Aarhus-forsker vil kurere akne med bakterier fra sund hud

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet med professor Holger Brüggemann i spidsen prøver nu at komme bumseramte unge til undsætning ved at bruge bakterier fra sund hud til at bekæmpe de bakterier, der giver røde, betændte hudsække.

»Vi har fundet ud af, at folk med akne har en overvægt af en bestemt undertype af bakterien Propionibacterium acnes. Vores idé og håb er at udvikle en slags probiotika for huden, der kan gå ind og erstatte denne undertype,« siger Holger Brüggemann og forklarer, at vi alle har den aknefremkaldende bakterie på huden, men at det kan være meget forskelligt, hvilket spillerum den får.

Han understreger, at man ikke ved helt præcist, hvorfor nogle får akne, mens andre ikke gør, men at gener og immunforsvar spiller en rolle for, hvor modtagelig huden er.

Samtidig ved man fra studier af tarmbakterierne, at man er i større risiko for at udvikle sygdomme som irritabel tyktarm, hvis man har en lav grad af bakteriediversitet, og det samme kan Holger Brüggemann se, gør sig gældende for huden.

»Vi har registreret lav diversitet i de områder, hvor huden er irriteret. Om problemet er gældende for alle hudbakterier på patienten, ved vi dog ikke,« siger han.

Hvad han ved er, at når vi trasker ind i puberteten, er det slut med den bløde barnehud. Hormonerne suser gennem kroppen, og androgener får kirtler i huden til at producere talg. En forhøjet produktion af androgener kan derfor resultere i, at den øgede talgmængde tilstopper porerne i huden så meget, at de ikke kan ånde, og det giver glimrende grobund for bakterier, hvilket kan resultere i betændt hud.

I slemme tilfælde kan lægen udskrive antibiotika, så bakterierne kan blive drevet væk. Men ud over frygten for multiresistente bakterier, er der også den ulempe, at antibiotika også kaster sig over de gode bakterier, som hjælper os mod andre typer af infektioner, understreger Holger Brüggemannn.

Sekventerede bakterier

Forskergruppen har i stedet gen­sekvenseret de forskellige undertyper af P. acnes for at finde de særlige kendetegn. Herefter har en række forsøgspersoner fået påført P. acnes-undergrupper fra sund hud for at se, om de ville slå sig ned og kolonisere sig over længere tid.

Forsøgspersonerne har dog ikke selv akne, da det kræver helt andre tilladelser at involvere folk med hudsygdomme. Men det vil stadigvæk være muligt at se, om de ekstra bakterier kan gro i huden, og det er det, Holger Brüggemann, Hans Lomholt og Mogens Kilian vil undersøge i den kommende tid.

Drømmen er, at bakterierne bider på, og at det vil give mening at producere en form for probiotika med dem, som teenagere kan forhåndsbehandle sig med før puberteten, hvis de er vurderet i risikozonen. For ifølge Holger Brüggemanns forventning er det for sent at gøre noget, når først aknen er i udbrud

Indtil videre har projektet været mere udfordrende, end han forventede fra begyndelsen før sommerferien. Da troede han, at det ville være en forholdsvis nem procedure at dyrke de gode bakterier på huden.

»Men vores bakterieflora er meget kompleks og lader sig ikke nemt manipulere, så det er ikke en simpel konkurrence, der udspiller sig på huden. Derfor er det også for tidligt at konkludere noget endnu. Det tør jeg slet ikke,« siger han.