Efter to år med restriktioner er vi nu landet med en coronavariant, Omikron, som ligger på linje med almindelig influenza, hvad angår dødelighed.
Det viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI), som estimerer, at ca. 420 personer døde af covid-19 i januar/februar.
»Taget i betragtning, at årets første tre måneder normalt er de hårdeste i en epidemi, flugter corona-tallene derfor nogenlunde med, hvad man risikerer at opleve under en influenzasæson«, fortæller Lasse Skafte Vestergaard, som er afdelingslæge i afdelingen for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos SSI.
»Ser vi på sæsonen 2017/2018, var der ca. 1.500, der døde af influenza. Så det er omtrent det niveau, vi ser nu med Omikron,« siger han.
Omikron er ganske vist mere smitsom end de tidligere varianter, men den medfører mindre alvorlig sygdom og er mindre dødelig.
»Så lige nu kan vi måske tillade os at være optimistiske, selv om vi jo ikke ved, hvor længe det holder,« siger Lasse Skafte Vestergaard.
Læs også: Nyt studie: Derfor kan forkølelse beskytte mod covid-19 - også Omikron
Allerede i januar kunne SSI's faglige direktør Tyra Grove Krause da også fortælle TV2, at vi gik mod mildere tilstande, hvor man formentlig kun vil behøve at vaccinere de mest sårbare grupper fremadrettet.
Langt flere er vaccineret mod covid end mod influenza
Ser man på indlæggelsestallene, steg de hurtigt med Omikron, da mange blev smittet på en gang. Men tallene er faldende, og tirsdag var ca. 800 indlagt pga. covid-19, herunder 27 på intensiv.
Ifølge Danmarks Statistik var 2.330 personer indlagt med influenza i det hårde år 2018. Det fremgår dog ikke, hvor mange på intensiv.
Lasse Skafte Vestergaard mener, at man dog også skal huske på, at vi står i en anden situation end under en influenzasæson. En langt større del af befolkningen er vaccineret mod coronavirus, og der er stadigvæk anbefalinger i spil såsom isolation efter smitte.
»Det har hele tiden været ønskescenariet, at vi når hen, hvor vi taler om en sæson-covid, som er så mild, at samfundet ikke skal lukke ned. Måske er vi på vej derhen, men vi står fortsat i denne lidt kunstige situation, hvor vi agerer anderledes end under en almindelig influenzasæson,« understreger afdelingslæge Lasse Skafte Vestergaard fra SSI.
Læs også: Corona: Derfor kan foråret (måske) redde os fra storsmitte i Danmark
Med et kontakttal for Omikron, der ligger mindst dobbelt så højt som for influenza, kan en løssluppen virus derfor stadigvæk gøre større skade end en influenza, hvis man ikke gør noget ekstra. Desuden er der det aber dabei, at virusser ikke nødvendigvis slår sig til ro efter blot to år.
Det kan gå op og ned, og ingen ved, om f.eks. vaccinerne kan presse virus ud i mutationer, der bringer de tider tilbage, som vi så med Delta-varianten - eller det, der er værre.
Læs også: Få svaret: Så meget betyder antallet af mutationer for coronas farlighed
Virusser kan gå frem og tilbage
Professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen er også spændt på, hvad der kommer til at ske nu.
»I virkeligheden er vi jo der nu, hvor Omikron mest af alt minder om en forkølelse, som kun sætter sig i de øvre luftveje. Det giver også god mening, eftersom vi jo allerede har forkølelsesvirusser i omløb fra tidligere corona-epidemier,« siger han.
»Det, der er vigtigt at huske på her, er, at de fire corona-virusser, vi allerede havde før 2019, ikke blev opfundet i går. Virusser kan godt stå og svinge frem og tilbage i farlighed gennem en længere periode. Det kan ingen spå om,« understreger Jan Pravsgaard Christensen.
I farlighed er vi derfor havnet på niveau med influenza – hvis folk er vaccineret vel at mærke – og i symptomer med den i sammenligning mere attraktive forkølelse.
Læs også: Femte covid-vaccine på vej til Europa: Kan blive den længerevarende booster
Men hvor meget skal der så til, før mundbindene kommer tilbage? For selv om restriktioner har medført, at influenzaen dårligt nok nåede til Danmark i år, så vil en fremtid uden restriktioner måske både byde på corona- og influenzabølger i en uskøn forening?
»Vi står over for to scenarier nu: Hvor mange indlæggelser har vi plads til, og hvor mange dødsfald tolererer vi. Men nu har vi i hvert fald fået en bedre forståelse for, hvor hurtigt vi skal handle, hvis vi ser flere dødsfald rundt om i verden, eller bare inden for Europa,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Han forestiller sig, at vi uanset udfald for corona generelt er blevet bedre til at teste og bruge mundbind, og at disse færdigheder bør holdes ved lige.
»I Asien har de decideret mundbindssæson, og det kunne vi godt lære af,« siger professoren.
»Det kan godt være, at det ikke bliver allerede til efteråret, medmindre der kommer nye virus eller varianter til. Men hvis vacciner fremover kun bliver for de mest sårbare, så kunne det give god mening hurtigere at indføre restriktioner, hvis et nyt virus skulle dukke op,« siger han.
