Årets videnskabelige højdepunkter: Gravitationsbølger, den nærmeste exoplanet og en artikel fra Barack Obama
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Årets videnskabelige højdepunkter: Gravitationsbølger, den nærmeste exoplanet og en artikel fra Barack Obama

2016 blev et år med markante opdagelser og spændende forskningsresultater. Her er min liste over årets største hit fra den internationale forskningsfront.

Årets topresultat er de første direkte observationer af gravitationsbølger med LIGO, hvor man kunne opfange de rystelser i rumtiden, som blev forårsaget af et sammenstød mellem to sorte huller i en fjern galakse 1,3 milliarder lysår borte – præcis som Einsteins generelle relativitetsteori forudsagde.

Den 14. september 2015 opfangede de to Ligo-observatorier i USA identiske signaler, som ses i de to øverste paneler. Nederst ses de signaler, som computerberegninger har vist, man forventeligt skulle opfange ved et sammenstød mellem to sorte huller. Afstanden mellem de to detektorer er 3.002 km. Tidsforskellen mellem de to signaler på 7 ms kan bruges til at bestemme den retning, signalet kom fra. Opdagelsen blev offentliggjort 11. februar 2016. (Grafik: Ligo Scientific Collaboration og Virgo Collaboration). Illustration: Ligo Scientific Collaboration og Virgo Collaboration

Læs også: Nu er det officielt: Gravitationsbølger er detekteret for første gang

En sikker nr. 2 er en lille exoplanet omkring vores tætteste nabostjerne Proxima Centauri, hvor det tilmed ser ud til, at de rette betingelser er opfyldt for, at flydende vand kan findes på overfladen. Vi kommer aldrig til at finde en naboplanet uden for vores eget solsystem, der er tættere på Afstanden til Proxima Centauri er 'kun' fire lysår.

Læs også: Jordlignende planet er fundet kun 4 lysår borte

Måske vil det tilmed en gang blive muligt at sende en hær af nanosatellitter af sted, der kan gøre rejsen på 20 år.

Det mener den russiske milliardær Jurij Milner, der i årets løb kastede 100 millioner dollars i projektet kaldet Breakthrough Starshot, som har fået opbakning af fysikeren Stephen Hawking og Mark Zuckerberg, stifter af Facebook.

Læs også: Stort lasersystem skal sende nanosatellit til nærmeste stjerne på rekordtid

Af andre interessante ting i årets løb har jeg noteret dette:

Gennembrud for digital intuition: AlphaGo fra Google DeepMind besejrede topspilleren Lee Sedol 4-1 i en historisk Go-match. Go er et brætspil, der er meget sværere end skak at analysere for såvel mennesker som maskiner, så triumfen er på mange måder mere imponerende, end da IBM's Deep­ Blue vandt i skak over verdensmesteren Gary Kasparov med cifrene i 3½-2½ i en match over seks partier.

Børn med tre forældre: Et sundt drengebarn blev født med en 'tre-forældre-teknik', der kan hjælpe mennesker med genetisk arvelige sygdomme til at få raske børn.

Læs også: Google melder Go for digital intuition

Det er dog stadig en omdiskuteret teknik, som det bliver spændende at følge i fremtiden.

Læs også: Ny forskning viser brist i 'tre-forældre-teknologi'

Årets besøg fandt sted i slutningen af august, da Stephen Hawking deltog i en konference i København, hvor man bl.a. skulle afgøre et væddemål om supersymmetri. Han benyttede lejligheden til at holde et offentligt foredrag i DR Koncerthuset. Interessen var så stor, at han uden problemer også kunne have fyldt Parken.

Læs også: Stephen Hawking: »Jeg ville også have stemt nej«

Den rigtige opdagelse er millioner værd

Årets priser: Man glemmer ofte, hvem der løb med de store forskerpriser, så jeg minder lige om, at Abelprisen i matematik gik til Andrew Wiles for beviset for Fermats sidste sætning, og at Nobelprisen i fysik gik til tre britiske forskere, David J. Thouless, F. Duncan M. Haldane og J. Michael Kosterliz, for deres grundlæggende arbejder med topologi, der er vigtig for mange nye komponenter af interesse inden for kvantecomputere og elektronik.

Læs også: Andrew Wiles får Abelprisen for beviset for Fermats sidste sætning

Læs også: Forskere bøjer, strækker og fletter sig frem til helt nye opdagelser

Rainer Weiss, Kip Thorne og Ronald Drever fik årets Kavlipris i astrofysik for at være ophavsmænd til LIGO, som detekterede gravitationsbølgerne. De er også storfavoritter til også at modtage Nobelprisen herfor i 2017. De 8 millioner svenske kroner, der følger med en Nobelpris, er dog mindre end den ene million amerikanske dollar, der følger med en Kavlipris.

Den største pris beløbsmæssigt er dog Jurij Milners (ham med planerne om en hurtigrejse til Proxima Centauri) Breakthrough prize, som er på 3 millioner amerikanske dollar plus et trofæ designet af Olafur Eliasson. Du kan finde alle vindernavne her. Lad mig blot notere, at Thorn, Weiss og Drever igen blev belønnet blandt mange andre.

Forskningspriser kan giver millioner, de rigtige patenter kan give milliarder.

Slagsmålet om, hvem der har rettigheder til genredigeringsværktøjet CRISPr-cas 9 endte derfor i retten i USA. Det betød, at danske forskere tøvede med at tage metoden i brug af frygt for, hvad det kunne komme til koste senere.

Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve

Hvad har Barack Obama til fælles med en ung dansk ph.d.-studerende?

Årets mest læste videnskabelige artikel blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association. Forfatter var Barack Obama. Titlen var United States Health Care Reform: Progress to Date and Next Steps.

Det var ikke en artikel, vi omtalte i årets løb, så lad mig bringe et enkelt citat fra artiklens abstract:

'Since the Affordable Care Act became law, the uninsured rate has declined by 43%, from 16.0% in 2010 to 9.1% in 2015, primarily because of the law’s reforms'.

Årets mest læste danske forskningsartikel med en placering som nr. 29 i verden på samme Top 100 liste var en artikel fra Science, der viste, at grønlandshajen er det længstlevende hvirveldyr. Hovedforfatter var den unge ph.d.-studerende Julius Nielsen, der efterfølgende fortalte mig, hvordan den enorme medieinteresse var kommet helt bag på det danske forskerhold.

Læs også: Gamle hajer med medietække og Stephen Hawking på besøg

Marinbiologerne fra Københavns Universitet udkonkurrerede dermed bl.a. deres kollega Eske Willerslev, der ellers igen i år var fremme med flere banebrydende forskningsartikler om menneskets forhistorie baseret på analyser af gammelt DNA-materiale.

Eske Willerslevs foretrukne tidsskrift er Nature, der konkurrerer med Science om at bringe de vigtigste videnskabelige forsknnigsresultater. Eske Willerslevs nye studier af menneskehedens migration ud af Afrika og indvandringen til Australien var så markant, at det fandt plads på Science's liste over de ti største videnskabelige resultater i 2016.

Årets bog: Gennem årets løb har jeg omtalt og anmeldt flere bøger i Ingeniørens spalter. En af de mere interessante var en børnebog om primtalstvillinger, der påpegede, at samme skævhed i sidste ciffer, som amerikanske matematikere i årets løb beviste gjaldt for almindelige primtal – tilsyneladende også gælder for primtalstvillinger.

Læs også: Hr. Frø har (måske) gjort en ny matematisk opdagelse

2017 byder på nyt stort forskningsanlæg og måske en ny planet

Efter mange års forsinkelser fik Hamborg i 2016 endeligt bygget sit store, imponerende koncerthus Elbphilharmonie færdig i 2016.

Til næste år åbner et måske endnu mere imponerende anlæg i udkanten af byen. Det er verdens kraftigste fri-elektron laser XFEL.

Den formodede bane for den nye planet med en markering af det område, hvor man leder efter den. Det er positionerne for de angivne seks objekter i Kuiperbæltet, der giver formodning om tilstedeværelsen af den hidtil ukendte planet. (Grafik: JPL, Caltech og Science) Illustration: JPL, Caltech og Science

Robert Feidenhans'l, der kommer fra posten som institutleder for Niels Bohr Institutet, er udpeget som ny direktør for anlægget.

Frielektronlasere kan bruges til en lang række materialeteknologiske studier i lighed med synkrotroner, som imponerende MAX IV, der blev indviet i Lund i Skåne 21. juni i år, og neutronkilder som European Spallation Source, der er under opbygning ligeledes i Lund.

Danmark er placeret lige midt i smørhullet mellem disse tre forskningsanlæg i den absolutte verdensklasse.

I 2017 kan vi også forvente at få en afklaring på, om der findes en ekstra planet i en meget elliptisk bane i solsystemet, som astronomerne tidligere på året mente, det kunne være tilfældet.

Læs også: Forsker: 99,993 procents chance for ny planet i solsystemet

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten