Årets opfindelse slår iPad: Donut-formet vandkasse forvandler ørken til skov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Årets opfindelse slår iPad: Donut-formet vandkasse forvandler ørken til skov

Illustration: Aquapro, www.groasis.com

Det ligner en forvokset donut - rund og med et hul i midten.

Men her stopper sammenligningerne med det hullede stykke brød også.

Vandkassen eller Groasis Waterboxx, som den hedder, er en hollandsk opfindelse, der netop er tildelt prisen 'Innovation of the year' af magasinet Popular Science foran tunge konkurrenter som iPad og Porsche 918 Spyder.

To små planter ses spire op af Waterboxx. Der er lavet forsøg med 'vandkassen' flere steder, heriblandt i Sahara, Spanien samt Californien. (foto: Aquapro, www.groasis.com) Illustration: Aquapro, www.groasis.com

Groasis lyder næsten som 'grow oasis' (gro oase, red.), og det er da også en meget præcis beskrivelse af opfindelsen.

Uden brug af hverken elektricitet eller grundvand skal vandkassen gøre det muligt at få planter til at vokse, hvor det normalt er umuligt, fordi planterne dør af vandmangel, inden de når at slå rødder.

»Med Groasis Waterboxx kan vi forvandle det meste ørken til skov,« står der på firmaets hjemmeside.

Forsigtig dosering af vand

Princippet er ret simpelt. Vandkassen placeres oven på et par nysåede frø, så frøene kan spire op gennem hullet i midten.

Groasis Waterboxx fyldes med 15 liter vand, og konstruktionen sørger så for, at vandet ikke fordamper, men i stedet langsomt frigives til jorden omkring frøene - boksen frigiver kun 50 ml vand om dagen.

Når planter får tilført så lidt vand, tvinges plantens rødder til at søge efter vand længere ned i jorden, og med tiden vil rødderne - selv i de tørreste egne - typisk finde vand et par meter ned i jorden.

Indtil det sker, hjælper 'kassen' til ved at opsamle kondens- og regnvand fra omgivelserne.

Toppen af kassen skråner indad, så når temperaturen falder om natten, og der dannes kondensvand, ledes vandet ned i kassen, og det samme sker i regnvejr.

Derudover gør kassen det vanskeligt for gnavere og fugle at få kløerne i frøene, og samtidig virker den isolerende, så temperaturen omkring planterne ikke svinger lige så voldsomt som i resten af omgivelserne.

Opfinderen af Groasis Waterboxx Pieter Hoff skriver på sin hjemmeside, at vandkassen er designet, så den ikke blæser omkuld, da den kan gøres fast til jorden. Desuden kan den bruges igen og igen, når først træet eller planten har slået rødder.

Opfinder: Klimaproblemer? Plant træer!

Pieter Hoff har et klart mål. Skov, der er ødelagt af landbrug, skovhugst og minedrift, skal genetableres. Hvis skoven kunne fjernes, kan den også genplantes, lyder rationalet.

»Hvis områderne var små nok til at fælde, er de også små nok til at genplante. Sammenlagt har træfældning ødelagt og eroderet et område på størrelse med Canada,« skiver opfinderen.

Ambitionen er at plante to milliarder hektar skov. Det vil efter hans mening løse klimaproblemet.

»'Træløsningen' er simpel. Hvis vi binder flere CO2-atomer i træer, end vi smider ud i atmosfæren med fossile brændsler, så er klimaproblemet løst. Mennesker producerer årligt 8,4 milliarder ton CO2 gennem fossile brændsler,« skriver Pieter Hoff og forklarer, at to milliarder hektar skov binder 10 milliarder ton CO2.

Pieter Hoff arbejder nu på at konstruere en bionedbrydelig udgave, så kassen efter brug fungerer som næring til planten.

Opfindelsen er blevet afprøvet flere steder: Ifølge Pieter Hoff lykkedes det blandt andet med en succesrate på 88 procent at få træer til at vokse i Sahara. Med almindelige metoder er succesraten helt nede på 10 procent.

Prisen ligger fra 75 til 150 kroner pr. vandkasse, alt efter hvor mange man køber. Hjemmesiden opfordrer til, at produktet eksempelvis bruges i forbindelse med CDM-projekter, hvor CO2-reduktioner i ulande finansieres af ilande.

Dokumentation

Artikel fra Popular Science
Illustration af hvordan Waterboxx fungerer hos producenten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sp manden mener at han kan være med til at løse klima problemet ved at der bliver plantet træer i hans potteplanter.

Er det ikke blot lidt nemmere at der blev plantet skov i områder hvor skov har bedste betingelser.

Jeg tror ikke at 20 milliarder potteplanter og træer overhovedet vil gøre en målbar forskel.

Det er blot en enkelt prut metangas fra Atlanterhavet og der er udledt mere co2 end alle biler til sammen.

  • 3
  • 4

omvendt vil flere træer næppe skade miljøet...
Og så har manden fundet en måde at tjene sine penge på.

Synes efterhånden det er trist at alle forsøg på at ændre verden bliver skudt ned før de kommer igang.

Bestemt held og lykke med projektet herfra, Mand burde jo næsten købe en skål og smide i sin sandkasse bare for at hjælpe manden lidt.

  • 9
  • 0

Ideen er fin, og ja den vil kunne hjælpe de steder der har dårlige betingelser for planter at gro..

Samtidig vil jeg også give Claus Andreaseen ret, al den regnskov der er væltet kunne plantes igen - og der behøves ikke engang potteplanter..

  • 2
  • 0

Problemet er jo også i høj grad, at ørken områderne breder sig, ud over de tidligere skov områder.
Se eks. områder omkring Beijing, hvor de er nødt til, at plante skov for at redde storbyen.

  • 1
  • 0

Sp manden mener at han kan være med til at løse klima problemet ved at der bliver plantet træer i hans potteplanter.

Er det ikke blot lidt nemmere at der blev plantet skov i områder hvor skov har bedste betingelser.

Jeg tror ikke at 20 milliarder potteplanter og træer overhovedet vil gøre en målbar forskel.

Det er blot en enkelt prut metangas fra Atlanterhavet og der er udledt mere co2 end alle biler til sammen.

En meget sort/hvid kommentar. Ja det er altid nemmere at plante skov hvor den i forvejen er. Kunsten er netop at plante skov i ørken områder. Skov i disse områder har flere funktioner, blandt andet at forhindre sandflugt, og dermed ny ørkendannelse. Herudover vil det skabe bedre betingelser for dyrelivet og jeg kunne blive ved med at finde positive funktioner ved at plante ny skov. Derfor kan man ikke nøjes med at nævne atlanterhavsprutter, da det absolut ingenting har med dette at gøre.

  • 4
  • 0

Det er jo rimelig smart det han har fundet på.

Om ikke andet, så kan det på sigt løse nogle af fødevare problemerne i verden, idet det nu åbenbart bliver muligt at dyrke frugttræer, på steder, hvor man normalt ikke har kunnet dette.

Og som nævnt tidligere. Flere træer skader vel ikke ?

  • 3
  • 0

Jeg forestiller mig at folk slet ikke har taget idéen om at genplante skov særligt alvorligt.

Kloge hoveder tænker bare på alt det kedelige, manuelle arbejde der skal til, og skynder sig tilbage til beregninger der peger på mere spændende, ingeniørbetingede løsninger.

Det er en lækker back-to-basics opfindelse, og en forbedring af succesraten med træplantning i tøre egne på omkring 800% må siges at udelukke behovet for øvrig merit.

  • 6
  • 0

Tillyke Pieter og held og lykke med projektet.
Absolut en værdig vinder, da her er tale om en ægte opfindelse, der både er nytænkende, realiserbar og løser et påtrængende problem.
Selvom jeg selv har været den relativt lykkelige ejer af en iPad igennem nogle måneder, så vil jeg ikke kalde den en opfindelse, "blot" en ekstrem forbedring af allerede kendte muligheder.
"Plant et træ, en voksende glæde"
mvh
H1rik

  • 1
  • 0

Så kan man plante træer der hvor der normalt ikke kan gro noget !
Regnskov bliver fældet fordi de lande også vil have udvikling, de er bare langt efter vi andrer, vi fældede jo skovene for flere hundrede år siden, vi er jo ikke bedrer end dem, vi ville have mere landbrugsjord og et bedrer liv 1 Det er det eneste de vil i de lande også !
Så hvis man kan plante træer i områder som ellers bare var golde er det jo en ideal løsning !

  • 1
  • 0

.....været i fred hvor jorden er svært dyrkelig.

Alle med den ringeste interesse for denne verdens ve og vel så gerne at man fandt ud af at genplante Sahara af flere grunde.
Dels fordi at det er svært at finde så megen ledig plads og ledig arbejdskraft i landende rundt om denne ørken, hvor der mangeler vegtation for at det begynder at regne der igen.
Dels fordi de mest begavede og energiske unge derfra flygter til Europa og får kummerlige leveforhold som sort arbejdskraft da de er uønskede.

Så ethvert tiltag der kan bedre de ting kan man da kun hilse velkommen.

Det kunne være at EU burde gå aktivt ind og skabe skove i Sahara, for at undgå flygningestrømmen derfra.

  • 3
  • 0

al den regnskov der er væltet kunne plantes igen

Det er meget, meget svært at genskabe et økosystem hvis det først er ødelagt. Økosystemer består af mange forskellige, indbyrdes-afhængige, komplekse og netværkede, processer med feedback - præcis den slags systemer, mennesker er allerdårligst til at styre.

Et eksempel:
http://www.ethlife.ethz.ch/archive_article...

  • 0
  • 1

Ideen er god, at opfange morgenduggen til de spæde planter er genial.
Hvis der skal etableres skovarealer, er det naturligvis en betingelse, at der er vand til rådighed i de øverste meter af jorden, idet kapillærbevægelserne i jorden porer er så ringe, at der stor set kun udnyttes det vand, der ligger i jorden porer i der rumfang jord, som planterødderne omfatter.
Ideen skal ikke sælges p.g.a. spekulationer om CO2-fangst og klimaeffekt, skove har i ørkenområder faktisk en opvarmende effekt - mørke blade reflekterer mindre energi end den lyse jordbund.
Bjarke nævner Sahara, der faktisk kan opdyrkes i store områder. Der er enorme vandreservoirer dybt nede i jorden, det skal blot hentes op, så kan store områder få samme udseende som de grønne områder langs Nilen.
Men man bør holde CO2 helt udenfor denne debat, den er irrelevant.
Men derfor kan det da være en god ide at gøre ørkenområder frugtbare.

Mvh. Per A. Hansen

  • 2
  • 0

Faktisk den første ide jeg personlig kunne finde på at støtte med penge, når en eller anden organisation laver et projekt med det.
Den opfindelse er, da på højde med den vandrenser-sugerøret.

  • 2
  • 0

Simpelt og genial ide - jeg ved af erfarring hvor svært det kan være at få noget til at spire på tørre jorder og hvorledes man af god mening kan overvande og modvirke rod dannelsen - det er helt klart en ide jeg selv vil efterprøve og et produkt jeg vil købe

  • 0
  • 0

Enig det er et godt produkt og brugen af det bør udbredes, jeg har foreslået CARE Danmark at se på det, du kan jo så støtte produktet indirekte ved at støtte CARE. Skriv evt selv til CARE og sig at du vil støtte. :-)

  • 0
  • 0

Per, det er da sludder. Der er langt mere CO2 bundet i en skov end i ørkensand eller i en dyrket mark.

Jeg tror, at Per henviser til at ørkensand har en højere albedo end træer og fører dermed til mindre generel opvarmning, selvom der så ikke bliver lagret CO2.

Hvor grænsen for hvornår man bør gå efter høj albedo eller CO2-lagring skal jeg ikke gøre mig klog på.

  • 0
  • 0

Nu er det jo faktisk en videreudvikling af et princip som allerede benyttes og har haft forholdsvis succes med at genindvinde ørken og på sigt få det ordentlig på fode igen. Her udnytter man dog den simple tilgang til plastflasker som selv findes i u-lande disse kan med lidt finger snilde laves til den samme omend ikke nær så effektive vandkasse. Men så kan få personer som har fået tildelt et stykke ørken og er sponsoret udefra tilgengæld dække et forholdsvis stort område. Et par af disse oveni til nået lidt kraftigere vækst end "bunddække" kunne uden tvivl forbedre tingene meget.

Selvfølgelig kan man altid bruge den store ingeniør løsning og sejle maskiner mm derned og bygge dæmninger og alt mulig andet for en masse penge mens man hyrer vagtværn for at beskytte sig mod lokalbefolkning som synes pirat virksomhed pludselig er løsningen.

Når man sammenligner de store projekter mod at man hjælper de lokale lid til selvhjælp via mikrolån og små projekter de selv kan udføre så er de både beskæftiget og har nået at overleve på så er der langt imellem at vores store projekter omend ideen bag tit er god reelt bliver til en succes.

  • 1
  • 0

Her har vi en udmærket eksponent for hvorfor der absolut ikke sker nogen som helst udvikling. Hvor mange dæmninger, søer, overrislinger, solcelleparker har vi lige fået etableret og hvornår sker det????
Her er en ide som kan igangsættes meget hurtigt og meget hurtigt kan give resultater, men nej, vi skal foretrække avancerede løsninger, som så ofte aldrig er blevet gennemført til gavn for nogen, men jo dyrere des flere muligheder kan opstå for svindel og korruption som er hverdagskost i de egne der er potentielt anvendelige for beplantning af ny skov til gavn for menneskeheden. Eks. Kina.
Vi kan jo også foretrække at placere store tæpper over den grønlandske indlandsis og Antarktis hvilket vil give beskæftigelse til Østens tekstilproduktion og så skal jeg love for der kan komme gang i den danske produktion af trusser og sokker.
Muligheder er der nok af.

  • 1
  • 2

Er der nogen der kan vurdere om prisen svare til ønsket om det gode formål, eller om der ligger en voldsom fortjeneste i det?
Alene det at de giver en mængde rabat på 50% siger til mig at det går mere ud på at spinde guld, end at plante skov.
( Hvilket får mig til at tvivle på deres resultat, ie. det er ikke første gang at noget er blevet oversolgt. )

  • 0
  • 0

Den burde ikke koste mere end 25 Kr.
Det er 2 støbeforme som jeg kan se det, ca. 3000 USD per stk. for nogle i lav kvalitet, men det er jo ikke for syns skyld de er der.
Så skal de støbes, det koster ikke meget, så transporten er nok det dyreste.
At lave dem af majsstivelse eller lignende, så vil de opløses i naturen efter brug !

  • 0
  • 0

Meget interessant og lavpraktisk projekt!

Har nogen herinde kompetence til en vurdering af hvad klimabelastningen er ved produktion og transport af disse vandkasser og hvordan den påvirker den CO2 reducerende effekt ved at plante disse træer?

Hvordan fjernes kassen i øvrigt når træet først har vokset sig stort? Sprænger det bare kassen eller kan den genbruges? (Det ser ikke umiddelbart ud til at det kan lade sig gøre, hvilket er en skam).

I forhold til albedo effekten er der vel en mere kompliceret betragtning der skal i spil, da et dække af blade isolerer anderledes end sand og dermed opnås en anden overflade temperatur, der giver udstråling til atmosfæren. På samme måde vil udstrålingen af varme om natten til atmosfæren vel også være væsentligt forskellig. Jeg skal ikke kunne sige hvor meget effekterne trækker i hver sin retning, men det må være mere kompliceret end at sand er lyst og blade er mørke.

  • 0
  • 0

Karsten, du må da joke !
En plastkasse på nogle få hundrede gram, som kan stakkes og sendes med flere tusinde i hver container vil da have en CO2 belastning der er mikroskopisk i forhold til det træ den producerer !
Nu går vi vist i for små sko !
Alternativet er jo ingen træ !

  • 0
  • 0

Istedet for at sælge sand i Sahara, kunne det måske være en ide at flække alle vores gamle bildæk til formålet, de er måske ikke så effektive, men noget billigere og så er skidtet væk fra vores breddegrader.
mvh Helge Bülow

  • 0
  • 0

Hvordan fjernes kassen i øvrigt når træet først har vokset sig stort? Sprænger det bare kassen eller kan den genbruges? (Det ser ikke umiddelbart ud til at det kan lade sig gøre, hvilket er en skam).

Det er kun en fødselshjælper - først vil det spæde træ pga. den lille vandmængde søge at udvikle rodnettet dybt nede i jorden, når dén ged er barberet vil den koncentrere sig om at komme til tops indenfor træindustrien og så fjerner man spanden

bette vid hir:
http://www.youtube.com/user/Groasiswaterbo...

  • 0
  • 0

Der står tydeligt i artiklen at kassen er tænkt til at skulle kunne genbruges. Hvor vidt det kræver modifikationer i forhold til den på billedet viste model er uklart.

Selv i tilfælde af en genbrugelig kasse må det medregnes hvor længe kassen skal beskytte hver plante, og hvor mange gange den reelt kan bruges. Skal en plante stå der i et halvt år eller længere?

Opfinderen snakker selv om en fremtidig kasse der bliver opløst og optaget af planten, or i dette scenarie må genbrug jo nok udelukkes. Men men, man kunne forestille sig denne slags kasser af bionedbrydeligt materiale kunne støbes "on site".

  • 0
  • 0

Nu fik jeg også set den video. Genbrugelig op til 20 gange.

Ser meget fornuftigt ud. Hvis jeg var OLPC eller en anden organisation der sender ting til børn i udsatte egne ville jeg skibe en bunkefuld Waterboxx med hver gang. Børn elsker planter.

  • 0
  • 0

Det er der i alle disse lande !
Men ved at sende kasser og frø er der ikke meget at stoppe i lommerene !
Men laver man projekter med bygning af dæmninger osv. bliver de helt sikkert dobbelt så dyre på grund af korruptionen !
Ved alt om det efter 15 år i Thailand, de er bund korrupte alle sammen, alle de penge Danida har givet igennem tiderene har født mange milionærer !

  • 0
  • 1

Der er jo en del sandstorme i ørkener, så jeg tænker på om den virker, når den er sandet helt til?

  • 0
  • 0

Hvis du bare sender kasser og frø, sker der... intet!

Med den kommertar, tvivler jeg på du har rejst i eller været omkring i områder eller lande, hvor denne opfindelse kan gøre effektfuld gavn.
Du ville næppe kunne have undgået at observere, at mennesker i sådanne områder er langt mere bundet til jorden, de direkte lever af end du f.eks er til din computer.
Det kræver ikke en ingeniør uddannelse at forstå denne opfindelse eller et "smøreapparat" til at få det til glide bedre og deri består det geniale. Det er blot ikke helt tydeligt for alle endnu.
Det er formentlig korrekt, at største fare i dette projekt bliver tyveri af kasserne, da de vil blive meget populære med den effekt de kan præstere.
Godt at omverden anerkender den opfindelse og hvis den gode hollænder bliver rig på penge også, så tilykke med det herfra.

  • 0
  • 0

Jeg tænkte først det var en af de reservedele fra boing flyet det var blevet fundet.

  • 0
  • 1

Ubruglig eller ej. Jeg vil glæde mig over at den vandt over lige netop den mest unødvendige gadget af alle: iPad'en.

Derudover ... hvordan kan en skive på Ø30 - 40cm lige pludselig trylle vand frem til et træ der behøver op mod 100L vand i de områder vi taler om her ?

  • 0
  • 1

Skide god idé. Men er det ikke helt forkert at bruge CO2-optaget som argument for at plante træer? De dør jo på et tidspunkt, og så har man vel bare "sendt regningen videre"?`

Mvh Ricky

  • 0
  • 0

Sandt at træerne dør på et tidspunkt, men da er der formentlig kommet en skov op at stå der fornyer sig selv naturligt, hvilket betyder at der konstant er en tilvækst af nye træer der erstatter de gamle. Alt det kulstof der er bundet i den skov, ville ellers have bidraget til den globale opvarmning eller forsuring af verdenshavene.

  • 0
  • 0

se på det link der var til videoer af systemet, der har de også lavet en maskine der snildt laver en udboring til kassen !

Hvis folk ikke forstår systemet, så præv en tør sommer at ligge en gummi måtte ud på noget tørt jord, næste dag vil jorden under måtten være våd !!
De fleste med gamle huse med kælder kan prøve det på deres kældergulv !!
Der er det så ikke positivt hvis det virker.

Jeg bor i Thailand, den nordlige del, her har vi op til 5 md. uden nogen form for regn, jeg ville da snild kunne se disse kasser til at starte gummi og palme olie plantager på en snild måde, det giver jo planterene den hjælp de behøver.
Jeg vil forøvrigt sende video linket ind til min gode ven, hans kone arbejder på et stats forsknings institut hvor de bl.a. arbejder med hvordan man bruger jorden optimalt !

  • 0
  • 0

Peter,

Per, det er da sludder. Der er langt mere CO2 bundet i en skov end i ørkensand eller i en dyrket mark.

  • jeg prøvede at fjerne al den CO2-halløj fra debatten, ideen med beplantbning er god - uanset om den kortvarigft binder lidt CO2 eller ej. På et eller andet tidspunkt er der ligevægt mellem CO2-optag og -produktion.
    Læs indlægget igen og indse, at det ikke er sludder, men derimod en stor ros til den glimrende ide.

Mvh. Per A. Hansen

  • 1
  • 0

@Preben,

Ups, jeg glemte at skrive, at der skal fyldes 3 milliarder m3 vand på kasserne, hvilket i sig selv nok kræver en dæmning.

  • ikke nødvendigvis - og hvor skal vandet komme fra?
    Den bedste løsning er at så frøene er på steder, hvor der kan hentes vand op fra undergrunden, de steder kendes, der er enorme vandmængder tilstede i visse egne.
    Den dårligste vandingsmetode er at sprede vand ud fra en inddæmning, så fordamper det meste undervejs.
    Der fordamper ikke vand fra en tør jordoverflade, så hvis man vander gennem rør, der fører vandet ned til rødderne, så sker fordampningen udelukkende gennem bladene. Det er til gengæld også meget, op til 10 mm/dag.
    Det er i øvrigt noget nonsens at tale om klimaeffekter via CO2-binding. Vanddamp er en mere end 10 gange mere potent drivhusgas end CO2, så projektet hvis alle faktorer medregnes, så udledes flere drivhusgasser end den smule CO2, der kun bindes over en kortere årrække. At træer i området har en afkølende effekt skal imidlertid også medtages, hvis man absolut ikke kan debattere et eneste tiltag uden at tærske langhalm på klima og CO2, der er en svag drivhusgas.
    At lade ørken sprige ud i natur med beplantning er i sig selv en en så god ting, at det kan stå alene.

Mvh. Per A. Hansen

  • 1
  • 0

Hah, skal man virkelig 48 debatindlæg igennem, før nogen kommenterer "CO2-atomer". Jeg skulle da mene CO2 er en betegnelse for et molekyle. :)

Pedant out!

  • 0
  • 1

3 milliarder M/3 vand !
Ja men over hvort stort område ?
Det vil jo strække sig over fler continenter osv.
I hvisse områder er der jo vand nok nogen tid af året, så kan man jo tilpasse plantningen efter det !
Men vand render af hårde overflader og forsvinder hurtigt, derfor er disse kasser også gode i områder med hård jord, så kan man få planter tilbage, så kommer ormene og andrer ting tilbage og jorden løsnes op og man vil får en normal nedsivning igen !

  • 0
  • 0

Heh: Jeg er efterhånden nået til den opfattelse at det allerstørste marked for "3-verdensløsningerne" bliver i den "1-ste" verden; af praktiske, økonomiske og kulturelle grunde!

Det er "vores" kultur der er indbygget i løsningerne, "vi" forstår umiddelbart hvordan man kan udnytte "lav"-teknologien medens f.eks. en Afrikaner tænker/prioriterer helt anderledes og først skal overbevises (hvis man kan det).

Der er mange steder i det centrale Spanien og Portugal, hvor det kunne være en god forretning - for eens børn i det mindste - at købe ubrugelig jord og få træer til at gro på den. Jorderosion omkring nybyggerier i de tørre bjerge er også et kæmpe problem som træer ville gøre noget ved.

  • 0
  • 0

Det er ikke så mange år siden, man kunne finde store indlandsklitter i Danmark, f.eks. Grene Sande syd for Billund. Skabt ved overgræsning og uforstandig træfældning.

Det er ikke alle Verdens ørkner, der er et resultat af menneskelige aktiviteter, men det ville da være et urtoligt spændende projekt at omdanne ørken til frodige landskaber.

Men den går nok ikke i områder med geder og dromedarer.

Ville det iøvrigt ikke gå alvorligt ud over livet i havet, at måtte undvære de ørkenstorme der jævnligt blæser jern og andre nødvendige mineraler ud i disse?

  • 0
  • 0

Det er da klart at årets opfindelse slår iPad: den Donut-formede vandkasse forvandler ørken til skov - hermed løser den hollandske opfinder klimaproblemerne ved at plante træer, hvor det normalt er umuligt.

Løsningen er Groasis Waterboxx.

Smart fordi den er:
ny,
innovativ (har opfindelseshøjde)
og kan redde verden.

Lad os se flere af dem!!
Mogens Ludvigsen
Direktør i LudvigsenPatent, www.eneret.dk

  • 1
  • 1

Ipad kan man da heller ikke kalde en opfindelse.det er jo set mange gange før,en tablet med berøringsfølsom skærm er der ikke noget nyt i,selvom Apple påstår det.

  • 0
  • 0

@Mogens,

Smart fordi den er:

ny,

innovativ (har opfindelseshøjde)

og kan redde verden.

  • det er ikke en ny opfindelse, man har anvendt metoden mange steder. Det nye er designet.
    Det største problem undgås i debatten, hvordan skal man skaffe vand til den fortsatte vækst? jeg har foreslået at pumpe det op fra de dybe bassiner under jorden, som findes i visse områder.
    Det er vanskeligt at se, hvorledes den skal "redde verden" - hvorledes?
    Det er vel ikke de små mængder CO2, der bindes i en kortere periode, der tænkes på? At der udledes måske 100 gange mere drivhusgaseffekter fra der fordampede vand skal da med i billedet.
    Det væsentlige er at omdanne en del af egnede ørkenområder til bevokning, Det sker forresten allerede i dag, hvor Sahara skrumper (nordpå). Hvis denne anordning kan hjælpe til med at få flere træer i vækst er det udmærket.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Union-videoen er imponerende; ingen regn i 10 uger og alligevel dybe rødder i en boks fyldt af kondenseringsvand. Tidligere vandingsprojekt fejlede.
http://www.youtube.com/user/Groasiswaterbo...

Mon ikke det går som i andre projekter; fattigdomsvinklen skaber opmærksomhed men ikke resultater, og produktet bruges først i højværdi-projekter som Union-minen og parker hvilket betaler udviklingen og produktionsapparatet, derefter begrænset områdebeskyttelse i rige lande. Om 10-20 år, måske enkelte større hjælpeprojekter i ulande.

Ideen giver kun mening de steder hvor grundvandet står så højt at træerne kan nå ned til det inden (kunst-)vandingen slipper op. Det nævnes indirekte i præsentationen; når træerne rammer grundvand får de en vækstspurt som signal til at træet kan stå alene og Groasis kan fjernes.

Hvis træet ikke når grundvand, skal det enten have vedvarende påfyldning af mennesker, eller det stopper væksten når kondenseringen er lig forbruget. Kondenseringen dæmpes formentlig når træet er så stort at det skygger for boksens udstråling mod nattehimlen.

Men hvad er så afløseren når grundvandet nås og boksen fjernes? Præsentationen siger et tæppe dækket af sand. Et opslidset rør udenom stammen bør også hjælpe, men er det nok?

  • 0
  • 0

Ideen skal ikke sælges p.g.a. spekulationer om CO2-fangst og klimaeffekt, skove har i ørkenområder faktisk en opvarmende effekt - mørke blade reflekterer mindre energi end den lyse jordbund.

Det stemmer ikke med det faktum, at temperaturen om dagen er meget højere i ørkener end i skov på samme breddegrad. Over skoven kan det måske passe. Men herfra når det ikke i samme grad ned til jorden, og forsvinder hurtigere ud i rummet. Men det er ikke hele historien.
51 af den solenergi, der når havniveau midt på dagen er infrarød stråling, hovedsagelig nærinfrarød. Hvis vi kun kunne se infrarød stråling, ville træernes løv og andre grønne planter se meget lyse, mens sand, sten og klipper vil se meget mørke ud. Så her er albedoen omvendt, altså højere for vegetation end for ørken. Men det er heller ikke hele historien.
Plantemateriale har meget ringe varmekapacitet og varmeledningsevne, mens tilsvarende for sand, sten og klipper er høje. Derfor havner meget af varmeenergien over vegetation hurtigt i luften igen og ryger til rummet som f.eks. konvektion, mens den oplagres i sand, sten og klipper, hvorfra det frigives langsomt som fjerninfrarød stråling. Og det er netop fjerninfrarød stråling, der tilbageholdes og tilbagekastes af divhusgasserne. Den vegetationsløse jord medvirker således til at varmeenergi ophobes.
Resten af historien er fordampning fra planter. Træer henter vand fra flere meters dybde. Et stort træ kan fordampe 400 l på en varm sommerdag. Træerne forsinker transporten af ferskvand ud i havet ved at recirkulere vandet til atmosfæren. Ved fordampning afkøles vegetationen. Men højere oppe fortættes dampen til skyer, hvorved den latente varme i vanddampen frigives. Og herfra forsvinder varmen hurtigtr ud i rummet.
Skyerne vokser over skovene pga. fordampning fra vegetationen og pga. at havluft tvinges til vejrs af skovene, der kan være over 30 m høje, og dampen fortættes til skyer. Skyerne kan øge albedoen til over 70%.
Så forklaringen med at mørkegrøn sænker albedoen i forhold til sandgul, gølder kun hvis hele området er dækket af 'en slags materiale.

  • 0
  • 0

Det er blot en skål der skal give et frø lidt kondens vand og så er det meningen at det skal spire.

Så jeg må desværre skuffe alle miljø hippierne med at dette ikke er en ny opfindelse og det kan desværre ikke lade sig gøre, hvis det er ikke er vand i undergrunden tæt på overfalden.

En lille spire til et træ kan desværre ikke overleve i lasng tid af sådan en par milliliter kondens vand der opsamles iløbet af natten i en 30-40cm skål..

Den billigste og nemmeste løsning er at dække området til med gennemsigtigt plastik...man laver et lille kryds med en kniv hvor man planter frøet i en fordygning i jorden - Så klarer plastikken resten.

Dette er billigere, dækker et større areal og afgiver mere kondens vand.
Desuden koster det ikke tåbelige 50-100kr pr. frø, men blot et par øre.

  • 0
  • 0

Claus !
Det er jo testet og det virker !
De siger jo også at i områder hvor grundvandet ligger højt !
Det de gør med kassen er at få frøet/træet igang, men udsulter det med hensyn til vand for at tvinge træet til at søge dyberer efter vand, så det danne dybt-gående rødder istedet for bare nogle i oveflades, som det ville hvis det blav vandet normalt !
De 15 L. van som kassen kan indeholde plus det den kan kondenserer er nok til at få de fleste træer igang.
Men hvis man stiller dem på klippegrund er der jo ingen chancer !
Men så vidt jeg kan læse er en stor del af Sahara velegnet til denne form for beplantning, da grundvandet ligger højt, der er også mange andrer steder i verdenen det kan hjælpe !
Så store plastik flader er da ikke en løsning der kan bruges ud over til kartofler på Samsø, hvor de nu har et kæmpe bjerg af ubrugeligt plastik som ikke kan genanvendes og ikke renses !!
Disse kasser bruger man igen og igen !

  • 0
  • 0

Hej Marianne,

Det stemmer ikke med det faktum, at temperaturen om dagen er meget højere i ørkener end i skov på samme breddegrad. Over skoven kan det måske passe. Men herfra når det ikke i samme grad ned til jorden, og forsvinder hurtigere ud i rummet. Men det er ikke hele historien

  • der er mange divergerende meninger - se f.eks. et par eksempler ud af mange:

http://www.dagbladet.no/magasinet/2007/04/...

http://ing.dk/artikel/103883-skovrydning-d...

Nogle skove har en afkølende effekt - andre den modsatte effekt, afhængig af om det er tropisk skov eller skov i de tempererede områder.

Du har mange fine pointer i dit indlæg som jeg kun kan være enig i.
En ting glemmer du imidlertid - drivhuseffekten af den mest potente gas - vanddamp, som du endog sætter tal på, der er jo tale om masser af tons vanddamp, som atmosfæren beriges med.
Bidraget til en øget effekt er langt, langt større, end de små mængder CO2, der netto indfanges i en relativ kort periode fra starten til træerne er udvokset.
Derfor mener jeg stadig, at evt. klimaeffekter af den ene eller anden art er sekundært, det væsentlige er, at vi får mere natur og biodiversitet - ørkenen skal nok klare sig.
Men man er nødt til at pumpe vand op fra de dybtliggende vandlag i undergrunden, ellers viser planterne snart.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

"Men man er nødt til at pumpe vand op fra de dybtliggende vandlag i undergrunden, ellers viser planterne snart."

Nej man er ej !!

For det er jo det kassens system med at give lidt van hver dag frembringer planter der søger dyberer efter vand end normalt !!

3 milliarder vand er jo ingen ting, hvad løber der ud via Nilen i timen ??

  • 0
  • 0

Men hvis man stiller dem på klippegrund er der jo ingen chancer !

Jo, kasserne testes også på klippegrund, hvor træer kan vokse fint hvis primær-roden bevares, da den kan udøve et langt højere kiletryk end sekundær-rødderne.
http://www.groasis.com/page/uk/mountains.php
http://www.groasis.com/page/uk/on_rocks.php

Ørkener får højst 250mm regnvand om året, ofte leveret på kort tid, men det kan også være nok til at holde træer i live. Det er vandets opsamling, lagring og distribution over tid der er problemet.
Opsamlingen kan sikkert gøres nemmere med en pressenning eller plastikdækken som Claus siger, men distribueringen kræver en kasse.

En anden smart ting ved kassen er at den forhindrer fordampning fra jorden, så vandet får lov at sive ned og lokker roden med sig.

På Lanzarote graves et 4m bredt kegleformet hul nemt ud af vulkangruset som så samler mere regn til vinstokkene. Mon der står en kasse under?

  • 0
  • 0

Hej Per
Jeg kunne ikke lige finde noget om varmekapacitet og varmeledningsevne, eller vegetationsdækkets isoleringseffekt. Gad vide om de kan have glemt det i deres fine modeller?
Eller målinger i det infrarøde spektrum?
Men med hensyn til vanddamp er regnestykket tricky. Men jeg har lagt mærke til, at i mine markforsøg forsvandt vandet langt hurtigere fra nogle rammer i åben land, end i højt byg, hved, majs og pilekrat. Hvis planterne ikke kan suge regnvandet op, forsvinder det altså langt hurtigere i åbent land, end i halvhøj og høj vegetation. Samme fænomen ses på asfaltveje i åbent land og skov.
Træer sænker helt klart vandstanden, hvilket fremgår af skovområder med renafdrift. Men hvad der siden sker med vanddampen er også tricky. Jeg har tidligere set i ingeniørdebatten, at træer øger skydannelsen vha. biokemiske stoffer. Men som jeg har nævnt medvirker skove til at sende luften højt til vejrs, hvorved dampen i luften hurtigere fortættes til skyer.
Skove virker som højdedrag, og den uensartede højde skaber turbulens, og ved skovkanter skabes termik/opdrift som rovfugle udnytter. Det er altså usikkert om den øgede mængde vanddamp skaber mere drivhuseffekt hvor der er meget skov, eller om der dannes så meget mere skydække, at albedoeffekten overtager.
I regnskove regner det hyppigere dels pga. beliggenhed og klima i øvrigt, dels fordi træerne recirkulerer meget mere vand, end det åbne land. Afskovning har ofte medført langt voldsommere ændringer i vandstand, med skiftevis tørke og oversvømmelse.
Genplantning af ny skov har som hovedregel positiv effekt. Men hvis det er plantager af euclyptus og oliepalmer, fås en meget ringe artsdiversitet, og man risikerer nemt, at det hele futter af i et flammehav.
Mht. skovbrande kan man f.eks. lade udrettede vandløb og floder danne deres mere naturlige forløb, og stoppe dræningen så der kommer flere moser og søer.
I moser kan der være meget mere kulstof bundet i tørv, end skove kan binde i træved på samme arealstørrelse. Både skove og moser kan altså være værd at bevare.
Man kan også udsætte bævere. De fælder ganske vidst mange af træerne, men stammer og grene bruges til dæmninger og bo, hvor de dækkes af slam og andet materiale, så de hverken brænder eller rådner særlig nemt. Når der bliver for langt til træerne flytter bæverfamilierne og fortsætter nye steder. De gamle steder gror til med træer i løbet af få år.
Mht. temperatur har alle de målinger, jeg har foretaget i tørvejr året rundt og det meste af dagen været konsekvent højere i åbent terræn, end i skov, uanset det var i skygge af højhuse eller broer.
Jord og vand er ofte frosset i skove, mens det er tøet op på markerne. Så ikke alene skygger træerne for solen, de formår ikke at lede varme til jorden, hvor det i det åbne land hobes op i jorden. Ligeledes har jeg ofte observeret at sne og is bliver i skovene længe efter det er smeltet væk på markerne.
Om sommeren har temperaturen på sten og asfalt været langt højere i det åbne land end i skove, længe efter solnedgang, hvilket bekræfter at jorden under ingenting varmes langt mere op, end jord under træer, så uanset trækroner varmes op kommer varmen ikke ned i jorden.
Planter uanset om det er græs eller træer føles meget koldere end sten og asfalt. Så meget af varmen tabes fra deres overflader.
Træerne returnerer varmen i hovedsageligt grønne og nærinfrarøde stråler, der stort set suser lige ud i rummet igen.
Sten og asfalt returnerer en meget stor del af det opmagasinerede solenergi som fjerninfrarøde stråler, der blokeres af drivhusgasser.
Men der er uden tvivl en masse ting, der bør udforskes nærmere, før man kan sige noget entydigt om hvorvidt skove på forskellige breddegrader øger eller mindsker opvarmningen.

  • 0
  • 0

@Karsten,

"Men man er nødt til at pumpe vand op fra de dybtliggende vandlag i undergrunden, ellers viser planterne snart."

Nej man er ej !!

For det er jo det kassens system med at give lidt van hver dag frembringer planter der søger dyberer efter vand end normalt !!

3 milliarder vand er jo ingen ting, hvad løber der ud via Nilen i timen ??

  • der er naturligvis store forskelle på nedbøren i ørkenområder, men normalt er den smule vand, der afsættes som dug er slet ikke tilstrækkeligt til at levere vand til andet end småplanters forbrug - når vækster bliver større stiger vandforbruget utrolig meget, svarende til fordampningen fra bladene. I ørkenområder er der sjældent vand nok til at forsyne træers fordampning, her skal man kunne pumnpe det op eller levere vand fra andre reservoirer.

@Marianne,
det er spændene at høre lidt om dit arbejde.
Jeg er enig i det meste, du anfører, men skal blot slå fast, at vandfordampning fra tørre overflader er ringe, da vandbevægelsen i kapillærerne normalt er enten for langsom (små kapillærer) - eller for ringe (store kapillærer = grov sand) . Kun i finsand som hos vore klitter er den af betydelig omfang.
Vandforbruget sker stort set udelukkende fra bladenes overflade, hvilket er undersøgt grundigt med målinger på felter med kontinuerlige massemålinger, der var så fintfølende, at selv dugfald kunne registreres. Fra tør, ubevokset jord var fordampningen meget beskeden. I landbruget passer man på vandet i jorden ved at sørge for en løs overflade, det samme gør man i de nedbørsfattige områder i USA, hvor man samler vand i 2 år til en enkelt afgrøde (dry farming).

Når der fordamper mere vand end normalt vil drivhuseffekten stige langt mere, end den mere beskedne effekt fra CO2. Skydannelse formindsker effekten, men den vil sikkert ikke spille nogen større rolle i et ørkenområde.
Det må formodes, at man mange steder ikke vil kunne få træerne til at gro, så frygten for at fjerne ørkenen er ubegrundet.
Der er delte meninger om skovenes evt. klimaeffekter, det er kortsigtet alene at regne med den CO2, der fanges i vedmassen. På et eller andet tidspunkt bliver den jo nedbrudt igen - og CO2s rolle er jo stærkt nedadgående.
Der er så mange løse ender i klimaeffekterne, at jeg ikke mener det er videnskabelig forsvarligt at bruge klimaeffekter for at forsøge skovrejsning i ørkenområder. Der er begrundelser nok i naturrejsning alene.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

De beskriver jo lige den sydlige del af Sahara som et godt eksempel, hvor grundvandet ligger i 1½-2 m. dybde, der er kassen perfekt til at få træerene igang, så søger de dybt med deres rødder og efter noget tid klarer de sig selv !
Det var disse områder jeg henviste til ! Alt andet er ikke praktisk muligt, da at vande træer i hele deres levetid er pratisk umuligt, den eneste form for vanding der er god er dryp/punkt vanding uden at det bliver spredt ud på overfladen, og det vil kræve alt for meget vedligeholdelse.

De beskriver jo også kassen som en start hjælp til planter i hvisse områder !
Ikke som en løsning på ALLE problemer !

Planter kan IKKE gro i klipper ! Det siger da sig selv, og der er altså mange steder hvor der er klippe under sandet og det vil forblive sådan !
Der er heller ingen næring i sand, så der ville man også skulle tilføre næring til træerene, så helt håbløst !

  • 0
  • 0

Planter kan IKKE gro i klipper !

Planter kan sagtens gro i klipper, men kan ikke gro i klipper ALENE. Der skal blot en smule jord og fugt til, så finder rødderne fint vej.
http://www.groasis.com/page/uk/mountain-im...

For under 1000 år siden var der masser af skov i verdens halvtørre fladområder og bjerge, så det kan der komme igen hvis mennesker vil, men fældningen er svær at rette op på.
Sahara har haft tusindårige grønne perioder, så jorden kan godt understøtte planter hvis vandet kan skaffes. http://www.sciencedaily.com/releases/2008/...

  • 0
  • 0

Jeg tror også at skovrejsning alene i ørkenområder er utopi.
Jeg tror, at det bedre kan betale sig at bygge solcelleanlæg i ørkenområderne, hvis man på en eller anden måde kan løse problemer med f.eks. sandstorme, og få lokalbefolkningen medinddraget.
Der skulle være solenergi nok i ørkenområderne til at dække lokalbefolkningens behov.
Hvis man også kan bruge solenergien til at fremstille rent vand og køkkensalt, og transportere det rene vand ind i ørkenområdet, kan de teoretisk set opdyrkes.

  • 0
  • 0

Uanset hvad, synes jeg det er en go ide´.

Hvis jeg så kunne købe en mindre model, jeg kunne bruge i mit hjem.

Jeg glemmer nemlig altid at vande mine planter.

  • 0
  • 0

@karsten,

De beskriver jo lige den sydlige del af Sahara som et godt eksempel, hvor grundvandet ligger i 1½-2 m. dybde, der er kassen perfekt til at få træerene igang, så søger de dybt med deres rødder og efter noget tid klarer de sig selv !

Det var disse områder jeg henviste til ! Alt andet er ikke praktisk muligt, da at vande træer i hele deres levetid er pratisk umuligt, den eneste form for vanding der er god er dryp/punkt vanding uden at det bliver spredt ud på overfladen, og det vil kræve alt for meget vedligeholdelse.

OK, på de steder er det helt oplagt at benytte metoden med at etablere træbeplantning - men ikke for klimaets skyld, idet der faktisk udledes flere klimagasser (vanddamp) - derfor - hold klimaargumenter udenfor og rejs ny skov.
Det jeg nævnte var andre steder, hvor grundvand i store mængder fines i meget dybe lag. her skal der pumpes vand op, hvis man vil etablere ny skov, men nok ikke før man har fået erfaringer fra de mere indlysende steder som du nævnte.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Langt størstedelen af den vanddamp, der er i atmosfæren kommer fra havet. Den ekstra vanddamp der kommer fra skovene betyder vist ikke så meget. Måske opvejes det og måske overgås det af de enorme skydannelser, man f.eks. ser inde over skovene om sommeren, og de biokemiske stoffer forskellige træer og andre organismer i vegetationen udsender. Og samtidig er den mængde CO2, metan og lattergas, der udskilles af slam fra sø- og havbund, der i stedet kan oplagres i skov, meget kraftigere drivhuseffekt, end den smule vanddamp der kommer fra træerne. Vanddamp er vist ikke særlig kraftig som drivhusgas i forhold til CO2, metan og lattergas eller de meget kraftigere syntetiske drivhusgasser.
Jeg vil i øvrigt meget gerne modtage links til undersøgelser, facts og modelberegninger vedr. skovenes betydning for klimaet.
Mvh. Marianne Munck

  • 0
  • 0

Er der noget jeg er gået forkert af ?
Hvorfor f..... bruger man så milliarder på at beholde skovene i Sydamerika og Saien ?
De vil jo bare have et bedrer liv og udvide deres landbrug !

Jeg vil da med god samvitighed sælge Siamese Rosewood fra Cambodia nu !!

Hvis nogle i Danmark siger det er forkert, så henviser jeg bare til de kloge på ing.dk !

  • 0
  • 1

Der er ingen der undre sig over skalaen af projektet. 2 mia hektar er det samme som 20 mio kvadratkilometer. Det er et rektangel med en bredde på 1000 km og en længde på 20000 km.
Manden vil beplante et område med en bredde på 1000 km som går en halv gang rundt om jorden .
Idé om skovrejsning er god men jeg tvivler på dette projekt når den udstrækning ingeniøren lover.

Hvorfor bruger ingeniøren hektar i stedet for kvadratkilometer, der gør da i hvert fald ikke artiklen nemmere at overskue.
Bitre bondehilsner
Rasmus

  • 0
  • 0

Der er ingen der undre sig over skalaen af projektet. 2 mia hektar er det samme som 20 mio kvadratkilometer. Det er et rektangel med en bredde på 1000 km og en længde på 20000 km.
Manden vil beplante et område med en bredde på 1000 km som går en halv gang rundt om jorden .
Idé om skovrejsning er god men jeg tvivler på dette projekt når den udstrækning ingeniøren lover.

Hvorfor bruger ingeniøren hektar i stedet for kvadratkilometer, der gør da i hvert fald ikke artiklen nemmere at overskue.
Bitre bondehilsner
Rasmus

  • 0
  • 0

Rasmus, du bitre bonde, du har langt mærke til at du kommenterer på en (interessant) tre år gammel artikel :-) ?

Forslag: Udbyd arbejdet til kommuner med behov for nyttejob.

Bortset fra det, så ville det være interessant at høre om det videre forløb af projektet. Virker det, bliver det anvendt eller er det syltet?

  • 5
  • 0

"Ifølge Pieter Hoff lykkedes det blandt andet med en succesrate på 88 procent at få træer til at vokse i Sahara. Med almindelige metoder er succesraten helt nede på 10 procent."

Med succesrate på 88 procent så skal du plante 114 træer for at få 100 træer.
Med succesrate på 10 procent så skal du plante 1000 træer for at få 100 træer.

Prisen for 114 Groasis Waterboxx $4.560 skal modsvare prisen for at plante 896 træer.
Måske Groasis Waterboxx kan genbruges i 10 år. Men det tror jeg ikke på. I så fald falder succesraten.

Hvad hvis man glemmer en box, kvæler den så træet? Kan den brænde vis græsset brænder, og smelter den i solen?

Hvad med affaldet, kan man bare lade dette ligge?

Jeg vil gere se en som har ligget i ørken solen i bare 3 år.

  • 0
  • 0

Bortset fra det, så ville det være interessant at høre om det videre forløb af projektet. Virker det, bliver det anvendt eller er det syltet?

Der er sikkert fundet andre anvendelser:
http://en.wikipedia.org/wiki/Groasis_Water...
http://ucanr.edu/blogs/blogcore/postdetail...

Men at begrænse det til ørkener er nok utopisk:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_deser...
Stepper eller semiarid er der mere succes med
http://en.wikipedia.org/wiki/Semi-arid_cli...

Jeg kan dog godt få øje på et problem, nemlig dyr der spiser skudene. Indhegning eller anden beskyttelse i opvæksten vil være nødvendig. Ved plantning af træer er det tilfældet.

  • 0
  • 0