens til optagelse af fremmedstoffer, f,eks. mellem græntsager og rodfrugter.

3- De fleste er enige om, at hovedargumentet for at spise økologisk er hensynet til natur og miljø, og at sundhedsargumentet ikke er det primære, omend det spiller end, især hvad angår bladgrøntsager og frugter.

Mht. til nr. 2, så glemte du selv at fortælle, hvad du tænker på. Hvilke "fremmedstoffer" - og hvad relevans har det i ovennævnte forskning? Sammensætningen af protein i økologiske produkter er dårligere end i traditionelle landbrugsprodukter, fordi man her gøder planterne efter deres behov for næringsstoffer, det gør økologisk landbrug ikke. her overgødskes med fosfor og kalium, mens de underforsynes med kvælstof.

Ad 3. Du glemmer at fortælle, at det tidligere har været et hovedargument at spise økologisk aht. sundheden, hvor man refererede til masser af undersøgelser fra økologisk side. Flere antioxydanter, aminosyresammensætning, bedre smag og gud ved hvad man ellers fandt på at føre frem.
Efterhåndene som flere og flere seriøse forskningsresultater viser noget andet, så har man ændret strategi - nu er det skam af hensynet til miljø oma.
Hensynet til brødfødning af klodenes befolkning erderimod et irrelevant emne for økologiske tilhængere.
Mht. til miljøet, så udleder økologisk landbrug langt mere nitrat end f.eks. kvægløse landbrug, der udelukkende anvender mineralgødning - og mere end traditionelle husdyrbrug når man beregner det pr. kg. produceret tørstof.

  • 0
  • 0

Journal of the Science of Food and Agriculture
Volume 92, Issue 15, pages 2936–2943, December 2012

Research Article
Health biomarkers in a rat model after intake of organically grown carrots

Maja Melballe Jensen1,*, Henry Jørgensen1, Ulrich Halekoh2, Bernhard Watzl3, Kristian Thorup-Kristensen4,5, Charlotte Lauridsen1
Article first published online: 26 APR 2012

For så synes jeg overskriften og betegenelserne "økologiske afgrøder" "økologisk mad" ikke helt hører hjemme, når der er tale om gulerødder og ikke andet. I det hele taget kunne der godt være skrevet at forsøget blev udført, hvor man sammenlignede;
1: Konventionelt dyrkede gulerødder
2: 3 forskellige typer økologisk dyrkede gulerødder
3: Kontrol føde i form af standard rotte føde (rat chow).

Men derudover er det nu en glimrende gennemarbejdet artikel, hvor der bliver målt en hel del parametre som man kunne forestille sig kunne være relevante sunhedsparametre.

  • 0
  • 0

Der er ikke noget i forholdet økologisk landbrug/konventionelt landbrug, som er enten sort eller hvidt.
Økologi er godt for dyrevelfærden, biodiversiteten og måske godt for sundheden, men er en rekordforbruger af fossilt brændstof og har derfor dermed rekordstor CO2 udledning. Konventionelt landbrug er godt for produktiviteten, men er knapt så godt for biodiversiteten og måske ikke optimalt for sundheden. Større udbredelse af reduceret jordbearbejning kan begrænse CO2 udledningen i konventionelt landbrug, men kan næppe lade sig gøre i økologisk landbrug på grund af den mekaniske ukrudtbekæmpelse.

  • 0
  • 0

Jeg skulle selv glemme at fortælle, at sundhedsargumentet tidligere har været det afgørende argument for økologisk konsum, og at "opfinde" argumentet med natur- og miljøhensyn det det afgørende nu?

Nui politiserer du kraftigt og skyder mig ting i skoene. Jeg føler mig overhovedet ikke forpliigtet til at forsvare foreskellige halvreligiøse strømninger omkirng økologisk forbrug.

Jeg anfægter ikke, at forsøgene følger officielle forsøgsstandarder. Jeg anfører den tilsyneladende totale mangel på perspektivering og argumentation for relevans:

Man mener kortvarige fodringsforsøg med et ret kortlivet dyr har relevans for human konsum. Hvorfor?

Forskning bliver hurtig politisk, og det er sådan set, som det skal være. Man er simpelthen nødt til at argumentere for deb faglige relevans af en undersøgelse. Det er ikke nok bare at undersøge et eller andet, tilsyneladende uden faglig perspektivering (jeg kan i alt fald ikke få øje på den, men måske kan du gør mig klogere?).

  • 0
  • 0

Tingene er ikke sort og hvidt - men netop forskningen bør kunne trække en skarpere linie i sandet, men forspilder muligheden med rotteforsøg og konklusioner der peger i diamentral modsatte retninger.
Per nævner ofte at forsøg ikke påviser forskel på øko og konventionellen: Men lige så mange forsøg påviser en forskel.
At man i de to for/imod lejre holder på hver deres undersøgelser som værende seriøse og duelige, bør ikke overraske.
Her kunne forskningen overordnet gøre en forskel, men opstiller detaljer der slører overblikket: Er økologi godt eller skidt?

  • 0
  • 0

@Per A Hansen
[/quote] Men du skal da lige have at vide, at landbrugets andels i pesticidrester i drikkevandet ligger omkring ca. 10%. D.v.s. at ca. 90% af de fund man har gjort i drikkevand, stammer fra andre kilder end landbruget. Og det drejer sig om forlængst udfasede midler.
[/quote]
Kan du dokumentere disse andre kilder? Eller er det stoffer, der tidligere er udledt af landbruget mv? Det er vel ikke samfundets skyld?

  • 0
  • 0

"den samlede konklusion af de to store rotte forsøg er, at ’økologiske afgrøder ikke påvirker rotternes sundhedstilstand i udpræget grad’."

Desuden:
"Vi har fundet minimale forskelle i afgrøderne i nogle aminosyrer, vitamin E og få fedtsyrer". Hvilke amino- og fedtsyrer? Hvad er minimale? 1%, 10%? eller?

Hvad var varigheden af dyreforsøgene?

Sundhedsparametre målte var: "immunstatus hos både rottemødre og unger. Derudover også vækst, antioxidanter, fedtsyreprofil og fysisk aktivitet hos rotterne." Hvordan var immunstatus og fysisk aktivitet målt? Hvilke biomarkører var målt? Er disse parametre tilstrækkelige til at sige noget som helst om dyr eller menneskers sundhed?

Jeg savner kritik fra alle dem som udtrykte voldsom kritik til de franske GMO og Roundup forsøg, hvis konklusion de ikke kunne lide!

Når eksperter påstår at der ingen ernæringsmæssig forskel er på økologiske og ikke-økologiske madvarer, så tænker jeg altid på gulerødder, hvor de økologiske indeholder mere carotenoid (ses på farven), er mere saftige og smager bedre. Jeg behøver ikke flere argumenter - selvom der er mange andre som nævnt i andre indlæg!

  • 0
  • 0

Anders Mortensen har tilsyneladende fundet artiklen, så læs den.
Her konkluderes der ikke ud over hvad forsøget viser.

Jeg savner kritik fra alle dem som udtrykte voldsom kritik til de franske GMO og Roundup forsøg, hvis konklusion de ikke kunne lide!

Kritik af det franske GMO/RoundUp - forsøg, gik mere på metode end konklussion.

  • 0
  • 0

Hvorfor i al verden får vi ikke mere data, f.eks. at vide over for lang tid disse dyr blev fodret med udelukkende øko og ikke-øko...

Hvorfor i al verden undersøger Maja ikke for hvad alle spiser økologisk for; nemlig undgåelse! af sprøjtemidler og anden kemi.

Dvs. undersøger for rotterne i forhold til frekvens af: sygdomme, f.eks. kræft, allergier, stoffer i blodet (pesticider), fosterfejludviklinger....

Det er da helt ud i hampen - spild af penge grundet en yderst mangelfuld og dårligt eftertænkt forsøgsopsætning...

suk!!!

  • 0
  • 0

@Poul Nissen

http://rokokoposten.dk/2013/01/14/personli...

Tak for henvisningen. Jeg er nu mere skeptisk til statistiske- og register data. De er ofte forkerte, ufuldstændige, usammenlignelige eller utilstrækkeligt specificerede. Det er min erfaring i de mange undersøgelser jeg har været involveret i. Tal er taknemmelige og udstråler en større korrekthed end cases. Alle mener 2+2 = 4, men det er også = 22!
Det er et stort problem i dagens Danmark at fx statistiske data og økonomiske analyser på grundlag af sådanne usikre data bruges for meget som styringsredskaber af politikerne. Dermed mister de jordforbindelsen og realitetssansen og farer i blinde uden at vide det.

  • 0
  • 0

Ja, det er sandt at de tkan være artikelgengivelsen og overskriften, der er skurken og ikke forskeren.

De har nok glemt at bede forskeren om at sige god for artiklen... ing.dk er trods alt et bredt medie...

  • 0
  • 0

Man behøver ikke benægte fakta for fortsat at se fordele ved økologisk - der er ikke undersøgt for det væsentlige; nemlgi skadeeffekter over længere tid ved konventionelle danske (og man kunne igen lave en klasse med; udenlandske) varer - frem for alene næringsindhold og lidt "immunstatus"....

Allergi, kræft, fosterfejludviklinger... ting, der ikke lige har med immunstatus at gøre, som ses over længere tid og generationer.

Det er jo dét, der er hele humlen ved økologi versus konventionel-diskussionen.

Jeg troede jeg trygt kunne gnaske ikke-øko ud fra dette - men det kan man da overhovedet ikke konkludere på disse i forhold hertil mangelfulde data.

  • 0
  • 0

@Poul Evald,

Nui politiserer du kraftigt og skyder mig ting i skoene. Jeg føler mig overhovedet ikke forpliigtet til at forsvare foreskellige halvreligiøse strømninger omkirng økologisk forbrug

  • en gang udenomssnak. Hvad er det nu, jeg skyder dig i skoene?
    Det eneste jeg beskyldte dig for var at du glemte at fortælle, hvilke "fremmedstoffer" du mente - det har vi intet hørt om.
    Hvis rotteforsøg ikke kan bruges til at belyse sundhedsfaktorer i fødevarer, så må det vel også gælde for alle de steder, hvor man anvender rotteforsøg til - herunder i den medicinske sektor.
    De øvrige ting jeg nævnte viger du udenom, det må jeg forstå som det var "løse skud" du kom med.
  • 0
  • 0

@Allan,

Kan du dokumentere disse andre kilder? Eller er det stoffer, der tidligere er udledt af landbruget mv? Det er vel ikke samfundets skyld?

  • jad det kan jeg - og det har jeg gjort mange gange.
    Tallene jeg nævner kan man finde i GEUS tal for prøver i drikkevand.
    Man skal naturligvis vide, hvilke stoffer som landbruget anvender - og hvilke de ikke anvender eller har anvendt.
    Tag f.eks. alle BAM-målinger væk - dem har landbruget aldrig anvendt til sprøjtning af landbrugsafgrøder. De stammer fra private, stat, kommuner, amter og DSBs brug af totalmidler til ukrudt mellem fliser, vejkanter, jernbaneskråninger etc.
    Desuden kan man stort set se bort fra Atraziner, som også stammer fra totalmidler.
Det var kun et par enkelte eksempler fra en meget lang liste fra GEUS-målinger.

Jeg har ikke blandet samfundet ind i debatten, men såmænd blot prøvet at fortælle, at landbruget ikke er den største synder vedrørende pesticidrester i drikkevand. Du må selv tolke, hvad det er årsagen til at man altid hænger landbruget ud for alle de pesticider, som andre har svinet naturen ind i - og som en masse debattører gennem mange tråde klandrer landbruget for.

  • 0
  • 0

@Nana,

Man behøver ikke benægte fakta for fortsat at se fordele ved økologisk - der er ikke undersøgt for det væsentlige; nemlgi skadeeffekter over længere tid ved konventionelle danske

  • Man skal ikke basere sig på en enkelt undersøgelse, eller forlange at en enkelt undersøgelse slet ikke viser det hele. Man skal naturligvis se på andre undersøgelser.
    Der er forskellige undersøgelser. Her er et par få stykker, som ikke giver det fulde billede, men de kan opfattes som enkelte brikker i et puslespil, der vel ender med at vise et korretk billede engang:

http://ing.dk/artikel/113070-dtu-spis-spro...
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/o...

http://videnskab.dk/blog/okologi-og-sundhe...

http://www.180grader.dk/nyheder/kologi_Sma...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-slar...

Artiklen postulerer, at nogen slår hjernen fra når de køber økologisk er selvfølgelig noget af en påstand, men den er sikkert korrekt at dømme efter en del af indlæggene?

http://videnskab.dk/blog/sensationslyst-ba...

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/d...

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på din påstand og dokumentation
1. Landbrug, gartneri og relaterede erhverv bruger også totalmidler mv. til gårdspladser, veje og stier.
2. Atrazin mfl er også blevet benyttet til afgrøder!
3. Det væsentligste er anvendelse i nærheden af vandboringer og vandindvinding. Derfor drejer det sig ikke om anvendelser på fortove, kirkegårde og ved togbaner.
4. Forureningen af grundvandet under landbrugsarealer skyldes ikke anvendelse af ukrudtsmidler i byerne, men i landbruget!

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på din påstand og dokumentation

Der er trosfrihed.

Total-midler, atrazin? Nu taler vi om godkendte midler. Se middeldatabasen.

Boringer langs togbaner og nær kirkegårde ? Var der nogen der sagde BAM?

Er der dokumentation for målinger at grundvandet under landbrugsarealer?

Hvor løber overfladevandet fra byerne hen til, dokument?

  • 0
  • 0

Allan,

Jeg tror ikke på din påstand og dokumentation
1. Landbrug, gartneri og relaterede erhverv bruger også totalmidler mv. til gårdspladser, veje og stier.
2. Atrazin mfl er også blevet benyttet til afgrøder!

  1. Det væsentligste er anvendelse i nærheden af vandboringer og vandindvinding. Derfor drejer det sig ikke om anvendelser på fortove, kirkegårde og ved togbaner.
  2. Forureningen af grundvandet under landbrugsarealer skyldes ikke anvendelse af ukrudtsmidler i byerne, men i landbruget!

Det indlæg bygger på tro - mit på viden.
Prefix (som omdannes til BAM) optrådte i landbrugets håndbøger indtil 1982 som et middel mod ukrudt i gårdspladser. Derefter udgik den - men selve midler blev ikke forbudt før 1996!
Der dyrkes ikke afgrøder på gårdspladser, og kun meget få landbrug ofrede tid og penge på at fjerne lidt græsukrudt på gårdspladserne.
Så uanset hvad du mener, så viser salgsstatistikken, at POrefix blev købt i store mængder af kommuner, stat, amter og DSB.
- Ingen landbrugsafgrøder blev behandlet med Prefic/casaron, så din påstand om at det meste skyldes landbruget er forkert.
-
Ad 2. Atraxin blev ikke brugt på afgrøder, men kun til få ha med majs, som var den eneste, der kunne tåle midlet. Dengang var der i alt kun ca. 5000 ha med majs, kun ganske få blev behandlet.
Midlet bevirkede at der ikke kunne spire afgrøder frem i ca. 9 måneder, så en landmand kan ikke leve af at et totalmiddel forhindrer planteavl. Derimod var det en genialt middel til at holde græsset væk fra vejkanter, så der blev sparet penge til asfalt.

Ad 3. Mange vandindvindsområder ligger i nærheden af jernbanespor. Den seneste boring, der blev lukket er et sådan eksempel. M. Gjerskov brugte netop dett eksempel for at fortælle, at der skulle sættes ind overfor landbrugets pesticider, men "glemte" at fortælle, at det var BAM, der lukkede boringen, som kun DSB benyttede.
Det samme gælder forresten sagen fra Ejstrupholm for mange år siden, hvor DSBs sprøjtninger foranledigede en massiv forurening.
Ad 4.
Du glemmer dokumentationen for denne påstand. Hvis du hentyder til rapporten fra småboringer vil du se noget andet, nemlig at der ikke var mange private boringer på landet, hvor der var BAM i nærhende af gårdspladser. Så din teori om stør anvendelse stemmer ikke med hverken salgstal eller analyser.
En god del af de lukkede boringer lå faktisk meget tæt ved offentlige veje, hvor kommuner/Amter sikkert har sprøjtet vejkanterne.
Kun byboer kan synes at landbruget kan leve af at nedsprøjte arealerne totalt, det ses kun i og omkring villahaver o. lign.

Allan, d
du lukker af for alle kilder udenfor landbruget, der har anvendt pesticider - især totalmidler, som landbruget ikke har anvendt - eller kun i meget lille omfang.
En del af AMAP-fundene i drikkevand kan henføres til sprøjtninger med Roundup på selve vandværksgrunden, hvor det blev skyllet ned i boringen langs drænet ved selve borerøret. En gang stærk roundup sprøjtet med rygsprøjte har sørget for en del lukkede boringer.
Landbruget har så senere fået skylden ved den almindelige form for logik, man ser i kredse udenfor landbruget.

En del AMPA-fund skyldes de rengøringsmidler, der er anvendt til laboratorieglassene.
En del AMPA-fund ligger i eller nær bysamfund, hvilket ikke indikerer, at det er landbruget, der er den skyldige.
En del AMPA-fund skyldes andre stoffer, der også kan levere AMPA.
F.eks. får du selv en del AMPA fra dit service, hvis du anvender opvaskemidler. Men selv om du får det i langt større doser end fra drikkevandet, så vær ganske rolig - AMPA er et harmløst stof.

Alt i alt må jeg fastholde min oplysning - landbrugets andel ligger omkring 10% af det totale antal overskridelser at grænseværdierne for drikkevand - også selv om du krampagtigt prøver at lukke af for de ca. 90% fra andre kilder.
Og så må vi huske på, at der stadig siver rester fra forlængst forbudte og udfasede midler ned til de steder, hvor man udvinder drikkevand - også selv om det blev udstedt et totalforbud.

Pesticidrester i drikkevand er et luksusproblem. Hvis man tillod samme mængder, som man gør med hensyn til Arsenik, Cadmium, bly, uran m.v. så kunne man åbne alle de nu lukke boringer igen.

  • 0
  • 0

@Per
1. Jeg har aldrig påstået at landbruget dyrker afgrøder på gårdspladser, men du indrømmer jo selv at landmænd har brugt totalmidler der for længe siden - og måske stadig?. Det var netop min pointe!
2. Du indrømmer at atrazin er blevet brugt til afgrøder (majs) i Danmark. Det var hvad jeg skrev!
3. DSB brugte ikke BAM. De episoder, du nævner var ved stationsarealer.
4. Jeg lukker ikke af for andre kilder, men landbruget er og har været den største bruger af bekæmpelsesmidler og på det største areal over vandindvindingsområder.
Måske skulle du lære af Lance Armstrong, som nu indrømmer, det vi andre tænkte, at man ikke kan vinde Tour de France uden doping. Ligeså har landbruget ikke kunnet opretholde sin effektive produktion uden brug af bekæmpelsesmidler og uden at disse med tiden kan komme til at forurene grund- og drikkevand.

  • 1
  • 0

@Allan
1. Du skrev 17. jan 2013 kl 14:00: "1. Landbrug, gartneri og relaterede erhverv bruger også totalmidler mv. til gårdspladser, veje og stier."

Nu er din pointe at "bruger", underforstået systematisk og konsekvent brugt og bruger. Per skriver at det i lighed med alle andre i Danmark har været brugt sporadisk, men ikke længere siden det ikke blev solgt til landbruget(udfaset).

  1. Atrazin brugt i landbruget, har været med meget lavere doser, hvis du kunne se doseringsvejledningen for de forskellige formål vil dette kunne erkendes. Grunden hertil er som Per skriver, at det skal være muligt at dyrke jorden igen. Det gælder for alle midler der bruges og har været brugt.

  2. Om det er DSB eller andre der har ansvaret for arealerne er underordnet, der har været brugt mange forskellige midler i tidens løb i mængder der har virket effektivt.

  3. Med de doseringer der har været brugt og bruges nu i landbruget, mangler der påvisning af et forureningsniveau, der slår de koncentrationer der har lukket boringer hvor landbruget ikke har skylden.

Hvorfor blande Lance Armstrong ind i diskussionen? Er der ikke fakta bag dine argumenter?

  • 0
  • 1

Puh ha. Kommentarene er ikke noget kønt syn. Man skal sandelig passe på med ikke at "krænke" fanatikere. Jeg ser jer for mig med høtyve og fakler.

De nye resultater gør sådan set ikke andet end at bekræfte hvad Brandt mfl. har vist. Forskelen er bare at forskeren ikke selv prøver at bortforklare tallene. De store vidensynteser som er lavet de senere år i Storbritanien og på Stanford viser jo også det samme.

Så spis økologisk hvis i synes deres marker er pænere og følg kostrådene hvis i vil være sundere.

Men lad under alle omstændigheder være med at skyde sendebudet.

  • 1
  • 0

Også af et sendebud vil man forvente en brugelig besked.
Hvis sendebudets eneste budskab er "det brænder", så har den besked ingen brugsværdi. - Det får den, hvis sendebudet også kan besvare det korte spørgsmål "hvor".

Disse rotteforsøg viser, at økologisk foder anvendt over kort tid ikke indebærer nogen målelig forskel for kortlevende dyr som rotter. Og hvad så?

For mig virker det altså som goddag-mand-økseskaft-forskning.

  • 0
  • 0

rotter er stort set alt ædene og de bliver sjælden syge.
hvorfor tester i det ikke på mennesker det er jo ikke farlige sager i har med at gøre, :)

  • 0
  • 0

hvorfor tester i det ikke på mennesker det er jo ikke farlige sager i har med at gøre, :)

Det er svært at finde frivillige til interventionstudier hvor man skal disekteres bagefter ;-)

  • 0
  • 0

@Poul

Disse rotteforsøg viser, at økologisk foder anvendt over kort tid ikke indebærer nogen målelig forskel for kortlevende dyr som rotter.

Passer jo ikke! Der var angiveligt en målelig forskel med hensyn til vitamin E i blodet, som nævnt ovenfor! Men om dette har en sundhedsmæssig betydning i mennesker kan altid diskuteres, når der er tale om rotteforsøg!

  • 0
  • 0

[quote]hvorfor tester i det ikke på mennesker det er jo ikke farlige sager i har med at gøre, :)

Jeg ved nu ikke (beta-caroten/Vitamin A):
Den anbefalede daglige dosis er cirka 1 milligram.
Direkte forgiftninger ses ved mere end 15 milligram om dagen.
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamina...

Derefter vil jeg give Claus ret. :-)
[/quote]

Svaret er uforståeligt! Jeg skriver vitamin E (Tocopherol), og du svarer med Vitamin A eller beta-caroten, som ikke er synonymer.

I øvrigt
1. har beta-caroten ikke samme giftighed som selve vitamin A, som det delvist kan omdannes til. Faktisk kendes der ingen forgiftninger fra indtagelse af naturlige carotenoider.
2. jeg noterede blot at der var en målelig forskel for vitamin E, men jeg undres over at man ikke fandt en målelig forskel på carotenoider, da farven normalt er stærkere for økologiske gulerødder.

  • 0
  • 0

@Allan,

  1. Jeg har aldrig påstået at landbruget dyrker afgrøder på gårdspladser, men du indrømmer jo selv at landmænd har brugt totalmidler der for længe siden - og måske stadig?. Det var netop min pointe!
  2. Du indrømmer at atrazin er blevet brugt til afgrøder (majs) i Danmark. Det var hvad jeg skrev!
  3. DSB brugte ikke BAM. De episoder, du nævner var ved stationsarealer.

Ad 1. Jeg skrev at landbruget aldrig havde anvendt Prefix (BAM). Det er korrekt.
Gårdspladser er ikke landbrug. At enkelte landmænd/koner har anvendt totalmidler i haven eller på gårdspladsen har intet med landbrugsdriften af gøre.
Så der er ingen indrømmelser fra min side, jeg skelner skarpt mellem landbrugsdrift og private gøremål.
Jeg nævnte at Prefix udgik af landbruget sortiment, alligevel fortsatte salget af Prefix til 1996. På trods af det hænger du landbruget ud som de, der forurener drikkevandet med BAM, der er den hyppigste enkeltkilde til lukning af vandboringer.
Ad 2. Jeg nævner at der blev anvendt små mængder Atrazin til majsmarker. vi er her i småtingsafdelingen, idet der er sogt store mængder til anden side. Alligevel er det landbruget, du trækker frem på trods af, at kilder udenfor landbruget er de største aftagere af totaslmidlet Atrazin/Simazin.
Ad 3. DSB har anvendt store mængder totalmidler - herunder også Prefix.

Forureningen i Ejstrupholm skyldes ikke sprøjtning af grunde, men omfattende behandling af baneskråningerne.

Jeg har nævnt, at landbrugets andel i de fund af pesticidrester, som du beskylder landbruget for at svine med, ligger i størrelsesordenen ca. 10% af det totale antal. Det er min pointe.
At du og andre så udelukkende ser på de ca. 10% fra landbruget siger en del om holdningen til erhvervet - der ikke har ændret sig væsentligt siden Holbers dage. De 10% er erkendt af landbruget, der har været enige i at der blev grebet ind overfor visse stoffer.
Måske skulle jeg lige nævne, at landbruget kun anvender godkendte midler og bruger dem efter brugsanvisningen. Det kan hverken kommuner, amter eller private siges at gøre, fejldoseringer, overholdelse af karenstider og fejlblandinger har været almindelige.

Landbruget erkender sin andel, men vil du ikke være så rar at fortælle, hvorfor landbruget skal påtage sig skylden for de ca. 90%, som andre er skyld i?
- De ovewrvejende sager stammer fra fortides fejltagelser som man ikke kan ændre ved at forbyde helt andre midler. De offentliges andel er stor, men man må også have med, at de helt har ændret praksis - således sprøjtes vejkanter ikke mere.
-
Mange mener at man bare kan stoppe al brug at pesticider (Enhedslisten i en DR-2 debat forleden). At politikere åbenbart ikke ved at de forlængst udfasede og forbudte midler stadig fortsætter nedad i jorden kan undre.
At man i byggemarkedet i dag kan købe pesticider til haven, som er forbudte i landbruget siger en del om politikernes niveau. Her er der brug for den efteruddannelse, som de taler så meget om.

  • 0
  • 0

Konkrete tal, Danmarks Statestik: Opgørelsesår 2010, sprøjtegifts aktiv stof - solgt 4,291 tons aktivstof, landbruget stod for 3,891 tons.
Boringer/vand. Op i mod 40% af "Grundvandsovervågningen"s vandprøver indeholder giftrester, og man kan ved sine fulde fem ikke gå ind for, på sigt, en giftspredning i naturen. Udfasning og omstilling til - ja gæt engang ....
Idet vandindvinding ofte sker i randområder ved landbrug/DSB/nær by m.v. er skyldandel svær at fastslå, giften sladrer ikke.
Men landbrugets lukningsskyld er stort mindre end de 90% aktivstof bruget tegner sig for.

  • 0
  • 0

Jan, jeg har tal fra Danmarks Statestik/Miljøministeriet m.v. altså steder hvorfra der gives neutralt overblik.
Betragter giftspredning i naturen som simpel forurening, og forurening bør begrænses mest muligt - allerede antikkens grækere var bekymret over en stigende forurening.

  • 0
  • 0

[quote]Journal of the Science of Food and Agriculture
Volume 92, Issue 15, pages 2936–2943, December 2012

Research Article
Health biomarkers in a rat model after intake of organically grown carrots

Maja Melballe Jensen1,*, Henry Jørgensen1, Ulrich Halekoh2, Bernhard Watzl3, Kristian Thorup-Kristensen4,5, Charlotte Lauridsen1
Article first published online: 26 APR 2012

For så synes jeg overskriften og betegenelserne "økologiske afgrøder" "økologisk mad" ikke helt hører hjemme, når der er tale om gulerødder og ikke andet. I det hele taget kunne der godt være skrevet at forsøget blev udført, hvor man sammenlignede;
1: Konventionelt dyrkede gulerødder
2: 3 forskellige typer økologisk dyrkede gulerødder
3: Kontrol føde i form af standard rotte føde (rat chow).

Men derudover er det nu en glimrende gennemarbejdet artikel, hvor der bliver målt en hel del parametre som man kunne forestille sig kunne være relevante sunhedsparametre.
[/quote]

Mon ikke M.M Jensen udtaler sig på bagrund af sit samlede Ph.D. arbejde... Umiddelbart vil jeg dog mene at udtalelserne læner sig mest op ad denne:

http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf3011323

  • 0
  • 0

Næ vi er ikke rotter, men de er sikkert ok til forsøg hvor noget som svulster skal vokse på et pattedyr, men de duer ikke hvor deres egen fremtoning som sundhed og fysisk konstitution gøres til menneskelig sammenligning.

  • 0
  • 0

Det vi diskuterer er dybest set, om rotteforsøgene til diskussion kan bruges til at udsige noget om økologiske fødevarers posivitive betydning for human er næring. Vi diskuterer ikke kræftsvulster, vel!

  • 0
  • 0

Vi har på gården her en håndfuld rotter løbende rundt, de har spist alt rottegift (og indpakningen med).
At teste økologi på disse små hårdføre gnavere, er som at teste spærs brudstyrke ved en fugls tyngdepåvirkning.
Og rotters sundhed er ikke et relevant/interessant emne, i sammenhæng med menneskers økologi stradegi: Bliver vi taget ved næsen?

  • 0
  • 0

Det vi diskuterer er dybest set, om rotteforsøgene til diskussion kan bruges til at udsige noget om økologiske fødevarers posivitive betydning for human er næring. Vi diskuterer ikke kræftsvulster, vel!

  • vi debatterer emnet bredt.
    Rotteforsøget er blot en brik i en proces med at opklare, om økologernes mangeårige anprisning af deres produkters større velsmag, større sundhedsværdi end fødevarer fra konventionel landbrug.
    Der skal flere til - også andre undersøgelser, herunder fodringsforsøg med svin o.a.
    Der er nu foretaget en del undersøgelser, der ikke bekræfter økologisk landbrugs påstande gennem tiderne - på bekostning af traditionel landbrug.
    Begge driftsformer leverer fødevarer af høj kvalitet. Men skal klodens befolkning have mad nok, så skal der bruges kemisk planteværn - ren økologi er ikke bæredygtigt, det kræver større arealer - d.v.s. mindre skove og naturarelaer. Den del ignoreres - eller bortforklares med udokumenterede påstande.
    Se iøvrigt referencerne ovenfor fra 16.1., som økologiske tilhængere helst ignorerer.
    Man bør se på fødevareforsyningen på global plan - ikke blot på sin egen snævre horizont.

@Kim Sahl,
dine tal siger i grunden intet som helst. Man må ind og se på hvilke stoffer, der findes i drikkevandet - og ikke mindsk finde ud af, hvor de stammer fra.
Som nævnt tidligere kommer stoffet BAM ikke fra landbruget, idet ingen landbrugsarealer er sprøjtet med Prfix/casaron - ingen.

Når de overvejende stoffer stammer fra fortindes synder kan du ikke bruge salgstal fra helt andre midler til noget. Landbruget bruger kun midler, der er godkendte og har været gennem en meget skrap kontrol, hvor bl.a. evnen til at udvaskes med grundvandet er en vigtig detalje.
Mine tal på ca. 10% af stofferne i drikkevandet - også de målinger under grænseværdierne - stammer fra midler som landbruget har anvendt, er ikke bestridt. Hvis nogen er uenig bør de lægge tal frem - ikke salgstal, men tal fra GEUS målinger.

  • og hvorfor fokuseres på pesticidrester og ikke på de langt højere tal for arsenik o.a. tungmetaller, som forekommer i drikkevandet?
  • 0
  • 0

Per, som du nævner debatteres emner bredt, derfor er gift salgstal ok, de viser "globalt" landbrugets andel.
Vandindvinding sker ikke langt ude i det åbne land hvor landmanden agerer, men i randområder landbrug/DSB/nær by o.s.v. Vandprøver viser efterhånden stort fortidens synder og round up.
Det er den samlede drikkevand påvirkning der er interessant, herunder også tungmetaller m.v.
Giftspredning i naturen er på sigt en tabersag, at kalde økologi ubæredygtig fordi den ikke understøtter befolkningseksplosionen går ikke an: Økologi er dynamisk bæredygtig, og afviser brutal adfærd overfor natur og dyr - eksplosionens kedelige følgesvend.

  • 0
  • 0

Per nævner at forsøg ikke viser nogen forskel på øko og ikke-øko.
Jo, men mange andre forsøg viser en forskel - at disse sidste er uduelige og useriøse hos økologiskeptikeren, er vel indlysende.

  • 0
  • 0

Per nævner at forsøg ikke viser nogen forskel på øko og ikke-øko.

I dette forsøg, jeg citerer lige tredie afsnit i artiklen ovenfor :

Hverken den økologiske kost, dyrkningssted eller høstår har vist sig at have nogen klar indflydelse på udvalgte sundhedsparametre hos rotterne. Og den samlede konklusion af de to store rotteforsøg er, at [b]’økologiske afgrøder ikke påvirker rotternes sundhedstilstand i udpræget grad’[/b].

Konklussionen fremhævet.

  • 0
  • 0

@Kim Sahl.

Man har faktisk lavet forsøg hvor folk skulle vælge mellem konventionelt og økologisk kød. Blindt, naturligvis.

Der var markant flere der valgte den kødtype som de mente smagte bedst, og som de i øvrigt derfor mente måtte være den økologiske.

Det viste sig så bare at være den konventionelle ... mon ikke rotteforsøg ville vise det samme?

  • 0
  • 0

Per Erik, jo - og andre forsøg hvor økokød er testvinder: En direktør for en supermarkedskæde stillede bl.a. op i TV, og var forbløffet over økokødets markant medre kvalitet og smag - og - lovede at få mere økokød i køledisken.
Tja - og så min egen fatter: "Jeg kan ikke lide økologisk mælk". Tingene er åbenbart ikke sort og hvidt.

  • 0
  • 0

Jan, det er Per A. der skriver:
"Der er nu foretaget en del undersøgelser der ikke bekræfter økologisk landbrugs påstande". Korrekt, men burde have tilføjet, "Og undersøgelser der omvendt bekræfter økologisk landbrugs påstande".
Så er overblikket tilgodeset.
Her er vores anke, forskersnuderne må tage sig sammen og ikke agere dummere end andre folks børn.

  • 0
  • 0

Kim Sahl,

Det afgørende her er om forsøgene er dobbeltblinde. I det eksperiment jeg henviste til gik forsøgspersonerne jo netop ud fra at økologisk mad måtte være ikke blot sundere, men også mere velsmagende, hvorfor de antog at det måtte være det velsmagende (konventionelle) kød, der var det økologiske.

Jeg ser ikke den samme fremgangsmåde med direktøren for supermarkedskæden.

I og med at der ikke er den fjerneste evidens bag forestillingen om det økologisk dyrkede mads fortrin, bør man vel egentlig tale om pseudovidenskab.

Jeg mindes i øvrigt en hortonom der mente, at økologiske dyrkede planter indeholdt mere bredspektret antibiotika end konventionelt dyrkede. Hvorfor? Fordi planter udsat for angreb fra svampe, insekter mv producerer bredspektret antibiotika. Bonden derimod anvender smalspektret antibiotika rettet mod insekter og svampe, ikke mod pattedyr som os.

  • 0
  • 0

Per Erik, kokke på stribe har stillet op til smagstest - nogle af disse var blindtest nogle ikke - og resultaterne stritter i mange retninger. I prof. kokkekredse ser det dog ud til at økologien overvejene foretrækkes.
Forskningsndersøgelser bekræfter økoens gode egenskaber, andre undersøgelser kan ikke bekræfte ditto. Forskningen - overordnet set - indkasser her en begmand.

  • 0
  • 0

I en nyrere stikprøvekontrol fandtes der små giftrester i 50% dansk frugt, ditto økologisk frugt fandtes der 3 % (der menes at stamme fra konventionel dyrkning). Forskel: Jo. Sundhedseffekt? Rotterne er sikkert ligeglade, og æder det hele med stor fornøjelse.

  • 0
  • 0

Mon det forsøg du nævner har inkluderet giftstoffer, planter naturligt udvikler for at bekæmpe angreb fra svampe og insekter mv?

  • 0
  • 0

Nej, man søgte alene efter sprøjtegift.
Nogle planter er meget giftige, og man er ikke på det rene med hvorfor denne så overdrevne giftighed. Den må vi leve med som en del af naturen, den kunstige gift derimod er et "fremmed legeme" i naturen.
Også dyr kan være overdrevne giftige.

  • 0
  • 0

Jan Damgaard, hjælp søges - kan nu copiere oppe fra tråden, men hvordan med f.eks. et artikelafsnit andet sted fra.
Dokumentation er jo trådenes store dille.

  • 0
  • 0

Rotteforsøgenes resultater "kan ikke overføres til mennesker".
? Hvorfor overhovedet lave forsøgene, det eneste man kunne var at undersøge rotternes lyst til øko kontra ikke-øko. Men der skal en smule mere snilde hertil, end at sidde og tjekke for den kemiske sammensætning.
Mere generelt, forsøg vedr. dyr/menneskers økolyst (eller mangel på samme), mad i vores del af verdenen er så tæt forbundet til madlyst/madoplevelse. Kom nu med noget informativt til brugeren, er økoen pengene værd - er det økologiske besvær rene tosserier, eller er økologien synonymt med en glad natur.
Har selv en forestilling, x antal hovedpiner kunne heldbredes gennem økokosten. Og nej det er ikke en religiøs forestilling, men en forskningsopgave - mere værdifuld end rottesundheds forskning.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Journal of the Science of Food and Agriculture
Volume 92, Issue 15, pages 2936–2943, December 2012

http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf3011323

Ja denne artikel virker mere logisk som kilde. Her er der i øvrigt en signifikant forskel i en enkelt immunologisk parameter, hvilket ikke er uvæsentligt, så der er forskel i denne undersøgelse mellem økologi og ikke-økologi. Hvorfor nævnes det ikke i ing.dk, som nyheden? Der er vel ingen der havde forventet at alle målte parametre var signifikant forskellige?

I øvrigt er denne artikel heller ikke åben source, så alle har ikke adgang. Endnu et argument for at forlange open source for alle statsfinancierede artikler.

  • 0
  • 0

Ufatteligt, de første kommentarer nærmest sviner Maja Melballe Jensen til. Hvis resultatet havde været omvendt, så havde det været tophistorie på Radio og TV.

Bemærk da nu for pokker at hun også nærmest undskylder for resultatet!

  • 0
  • 0

Husk på at menneskelig religiøsitet antager mange former.

De traditionelle former varetages i kirken.

I forrige århundrede varetoges mindre konventionelle trosformer i totalitære bevægelser som kommunisme og nazisme. Såvel den røde, den sorte som den brune fascisme havde klare religiøse træk; se blot på nutidens Nordkorea hvis præsident stadig er Kim Il-sung, som styrer landet fra sin ateistiske himmel. Den nuværende rigsførers farfar.

I dag er økologismen så en tilsvarende erstatsningsreligion. Normalt ikke lige så rabiat som ovennævnte, men alligevel ...

  • 0
  • 0

@Per Erik Rønne m.fl.
du ironiserer, godt nok! men i dit indlæg om 'religiøse bevægelser' mangler det konkrete i lige så høj grad som i de 'religiøse' indlæg, du harcelerer imod. det er svært at besvare og kan lede diskussionen på et sidespor.

  • 0
  • 0

Åeter Bue Westh skrev:

@Per Erik Rønne m.fl.
du ironiserer, godt nok! men i dit indlæg om 'religiøse bevægelser' mangler det konkrete i lige så høj grad som i de 'religiøse' indlæg, du harcelerer imod. det er svært at besvare og kan lede diskussionen på et sidespor.

Jeg gør såmænd blot opmærksom på at ingen dobbeltblinde forsøg hidtil har kunnet finde evidens for påstandene om at økologisk mad er sundere, eller smager bedre, end konventionelt fremstillede madvarer.

Heller ikke i det i artiklen nævnte rotteforsøg kunne en sådan sammenhæng findes - hvilket så fik en del til at gå op i en spids.

Det er korrekt at især veluddannede mennesker sværger til økologien. Men var det ikke også især veluddannede mennesker der omkring forrige århundredeskifte sværgede til frenologien?

  • 0
  • 0

Allan Astrup Jensen skrev:

Ja denne artikel virker mere logisk som kilde. Her er der i øvrigt en signifikant forskel i en enkelt immunologisk parameter, hvilket ikke er uvæsentligt, så der er forskel i denne undersøgelse mellem økologi og ikke-økologi. Hvorfor nævnes det ikke i ing.dk, som nyheden? Der er vel ingen der havde forventet at alle målte parametre var signifikant forskellige?

Ja, det er da lidt interessant. En tidligere undersøgelse som flere af forfatterne er med på, viste også forskel på IgG niveauet. Dengang var det bare med omvendt fortegn. Det er økoværdierne som svinger, mens de konventionelle diæter giver ret ens IgG værdier mellem forsøgene.

Jeg ved ikke lige hvad man skal ligge i det... Måske er det bare en parameter som er letpåvirkelig af alle mulige uvedkommende forhold.

Jeg citerer lige lidt fra artiklen til dig:

"Interestingly, and in accordance with previous studies,14,21
plasma IgG was affected by cultivation system. However, in the
current study rats eating the conventional diet had a higher
plasma IgG level than those eating the organic diet, which
conflicts with the results of Lauridsen et al.21 and Huber et al.14
Lauridsen et al.21 found a lower plasma IgG in rats eating a
HIplusP (high fertilizer plus pesticide) diet, compared to rats
eating LIminusP (low fertilizer input minus pesticide) and
LIplusP (low fertilizer plus pesticide) diets."

  • 0
  • 0

Vandprøver viser efterhånden stort fortidens synder og round up.
Det er den samlede drikkevand påvirkning der er interessant, herunder også tungmetaller m.v.
Giftspredning i naturen er på sigt en tabersag, at kalde økologi ubæredygtig fordi den ikke understøtter befolkningseksplosionen går ikke an: Økologi er dynamisk bæredygtig, og afviser brutal adfærd overfor natur og dyr - eksplosionens kedelige følgesvend.

  • i følge GEUS målinger er der kun ganske få fund over grænseværdien af AMPA/roundup. At der er mange andre, der anvender glyphosat end landbruget er vist kendt af de fleste.
    At økologer behandler dyrene godt er velkendt - det gør traditionelt landbrug også.
    Dog må man stille sprøgsmålstegn ved, at økologiske svinehold bekommer svinene bedre end der, hvor man anvender klimastald.
  • 0
  • 0

@Kim,

Per nævner at forsøg ikke viser nogen forskel på øko og ikke-øko.
Jo, men mange andre forsøg viser en forskel - at disse sidste er uduelige og useriøse hos økologiskeptikeren, er vel indlysende.

  • jamen vi kan da godt tage den igen - her et lille udpluk af forskellige artikler, som vist antyder at økologernes påstande om sundere og mere velsmagende produkter ikke holder vand - men al respekt for de økologiske produkter:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/o...

http://videnskab.dk/blog/okologi-og-sundhe...

http://www.180grader.dk/nyheder/kologi_Sma...

http://videnskab.dk/blog/okologi-og-sundhe...

http://videnskab.dk/blog/pa-sporet-af-det-...

http://videnskab.dk/blog/sensationslyst-ba...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-slar...

http://videnskab.dk/blog/sensationslyst-ba...

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/d...

Det er morsomt at se, hvordan troende økologister afviser et enkelt forsøg, der ikke bekræfter deres forestillinger som ubrugeligt - meden de ofte refererer til enkeltforsøg, der bekræfter deres holdning.

At anvendelse af kemisk planteværn forøger det globale udbytte med ca. 30% er veldokumenteret. Vi mangler så at får Kim Sahl m. fl. til at fortælle, hvordan de vil løse dette problem, hvis pesticider skal udfases - eller er det kun Danmark, der skal gøre det?

  • 0
  • 0

@Kim Sahl,

En direktør for en supermarkedskæde stillede bl.a. op i TV, og var forbløffet over økokødets markant medre kvalitet og smag - og - lovede at få mere økokød i køledisken.
Tja - og så min egen fatter: "Jeg kan ikke lide økologisk mælk". Tingene er åbenbart ikke sort og hvidt.

  • Smag er ikke blot et spørgsmål om økologi eller ikke, men er et produkt af mange faktorer. Den mest velsmagende tomat jeg har fået var en øko-tomat. Det skyldes sorten, der ikke anvendes i konventionelt gartneri pga. lille udbytte og lav holdbarhed.
    Vil man have velsmagende oksekød, skal kødet modnes ca. 3 uger, men så tabes omkring 1/3 af vægten - og så stiger prisen pr. kg tilsvarende. forbrugerne går ikke efter kvalitet, men efter pris. Landbruget leverer de produkter, som forbrugerne efterspørger - så enkelt er det.
Den lille menighed af forbrugere, der efterspørger økologi er villig til at betale en overpris for varerne, det er skam fint nok.

Man skal blot ikke bilde sig selv ind, at det er sundere - dvs. at ens levetid forlænges.
Det spørgsmål er forlængst besvaret i en kæmpestor amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede levetiden for mennesker, der levede usundt (junk foods) og sundt (mange grøntsager).
De "sunde" levede længst!
Omkring 1/2 time i gns.

  • 0
  • 0

@Per Erik Rønne
"Jeg gør såmænd blot opmærksom på at ingen dobbeltblinde forsøg hidtil har kunnet finde evidens for påstandene om at økologisk mad er sundere, eller smager bedre, end konventionelt fremstillede madvarer."

Det er bekvemt at forlange noget, der ikke kan lade sig gøre. Kan du ikke lige fortælle, hvordan man kan designe dobbelt blinde forsøg med mennesker til at vise at økologisk mad er sundere eller ikke-økologisk, når man ikke ved hvilke effekter eller stoffer, man skal lede efter, og når begge typer af fødevarer varierer så meget i indholdsstoffer afhængigt bl.a. af type, art og fremstillingssted/metode? Og hvor lang varighed skal forsøget have? 10år? 50 år? Eller?
Samtidigt er det ikke maden alene, der afgør om folk er sunde eller syge, så et signifikant resultat vil sikkert kræve titusindvis af deltagere. Mht. smagen, så er dette endnu mere subjektivt, da både syge og raske personer har forskellig smag og begge grupper kan formentlig ikke lide rottefoder!.

Det er nemmere med rotter, der har samme genetik og samme kontrollerede kost og miljø, men er helt forskellige fra mennesker og har et andet næringsstof behov m,v. så resultaterne kun er svagt indikative for mennesker. Dyreforsøg er først stærkt indikative, når der er en fælles kendt mekanisme.

Det eneste de rotteforsøg vi diskuterer kan bruges til er at udsige, at i rotter kan der være en forskel i visse biokemiske parametre ved indtagelse af økologisk og ikke-økologisk foder. Om dette har sundhedsmæssig betydning i rotter ved en livslang udsættelse kan man ikke sige sige noget om, for det var ikke undersøgt.

Mht. menneskers forhold kan undersøgelsen overhovedet ikke sige noget videnskabeligt, så ing.dk's artikel er misvisende og kan kun bruges til at mudre vandene- og skabe en lang diskussion om en hel masse andet.

  • 0
  • 0

Mht. menneskers forhold kan undersøgelsen overhovedet ikke sige noget videnskabeligt, så ing.dk's artikel er misvisende og kan kun bruges til at mudre vandene- og skabe en lang diskussion om en hel masse andet.

Sludder. Hvis økologi havde de overordnede sundhedsfordele som postuleres burde man også kunne måle noget i dyreforsøg.

Der kommer hele tiden nyt frem som gennemhuller de myter øko-industrien så dygtigt har bygget op. De leverer ikke varen på sundhed eller miljø.

Bevares, der findes da nogle små producenter af økologiske luksusvarer som leverer en høj kvalitet, men kvaliteten i økologisk marmelade kommer jo ikke af at man har afstået fra at bruge NPK. Det handler om forarbejdning.

Behovet for at frigøre målsætningerne om miljø, sundhed og kvalitet fra økologiens snærende dogmer bliver mere og mere påtrængende.
Jeg er overbevist om, at det vil ske som en del af opgøret med oo'ernes forbrugerkultur.

  • 0
  • 0

Se på udviklingen i befolkningstallet og ødelæggelsen af naturressourcerne, og svar så på, hvad der har fremtiden bag sig.

Der er vist ikke ret mange som forestiller sig at landbruget skal se ud som det gjorde i 1980.

Spørgsmålet er om vi skal til stadighed skal gøre det mere bæredygtig med den seneste forskning eller om vi skal forlade os på dogmatik.
Jeg synes svaret er oplagt.

Ellers tænk over dette:
Man kan lave kvælstofgødning udfra vindmøllestrøm eller ved at køre importeret foder gennem en gris. Kun det sidste er dog tilladt i økologisk jordbrug.

  • 0
  • 0

Hvis man blot øver en smule kritik af det konventionelle landbrug, så bliver man kraftigt angrebet af "landbrugslobby'en", som ikke kan skelne mellem stort og småt. Hvorfor kan i ikke lide økologiske landbrug? Hvad er der i vejen med disse landmænd?

Jeg har ikke noget imod at landbruget benytter bekæmpelsesmidler, hvis det sker på en fornuftig måde.

Jeg har heller ikke noget generelt imod landbruget, jeg har også familie, der er aktive landmænd, og min far var ude at tjene i landbruget på Møn fra han var 6 år.

Alligevel vil jeg forbeholde min demokratiske ret til at kritisere landbruget, hvis det gør noget jeg synes er forkert. Det synes jeg alle skal have lov til, uden at blive skudt en masse irrelevant i skoene.

Dette er mit sidste indlæg i denne debat, der nu er kommet langt ud ad tangenten!

  • 1
  • 0

@Allan,

Hvis man blot øver en smule kritik af det konventionelle landbrug, så bliver man kraftigt angrebet af "landbrugslobby'en", som ikke kan skelne mellem stort og småt. Hvorfor kan i ikke lide økologiske landbrug? Hvad er der i vejen med disse landmænd?

Hvis du ser mine indlæg igennem vil du kunne se, at jeg gentagne gange nævner, at både konventionelle og økologiske landmænd leverer kvalitetsvarer.
Ingen ser ned på økologiske landmænd, men jeg tror du har misforstået et par småting.
Når jeg reagerer på økologiske anprisninger, så er det fordi man som regel fremhæver sig på bekostning af det traditionelle landbrug.

Indenfor erhvervet har man da fuld respekt for hinanden, og de lærer af hinanden. landbruget leverer de produkter, som forbrugerne efterspørger.

Selvfølgelig er det fint at du kritiserer landbruget. men du må da finde dig i, hvis man så gør dig opmærksom på, hvis der er fejl eller misforståelser i dine præmisser
. F.eks. at landbruget ikke har anvendt Prefix, som står for de fleste lukke vandboringer (BAM). Mon ikke vi kan være enige om, at landbruget ikke skal have skylden for andet end de - i øvrigt ret få - tilfælde af overskridelser af grænseværdierne (der ikke har noget med sundhed at gøre, men er en detektionsgrænse. Men man skal naturligvis overholde loven).
Når man falder over landbruget for udledninger af kvælstof skal de da have at vide, at landbrugets andel ligger på ca. 10%, de 90% skal de derfor ikke lastes for - rent bortset fra, at kvælstof er et nødvendig stof for livet i det marine miljø!

Så fortsæt meget gerne med dine som oftest kvalificerede indlæg, der er altid noget vi kan lære af hinanden.

  • 0
  • 0

. F.eks. at landbruget ikke har anvendt Prefix, som står for de fleste lukke vandboringer (BAM). Mon ikke vi kan være enige om, at landbruget ikke skal have skylden for andet end de - i øvrigt ret få - tilfælde af overskridelser af grænseværdierne (der ikke har noget med sundhed at gøre, men er en detektionsgrænse. Men man skal naturligvis overholde loven).

Ydermere må DR nu rette deres påstande efter kritik fra landmand:
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Nemlig til :

På Tekst TV bragte vi den 24. november en artikel om vandboringer, der lukker på grund af forurening.
Af teksten burde det være fremgået tydeligere, at det ikke nødvendigvis er landbrugets nuværende brug af pesticider, der er årsag til lukningerne, men at der bag tallet kan ligge både tidligere tiders brug af pesticider, der nu er forbudte, samt sprøjtegifte i byer, haver og langs jernbaner.

  • 0
  • 0

Per, efterlyser mad til verdens befolkning.
Her må der skelnes ml. befolkningseksplosion og økologi, idet disse er modstridende: Økologien understøtter ikke eksplosionen - denne er i strid med økologi (der er synonym med dynamisk naturbalance).
Økologien leverer varer af høj kvalitet, det gør konventionellen også - især hvis den læner sig op af økologien.
En Googling viser utallige proøkologiske kokke, og først med tættekam fandtes en prokonventionel kok, der dog udtaler "Jeg vil ikke have den konventionelle vare hvis der er gift i".
"Dosen afgør giftigheden", jo men der er meget store individuelle mængde-forskelle stofferne imellem.
Giftklassifecering er "Meget giftigt/giftigt/sundhedsskadeligt/lokalirriterende". Pestecider med de to førstnævnte er afmærket med dødningehoved, Wiki nævner videre "Overalt i verden, også i Danmark, er landbruget storforbruger af pestecider".

  • 0
  • 0

Per nævner en række forskningsartikler der ikke finder forskel på øko/konventionel - fint - men bedre hvis han også nævner at der findes lige så mange ditto der påviser en forskel, og kunne tilføje noget i retning af "Men disse er efter min mening underlødige og useriøse" - for nu at lægge ord i munden på Per.

  • 0
  • 0
  • af pestecider er tilføjet, "Klassificeringen siger intet om den langsigtede virkning på mennesker".
  • 0
  • 0
  • på naturgift og kunstig gift er stort nul og nix, vi må anbefale Per at få en snak med en kemiker.
  • 0
  • 0

Opvaskemiddel, cremer m.v. - irellevant at nævne disse da de fås økologisk, selv tøj fås økologisk, nå ja også huse ... tænk at bo i et økologisk hus. Men så ender man vel som økonørd.

  • 1
  • 0
  • i grundvandsprøver har været/er en kilden ømfindig sag.
    Da vandboringer ofte sker i skel landbrug/nær by/DSB m.v. er skyld i lukning svær at placere - boringerne sker ikke langt ude i det åbne land, hvor landmanden alene agerer.
  • 0
  • 0

Levealder er en ganske anden størrelse end sundhed (havde en meget usund oldemor der blev 103). Alder er tæt forbundet med arv/gener, men ok hvis usundhed fører til sygdom kan genernes ansvar for livslængden være nok så stærk, hele organismen - auf wiederseen.

  • 0
  • 0

Det giver os jo et problem nu, da rotterne hverken dør af almindeligt foder eller økologisk foder. Hvad skal vi gøre?
Specielt da de tilsyneladende er bedre til at tilpasse sig alle de giftstoffer vi prøver at udrydde dem med.
Måske vi skulle lære af rotterne, så vi blev mere modstandsdygtige.

  • 0
  • 0

@Kim,

Her må der skelnes ml. befolkningseksplosion og økologi, idet disse er modstridende: Økologien understøtter ikke eksplosionen - denne er i strid med økologi (der er synonym med dynamisk naturbalance)
.

  • det er en gang udenomssnak.
    Klodens befolkning har gennem mange år årligt vokset med en mængde, der svarer til Frankrigs befolkning - altså hvert år!
    Det vil du ikke støtte, hvilket man så må konkludere, at global økologi vil medføre, at vi ikke kan brødføde mere end ca. halvdelen af den nuværende befolkningstal.
  • på naturgift og kunstig gift er stort nul og nix, vi må anbefale Per at få en snak med en kemiker.
  • jeg har skam eksamen i kemi. Men det var da Kim Shal, der i et indlæg skelnede mellem "kunstige og naturlige" gifte - de "naturlige" gifte i en plante er ca. 100 gange større end de små pesticidrester, man undertiden kan finde i planterne.

    Det er meget let at placere visse pesticidresters oprindelse.
    Hvis der findes BAM, så stammer det ikke fra landbruget. Landbruget har aldrig anvendt Prefix til deres afgrøder, så hvorfor skal de tage ansvaret for dette stof?.
    Simazin heller ikke - atrazin kun få arealer med majs i 70-erne - specielt i det vestlige del af landet. De hyppigste fund af pesticider stammer fra totalmidler, som andre end landbruget har anvendt i stor målestok engang - mden som landbrugets stadivæk klandre for.
    Jamen hvor er det nødvendig at skulle gentage det så ofte, det er da ikke særlig svært stof?

Vedrørende levealder findes en omfattende statistik - landmanden ligger i den øverste ende af skalaen som det erhverv, der har den højeste levealder. gartnere ligger også pænt jfr. en gammel debat om væksthusgartneres sædkvalitet.
Den højere levealder skyldes sikkert ikke anvendelse af sprøjtemidler, snarere en langt renere luft på landet, hvor der ikke svines som i byerne.

  • 0
  • 0

@Svend,

Det giver os jo et problem nu, da rotterne hverken dør af almindeligt foder eller økologisk foder. Hvad skal vi gøre?

Man kunne f.eks rydde lidt mere op. Rotter tgrives jo i affald og skidt.
I kloakker kan man anvende de effektive rottefælder, der spidder skadedyrene effektiv og hurtigt.
I min kommune bekæmper de rotter - det koster mig 12,78 kr i år. Hvad de gør ved dem ved jeg ikke.

  • 0
  • 0

Per, jeg går da ind for en mæt befolkning, det kan dog ikke ske på et økologisk grundlag - og da jeg samtidig går ind for økologi, kalder jeg denne uøkologiske befolkningsmængde for en kvantitativ overgang.
I stedet for 100 mia. er 4 mia. et max., ikke mindst i lyset af et for livet kvalitativt indhold - et ønske der der ikke kan realiseres med de forjættende og forræderiske 100 mia.
Global økologi er en overordnet stradegi for 4 mia. sjæle, en økologi der til stadighed skal tilpasses ønsket om naturbalance.
Konventionellen kommer her til kort og kan ikke levere denne balance, hvorfor naturen heller ikke har valgt denne, men er blevet den påduttet.

  • 0
  • 0

De mængder pestecide gifte der spredes i naturen, kalder Per for ugiftig idet han beregner sig de små mængder der i prøver er registreret. Smart.
Den form for opgørelse finder ikke sted i naturen, hvor det er den samlede mængde - hverken mere eller mindre - der er kendsgerninger.
Det er de små registrede mængder der ikke i sig selv er bekymrende, men det potentiale de er udtryk for der bekymrer, en proffessor "Der skal slet ikke forekomme sprøjterester i drikkevandet".
De små mængder er ufarlige, men det er en god ide at holde et vågent øje med dem. Langtidsvirkninger erstort set ukendte.
Debatten om sprøjterester er irellevant for økologien.

  • 0
  • 0

Det er bevist, at humlebien kan ikke flyve

Selvom tråden er gammel, lad os så lige slagte den dumme myte.

Selvfølgelig var datidens aerodynamikere ikke så stupide, at de hævdede, at humlebien kan ikke flyve. Beviset for at den kan, summede jo rundt i luften.

Hvad der i virkeligheden blev sagt i sin tid, var at vore aerodynamiske formler endnu er for ringe til at kunne forklare, hvorfor humlebien kan flyve.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten