Aarhus-forskere bag kontroversielle kinesiske kælegrise

Aarhus-forskere bag kontroversielle kinesiske kælegrise

Danske Lars Bolund stod bag de kontroversielle kælegrise og var overrasket over den enorme opmærksomhed, de fik på kongressen Shenzhen International Biotech Leaders Summit. (Foto: BGI)

Genredigerede minigrise, som kan købes for 10.000 kroner i Kina, er resultatet af et tæt samarbejde med Danmark. Men det var aldrig meningen, at grisene skulle være kæledyr.

Små, fuldvoksne grise på kun 15 kilogram har fået massiv opmærksomhed verden over, fordi de er skabt med genredigering i Kina og er til salg som kæledyr. Bag grisene står danske forskere i samarbejde med det store kinesiske biotekfirma BGI, der har 5.000 ansatte og sit europæiske hovedsæde i København.

De kontroversielle minigrise er resultatet af omkring 15 års dansk forskning på Aarhus Universitet, hvor forskere har udviklet minigrise med særlige egenskaber. På grund af grisens ringe størrelse er det f.eks nemmere at udskifte bakterier i mave- og tarmsystemet for at studere tarmflora og metoder til at undgå betændelse. Med de små grise kan forskerne også spare på den ofte dyre eksperimentelle medicin.

»Minigrise er en fantastisk platform til at studere masser af menneskelige folkesygdomme som sklerose, diabetes og demens. Men jeg havde aldrig forventet, at kineserne ville prøve at sælge dem som kæledyr,« siger Aarhus-professor Lars Bolund, der har brugt de seneste 20 år på at opbygge et tæt samarbejde mellem Kina og Danmark. Han er i Kina fire måneder om året og arbejder med BGI.

Grisene var den store publikumsmagnet

Minigrisene blev udviklet af Lars Bolund og danske kolleger sammen med BGI og fremvist på en store bioteknologiske verdenskongres, Shenzhen International Biotech Leaders Summit, hvor de løb med al opmærksomheden, fordi BGI meldte ud, at grisene kunne købes for 10.000 kroner stykket.

»Alle folk og nyhedsmedier styrtede over til vores stand og ville holde en gris og fotograferes sammen med den. Jeg var slet ikke forberedt på den opmærksomhed, og efterfølgende blev grisene jo også genstand for stor debat,« siger Lars Bolund.

På konferencen meldte BGI ud, at prisen på 10.000 kroner var 'en måde at evaluere markedet på'. Sådan lød det fra den tekniske direktør for BGI's dyreforskningsplatform i Nature. Han oplyste ligeledes, at kunder i fremtiden kunne forvente grise med andre farver og mønstre skabt med genredigering. Grisene er blot et ud af utallige eksempler på mærkværdige dyr, der i disse år bliver skabt i laboratorier verden over.

Læs også: Mærkelige dyr på vej fra alverdens laboratorier

Dansk professor: Se på dyret - ikke metoden

Ifølge Lars Bolund er der endnu ikke solgt en eneste minigris som kæledyr. Men BGI har ikke droppet ideen, og undersøger i øjeblikket, hvordan grisene vil have det med at bo i en lejlighed.

»Hvis folk gerne vil have en minigris som kæledyr, kan jeg ikke se noget problem. Men det kræver, at dyret ikke lider overlast og i det hele taget har det godt,« siger han.

»For mig er det ikke vigtigt, om et kæledyr er skabt ved genredigering eller fremavl. Det er bare to forskellige metoder. Det vigtige er at se på dyret og spørge sig selv, om det er forsvarligt. Der er masser af unaturlige og mærkværdige hunderacer, som er fremavlet og ikke lever et særlig godt liv,« siger Lars Bolund, der ikke selv er den store tilhænger af kæledyr.

Dansk lektor: Kælegrisen provokerer mig

Minigrisene har ført en del debat med sig i Kina, hvor flere forskere 'er lidt lorne ved det', som Lars Bolund udtrykker det. Flere internationale forskere - også danske - kritiserer, at BGI sætter grisene til salg. Nogle finder det etisk uforsvarligt, mens andre mener, at grisen skygger for de positive gevinster ved genredigering af dyr.

»Jeg bliver lidt provokeret af at se folk forsøge at sælge genredigerede grise som kæledyr. Det er uetisk at bruge teknologien for sjov og skabe sjove kæledyr,« siger Jacob Giehm Mikkelsen, lektor ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, der selv har udviklet smågrise med særlige egenskaber for at studere blandt andet åreforkalkning.

»Transgenese (produktion af dyr med fremmed genetisk information, red.) er forkert, når det gælder kæledyr. Det kan retfærdiggøres, når man udvikler forsøgsdyr til forskning i sygdomme, men eksemplet med minigrise sætter teknologier til genredigering i et dårligt lys. Jeg kan godt forstå, hvis nogle folk tænker, 'hvad pokker sker der lige med forskerne og deres underlige dyr',« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

En lignende holdning giver den amerikanske genetiker Daniel Voytas fra University of Minnesota udtryk for i artiklen i Nature. Han beder til, at de mange historier om nye mærkelige dyr ikke ødelægger processen med at udvikle genredigeringsteknologier til at behandle sygdomme og skabe nye afgrøder:

»Jeg håber bare, at vi får skabt en regulering - med retningslinjer for en sikker og etisk forsvarlig brug af teknologien - som gør det muligt at udnytte teknologiens fulde potentiale ... Men jeg er bekymret for, at minigrisene ødelægger arbejdet på at nå det mål,« siger han.

Kommentarer (3)

»Hvis folk gerne vil have en minigris som kæledyr, kan jeg ikke se noget problem. Men det kræver, at dyret ikke lider overlast og i det hele taget har det godt,«

Det har han ret i, og det gælder altid for kæledyr, uanset om dyret er genredigeret eller ej!

»Jeg bliver lidt provokeret af at se folk forsøge at sælge genredigerede grise som kæledyr. Det er uetisk at bruge teknologien for sjov og skabe sjove kæledyr,«

Og det er så til gengæld noget fis! Nogle af de hunde der render rundt, er og fremavlet til at se ud på en bestemt måde. Gravhunden, som har en alt for lang ryg er et eksempel. De dér kortsnudede hunderacer, som har vejrtrækningsproblemer er et andet.

Om man fremavler dem eller genredigerer er komplet ligegyldigt. Det er fint nok at man ikke vil have at der udvikles 'sjove' kæledyr, men så sæt ind overfor dét!
Lad være med at sige at det er helt i orden fordi det er menneskeligt frembragt avl, men forkasteligt fordi det er genmodificeret.

  • 9
  • 1